Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - Projekt Money Transfer - indsætninger på bankkonto

Sagen drejede sig om en ekstraordinær genoptagelse på baggrund af SKATs "Project Money Transfer". Der var i indkomståret 2005 overført $ 110.000 til sagsøgerens konto fra en jordansk bank, som sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet forhøjet med.Sagsøgeren gjorde gældende, at beløbet var blevet forbrugt af den person, der ifølge sagsøgeren også havde overført beløbet til hendes konto. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde ført bevis for, at beløbet ikke skulle medregnes til hendes skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. Retten lagde bl.a. vægt på, at beløbet stod til fri disposition for sagsøgeren.Retten fandt, med henvisning til beløbets størrelse og til sagsøgerens stilling og uddannelsesmæssige baggrund, at det måtte tilregnes hende som i hvert fald groft uagtsomt, at SKATs oprindelige ansættelse var sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse havde derfor været opfyldte.Sagsøgeren gjorde også gældende, at afgørelsen var ugyldig, da den led af formelle mangler, dette blev også afvist af retten. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(advokat Claudia Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Jeppe Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Poul Henrik Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

I marts og april måned 2005 blev der indsat i alt 635.878 kr. på sagsøgeren As konto i Den Danske Bank. Beløbet blev indbetalt i to omgange med henholdsvis. 287.730 kr. den 29. marts 2005 og 348.148 kr. den 8. april 2005.

Den 30. januar 2012 meddelte SKAT, at As skattepligtige indkomst for 2005 var blevet forhøjet med 575.190 kr. Dette beløb svarede til de to indbetalinger med fradrag af et beløb på 8.000 euro eller 60.688 kr., som den 1. marts 2006 var blevet betalt til BA (i det følgende BA).

Denne sag angår spørgsmålet om SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomståret 2005, og om det er berettiget, at SKAT har anset overførslerne, som ifølge A stammede fra BA, for en skattepligtig indtægt. Det er i denne forbindelse gjort gældende, at BA selv forbrugte pengene under sit ca. 14 måneder lange samliv med A. Det er desuden gjort gældende, at SKATs afgørelse lider af så væsentlige mangler med hensyn til undersøgelse og begrundelse, at afgørelsen er ugyldig.

A har nedlagt påstand om, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 575.190 kr. Subsidiært har hun nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det hedder i Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2014 bl.a.:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren er udtaget til kontrol i forbindelse med SKATs Money Transfer projekt. SKAT modtog i december 2010 meddelelse fra SPEC Money Transfer Basis Person med oplysninger fra Erhvervssystemet samt kontooplysninger fra ca. 20 forskellige danske pengeinstitutter. Oplysningerne er indlagt i SKATs Datawarehouse i juli/ august 2010.

Klageren arbejder som advokat med familieret, strafferet, udlændingelovgivning, socialret, asyl og tortur, internationale menneskerettigheder og mediation.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i november 2004 mødte BA ved en konference i Washington og Paris for aktive og internerede personer, der er opført på EU's og USA's liste over terrorister. BA har familie i Irak og Holland og har både ægtefælle og børn i begge lande. BA er hollandsk statsborger. Under konferencen friede BA til klageren og ved udgangen af 2004 flyttede han ind på hendes adresse i .... Parterne levede sammen fra ultimo 2004 til marts 2006.

Den 29. marts 2005 blev der indsat 50.000 US dollars på klagerens konto, svarende til 287.730 kr. Den 8. april 2005 blev der indsat 60.000 US dollars på samme konto, svarende til 348.148 kr. Klageren har oplyst, at beløbene er indsat af BA, der oplyste hende om, at pengene stammede fra et hussalg i Irak. BA oplyste, at beløbene var til brug for parrets underhold i Danmark.

Klageren og BA besluttede på et tidspunkt at købe en lejlighed i København, som klagerens datter CA skulle leje og betale alle lejeudgifter på. BA betalte 120.000 kr. i forbindelse med købet. Pengene blev trukket på klagerens konto den 19. september 2005.

