Dokumentets metadata

Medarbejder - arbejdsgiver - gave - lejlighedsgave

Ved ydelse af lejlighedsgaver fra forskellige enheder i Region A til en medarbejder i en enhed skulle der ske sammenlægning af de ydede gaver ved afgørelsen af, om gaven kunne anses for passende til lejligheden og dermed skattefri.

Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at mindre gaver, som ansatte modtager i anledning af medarbejderens personlige mærkedage fra en anden af Region As enheder, end den hvor medarbejderen til dagligt arbejder, ikke skal anses som én samlet gave sammen med gaven fra den enhed, hvor medarbejderen arbejder, i vurderingen af om der er tale om en passende og dermed skattefri gave til lejligheden, jf. praksis for skattefrie lejlighedsgaver?
2. Såfremt der svares nej til spørgsmål 1, kan SKAT så bekræfte, at lejlighedsgaver fra en anden enhed, end den hvor medarbejderen til daglig arbejder, kan omfattes af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. om mindre personalegoder?
3. Kan SKAT bekræfte, at mindre gaver, som ansatte modtager i forbindelse med eget jubilæum fra en anden af Region As enheder, end den hvor medarbejderen til dagligt arbejder, og som udbetaler jubilæumsgratialet, ikke skal medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen på 8.000 kr. i ligningslovens § 7 U, stk. 1?
4. Hvis SKAT svarer bekræftende på spørgsmål 3, kan SKAT da også bekræfte, at disse lejlighedsgaver, som nævnt i spørgsmål 3, skal betragtes som skattefrie under henvisning til praksis for skattefrie lejlighedsgaver?
5. Hvis SKAT svarer benægtende på spørgsmål 4, kan SKAT da bekræfte, at værdien af disse gaver omfattes af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. om mindre personalegoder?
6. Kan SKAT bekræfte, at lejlighedsgaver af passende værdi godt kan overstige beløbsgrænsen for julegaver (800 kr. i 2014)?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Bortfalder
5. Nej
6. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I forbindelse med fejring af personlige mærkedage for medarbejdere ansat hos spørgeren, Region A, herunder udnævnelser, fratrædelse, herunder fratrædelse til pension, og runde fødselsdage mv., er det kutyme, at medarbejderen modtager en lejlighedsgave af passende karakter fra den afdeling eller enhed, som den pågældende medarbejder tilhører. Det forekommer jævnligt, at der ligeledes gives en lejlighedsgave fra andre af spørgerens enheder, for eksempel fordi medarbejderen tidligere har arbejdet for den pågældende enhed eller eksempelvis, hvis medarbejderen har haft et stort og vigtigt samarbejde med en anden enhed.

De samme forhold kan gøre sig gældende i forbindelse med medarbejderens jubilæum. Spørgeren giver jubilæumsgratiale på 8.000 kr. Disse jubilæumsgratialer er omfattet af skattebestemmelsen i ligningslovens § 7 U. Det skal bemærkes, at der kun udbetales ét jubilæumsgratiale fra spørgeren i forbindelse med et jubilæum som nævnt i ligningslovens § 7 U. Andre enheder kan give en lejlighedsgave i forbindelse med reception eller anden markering for jubilaren.

I forbindelse med personlige mærkedage, vil de enkelte lejlighedsgaver fremstå som givet af den enkelte afdeling/enhed, fx enhed A eller enhed B.

Som beskrevet nedenfor består spørgeren af mange enheder. De store enheder har egne personalepolitikker mv., også på området for gaver til medarbejderne. Som eksempel kan nævnes enhed C og enhed D.

Enhed C giver en gave til medarbejdere, der opnår 25, 40 og 50 års jubilæum. Gavens værdi (ikke kontanter) overstiger ikke en værdi på 500 kr. Derudover modtager jubilaren et gratiale på 8.000 kr.

Enhed D overrækker en buket til jubilaren samt overfører et beløb på 8.000 kr. til medarbejderens konto.

Spørgerens organisation og opgaver

Spørgers opgaver og organisering er hjemlet i Regionsloven og i Regionsrådets beslutninger. Spørgerens er politisk styret af Regionsrådet, som er folkevalgt. Opgaverne er opdelt i følgende områder: Sundhed, Social, Regional Udvikling og Fælles formål. Det bemærkes, at i henhold til Regionsloven, må der i økonomisk henseende ikke ske sammenblanding af midlerne til Sundhed, Regional Udvikling og Social.

