Dokumentets metadata

Dokumentets dato:10-06-2015
Offentliggjort:19-06-2015
SKM-nr:SKM2015.423.VLR
Journalnr.:5. afdeling, B-0204-14
Referencer.:Statsskatteloven
Skattekontrolloven
Boafgiftsloven
Forvaltningsloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - ugyldighed - gaver - nyt anbringende

SKAT havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2003-2007 pga. af negative privatforbrug.Skatteyderen havde en række indsigelser mod SKATs privatforbrugsberegninger. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at hun havde modtaget et lån fra sin svigermor, og at hendes samlever havde bidraget til husholdningen med midler fra berigelseskriminalitet (over en million kr.).Da indsigelserne ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt byretten det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Byretten fandt heller ikke, at opgørelsen for 2007 indeholdt beregningsfejl.Skatteyderens samlever havde desuden opført to huse til skatteyderen. Modsat for byretten var der for landsretten enighed om, at arbejdet med opførelsen af begge huse udgjorde en gaveafgiftspligtig gave. Byretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over gavernes værdi, der bl.a. var baseret på en timepris på 350,- kr.Byretten fandt det heller ikke godtgjort, at SKATs afgørelser manglende begrundelse, eller at SKAT havde foretaget et ulovligt skøn under regel. Byretten anførte bl.a., at den omstændighed, at SKAT ikke havde taget udtrykkelig/direkte stilling til alle skatteyderens anbringender, ikke kunne føre til, at afgørelserne var ugyldige.Af de grunde som byretten havde anført, og da landsretten ikke tillod et nyt anbringende om periodisering fremsat, der først blev gjort gældende under hovedforhandlingen, stadfæstede landsretten dommen.


Parter

A
(advokat Tom Jensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Mathias Trabjerg Knudsen)

Afsagt af landsretsdommerne

Chr. Bache, Henrik Twilhøj og Claus Richter Weigelt (kst.)

Sagens baggrund

Byretten har den 15. januar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 150-368/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande 1 A-C og 2 A og C for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A og BA har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at hun ikke har indfriet sin gæld til BA på 225.000 kr. Hun har heller ikke tilbagebetalt lånet på 100.000 kr. til BA's mor. Hun har ikke været i stand til at skaffe yderligere beviser for denne gæld. BA startede med det første hus i 2005 og med det andet i 2007.

BA har supplerende forklaret, at han havde penge fra den kriminalitet, som han tidligere havde begået. De var 4 personer om at begå afgiftskriminaliteten, men han og en anden fik hovedparten af pengene, fordi det var hans ide. Han modtog nok 40 procent af udbyttet fra afgiftskriminaliteten og 50 procent af udbyttet fra røverierne. Han havde stadig penge i behold, da han flyttede sammen med A. Han havde da ca. 1 mio. kr. Han startede med at bygge det første hus i 2005 og det andet i 2007. Det andet hus blev færdigt i færdig i 2008, måske i 2009. De flyttede ind i husene i 2006 og 2010.

Procedure

A har for landsretten gjort gældende, at værdien af gaverne skal opdeles og henføres til indkomstårene 2005-2009, hvor BA udførte arbejdet med husene.

Skatteministeriet har protesteret mod, at anbringendet tillades fremsat, idet der er tale om et nyt anbringende, der først er fremsat under hovedforhandlingen.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten for så vidt angår de påstande, der er nedlagt for landsretten, og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A's anbringende om, at den samlede værdi af gaverne skal fordeles og henføres til indkomstårene 2005-2009, hvor BA udførte arbejdet med husene, er et nyt anbringende, der først er fremsat under hovedforhandlingen for landsretten. Anbringendet tillades derfor ikke fremsat.

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr. inklusive moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 75.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.