BA rejste fra parrets fælles hjem den 2. marts 2006, hvor han hævede 8.000 euro, svarende til 60.688 kr. på klagerens konto.

I den periode, hvor klageren og BA boede sammen havde BA skrevet to artikler, der blev bragt i G1. BA modtog et mindre honorar herfor.

Medio 2006 anmeldte BA klageren til politiet, idet klageren uberettiget skulle have tilegnet sig de overførte 110.000 US dollars. Politiet indstillede efterforskningen i henhold til retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et strafbart forhold. BA klagede til Statsadvokaten over at Politimesteren ikke indledte efterforskningen i sagen. Statsadvokaten var enig i Politimesterens afgørelse, idet BA havde overladt beløbet på 110.000 US dollars til klageren uden nogen form for restriktioner og efterfølgende brugte beløbet under samlivet med klageren.

...

Landsskatterettens afgørelse

Begrundelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelse efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt betydning for afgørelsen.

SKAT har som begrundelse for at foretage ansættelsen efter den ordinære ansættelsesfrists udløb i skatteforvaltningslovens § 26, anført, at sagen drejer sig om væsentlige beløb, hvorfor klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive noget. SKAT mener derfor, det er berettiget at foretage ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter Landsskatterettens opfattelse er der angivet tilstrækkelig hjemmel samt argumenter for grundlaget for at foretage ansættelsen ud over den ordinære ansættelsesfrist. Afgørelsen anses derfor ikke for ugyldig.

Suspension af ordinær frist for skatteansættelse

SKAT kan ikke afsende et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ekstraordinært foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Grov uagtsomhed må som udgangspunkt kræve, at der foreligger kvalificerede fejl, såsom svigagtighed eller bevidst afgivelse af ukorrekte oplysninger.

Klageren har før modtagelsen af to større beløb fra BA været opmærksom på, at indsætningerne kunne anses for problematiske i relation til reglerne om hvidvask. Klageren havde i den anledning kontaktet Nationalbanken og havde derfra fået oplyst, at hun intet skulle foretage sig, og man havde herfra ikke nævnt noget om eventuel beskatning.

Uanset dette finder Landsskatteretten, at klageren ved ikke at oplyse SKAT om indsætningerne på henholdsvis 50.000 US $ og 60.000 US $ svarende til henholdsvis 287.730 kr. og 348.148 kr., har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket har bevirket, at SKAT har foretaget klagerens skatteansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Det anses derfor at være med rette, at den ordinære frist for foretagelse eller ændring af en ansættelse har været suspenderet, indtil SKAT kom til kundskab om det/ de forhold, der begrundede en fravigelse af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har således været berettiget til at foretage ansættelsen efter udløbet af den ordinære frist, jfr. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ansættelse kun foretages i henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 5, hvis den varsles af skatteforvaltningen inden 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i § 26.

SKAT har den 23. december 2010 modtaget data fra SPEC Money Transfer Basis Person med oplysninger fra universet Money Transfer med data modtaget fra ca. 20 forskellige danske pengeinstitutter. Data om sagen foreligger på dette tidspunkt alene som rådata. SKATs sagsbehandler har den 19. oktober 2011 trukket oplysninger fra basen og har den 21. oktober 2011 bedt klageren om materiale til afklaring af indsætninger på i alt 110.000 US $. Den 30. januar 2012 har SKAT afgjort sagen. Der kan blandt andet henvises til Østre Landsrets dom SKM2012.168.ØLR samt Byrettens dom SKM2014.120.BR , hvor byretten fastslog, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT havde erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en korrekt afgørelse, hvilket blev anset for det tidspunkt, hvor skatteyderne havde frist til at fremsende relevant dokumentation til SKAT. I relation til projekt "Money Transfer" bemærkede retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata fra banken.

Fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er på denne baggrund overholdt.

Realitet

Indkomst efter statsskattelovens § 4 henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Det er pålagt skatteydere at godtgøre, at beløb indgået på skatteyderens konto tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler.