Spørgerens hovedopgave er sundhedsvæsnet. Derudover har spørgeren det overordnede ansvar for udviklingen i regionen og de opgaver, som er hensigtsmæssige, at spørgerens kommuner henviser til spørgeren.

Opgaverne kan i grove træk listes som:

• Sygehusvæsnet og den behandlende psykiatri.

• Sygesikring.

• Udarbejdelse af udviklingsplaner med vision for regionens udvikling inden for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling af udkantsområder og landdistrikter.

• Overvåge, udvikle og prioritere initiativer til at forbedre de lokale vækstvilkår.

• Sekretariatsbetjening af enhed E.

• Institutioner for udsatte grupper med særlige behov, herunder de lands- og landsdelsdækkende i regionen.

• Trafikselskaber for den kollektive bustrafik i regionen.

• Koordinerende opgave omkring undervisning og miljø.

• Jordforurening.

• Råstofområdet.

Med hensyn til medarbejdere har spørgeren i alt lidt over 24.000 årsværk, som er fordelt på ca. 28.000 medarbejdere.

Alene spørgerens sygehuse beskæftiger 25.500 medarbejdere, og alene enhed C har ca.10.000 medarbejdere fordelt på ca.75 afdelinger på flere lokationer i A-by, B-by, C-by og D-by.

Hvert sygehus har egen ledelse og administration, herunder egen HR-afdeling. Hvert sygehus har ligeledes egen samarbejdsorganisation.

Ansættelsesforholdet

Medarbejderne i alle spørgerens enheder har deres formelle ansættelsesforhold i regionen, og det er spørgeren som offentlig myndighed, der udbetaler løn mv. I den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt er det angivet, i hvilken enhed i regionen medarbejderen er ansat, og hvor det daglige arbejdssted er. Det er lederen for den enkelte enhed, der har det ledelses- og personalemæssige ansvar for enhedens medarbejdere, og det er ledelsen i den enkelte enhed, der i praksis ansætter og afskediger medarbejderne.

Følgende formulering anvendes ofte i ansættelsesbrevene hos spørgeren:

Du ansættes hermed som "xx stilling" ved Region A med tjeneste indtil videre ved "XX" (f.eks. afdeling) på adressen "XX".

Anciennitetsberegning.

Ved beregning af jubilæumsanciennitet medregnes månedslønnet beskæftigelse hos spørgeren.

I realiteten fremstår de enkelte enheder som selvstændige arbejdspladser med egne driftsbudgetter. En medarbejder på enhed A oplever derfor hverken formelt organisatorisk eller i dagligdagen at være ansat på samme arbejdsplads som en medarbejder, der f.eks. arbejder i regionens administration eller i et af regionens botilbud til mentalt handicappede.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er vores vurdering, at lejlighedsgaver til spørgerens medarbejdere, der gives af forskellige enheder under spørgeren, ikke skal anses som én samlet gave, når det skal vurderes, om der er tale om en passende gave i anledning af den pågældende personlige mærkedag. Derimod skal gaverne betragtes hver for sig med hensyn til vurderingen af, om der er tale om en gave fra én afsender.

SKAT argumenterer i sit udkast til indstilling for, at en medarbejder på enhed C, eller eksempelsvis enhed D, har spørgeren som sin overordnede arbejdsgiver. Vi er enige i, at dette formelt set er korrekt.

I skattemæssig henseende mener vi dog, at den enkelte enhed - eksempelvis enhed C - skal betragtes som arbejdsgiver.

Den enkelte enhed har sit eget økonomiske budget. Det er derfor naturligt at anse den enkelte enhed som økonomisk arbejdsgiver i forhold til gaver til ansatte.

Når det skal afgøres, hvem der er arbejdsgiver i skattemæssig henseende, skal den enkelte ansættelse vurderes ud fra "substance over form". Det betyder, at det ikke er afgørende, hvad der formelt står i en kontrakt eller eksempelvis på en hjemmeside. Hvad der er angivet i kontrakter, på hjemmesider og andre officielle sider, er ikke afgørende. Angivelse af arbejdsgiver på disse sider kan have forskellige formål, og derfor kan disse formelle angivelser ikke i alle tilfælde lægges til grund.

