Dokumentets metadata

Investeringsselskab - tilbagekøb - antallet af investorer

Skatterådet kunne bekræfte, at det omhandlede selskab skulle anses for et investeringsselskab. Der blev ved afgørelsen henset til, at der var tale om et selskab, hvor aktiviteten udelukkende ville bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skulle tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad var mindre end den indre værdi.

Spørgsmål

Vil selskabet i henhold til de vedhæftede vedtægter blive beskattet som et skattefrit investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19?

SvarJa

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomhed med investeringsrådgivning og har pr. 5. februar 2015 stiftet iværksætterselskabet A IVS, der er registreret hos finanstilsynet som Forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF). Derudover påtænker Spørger at stifte anpartsselskabet B ApS.

Af vedtægterne for B ApS fremgår bl.a., at selskabets formål er at opnå en langsigtet kapitalvækst gennem investeringer i investeringsfonde, obligationer og aktier samt anvendelsen af finansielle instrumenter finansieret dels gennem egenkapitalen, dels gennem låneoptagelse i dansk eller udenlandsk valuta.

Selskabskapitalen er opdelt i anparter á nominelt 10.000 kr. og er frit omsættelige. Hver anpart giver 1 stemme, og der er ikke særlige rettigheder knyttet til anparterne. Direktionen er bemyndiget til at forhøje selskabets anpartskapital uden fortegningsret for eksisterende anpartshavere. Tegning sker ved kontant indbetaling og til anparternes indre værdi. For nye anparter gælder samme rettigheder som for eksisterende anparter.

Videre fremgår bl.a. følgende af vedtægterne:

"2.7.1

Enhver anpartshaver har ret til at kræve sine anparter indløst. Det er en forudsætning, at den pågældende anpartshaver lader alle sine anparter i selskabet indløse, medmindre direktionen giver tilladelse til indløsning af en del af anparterne.

2.7.2

Direktionen er forpligtet til at træffe beslutning om indløsning ved udgangen af hvert kvartal, hvor en anpartshaver skriftligt har meddelt selskabet, at anpartshaveren ønsker sine anparter indløst under forudsætning af, at meddelelsen er kommet frem til selskabet inden 5 bankdage før det pågældende kvartals udløb.

2.7.3

Indløsning sker til anparternes indre værdi (egenkapital i forhold til anpartskapital) ved kvartalets udløb, med et fradrag på 0,25 %. Værdifastsættelsen af selskabets værdipapirer og valuta mv. skal ske på grundlag af officielle kurslister på indløsningstidspunktet. Der skal hensættes til evt. latent skattebyrde. Der skal ikke medregnes goodwill.

2.7.4

Det er en forudsætning for en anpartshavers ret til at kræve sine anparter indløst, at der er tilstrækkelige midler i selskabet til sikring af, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, jf. Selskabslovens § 115, og at der efter indløsning er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov eller vedtægter, jf. Selskabslovens § 179, stk. 2, (...)

2.7.7

Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i selskabet til opfyldelse af kravene i Selskabslovens § 115, og anpartshaveren derfor ikke kan kræve sine anparter indløst, kan anpartshaveren i stedet kræve, at selskabet skal opløses ved likvidation, medmindre en eller flere af de øvrige anpartshavere i selskabet tilbyder at købe den udtrædende anpartshavers anparter til den ovenfor nævnte indløsningskurs. Hvis en anpartshaver som anført kræver selskabet opløst ved likvidation, er de øvrige anpartshavere forpligtet til at stemme for selskabets likvidation på generalforsamlingen."