Der er henholdsvis den 29. marts og 8. april 2005 indsat 50.000 US $ og 60.000 US $ svarende til 287.730 kr. og 348.148 kr. på klagerens konto. Det er oplyst, at pengene hidrører fra BAs salg af fast ejendom i Irak, men dette er ikke dokumenteret. Ved indsættelse på klagerens konto anses beløbene for tilgået klagerens formuesfære. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder det ikke dokumenteret, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler. Disse medlemmer finder derfor, at det er med rette, at klageren er beskattet af beløbene, som er indgået på hendes konto og som hun har haft råderetten over, i henhold til statsskattelovens § 4.

Et retsmedlem finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af de indsatte beløb på henholdsvis 50.000 US $ og 60.000 US $ er brugt af BA. Dette retsmedlem voterer for at nedsætte forhøjelsen med 211.870 kr.

Afgørelsen træffes efter stemme flertallet og SKATs afgørelse stadfæstes herefter.

..."

A har på et kontoudtog for perioden februar 2005 - 1. marts 2006 vedrørende sin konto i Den Danske Bank markeret en række poster som hævninger foretaget af BA. Det fremgår af kontoudtoget, at der samme dag er bogført udgifter afholdt på steder, som geografisk lå i en betydelig indbyrdes afstand. F.eks. er der samme dag afholdt udgifter til taxa i København og udgifter i ...1, ligesom der samme dag er betalt på McDonald i ...2 og foretaget hævninger i Oslo. Der er også bogført udgifter afholdt i Holland samme dag som en udgift til en tømmerhandel i Danmark.

Det fremgår desuden af kontoudtoget, at der den 11. april 2005 tre dage efter indbetalingen på 348.148 kr.er hævet 475.000 kr. på samme konto. Ifølge kontoudtoget vedrørte hævningen en netbankoverførsel. As revisor, R1; har sammentalt de på kontoudtoget markerede udgifter vedrørende BA til i alt 211.870,64 kr.

Det fremgår af oplysninger fra Den Danske Bank, at der den 24. marts 2005 blev overført 50.000 USD (287.730 kr.) til As konto med følgende oplysning om kunden: "MM POboks ... Amman, Jordan". Betalingsoplysningen var "logistic fees". Det fremgår ligeledes af oplysninger fra Den Danske Bank, at overførslen den 8. april 2005 vedrørte 60.000 USD og stammede fra MS POboks ... Amman, 11190 Jordan. Denne overførsel havde betalingsoplysningen "legal fees B/O BA".

I SKATs afgørelse hedder det under "SKATs bemærkninger og begrundelse:

"...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har modtaget to større beløb af BA. Det fremgår, at BA har haft egne indtægter her ud over, mener vi, at de overførte beløb - på nær det refunderede - er tilgået din formue. De er derfor skattepligtige for dig som en indkomst efter statsskattelovens § 4.

Vi mener ikke, at politiets indstilling af efterforskningen mod dig for at have tilegnet dig beløbene uberettiget dokumenterer, at du ikke har modtaget beløbene. Det dokumenterer blot, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod dig.

Da indkomsten ikke fremgår af personskattelovens § 4, beskattes den som personlig indkomst efter lovens § 3.

Efter vores opfattelse burde du som advokat have været opmærksom på, at modtagne beløb kan være skattepligtige som indkomst. Da det i denne sag desuden den drejer sig om væsentlige beløb, mener vi, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive noget. Vi mener derfor, at vi kan foretage ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr.5 uanset fristen efter skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet. Det skal hertil bemærkes, at sagen ikke vil blive sendt til ansvarsvurdering, da sagen er strafferetligt forældet.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hun er uddannet som jurist og arbejder som advokat indenfor områderne familieret, strafferet og udlændingeret. Hun taler 5 sprog og arbejder internationalt. Hun har ikke haft skatteret på universitetet og har ikke arbejdet indenfor dette område. Hun var ansat advokat hos advokat G2, da hun lærte BA at kende. Sine skatteforhold lod hun sin revisor R1 ordne. De penge, der blev overført til hendes konto, tilhørte BA. De blev enige om at købe en lejlighed på ...3. Denne lejlighed kom ind under virksomhedsskatteordningen, men det var noget R1 ordnede for hende. Hun og BA var enige om denne investering. Lejligheden blev købt i hendes navn for 1.925.000 kr. med 120.000 kr. i udbetaling.