Ifølge praksis og SKATs vejledning afsnit C.F.3.1.4.1 . skal følgende momenter lægges til grund ved vurdering af arbejdsgiver, når der kan være tvivl herom:

1. Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
2. Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
3. Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet vederlaget til medarbejderen hos det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til?
4. Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
5. Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?
6. Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?
7. Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?
8. Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Når vi gennemgår punkterne ovenfor, mener vi, at det er tydeligt, at den enkelte enhed skal betragtes som arbejdsgiver. Denne opfattelse er bl.a. baseret på:

• At kontrolbeføjelsen/forpligtelsen på det arbejde, medarbejderen udfører, er placeret hos den enhed, hvor medarbejderen udfører sit daglige arbejde.

• At det er den enhed, som medarbejderen udfører sit daglige arbejde hos, der stiller arbejdsredskaber, arbejdstøj og øvrige nødvendige faciliteter til rådighed.

• At det er lederen i den pågældende afdeling, som medarbejderen arbejder i, der har den daglige ledelsesbeføjelse over medarbejderen. Enhedsledelsen har de overordnede ledelsesbeføjelser.

• At arbejdstider, ferier og frihed aftales med ledelsen i den afdeling, i den enhed hvor medarbejderen er ansat.

Et andet argument for at acceptere, at gaver fra andre enheder, end den enhed hvor medarbejderen er ansat, ikke skal betragtes som gaver fra arbejdsgiver, er, at man i så fald vil "diskriminere" regionernes medarbejdere i forhold til medarbejdere på det private arbejdsmarked.

En virksomhedskoncern består sædvanligvis af et moderselskab, der har det overordnede ledelsesmæssige og økonomiske ansvar, og som så har en række datterselskaber med hver deres aktivitet. I den situation vil medarbejderen i et datterselskab blive betragtet som ansat i det pågældende datterselskab.

Vi mener endvidere, at spørgerens enheder kan sammenlignes med andre offentlige enheder som ministerier, departementer og styrelser, der har staten som fælles arbejdsgiver. For disse andre offentlige enheder vil det heller ikke efter vores opfattelse være korrekt at betragte en gave, fra eksempelvis et departement til en medarbejder i et andet ministerie, som ydet fra den samme arbejdsgiver.

Såfremt SKAT fastholder sin indstilling, mener vi, at der er tale om en stramning af den nuværende administrative praksis for skattemæssige håndtering af lejlighedsgaver.

Efter gældende praksis beskattes lejlighedsgaver, der er passende til lejligheden, ikke. Det er vores opfattelse, at lejlighedsgaver netop ikke er udtryk for aflønning eller honorering og kan ydes af flere forskellige afdelinger og enheder, uden at det af denne grund fratager gaverne karakter af skattefrie lejlighedsgaver, da det er selve anledningen eller den personlige mærkedag, der fejres. Dette er naturligvis forudsat, at den enkelte lejlighedsgaves værdi ikke overstiger, hvad der er passende til lejligheden.

At lejlighedsgaver netop er udtryk for personlige relationer, og ikke et udtryk for honorering fra arbejdsgiveren som følge af en arbejdsindsats, blev statueret i SKM 2011.139 SR. Her udtalte Skatterådet bl.a.:

"Lejlighedsgaver, der ikke beskattes efter praksis, er gaver, der gives i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen, og således gaver, der gives i anledning af ansattes private mærkedage o. lign., og derved knytter sig til privatsfæren. Arbejdsgiveren kan således også give sådanne gaver, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf, når gaven ikke overstiger det niveau, der er det naturlige for en sådan lejlighedsgave.

Hvis arbejdsgiveren eksempelvis giver en buket blomster i anledning af ansættelse, udnævnelse eller lignende, skal der ikke ske beskatning heraf, da det vil være omfattet af sædvanlig personalepleje."

Dvs. at skattefriheden på lejlighedsgaver må gælde, uanset om det er arbejdsgiveren, en samarbejdspartner, en tidligere studiekammerat eller andre, der giver lejlighedsgaven. Alle lejlighedsgaver er skattefrie, så længe den enkelte gaves værdi ikke overstiger et niveau, der er naturligt for lejlighedsgaver i den pågældende situation. Derfor er det naturligt - og ikke udtryk for nogen form for aflønning - når andre enheder og samarbejdspartnere i Region Abetænker en ansat i tilfælde af private mærkedage.

