Dokumentets metadata

Dokumentets dato:28-04-2015
Offentliggjort:29-06-2015
SKM-nr:SKM2015.449.SR
Journalnr.:14-2816761
Referencer.:Statsskatteloven
Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Afkald på tegningsoptioner

Skatterådet bekræfter, at tegningsoptioner, hvis udnyttelse er betinget af fortsat ansættelse, er retserhvervet på de respektive modningstidspunkter.Afkald på ikke retserhvervede tegningsoptioner til fordel for to øvrige bestyrelsesmedlemmer er en skattepligtig disposition for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, idet afkaldet ikke er blankt. Derimod har det ingen skattemæssige konsekvenser for de oprindelige tegningsoptionsindehavere, hvis disse undlader at udnytte deres tegningsoptioner, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer i så fald indrømmes mulighed for at udnytte et tilsvarende antal tegningsoptioner.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at retserhvervelsestidspunktet for tegningsoptionerne er udskudt til det tidspunkt, hvor samtlige tegningsoptioner er modnet, den 2. december 2017?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at retserhvervelsestidspunktet for (i) tegningsoptionerne omfattet af den første tranche er udskudt til tidspunktet, hvor disse tegningsoptioner er modnet, og (ii) tegningsoptionerne omfattet af den anden tranche er udskudt til tidspunktet, hvor disse tegningsoptioner er modnet?
  3. Kan det bekræftes, at den Danske Ledelses ensidige afkald af 28. november 2014 på samlet 3.200 warrants ikke udgør en skattepligtig disposition?
  4. Kan det bekræftes, at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for spørgerne, såfremt de berettigede (A og B) helt eller delvist måtte afstå fra at udnytte deres tegningsoptioner under de beskrevne forhold?

Svar

  1. Nej
  2. Ja
  3. Nej
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet indgår i en international koncernstruktur.

Den 1. november 2011 blev to ledelsesmedlemmer, A og B ("De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere"), tildelt et antal tegningsoptioner, der giver dem ret til at tegne anparter i Selskabets direkte moderselskab.

Tegningsoptionerne er ikke underlagt aktieoptionsloven, idet De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere begge er medlemmer af Selskabets direktion.

Vilkårene for tegningsoptionerne

Tegningsoptionerne er tildelt vederlagsfrit og giver De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere en ret, men ikke en forpligtelse, til at tegne et nærmere angivet antal anparter i Moderselskabet til en på forhånd fastsat udnyttelseskurs.

Den fastsatte udnyttelseskurs og antallet af anparter, der kan tegnes ved udnyttelse af tegningsoptionerne, kan reguleres, såfremt kapitalstrukturen i Moderselskabet eller i en række af koncernselskaberne ændres, således at det medfører en nedsættelse eller en forhøjelse af tegningsoptionernes underliggende værdi. Endvidere er der taget højde for, hvad der skal gælde i tilfælde af kapitalforhøjelse, udstedelse af nye tegningsoptioner, likvidation, fusion eller spaltning.

Tegningsoptionerne er opdelt i to trancher fordelt på 1/3 henholdsvis 2/3 af tegningsoptionerne. Udnyttelse af tegningsoptionerne er underlagt følgende betingelser:

Tegningsoptioner, der ikke er udnyttet den 2. december 2020, bortfalder.

Endvidere er der i vilkårene taget højde for, hvad der skal gælde i relation til modning af tegningsoptionerne og udnyttelse heraf, såfremt

Påtænkte ændringer i vilkårene for tegningsoptionerne

I koncernen er der nu et ønske om at tildele et antal tegningsoptioner til to yderligere ledelsesmedlemmer, C og D, ("De Nye Tegningsoptionsmodtagere") i Selskabet. I den forbindelse ønsker man i koncernledelsen at undgå en forøgelse af den samlede pulje af tegningsoptioner, der potentielt kan udnyttes til at tegne anparter i Moderselskabet.