Hun mødte BA i Paris under en konference, og han pressede på at for at komme med til Danmark. Det skete i perioden september - november 2004. Hun kan huske, at der ligger nogle fotos fra julen i 2004, som han er med på. Han flyttede straks ind hos hende med sine mange kufferter. I begyndelsen havde han mange kontanter, og dem brugte han til betaling af sine udgifter. Han sagde, at han havde set hendes kontonummer på et kontoudtog, og spurgte, om han måtte bruge hendes konto, idet han havde solgt hus i Bagdad. Han ville have sine penge til Danmark, så han havde noget at leve af. Han var en stolt mand og ønskede ikke at blive forsørget af en kvinde. Det lå dybt i ham. Han havde ikke noget job, og de eneste indtægter, han havde i den periode, de levede sammen, var honorarerne for nogle få avisartikler i G1 og G3.

Hun ved ikke noget om, hvordan pengeoverførslerne fandt sted. Hun var klar over, at der var nogle regler for overførsler af store beløb, og hun spurgte i sin bank, hvordan hun skulle forholde sig, når hun fik store beløb indsat på sin konto. Hun fik at vide, at der ville komme et skema, som hun skulle udfylde. Hun ringede også til Nationalbanken for at få rådgivning, men der kom ingenting herfra. Hun kan ikke sige, hvorfor der vedrørende den ene betaling står "logistic fees", idet det var BA selv, der sørgede for overførslen. Pengene var overført fra Irak til Jordan. Der var ikke tale om, at hun modtog betaling fra BA, idet hun ikke havde ført nogen sag for ham. Hun har ingen anelse om, hvem de personer er, som pengene ifølge indbetalingsbilagene er overført fra. Hun har på sit kontoudtog markeret de hævninger, som er foretaget af BA. Hun havde flere kontokort, og BA havde fri adgang til disse, ligesom han havde adgang til hendes netbank. Kontokortene lå frit fremme, og han kunne bruge dem, når han var på en af sine mange rejser.

Han havde 2 børn i Holland, som besøgte dem. Han var stort set hele Europa rundt, og desuden var han i USA og Mellemøsten. Han havde stadigvæk 1 eller 2 huse i Irak, og han var derude flere gange, selvom han var politisk forfulgt. Hun har givet oplysningerne om hans hævninger til sin revisor, men det skete først i 2011, og der kan godt være tale om hævninger af meget større beløb. Børnene besøgte ham meget både i julen 2004/05 og i julen 2005/06. De var desuden sammen med børnene i de kristne ferier, påske og pinse, og børnene havde en meget lang sommerferie. Af hensyn til børnene købte de hund for penge, der blev hævet på hendes konto. BAs ophold i Danmark blev betalt af de penge, der var på kontoen, og desuden blev der foretaget hævninger på kontoen til tøj og julegaver. BA var meget generøs. Det var BA, der ønskede at foretage investeringen i ejerlejligheden. Da BA rejste, gav hun ham halvdelen af udbetalingen med tilbage dvs. 60.000 kr. Hendes to børn havde ikke haft noget sted at bo, og de var flyttet ind i ejerlejligheden.