Det er således vores opfattelse, at det forhold, at der modtages flere flasker vin og/eller flere buketter blomster, ikke fratager disse gaver deres karakter af mindre erkendtligheder, forudsat at den enkelte lejlighedsgaves værdi ikke overstiger, hvad der er passende til lejligheden, og afsenderne er forskellige afdelinger eller enheder. Erkendtligheder og smågaver i forbindelse med personlige mærkedage er ikke udtryk for, at den pågældende medarbejder skal beriges, men at den pågældende medarbejder skal betænkes af fx tidligere kolleger, samarbejdspartnere mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i statsskattelovens § 4, og at ligningslovens § 16 ikke finder anvendelse ved værdiansættelsen, da der ikke er tale om vederlag for arbejde.

SKAT bør derfor svare bekræftende på spørgsmålet.

Spørgsmål 2

Er SKAT ikke enig i, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, da er det vores opfattelse, at SKAT skal svare bekræftende på, at en lejlighedsgave fra andre af spørgerens enheder, end den primære enhed (hvor medarbejderen til dagligt arbejder), bliver omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Er der ikke tale om en skattefri gave, jf. spørgsmål 1, da må vi modsætningsvist slutte, at der som udgangspunkt er tale om et skattepligtigt gode. Goder, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine medarbejdere, skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16.

Af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. fremgår:

"Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau)."

Såfremt der svares nej til spørgsmål 1, og SKAT er uenig i, at en medarbejder kan modtage lejlighedsgaver fra mere end én enhed under spørgeren, da må man modsætningsvist konkludere, at der så er tale om gaver fra én og samme arbejdsgiver nemlig spørgeren. I så fald bliver ligningslovens § 16 aktuel. Og gaven er dermed kun skattepligtig, hvis gaven sammenholdt med øvrige gaver overstiger en samlet værdi på 1.100 kr. (2014).

I praksis kan det forekomme, at den enkelte lejlighedsgave eller flere gaver tilsammen overstiger bagatelgrænsen. Der vil dermed være indberetningspligt efter skattekontrollovens bestemmelser. I praksis vil det være særdeles vanskeligt at håndtere denne indberetningspligt, når gaven gives fra forskellige enheder, og uden at disse måske har kendskab til hinandens tilstedeværelse og relation til den enkelte medarbejder mv.

Spørgsmål 3

Det er vores vurdering, at lejlighedsgaver i forbindelse med en medarbejders jubilæum, der gives af andre enheder af spørgeren, end der hvor medarbejderen arbejder, ikke skal medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen i ligningslovens § 7 U.

Vi skal tilføje, at uanset medarbejderne formelt er ansat hos spørgeren, da har hver enhed, som fx enhed C, deres eget økonomiske budget, som bl.a. også indeholder lønninger til enhedens medarbejdere, og personaleansvaret er i en vis udstrækning forankret i de enkelte enheder.

Disse fakta medfører, at man bør betragte enheden, hvor medarbejderen er organisatorisk tilknyttet, som "arbejdsgiver" i henhold til ligningslovens § 7 U. Hvis medarbejderen, i forbindelse med et jubilæum nævnt i ligningslovens § 7 U, modtager erkendtligheder uden særlig økonomisk værdi fra andre enheder under spørgeren såsom en buket blomster eller en æske chokolade, da bør disse behandles som gaver ved særlige lejligheder, som er motiveret af forhold i privatsfæren. På den baggrund bør disse bagatelagtige erkendtligheder betragtes som skattefrie.

Se endvidere vores begrundelse til spørgsmål 1, herunder også vores henvisning til den praktiske udfordring omkring håndtering af indberetningspligten.

SKAT bør derfor svare bekræftende på spørgsmålet.

Spørgsmål 4

Hvis SKAT svarer bekræftende på spørgsmål 3, da er det vores opfattelse, at lejlighedsgaver fra andre af spørgerens enheder, end den primære enhed (hvor medarbejderen til dagligt arbejder), i forbindelse med jubilæum som nævnt i ligningslovens § 7 U, skal betragtes som skattefrie lejlighedsgaver.

