Dokumentets metadata

Dokumentets dato:03-07-2015
Offentliggjort:28-07-2015
SKM-nr:SKM2015.513.VLR
Journalnr.:6. afdeling, B-0153-14
Referencer.:Momsloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Brugtmomsordningen - grænsehandelsarrangement - byttebiler - afgiftsgrundlaget - begrundelse - vejledende svar

Skatteministeriet fik medhold i, at SKAT med rette havde forhøjet salgsmomsen for appellanten - en brugtvognsforhandler - idet appellanten havde afgiftsberigtiget en række brugte biler, som var importeret af sagsøgeren fra Tyskland og videresolgt til danske købere, efter brugtmomsreglerne, uden at betingelserne herfor var opfyldt. Bilerne blev efter en konkret bedømmelse af arrangementerne anset for reelt indkøbt af sagsøgeren af tyske sælgere, som hverken var omfattet af momslovens § 69, stk. 1, nr. 1 eller 2, og ikke af danske privatpersoner, der formelt havde "købt" bilerne i Tyskland, derefter "solgt" dem til sagsøgeren og til sidst "tilbagekøbt" dem af sagsøgeren.Sagsøgeren havde ikke krav på fradrag i sit afgiftsgrundlag efter momslovens § 27, stk. 5, for brugte biler, som sagsøgeren havde taget i bytte som en del af salgsprisen for nye salg af brugte biler, allerede fordi bestemmelsen efter sin ordlyd ikke omfatter en sådan byttehandel. Særligt for så vidt angår én konkret bil fandt landsretten dog på baggrund af nye dokumenter og forklaringerne for landsretten, at bilen aldrig var overdraget til køberen, og forhøjelsen af momstilsvaret blev derfor nedsat med kr. 101.495 i relation til denne bil.Landsretten fandt endvidere, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, idet appellanten blandt andet på baggrund af sagens omstændigheder havde haft en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke var sket en overtrædelse af de danske momsregler. Forhøjelsen var således også berettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, for den del der lå ud over de ordinære genoptagelsesfrister.Landsretten havde tillige anledning til at tage stilling til et svar afgivet af SKAT på appellantens henvendelse om grænsehandelskonceptet. Landsretten udtalte blandt andet, at svaret alene var vejledende, og at appellanten måtte indse, at svaret forudsatte, at der var realitet bag det opstillede handelsarrangement.Endelig afviste landsretten, at SKATs afgørelse led af begrundelsesmangler, der kunne føre til afgørelsens ugyldighed.Landsrettens dom er en stadfæstelse af byrettens dom, SKM2014.201.BR, dog således at appellantens momstilsvar blev nedsat for så vidt angår den ene konkrete bil.


Parter

H1 A/S
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Mogens Heinsen og Katrine Wittrup-Jensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 15. januar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1- 1663/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 A/S, nedlagt endelig principal påstand om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af H1 A/S' salgsmoms af biler købt i Tyskland i perioden 1. oktober 2003 til 31. oktober 2006 nedsættes med 1.620.292,92 kr., at den af SKAT foretagne forhøjelse af H1 A/S' momstilsvar for perioden 1. oktober 2003 til 31. oktober 2006 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, og at den af SKAT foretagne forhøjelse af salgsmoms af biler solgt til G1 GmbH i Tyskland for perioden 1. oktober 2003 til 31. oktober 2006 nedsættes med 1.231.854 kr.

Subsidiært har H1 A/S nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at selskabets momsansættelse for perioden 1. oktober 2003 til 31. oktober 2006 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet

Supplerende sagsfremstilling

F1 Finans A/S har i en e-mail af 27. januar 2015 til A oplyst, at det ikke blev aktuelt i januar 2006 at indgå en leasingaftale med G2 ApS om en BMW X5 3,0 D, årgang 2004, der havde kørt 42.000 km.