Den 2. december 2005 havde BA en artikel i avisen om sin sidste rejse til Bagdad. Han rejste frem og tilbage mellem Danmark og Amman i Jordan. Under rejsen blev han såret af skud og blev i første omgang behandlet i Damaskus. Han havde mistet pas og penge, og hun måtte sende penge ud til ham samt nyt pas og en laptop. Hun sendte mange tusinde dollars ud til ham. Da han kom tilbage til Danmark, blev han indlagt på ...2 Sygehus, men han kunne ikke få gratis behandling. Efter episoden var han traumatiseret, og det gik udover hans personlighed. Han blev voldelig og truende. I marts 2006 ville han rejse. I forbindelse med afskeden begyndte han at chikanere hende. Han sagde han ville ødelægge hendes ry og rygte. Han mente, at hun havde brugt de penge, som han selv havde levet af. Han anmeldte hende også til politiet, og hun er i den sammenhæng blevet afhørt af politiet. Desuden har PET endevendt sagen. Det fremgik af det følgebrev som statsadvokaten sendte til BA, som svar på hans klage over, at politiet havde indstillet efterforskningen, at BA over for politiet skulle have oplyst, at han selv havde brugt pengene. Advokatnævnet ville ikke gøre noget ved sagen, idet BA ikke havde været klient hos hende.

Hun bad SKAT kontakte BA, men det anså man for formålsløst, idet man ikke mente at kunne finde frem til ham. Det lykkedes hende via det hollandske folkeregister på mindre end en uge at få hans adresse, og kort efter blev hun ringet op af ham selv. Han ville imidlertid ikke tale med hende i telefonen, og de blev enige om, at de skulle mødes i Amsterdam. På grund af hans trusler turde hun ikke at være alene, når hun mødte ham. De havde herefter et møde på en café i Amsterdam i november 2014. Under mødet havde hun to bekendte siddende ved et nabobord. Hun bad BA sige sandheden, og under samtalen bekræftede han, at han havde brugt sine egne penge. Han forlangte at få nogle penge for at sige, at det var hans egne penge, der stod på hendes konto, og at det var dem, han havde brugt. Han truede hende under samtalen med at ville gøre alt for at skade hende.

Der var ikke andre end hende selv og BA, der havde adgang til de kreditkort, som hun havde liggende på bordet i sit hjem. Hun har ikke brugt 600.000 kr. i løbet af 1 år. De 475.000 kr., som blev hævet på hendes konto få dage efter modtagelsen af det sidste beløb, førte han over på en anden konto. Hun kan ikke forklare, hvad der skete, men tror, at han overførte pengene til en ledig konto. Det er ikke i dag muligt at rekonstruere, hvad der skete. Hun havde fokus på sine arbejdsindtægter og sin budgetkonto. BA havde mange penge, og dem brugte han. Det undrede hun sig ikke over. Hun brugte ikke hans penge. Hun havde sit arbejde at passe og deltog ikke i hans rejser.

IT har forklaret, at han er uddannet som civiløkonom, men nu pensioneret efter 37 år hos G4. Han lærte A at kende for mange år siden. De ses jævnligt og har været på ferie sammen. Han mødte første gang BA for mere end 10 år siden. I perioden 2004- 2006 så de jævnligt BA. Vidnet kan huske, at de fejrede nytår sammen, og at de besøgte somme tider hinanden. BA havde ikke arbejde i Danmark. Vidnet kan huske, at de engang var ude at spise sammen på G5 i ...1. Her betalte A med sit kreditkort. BA var meget rundhåndet med gaver til sine to børn. Der blev købt en hund og andre dyre ting.

BA var også væk på rejser i længere tid. Vidnet fik bl.a. kendskab til dette fra artikler, som BA skrev til avisen. BA beskrev i artiklerne sit liv omkring et land i krig. Han beskrev bl.a., hvordan han havde syet penge ind i sit tøj. Vidnet kan godt huske, at BA blev transporteret hjem til Danmark, og at han i den forbindelse var indlagt på sygehuset. Vidnet var ikke bekendt med, at BA havde overført penge til As konto. I begyndelsen var forholdet den store kærlighed, men BA psyke forandrede sig klart, så han i den sidste tid virkede aggressiv og lunefuld. Efter bruddet med A opsøgte BA vidnet, og da var han meget aggressiv. Han var frustreret og ville have A tilbage.