Spørger påtænker nu at lancere selskabet som investeringsselskab og har i den forbindelse behov for at sikre, at investeringsselskabet skattemæssigt bliver behandles som et skattefrit investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, nr. 19, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, selvom der i en startperiode måtte være mindre end 8 investorer i investeringsselskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har anmodet SKAT om at svare bekræftende på spørgsmålet, om selskabet i henhold til de vedhæftede vedtægter vil blive beskattet som et skattefrit investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Til støtte herfor er anført, at investeringsselskabet skattemæssigt bør behandles som et skattefrit investeringsselskab, da "kravet om tilbagekøb" er sikret via vedtægterne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at selskabet i henhold til de vedhæftede vedtægter vil blive beskattet som et skattefrit investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Selskabsskattelovens § 3

Stk. 1. Undtaget fra skattepligtige er:

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., medmindre der er tale om udbytte af investeringsselskabets egne aktier. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, og udbytte, som modtages fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et selskab beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke afståelsessummer ved afståelse af investeringsbeviser i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, samt afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og 5. pkt. må investeringsinstituttet, investeringsselskabet eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets eller selskabets administration.

Forarbejder

L98, FT 2004/05, specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7)

"2 a. Investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej.

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. (...)

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening. (...)

Forslagets udtryk "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. (...)

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Efter forslaget er det en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

Forslaget betyder, at en forening, der ikke er omfattet af direktivet, alligevel - i henhold til forslaget i stk. 7, nr. 2, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, vil være investeringsselskaber. Det samme gælder de såkaldte hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb har imidlertid også et videre område. Den omfatter således også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst. (...)"

L78, FT 2005/06, specielle bemærkninger til § 19.

"Definitionen i stk. 2 omfatter således for det andet selskaber m.v., der investerer i værdipapirer m.v., hvor andele i selskabet på ihændehaverens forlangende tilbagekøbes for selskabets midler til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Hvis en tredjemand overfor selskabet tilkendegiver, at den pågældende selv eller en anden på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, som ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi, sidestilles dette med tilbagekøb. Kravet om tilbagekøb på forlangende er også opfyldt selvom kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Ved opgørelse af den indre værdi medregnes ikke goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver."

Praksis

SKM.2012.425.SR

Skatterådet bekræftede, at det i sagen beskrevne selskab skatteretligt ville have status som et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM.2010.805.SR

Skatterådet bekræftede, at et anpartsselskab efter en vedtægtsændring, som forpligtede selskabet til at tilbagekøbe anparterne i selskabet, kunne anses for et investeringsselskab omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19. Anpartsselskabet var 100 % ejet af et udenlandsk selskab.

Begrundelse

Investeringsselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er undtaget fra skattepligten for selskaber i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. Af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., fremgår, at som investeringsselskab anses et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Ved besvarelsen er der alene taget stilling til de oplysninger, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Indstillingen er således bl.a. afgivet under forudsætning af, at selskabet alene investerer i de værdipapirer, der er angivet under selskabets vedtægtsmæssige formål, og at selskabet fx ikke har ejerandele i datterselskaber.

Der er ej heller ved nærværende besvarelse taget stilling til, hvorvidt B ApS vil være omfattet af UCITS-direktivet og dermed aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Dette skyldes, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger om selskabet på nuværende tidspunkt til denne vurdering.

SKAT er herefter af den opfattelse, at B ApS på baggrund af de fremsendte vedtægter og det oplyste til sagen vil kunne opfylde betingelserne for at være et investeringsselskab, der er skattefritaget efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, idet selskabet på det foreliggende grundlag må anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. Der er ved indstillingen lagt vægt på, at der er tale om et selskab (anpartsselskab), hvor aktiviteten udelukkende vil bestå i investering i værdipapirer, og hvor beviserne i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Det bemærkes, at de værdipapirer, som selskabet ifølge sit formål påtænker at investere i, er investeringsbeviser, obligationer aktier og finansielle instrumenter. Disse værdipapirer er netop omfattet af bemærkningerne til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, se Lovforslag L98, FT 2004/05.

Videre bemærkes, at der ikke ses at være krav til antallet af investorer i relation til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. om selskaber, i hvilke selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue. Det forhold, at selskabet i en opstartsperiode vil have få deltagere, medfører derfor i sig selv ikke, at selskabet ikke kan anses for et investeringsselskab, se SKM.2010.805.SR, hvor der alene var en investor i det pågældende investeringsselskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.