Man påtænker derfor at ændre vilkårene for De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres tegningsoptioner, således at udnyttelse af en andel af disse (svarende til antallet af de tegningsoptioner, som man ønsker at tildele De Nye Tegningsoptionsmodtagere) fremadrettet skal være betinget af, at De Nye Tegningsoptionsmodtagere ikke udnytter deres tegningsoptioner. Den potentielle nedgang i det antal tegningsoptioner, som De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere kan udnytte, fordeles ligeligt mellem De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere.

Bortset herfra skal de nuværende vilkår for tegningsoptionerne gælde uændret.

De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere er villige til at acceptere den beskrevne potentielle nedgang i antallet af udnyttelsesberettigede tegningsoptioner, da de sammen med Selskabet og koncernen i øvrigt har et fælles ønske om at sikre, at De Nye Tegningsoptionsmodtagere er tilstrækkeligt motiveret/incentiveret i sit arbejde. Dette forudsætter dog, at ændringen kan gennemføres, uden skattemæssige konsekvenser for De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere.

Vedrørende spørgsmål 4:

Alternativt er De Nye Tegningsoptionsmodtagere formentlig villige til at acceptere en ordning, hvorefter vilkårene for De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres tegningsoptioner forbliver uændrede, og hvor udnyttelse af tegningsoptionerne til De Nye Tegningsoptionsmodtagere forudsætter, at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere frivilligt vælger ikke at udnytte en andel af de til dem tildelte tegningsoptioner. I dette tilfælde vil det således være De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres fremtidige udnyttelse/ikke udnyttelse, der vil afgøre, i hvilket omfang De Nye Tegningsoptionsmodtagere vil kunne udnytte sine tegningsoptioner.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

I den konkrete sag er udnyttelsen af De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres tegningsoptioner betinget af fortsat ansættelse på udnyttelsestidspunktet.

Efter praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medføre en udskydelse af retserhvervelsestidspunktet. Det væsentlige i vurderingen af, hvorvidt retserhvervelsestidspunktet er indtrådt eller ej, er, om der reelt består nogen usikkerhed om, hvorvidt betingelsen vil blive opfyldt.

SKAT har i praksis erkendt, at en betingelse om fortsat ansættelse kan begrunde en reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, da en ansats frivillige opsigelse ikke nødvendigvis er undergivet vedkommendes fuldstændige frie råden, se eksempelvis SKATs udtalelser herom i SKM2013.224.SR og Den Juridiske Vejlednings (2014) afsnit C.A.5.17.4.4 , jf. afsnit C.A.5.17.2.5 , der dog vedrører aktielønsaftaler udformet i overensstemmelse med aktieoptionslovens regler.

Henset til den lange modningsperiode i den konkrete sag på 37 måneder (fra 1. november 2011 til 2. december 2014) for første tranche henholdsvis 73 måneder (fra 1. november 2011 til 2. december 2017) for anden tranche, består der efter spørgernes opfattelse reel usikkerhed om, hvorvidt De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere fortsat vil være ansat på de respektive modningstidspunkter.

Retserhvervelsestidspunktet kan derfor efter spørgernes opfattelse ikke anses for at indtræde, før samtlige tegningsoptioner tildelt De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere er modnet den 2. december 2017.

I den forbindelse fremhæves SKM2010.205.SR , hvor Skatterådet fandt, at der i tilfælde hvor tildelte tegningsoptioner modner løbende over en årrække, skal foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte tegningsoptioner, ligesom SKAT synes at lægge til grund, at retserhvervelsestidspunktet for samtlige tegningsoptioner skal fastlægges til ét tidspunktet. Tilsvarende synes lagt til grund lagt til grund i såvel SKM2010.632.SR (betingede aktier) og SKM2011.338.SR (restricted stock units).

Ad spørgsmål 2

Der henvises til de ovenfor anførte bemærkninger om de til De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere tildelte tegningsoptioners lange modningstid.