IA har forklaret, at hun er pensioneret folkeskolelærer. I den periode, hvor A boede sammen med BA sås de jævnligt bl.a. til frokoster og i forbindelse med cafébesøg. De fejrede sammen nytåret 2004/05. BA skrev nogle artikler i G1 og G3. Bl.a. skrev han om en meget farlig rejse, hvor han havde gemt sine penge og sit pas, men alligevel mistede det. A har fortalt vidnet, at hun måtte sende penge derud. BA blev indlagt på sygehus, og det skulle han selv betale. Når de var på café sammen, var det A, der betalte. Vidnet har mødt BAs to yngste børn. De var på besøg hos A og BA en jul, og de var der også både på påskeferie og sommerferie i Danmark. BA hentede dem i Holland, og de fløj herop. A har fortalt, at BA forkælede sine børn lidt for meget. De købte også en hund. Da vidnet spurgte A, hvad BA levede af, svarede hun, at han havde solgt nogle ejendomme.

I begyndelsen var forholdet mellem A og BA godt, men det udviklede sig negativt. Han var tit væk, men han var ikke åben om, hvor han tog hen, og hvad han foretog sig. Han forandrede personlighed, efter at han under en rejse var blevet skudt i skulderen. Lige før BA rejste i marts 2006, opsøgte han vidnet og vidnets ægtefælle og ville have, at de skulle overtale A til, at han kunne blive. Han var meget bister. Han mente, at A havde brugt af hans penge.

IR har forklaret, at hun har en juridisk uddannelse fra Syrien og fire års erhvervserfaring herunder to år som advokat. Hun var med A i Amsterdam og hørte samtalen mellem A og BA. Vidnet hørte, at BA truede A. Han forlangte, at hun sendte hans penge tilbage, men A svarede, at dem havde han selv brugt. Han virkede ikke psykisk stabil og var truende. Han sagde, at pengene var hans, men A fastholdt, at han selv havde brugt dem. Med hensyn til hushandler i Irak og Syrien forholder det sig på den måde, at sælgeren skal betale en skat i forbindelse med hushandlen, og denne skat skal betales med det samme.

LF har forklaret, at A er vidnets mor. Vidnet er uddannet som jurist og har i små to år været .... Vidnet bor i moderens lejlighed på ...3. Han er daglig i kontakt med sin mor. Han havde også kontakt med moderen i den periode, hvor hun levede sammen med BA. I begyndelsen var forholdet godt, men det udviklede sig mindre heldigt. BA blev meget ubehagelig og skrev ubehagelige ting også til vidnet. Han skrev til politiet, at vidnet havde taget nogle af hans penge.

BA havde ikke noget arbejde i den periode, hvor han boede i Danmark, og bortset fra honorarerne for en 2-3 avisartikler havde han ingen indtjening. Vidnet har mødt BAs børn i julen 2004. Børnene besøgte ham flere gange. Moderen havde sine kreditkort liggende fremme, men vidnet havde ikke lov til at bruge dem. BA rejste rigtig meget, og han hentede sine børn flere gange. Desuden brugte han penge på gaver til børnene. BA havde en truende adfærd også over for vidnet, og han skældte vidnet ud. Når de var på restaurant skiftedes moderen og BA til at betale, men vidnet formoder, at det var moderens kreditkort, der blev benyttet hver gang.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at SKATs afgørelse af 30. januar 2012 er ugyldig, idet der ikke blev givet en behørig begrundelse for, at der var hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.1. Desuden har SKAT undladt at overholde officialmaksimen.

