Dokumentets metadata

Dokumentets dato:02-07-2014
Offentliggjort:10-07-2015
SKM-nr:SKM2015.503.ØLR
Journalnr.:18. afdeling, B-1399-14
Referencer.:Vurderingsloven
Dokumenttype:Dom


Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - varmeforsyningsanlæg - prøvelse af landsskatterets og byrets afgørelser

Den omstændighed, at Landsskatteretten ikke havde taget stilling til, om det omhandlede varmeforsyningsanlæg måtte antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, kunne ikke afskære domstolene fra i forbindelse med en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om fradrag i grundværdien for forbedringer at tage stilling til, om også denne betingelse for fradrag var opfyldt. At byretten heller ikke havde taget stilling til betingelsen, afskar ikke landsretten fra at træffe afgørelse om spørgsmålet.Landsretten fandt, at grundejerne ikke havde godtgjort, at varmeforsyningsanlægget havde medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.Landsretten fastslog indledningvis i øvrigt, at det første led i grundejerens påstand for byretten måtte anses for et anbringende til støtte for det andet led i påstanden med den følge, at det første led i påstanden ikke kunne medtages som en del af påstanden.


Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

mod

Boligforeningen H1
(advokat Hans Elgaard)

Afsagt af landsdommerne

Nikolaj Aarø-Hansen, Ulla Staal og Lars-Christian Sinkbæk (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 16. april 2014 (BS 10N-909/2013) er anket af Skatteministeriet med påstand om frifindelse.

Indstævnte, Boligforeningen H1, har påstået stadfæstelse, subsidiært at sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten.

Supplerende sagsfremstilling

Det er for landsretten ubestridt, at varmeforsyningsanlægget må anses for bekostet af Boligforeningen H1.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed, dog har Skatteministeriet for landsretten frafaldet anbringendet om, at varmeforsyningsanlægget ikke kan anses for bekostet af Boligforeningen H1.

Boligforeningen H1 har til støtte for sin subsidiære påstand for landsretten gjort gældende, at det vil være i strid med to-instansprincippet, såfremt landsretten tager stilling til spørgsmålet om varmeforsyningsanlæggets værdiforøgende indvirkning ved ansættelsen af grundværdien, da byretten ikke har taget stilling hertil.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indledningsvis bemærkes, at første led i Boligforeningen H1s påstand for byretten - at Skatteministeriet skal anerkende, at Boligforeningen H1 har afholdt udgifterne til etablering af varmeforsyningsanlægget - må anses som et anbringende til støtte for andet led i påstanden - at Skatteministeriet skal anerkende, at ansættelsen af fradrag i grundværdien for udgifterne til etablering af varmeforsyningsanlægget hjemvises til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling. Første led i påstanden kan derfor ikke medtages som en del af påstanden. For landsretten er det i øvrigt ubestridt, at varmeforsyningsanlægget må anses for bekostet af Boligforeningen H1.

Sagen angår, om Boligforeningen H1 i henhold til dagældende vurderingslovs § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af et varmeforsyningsanlæg. Efter § 17 gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand. Efter § 18 gives fradrag i grundværdien for forbedringer kun i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Den omstændighed, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til, om varmeforsyningsanlægget må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, kan ikke afskære domstolene fra i forbindelse med en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om fradrag i grundværdien for forbedringer at tage stilling til, om også denne betingelse for fradrag er opfyldt. At byretten heller ikke har taget stilling hertil, afskærer endvidere ikke landsretten fra at træffe afgørelse om spørgsmålet. Boligforeningen H1s subsidiære påstand om hjemvisning af sagen til fortsat behandling i byretten tages derfor ikke til følge.

Det er ubestridt, at varmeforsyningsanlægget blev etableret i forbindelse med byggeriet på grunden, og det fremgår af kortmaterialet, at varmeforsyningsanlægget nøje følger husmurene. Herefter og idet der ikke i øvrigt foreligger oplysninger til vurdering af varmeforsyningsanlæggets mulige værdiforøgende indvirkning ved ansættelsen af grundværdien, f.eks. et syn og skøn, finder landsretten ikke, at Boligforeningen H1 har godtgjort, at varmeforsyningsanlægget har medført en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Boligforeningen H1 skal betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 40.000 kr., hvoraf 2.100 kr. er til dækning af retsafgift, mens det resterende beløb er til dækning af udgift til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgift til advokatbistand er navnlig henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Boligforeningen H1 betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.