Vores vurdering er baseret på det faktum, at der er to muligheder for at kvalificere en gave fra en arbejdsgiver, når der ikke er tale om et gratiale omfattet af ligningslovens § 7 U:

• Skattefri lejlighedsgave (som beskrevet under spørgsmål 1).

• Skattepligtig gave.

Det er vores opfattelse, at en gave fra andre enheder, end den enhed hvor medarbejderen til dagligt arbejder, og som udbetaler jubilæumsgratialet i henhold til ligningslovens § 7 U, skal betragtes som gaver, der kan sidestilles med mindre erkendtligheder i forbindelse med særlige mærkedage.

Sådanne gaver fra andre enheder, end den enhed hvor medarbejderen er organisatorisk forankret, betragtes som selvstændige lejlighedsgaver på samme vis som gaver fra medarbejderens private bekendtskabskreds. Derfor skal disse gaver kvalificeres som skattefrie, så længe den enkelte gaves værdi ikke overstiger, hvad der er naturligt og sædvanligt i den pågældende anledning.

Vi henviser igen til vores argumentation under spørgsmål 1, hvor vi redegør for skattefriheden på lejlighedsgaver og udfordringen omkring indberetning, hvis SKAT ikke er enige i vores vurdering.

SKAT bør derfor svare bekræftende på spørgsmålet.

Spørgsmål 5

Hvis SKAT ikke svarer bekræftende på spørgsmål 4, er det vores vurdering, at disse lejlighedsgaver fra andre enheder skal omfattes af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Vores vurdering er baseret på, at er der ikke tale om en skattefri gave, jf. spørgsmål 4, da må vi modsætningsvist slutte, at der som udgangspunkt er tale om et skattepligtigt gode. Vi henviser endvidere til vores argumentation under spørgsmål 2.

SKAT bør derfor svare bekræftende på spørgsmålet.

Spørgsmål 6

Det er vores opfattelse, at den beløbsgrænse, der af SKAT er fastsat til 800 kr. (2014) for skattefrie julegaver, ikke har nogen sammenhæng til niveauet for skattefrie lejlighedsgaver.

Af den juridiske vejlednings afsnit C.A.5.5.1 fremgår:

"Der gælder ikke nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil dog være fuldt skattepligtige."

Hvis niveauet for skattefrie lejlighedsgaver skal følge niveauet for skattefrie julegaver, da er det vores klare opfattelse, at en sådan beløbsgrænse bør fremgå af den juridiske vejledning og andre vejledninger og meddelelser i øvrigt.

At niveauet for skattefrie lejlighedsgaver ikke følger niveauet for skattefrier julegaver, følger også af en afgørelse refereret i SKM2011.453SR. I denne afgørelse nævnes en afgørelse fra Landsskatteretten fra 1972, hvor arbejdsgiveren kunne give et ansat ægtepar en gave til en værdi af 1.500 kr. (1972-niveau) i anledning af ægteparrets sølvbryllup, uden at dette medførte skattepligt for ægteparret.

Skattefrie lejlighedsgaver kan derfor godt overstige niveauet for skattefrie julegaver.

SKAT bør derfor svare bekræftende på spørgsmål 6.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at mindre gaver, som ansatte modtager i anledning af medarbejderens personlige mærkedage fra en anden af spørgerens enheder end den hvor medarbejderen til dagligt arbejder, ikke skal anses som én samlet gave sammen med gaven fra den enhed, hvor medarbejderen arbejder, i vurderingen af om der er tale om en passende og dermed skattefri gave til lejligheden, jf. praksis for skattefrie lejlighedsgaver.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4 og SKATs Juridiske vejledning afsnit C.A.3.5.1 samt afsnit C.A.5.5 om gaver og gaver fra arbejdsgiveren.

Begrundelse

Gaver ydet uden for den gaveafgiftspligtige kreds skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 4 c som personlig indkomst.

I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som fx fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Gaver fra en arbejdsgiver sidestilles med arbejdsvederlag, og den ansatte skal medregne værdien af godet ved indkomstopgørelsen.

Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver, såsom fødselsdags-, bryllups-, og sølvbryllupsgaver og lignende uden for ansættelsesforhold, finder efter omstændighederne også anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren.