Sagen har for landsretten for så vidt angår købsmoms alene vedrørt spørgsmålet om momslovens § 27, stk. 5, og bil nr. 7417, og således ikke spørgsmålet om øvrige fradrag for købsmoms. H1 A/S har i den forbindelse opgjort det beløb, som momstilsvaret ønskes nedsat med, til 784.552 kr.

H1 A/S har for så vidt angår handlen med G2 ApS (bil nr. 7417) anerkendt, at der alene skulle have været beregnet købsmoms med 101.495 kr.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af KB.

A har supplerende forklaret, at han ikke længere er sigtet i sagen.

H1 A/S har ikke fået nogen gevinst ved grænsehandlen ud over, at der nok er indgået flere handler, fordi selskabet nu kunne konkurrere med andre brugtvognsforhandlere. Det havde ingen betydning for selskabets indtjening, om handlen foregik fra Tyskland eller fra Danmark. Hans sælgere fortalte kunderne, at de kunne købe bilerne i Tyskland til tysk moms.

Under SKATs kontrolbesøg fik han at vide, at selskabet skulle have foretaget listeindberetninger, hvilket det ikke havde gjort. Det havde han ikke været klar over. Han vidste dog, at når selskabet solgte biler ud af landet uden moms, skulle SKAT have det at vide. Derfor sendte han meddelelse herom til SKAT på fax.

KB har forklaret, at G2 ApS er hans selskab. Han kontaktede på et tidspunkt A, fordi han gerne ville købe en bil, som han havde set på en tysk hjemmeside. Han havde bedt A om at hente bilen fra Tyskland og gøre bilen klar til afhentning. Han prøvekørte bilen i ...1. Det var vist sidst i december 2005. Han ville dog ikke have bilen, og det sagde han samme dag til A. Han kørte kun prøveturen i bilen. Han skrev ikke under på nogen papirer. Det var meningen, at selskabet skulle lease bilen hos F1 Finans A/S. Det var H1 A/S, der sørgede for leasingen, men han kan ikke huske, om han underskrev en leasingaftale. Han betalte ikke noget for bilen, for han ville jo ikke have den.

Det er normalt, at han afleverer sin gamle bil i bytte, når han køber eller leaser en ny. Der gik nogle måneder, før han købte en anden bil af samme mærke. Hans gamle bil var også en BMW X5 og var også leaset hos F1 Finans A/S.

Procedure

H1 A/S har for landsretten yderligere gjort gældende, at SKATs afgørelse af 5. februar 2008 ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22. De enkelte forhøjelser burde have været begrundet, ligesom der burde have været redegjort for, hvorfor SKAT var af den opfattelse, at selskabet havde handlet groft uagtsomt. Forhøjelsen af momstilsvaret for perioden 1. oktober 2003 til 30. juni 2004 er derfor også af den grund ugyldig.

Skatteministeriet har bestridt, at SKATs afgørelse af 5. februar 2008 indeholder en begrundelsesmangel, idet der udtrykkeligt er henvist til blandt andet skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen og sagsfremstillingen indeholder desuden en detaljeret beskrivelse af, hvilke punkter H1 A/S efter SKATs opfattelse ikke har opfyldt.