Såfremt retserhvervelsestidspunktet for tegningsoptionerne omfattet af den første tranche ikke kan anses for udskudt indtil modnings- og retserhvervelsestidspunktet for den anden tranche, skal retserhvervelsestidspunktet for den første tranche efter spørgernes opfattelse ikke anses for at indtræde før disses modningstidspunkt den 2. december 2014.

Ad spørgsmål 3

Selskabet og koncernledelsen overvejer som nævnt at udstede nye tegningsoptioner til De Nye Tegningsoptionsmodtagere og i den forbindelse at ændre vilkårene for De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres tegningsoptioner, således at et antal af deres tegningsoptioner (svarende til antallet af tegningsoptioner, der udstedes til De Nye Tegningsoptionsmodtagere) alene kan udnyttes i det omfang, De Nye Tegningsoptionsmodtagere ikke udnytter sine tegningsoptioner.

Efter praksis bliver det betragtet som en skattepligtig afståelse af tegningsoptioner (mod modtagelse af nye tegningsoptioner), såfremt der foretages væsentlige ændringer i vilkårene for tegningsoptionerne, Den Juridiske Vejledning (2014) afsnit C.A.5.17.2.3.4 .

Det er spørgernes principale opfattelse, at nævnte praksis om væsentlige vilkårsændringer alene finder anvendelse i relation til vilkårsændringer for retserhvervede tegningsoptioner. Derimod er nævnte praksis ikke til hinder for, at der foretages ændringer, herunder væsentlige ændringer, i vilkårene for ikke-retserhvervede tegningsoptioner, hvorfor en vurdering af de påtænkte vilkårsændringers væsentlighed er unødvendig.

I den forbindelse henvises til SKM2013.156.SR , hvor SKAT under henvisning til SKM2010.542.SR fandt, at det ikke skulle anses for en skattepligtig afståelse, at en medarbejder eller ledelsesmedlem giver afkald på tildelte, men endnu ikke ikke-retserhvervede tegningsoptioner. Det blev i den forbindelse fremhævet, at SKAT ikke anså afkaldet for at udgøre et dispositivt afkald på ikke-retserhvervet indtægt eller formue.

Når der således er adgang til helt at afstå tildelte, ikke-retserhvervede tegnings-optioner uden skattemæssige konsekvenser, må det ligeledes være muligt som det mindre i det mere at foretage ændringer i de for ikke-retserhvervede tegningsoptioners gældende vilkår, herunder også eventuelle væsentlige ændringer, uden at dette anses for en skattemæssig afståelse af tegningsoptionerne, se herved Michael Nørremark og Henrik Stig Lauritsen, Det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt i forhold til incitamentsordninger, Revision & Regnskab (2013), nr. 12, afsnit 2.

Endvidere kan den vilkårsændring, som De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere er villige til at acceptere, efter spørgernes opfattelse ikke anses for at udgøre "et dispositivt afkald på ikke-retserhvervet indtægt eller formue" som fremhævet i SKM2013.156.SR , idet vilkårsændringen accepteres ubetinget af De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere, og idet der endvidere alene består retlige og økonomiske relationer mellem Selskabet/Moderselskabet og de enkelte ansatte, og således ikke mellem de enkelte ansatte indbyrdes, ligesom der ikke består et gavemiljø i relationen mellem de ansatte.

Endelig er det spørgernes opfattelse, at den påtænkte vilkårsændring under alle omstændigheder ikke kan anses som væsentlig, hvorfor gennemførelsen heraf også af denne årsag ikke kan medføre, at tegningsoptionerne anses for afstået rent skattemæssigt.

Ad spørgsmål 4

De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere har ifølge vilkårene en ret, men ikke en forpligtelse, til at tegne et vist antal anparter, hvorfor De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres eventuelle hele eller delvise undladelse af at udnytte deres tegningsoptioner efter spørgernes opfattelse ikke vil medføre beskatning af De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere og/eller De Nye Tegningsoptions-modtagere.