Den ekstraordinære genoptagelse vedrørende et forældet indkomstår er retssikkerhedsmæssig betænkelig. Hun har ikke handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5. Af juridisk vejledning 2012-1, afsnit A,A.8.2.3.7. fremgår, at begreberne forsæt og grov uagtsomhed ifølge forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3, og at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Politiet har undersøgt om dette skulle være tilfældet, men har måttet konstatere, at der ikke foreligger noget strafbart forhold, hvilket statsadvokaten har tilsluttet sig. Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse har derfor ikke været opfyldte. Det har ingen betydning for uagtsomhedsbedømmelsen, at hun er advokat eller at der er tale om et beløb af en betydelig størrelse. Hun har desuden kunnet gå ud fra, at der ikke tilkom Danmark nogen beskatningsret, fordi der var tale om beløb, der var beskattede i forbindelse med hussalgene i Irak. Endvidere er de beløb, som blev overført til hende, anvendt af BA og medgået til hans løbende underhold under samlivet.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at beløbet, der blev indsat på As konto, skal medregnes til hendes samlede årsindtægter i medfør af statsskattelovens § 4. Der er usikkerhed om, hvem der har overført pengene til hendes konto, og det kan således ikke lægges til grund, at beløbene stammer fra BA. Desuden har A ikke dokumenteret, at de overførte beløb er skattefri indkomst. De overførte beløb var ikke afsondret fra hendes egen formue men indgik blot på hendes bankkonto. Hun havde fuld råderet over de penge, der stod på hendes konto. På baggrund heraf må det lægges til grund, at pengene blev erhvervet som en del af As samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4. A har bevisbyrden for, at pengene ikke er skattepligtig indkomst, og denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

A har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne foretog den oprindelige skatteansættelse på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag. SKAT har der derfor været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har overholdt de frister, som gælder ved ekstraordinære ansættelser. Det må anses for mindst groft uagtsom, at hun ikke selvangav de beløb, som blev indsat på hendes konto. Der må ved uagtsomhedsbedømmelsen lægges vægt på, at A er advokat og uddannet jurist. SKATs afgørelse er tilstrækkelig begrundet, og hvis der skulle være mangler ved begrundelsen, må disse ihvertfald anses for så uvæsentlige, at manglerne er blevet repareret af Landsskatteretten. Spørgsmålet om BAs eventuelle skattepligt til Danmark er uden betydning for As skattepligt af de beløb, der blev indsat på hendes konto.

Rettens begrundelse og resultat

Efter skatteforvaltningslovens § 27 kan den ordinære frist for ansættelse af indkomstskatten jf. skatteforvaltningslovens § 26 fraviges, således at der under visse nærmere opregnede betingelser kan foretages en extraordinær ansættelse. Således kan der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr.5 foretages en extraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKATs begrundelse for at foretage en extraordinær ansættelse indeholdt en henvisning til den relevante lovbestemmelse og de momenter som ifølge SKAT talte for, at der forelå grov uagtsomhed fra As side i forbindelse med indkomstansættelsen for det pågældende indkomstår. SKATs begrundelse må herefter anses for at opfylde de krav til begrundelse, som kan stilles efter forvaltningslovens § 24, og afgørelsen kan således ikke anses for ugyldig som følge af en utilstrækkelig begrundelse. Det må antages, at synspunktet om manglende overholdelse af officialmaksimen er begrundet med, at der ikke før afgørelsen hos SKAT blev søgt indhentet en udtalelse fra BA. SKAT findes ikke efter sagens omstændigheder at have pligt til at indhente en udtalelse fra BA, og der foreligger derfor heller ikke af denne grund ugyldighed.

Der er i foråret 2005 indsat to store beløb på As konto. Beløbene stod til fri disposition, og den væsentligste del af de indbetalte beløb er umiddelbart efter indsættelsen af det sidste beløb, hævet igen uden at der foreligger oplysninger om, hvad der er sket med pengene. Det påhviler under disse omstændigheder A at godtgøre, at de modtagne beløb ikke efter statsskattelovens § 4 skal medregnes til hendes skattepligtige indkomst. Dette bevis har A ikke ført, og det kan derfor tiltrædes, at beløbene er medregnet til hendes skattepligtige indkomst.

SKATs oprindelige ansættelse er således foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. I betragtning af beløbenes størrelse og As uddannelsesmæssige baggrund må det tilregnes hende som i hvert fald groft uagtsomt, at dette skete.

Betingelserne for at foretage en extraordinær ansættelse vedrørende indkomståret 2005 har derfor været opfyldte jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5. Det er ubestridt, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27,stk.2 er overholdt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstande skal A betale sagens omkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 31.250 kr. skal dække Skatteministeriets udgifter til advokat inkl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale Skatteministeriet 31.250 kr.

Sagsomkostningsbeløbet skal forrentes i h.t. rentelovens § 8a.