Herudover har parterne i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

SKAT har i sin afgørelse af 5. februar 2008 henvist til blandt andet skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og har redegjort for bestemmelsens indhold. SKAT har endvidere i afgørelsen angivet størrelsen af ændringerne fordelt på de enkelte regnskabsår og har i øvrigt henvist til en vedhæftet sagsfremstilling på 47 sider, hvori der nærmere er redegjort for de 5 punkter, hvor SKAT har foretaget ændringer i selskabets momsangivelser, ligesom sagsfremstillingen bl.a. er vedhæftet 3 bilag med detaljerede opgørelser af reguleringerne. På denne baggrund finder landsretten, at H1 A/S ikke har kunnet være i tvivl om, at der var tale om en ekstraordinær genoptagelse for så vidt angår den periode, der lå mere end 3 år tilbage i tiden, og hvad der var begrundelsen herfor. H1 A/S har således haft fornødent grundlag for at kunne vurdere mulighederne for at anfægte afgørelsen, og der foreligger derfor ikke nogen mangel, der medfører, at afgørelsen for så vidt angår den ekstraordinære genoptagelse er ugyldig, jf. forvaltningslovens § 22, jf. § 24.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at SKAT har været berettiget til at foretage forhøjelse af H1 A/S' salgsmoms af biler købt i Tyskland også for så vidt angår perioden 1. oktober 2003 til 30. juni 2004. Ved vurderingen af, om selskabet har handlet groft uagtsomt har landsretten lagt vægt på den måde, som selskabet har tilrettelagt rækken af handler med den samme bil på alene med det formål at udnytte fordelen ved at sælge bilen med den lavere tyske moms og uden at kunden økonomisk eller på anden måde reelt blev involveret i handlerne. Landsretten finder, at H1 A/S under disse omstændigheder har haft en særlig forpligtelse til at sikre sig, at der ikke herved skete overtrædelse af de danske momsregler.

KB har for landsretten forklaret, at han efter en prøvetur ikke ønskede at købe eller lease den BMW X5, der i sagen er omtalt som vogn 7417. På denne baggrund og da F1 Finans A/S i en e-mail har oplyst, at der ikke blev indgået nogen leasingaftale med G2 ApS vedrørende denne bil, må det lægges til grund, at bilen ikke er overdraget til F1 Finans A/S. Der skal derfor ikke i den anledning foretages nogen nedsættelse af købsmomsen. Forhøjelsen af momstilsvaret skal således efter parteres oplysninger for landsretten nedsættes med 101.495 kr.

Af de grunde, der er anført af byretten, og da H1 A/S heller ikke for landsretten har dokumenteret nogen kutyme inden for branchen, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at foretage fradrag i afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 5, i tilfælde, hvor H1 A/S har ladet kundernes brugte bil indgå i betalingen for en ny bil. Det fremgår af momslovens § 27, stk. 5, at bestemmelsen finder anvendelse ved returnering af varer. Den omstændighed, at en virksomhed i forbindelse med en senere handel tager "varen" i bytte giver intet grundlag for at antage, at bestemmelsen også finder anvendelse i denne situation, og H1 A/S har da heller ikke nærmere påvist, at det skulle være sædvanligt inden for bilbranchen at anvende bestemmelsen. På denne baggrund finder landsretten, at selskabet herved har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed ved at anvende bestemmelsen som sket.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at leveringen af bilerne ikke er sket til G1 GmbH i Tyskland, men til de endelige aftagere i Danmark, og at der derfor skal betales moms i Danmark. Grænsehandlerne er således uden erhvervsmæssig begrundelse og blev alene iværksat for at spare dansk moms. Det påhvilede under disse omstændigheder H1 A/S som erhvervsdrivende en særlig forpligtelse til at sikre sig, at skattemyndighederne ville anerkende arrangementet. H1 A/S rettede da også henvendelse til skattemyndighederne og modtog et svar af 28. november 2003. Svaret kan alene anses for vejledende, og landsretten finder, at H1 A/S måtte indse, at svaret forudsatte, at der var realitet bag inddragelsen af G1 GmbH som mellemled mellem H1 A/S og den endelige aftager. På denne baggrund og da H1 A/S som anført af byretten på flere punkter i øvrigt ikke har overholdt de betingelser, som SKAT opstillede for grænsehandelsarrangementet, tiltræder landsretten endvidere, at selskabet ved at indlade sig i et grænsehandelsarrangement af denne karakter har handlet groft uagtsomt.

Efter det foran anførte stadfæster landsretten herefter byrettens dom med den ændring, at den af SKAT foretagne forhøjelse af købsmomsen vedrørende de 31 varebiler nedsættes med 101.495 kr.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 A/S betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 200.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet er inkl. moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at den af SKAT foretagne forhøjelse af købsmomsen vedrørende de 31 varebiler nedsættes med 101.495 kr.

H1 A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 200.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.