Dette må efter spørgernes opfattelse gælde uden hensyn til, at De Nye Tegningsoptionsmodtagere i tilfælde af De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres eventuelle hele eller delvise undladelse af at udnytte deres tegningsoptioner, herved opnår mulighed for helt eller delvist at udnytte sine egne tegningsoptioner. I den forbindelse bemærkes, at der ikke består et gavemiljø i relationen mellem De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere og De Nye Tegningsoptionsmodtagere, og at der alene består retlige og økonomiske relationer mellem Selskabet/Moderselskabet og den enkelte ansatte.

Høringssvar til 1. høringsudkast vedrørende spørgsmål 3

SKATs 1. høringsudkast, hvori der konkluderes, at der er tale om et dispositivt afkald på tegningsoptioner, har givet anledning til megen frustration hos den Danske Ledelse i Selskabet.

Situationen er den, at det ikke er muligt for den Danske Ledelse at overbevise de udenlandske ejere om, at der er behov for at lave en warrantordning for andre medarbejdere i Selskabet. Den Danske Ledelse anser det imidlertid for meget væsentligt for Selskabets mulighed for at fastholde de rigtige medarbejdere, at der etableres en sådan ordning.

På denne baggrund har den Danske Ledelse den 28. november 2014 valgt ensidigt at give afkald på i alt 3.200 warrants ("Afkaldet").

Den Danske Ledelse håber med Afkaldet at danne grundlag for en dialog med de udenlandske ejere omkring etableringen af en ny warrantordning og håber at kunne gennemføre en sådan dialog med de udenlandske ejere i begyndelsen af 2015.

Forinden har den Danske Ledelse imidlertid brug for SKATs bekræftelse af, at Afkaldet ikke udgør en skattepligtig disposition. I den forbindelse bemærkes, at de warrants, der er givet afkald på, først ville veste/modne den 2. december 2017, idet der er tale om warrants omfattet af anden tranche. Endvidere bemærkes, at Afkaldet er ubetinget og blankt (bortset fra skatteforbeholdet).

SKAT kan ved besvarelsen lægges til grund:

Problemstillingen i spørgsmål 3 er afgrænset til en vurdering af, hvorvidt der var tale om et dispositivt afkald eller ej, og Skatterådets vurdering heraf skal foretages på grundlag af de faktiske omstændigheder, der er tydeligt beskrevet.

Efter vores opfattelse er det meget klart, at den Danske Ledelse ikke har disponeret over de af afkaldet omfattede warrants.

Den Danske Ledelse har personligt pådraget sig væsentlige advokatomkostninger, idet vi er engageret af den Danske Ledelse personligt og ikke de involverede selskaber, et forhold der i sig selv illustrerer, at der ikke er nogen fælles forståelse mellem den Danske Ledelse og de udenlandske ejere/koncernledelsen om behovet for etableringen af en bonusordning for De Nye Tegningsoptionsmodtagere.

Beskrivelsen af sagens faktum i høringssvaret er baseret på oplysninger fra den Danske Ledelse, hvis rigtighed den Danske Ledelse har bekræftet over for os. Det var netop fordi udmeldingerne fra koncernledelsen har været så "vage", at det var det vigtigt for den Danske Ledelse ikke at give afkald på deres warrants uden rent juridisk at være sikre på, at De Nye Tegningsoptionsmodtagere fik fordel af afkaldet. Dette var endvidere baggrunden for de modeller, som oprindeligt blev præsenteret i anmodningen om bindende svar.

På baggrund af SKATs indstilling til svar på den oprindelige anmodning om bindende svar (høringsudkastet), måtte den Danske Ledelse imidlertid vælge mellem to onder: enten måtte de risikere afståelsesbeskatning af deres warrants, eller også måtte de give et ensidigt og ubetinget afkald på deres warrants og herved løbe risikoen for, at der ikke kan etableres en ordning (eller en ordning med et tilfredsstillende indhold) for C og D. Sidstnævnte blev som bekendt den Danske Ledelses beslutning.

Den Danske Ledelse har naturligvis et håb og en forventning om, at der kan findes en løsning med de udenlandske ejere/koncernledelsen, men der forelå ikke den 28. november 2014 (og der foreligger ifølge vores oplysninger fortsat ikke) nogen aftale herom eller garanti herfor, hvilket efter vores opfattelse er det afgørende.

Høringssvar til 2. høringsudkast vedrørende spørgsmål 3

I udkast til sagsfremstilling anføres det i sidste afsnit, at "[det] på baggrund af sagens oplysninger er SKATs vurdering, at afkaldet på tegningsoptioner er begrundet i et ønske om at tildele tegningsoptioner til C og D. Det har endvidere formodningen imod sig, at de udenlandske ejere/koncernledelsen på nuværende tidspunkt modsætter sig dette ønske. Det er derfor ikke tale om et blankt afkald på tegningsoptioner".

Et ønske om hvordan de, der begunstiges ved et afkald på en indtægt eller et formuegode, disponerer efterfølgende og en formodning imod, at ønsket ikke vil blive opfyldt, er ikke - og har aldrig været - tilstrækkeligt til at statuere et dispositivt afkald.

Af gældende praksis om afkald på formuegoder følger således, at der alene er tale om et dispositivt afkald, hvis personen, der giver afkald på en indtægt eller et formuegode, træffer beslutning om, hvordan indtægten/formuegodet skal bruges. Dette kriterium er lagt til grund i al praksis refereret i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.1.2.1 (Eksempler på dispositivt afkald).

I nærværende sag var den Danske Ledelses afkald ikke knyttet op på en betingelse om tildeling af nye warrants til C og D og de udenlandske ejere/koncernledelsen står således frit i forhold til at disponere, som de måtte ønske. Afkaldet må derfor betragtes som ensidigt og ubetinget.

I øvrigt gøres gældende, at der er tale om ren spekulation fra SKATs side, når SKAT anfører, at det har formodningen imod sig, at de udenlandske ejere/koncernledelsen vil modsætte sig den Danske Ledelses ønske om tildeling af warrants til C og D.

Høringssvar vedrørende spørgsmål 4

Under SKATs besvarelse af spørgsmål 4 anføres følgende:

"SKAT lægger til grund for besvarelsen af spørgsmål 4, at der i denne situation ikke er tale om, at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere giver afkald på udnyttelse af tegningsoptioner til fordel for De Nye Tegningsoptionsmodtagere (se besvarelsen af spørgsmål 3), men at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere har en reel ret til at udnytte samtlige af de tildelte tegningsoptioner."

SKAT opfordres til at præcisere, hvad det er, som helt præcist lægges til grund, idet dette er uklart. Præciseringen kan eventuelt ske ved blot at slette "udnyttelse af", hvorefter afsnittet vil lyde som følger:

"SKAT lægger til grund for besvarelsen af spørgsmål 4, at der i denne situation ikke er tale om, at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere giver afkald på udnyttelse af tegningsoptioner til fordel for De Nye Tegningsoptionsmodtagere (se besvarelsen af spørgsmål 3), men at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere har en reel ret til at udnytte samtlige af de tildelte tegningsoptioner."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at retserhvervelsestidspunktet for tegningsoptionerne er udskudt til det tidspunkt, hvor samtlige tegningsoptioner er modnet, den 2. december 2017.

Lovgrundlag

Lov nr. 149 af 10/04/1922 (Statsskatteloven) § 4, stk. 1:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

...

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning,.."

Praksis

SKM2013.224.SR

Aktieoptioner tildeles løbende med 1/36 pr. måned. De månedlige tildelinger af aktieoptioner er betinget af, at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling. Retserhvervelsen af aktieoptionerne anses at ske løbende med 1/36 pr. måned.

SKM2013.885.SR

Restricted Stock Units, som er sat til at modne med 1/4 af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i Moderselskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs.

SKM2014.870.SR

Skatterådet bekræfter, at RSUs med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen (vesting), betinget af fortsat ansættelse i Moderselskabet, skal beskattes på de respektive modningstidspunkter.

Begrundelse

Aftalen om tildeling af tegningsoptioner indgås den 1. november 2011. Udnyttelse af tegningsoptionerne, som er betinget af fortsat ansættelse i koncernen, kan først ske i perioden fra den 2. december 2014 til den 2. december 2020 (Første Tranche) og i perioden fra den 2. december 2017 til den 2. december 2020 (Anden Tranche).

Det væsentlige i vurderingen af, hvorvidt retserhvervelsestidspunktet er indtrådt eller ej, er, om der reelt består nogen usikkerhed om, hvorvidt ansættelsesbetingelsen vil blive opfyldt.

I overensstemmelse med praksis på området er udgangspunktet, at retserhvervelsestidspunktet for tegningsoptionerne, som følge af ansættelsesbetingelsen, er udskudt til modningstidspunktet, henholdsvis den 2. december 2014 (Første Tranche) og den 2. december 2017 (Anden Tranche).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at retserhvervelsestidspunktet for (i) tegningsoptionerne omfattet af den første tranche er udskudt til tidspunktet, hvor disse tegningsoptioner er modnet, og (ii) tegningsoptionerne omfattet af den anden tranche er udskudt til tidspunktet, hvor disse tegningsoptioner er modnet.

Lovgrundlag og praksis

Der henvises til lovgrundlag og praksis under besvarelsen af spørgsmål 1.

Begrundelse

SKAT henviser til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den Danske Ledelses ensidige afkald af 28. november 2014 på samlet 3.200 warrants ikke udgør en skattepligtig disposition.

Lovgrundlag

Lov nr. 149 af 10/04/1922 (Statsskatteloven) § 4, stk. 1:

"Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

...

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning,.."

Lov nr. 405 af 22/04/2013 (ligningsloven) § 28, stk. 1 og 2:

"Stk. 1. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for Moderselskabets bestyrelse, modtager som vederlag.

Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med Moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten."

Praksis

LSRM 1950, 142 LSR

En pensionist afslog at modtage en gældseftergivelse, men først da han blev klar over eftergivelsens skattemæssige konsekvenser. Da skattepligten allerede var indtruffet, kunne den ikke ophæves af tilbagekaldelsen.

SKM2013.156.SR

I denne sag har visse medarbejdere, direktører og bestyrelsesmedlemmer fået tildelt tegningsretter til aktier. Tegningsretterne kan udnyttes til nytegning af aktier til børskursen på tildelingsdagen som den laveste kurs. Nogle af tegningsretterne er endnu ikke retserhvervede, mens andre er retserhvervede. Som følge af den ugunstige kursudvikling på de underliggende aktier og efter ønske fra en investor påtænkes de eksisterende tegningsretter ophævet ved, at medarbejdere mv. giver frivilligt og ubetinget afkald på disse.

Følgende fremgår af SKATs begrundelse, som Skatterådet tiltrådte:

"For så vidt angår de ikke retserhvervede eksisterende tegningsretter har afkaldet efter SKATs opfattelse ikke skattemæssige konsekvenser for spørgers medarbejdere mv. Der henvises til SKM2010.542.SR , hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte aftaler om tildeling af endnu ikke retserhvervede købe-/tegningsretter (eventualretter). SKAT finder, at afkaldet ikke udgør et dispositivt afkald på en ikke-retserhvervet indtægt eller formuegode.

For så vidt angår eksisterende tegningsretter, der er retserhvervede på tidspunktet for afkaldet er det SKAT opfattelse, at medarbejdernes afkald skal anses som en afståelse. Havde tegningsretterne en værdi for medarbejderen på retserhvervelsestidspunktet, er afståelsen omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt."

Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

"[...] Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4. Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen. [...]

Afkald på formuegoder

Beskatningstidspunktet er særlig relevant i situationer, hvor en person ønsker at give afkald på en indtægt.

Afkald efter retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på et indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TfS 1998, 5 ØLD.

Afkald før retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder "gratis" mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemt formål, som skuespilleren bestemmer.

[...]"

Begrundelse

A og B (den Danske Ledelse) har den 28. november 2014 ensidigt valgt at give afkald på i alt 3.200 ikke retserhvervede tegningsretsoptioner.

Afkaldet udgør en skattefri disposition, såfremt afkaldet er blankt. Det betyder, at den, som skulle udnytte tegningsoptionerne, ikke i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan tegningsoptionerne skal anvendes.

Sker afkaldet til fordel for de to yderligere ledelsesmedlemmer, C og D, er der ikke tale om et blankt afkald.

Den oprindelige tanke var, at C og D - som også er spørgere i denne anmodning om bindende svar - skulle tildeles tegningsoptioner.

I den oprindelige anmodning om bindende svar fremgår det af sagens faktiske oplysninger, at "De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere er villige til at acceptere den beskrevne potentielle nedgang i antallet af udnyttelsesberettigede tegningsoptioner, da de sammen med Selskabet og koncernen i øvrigt har et fælles ønske om at sikre, at De Nye Tegningsoptionsmodtagere er tilstrækkeligt motiveret/incentiveret i sit arbejde. Dette forudsætter dog, at ændringen kan gennemføres, uden skattemæssige konsekvenser for De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere."

Det er endvidere oplyst, at man i koncernledelsen ønsker "at undgå en forøgelse af den samlede pulje af tegningsoptioner, der potentielt kan udnyttes til at tegne anparter i Moderselskabet."

På nuværende tidspunkt foreligger der ingen endelig aftale om tildeling af tegningsoptioner til C og D, men alene "et håb og en forventning om, at der kan findes en løsning med de udenlandske ejere/koncernledelsen."

På baggrund af sagens oplysninger er det SKATs vurdering, at afkaldet på tegningsoptioner er begrundet i et ønske om at tildele tegningsoptioner til C og D. Det har endvidere formodningen imod sig, at de udenlandske ejere/koncernledelsen på nuværende tidspunkt modsætter sig dette ønske. Det er derfor ikke tale om et blankt afkald på tegningsoptioner.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for spørgerne, såfremt de berettigede (A og B) helt eller delvist måtte afstå fra at udnytte deres tegningsoptioner under de beskrevne skrevne forhold.

Lovgrundlag og praksis

Der henvises til lovgrundlag og praksis under besvarelsen af spørgsmål 3.

Begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at De Nye Tegningsoptionsmodtagere formentlig er villige til at acceptere en ordning, hvorefter vilkårene for De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres tegningsoptioner forbliver uændrede, og hvor udnyttelse af tegningsoptionerne til De Nye Tegningsoptionsmodtagere forudsætter, at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere frivilligt vælger ikke at udnytte en andel af de til dem tildelte tegningsoptioner. De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres fremtidige udnyttelse/ikke udnyttelse vil således afgøre, i hvilket omfang De Nye Tegningsoptionsmodtagere vil kunne udnytte sine tegningsoptioner.

SKAT lægger til grund for besvarelsen af spørgsmål 4, at der i denne situation ikke er tale om, at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere giver afkald på retten til at udnytte tegningsoptioner til fordel for De Nye Tegningsoptionsmodtagere (se besvarelsen af spørgsmål 3), men at De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere har en reel ret til at udnytte samtlige af de tildelte tegningsoptioner. De Nye Tegningsoptionsmodtagere tildeles alene en ret til at udnytte tegningsoptioner, afhængig af De Eksisterende Tegningsoptionsmodtageres eventuelle hele eller delvise undladelse af at udnytte deres tegningsoptioner.

De Eksisterende Tegningsoptionsmodtagere har en ret, men ikke en forpligtelse, til at tegne et vist antal anparter, hvorfor hel eller delvis undladelse af at udnytte deres tegningsoptioner ikke vil medføre afståelsesbeskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.