Det er ikke alle gaver, som kan benævnes lejlighedsgaver, der er skattefrie, når de kommer fra arbejdsgivere. Det er kun sædvanlige gaver i anledning af runde fødselsdage og lignende begivenheder, der er skattefrie for modtageren. Herunder andre begivenheder, der ligeledes har tilknytning til privatsfæren fx færdiggørelse af uddannelse eller fratræden i forbindelse med overgang til pension.

Der gælder ikke nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil dog være fuldt skattepligtige.

Selv om spørgerens opbygning og organisering med en række enheder og afdelinger er kompleks, er det SKATs opfattelse, at spørgeren i forhold til personalestaben i regionen udgør én enhed. Dette understreges af, at der ved anciennitetsberegningen sker sammenlægning af ansættelsesperioder ved forskellige enheder/afdelinger i regionen ligesom standardansættelsesformularen er udtryk for, at ansættelsen sker hos spørgeren som sådan.

Under hensyn til det foreliggende skal lejlighedsgaver fra forskellige enheder og afdelinger under spørgeren sammenlægges ved vurderingen af, om størrelsen af de ydede lejlighedsgaver overstiger niveauet for skattefri lejlighedsgaver.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis SKAT ikke er enig i, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at lejlighedsgaver fra en anden enhed, end den hvor medarbejderen til daglig arbejder, kan omfattes af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. om mindre personalegoder.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

"Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau)."

Bemærkninger

Af bemærkningerne til Lov nr. 554 af 1.6.2011 (skattefritagelse for mindre personalegoder) (L196, 2010/11) fremgår: "Derimod vil gaver ved særlige lejligheder ikke blive medregnet i den foreslåede skattefrie bagatelgrænse. Eksempelvis gaver i forbindelse med private mærkedage såsom bryllup eller runde fødselsdage."

Begrundelse

Den praksis der gælder for skattefri lejlighedsgaver fra en arbejdsgiver indebærer, at der skal være en konkret og særlig anledning til gavens ydelse, ligesom værdien af gaven ikke må overstige et niveau, som efter omstændighederne kan anses for passende til lejligheden.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3 omhandler personalegoder i form af naturalier, hvor grænsen for skattefrihed er 1.100 kr. (2015). Det er SKATs opfattelse, at der skal sondres mellem egentlige lejlighedsgaver og personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., således at en gave, der ydes i anledning af en særlig lejlighed, f. eks. en rund fødselsdag, vil være skattepligtig, hvis værdien overstiger et efter forholdene passende niveau, også selv om dette niveau ligger under grænsen for personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. SKAT lægger herved vægt på, at der i situationen er en særlig anledning til at give lejlighedsgaven, hvilket ikke er tilfældet ved ydelse af almindelige personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3. pkt. Det fremgår endvidere direkte af bemærkningerne til lovbestemmelsen, at særlige lejlighedsgaver ikke skal medregnes i den foreslåede bagatelgrænse.

SKAT skal tilføje, at en modtager af en skattepligtig gave i anledning af en særlig lejlighed i tillæg kan modtage et skattefrit personalegode omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet at mindre gaver, som ansatte modtager i forbindelse med eget jubilæum fra en anden af spørgerens enheder, end den hvor medarbejderen til dagligt arbejder, og som udbetaler jubilæumsgratialet, ikke skal medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen på 8.000 kr. i ligningslovens § 7 U, stk. 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 7 U

Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.

Begrundelse

Under hensyn til at gaver fra andre af spørgers enheder skal sammenlægges og anses som én gave ydet af modtagerens arbejdsgiver, jfr. indstillingen vedrørende spørgsmål 1, skal værdien af disse gaver givet i tillæg til et jubilæumsgratiale medregnes ved opgørelsen i forhold til beløbsgrænsen på 8.000 kr. i ligningslovens § 7 U.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Hvis SKAT svarer "Ja" til spørgsmål 3 ønskes det bekræftet, at lejlighedsgaver omfattet af spørgsmål 3 skal betragtes som skattefrie under henvisning til praksis for skattefrie lejlighedsgaver?

Indstilling

Spørgsmålet bortfalder, da der svares "Nej" på spørgsmål 3

Spørgsmål 5

Hvis SKAT svarer benægtende på spørgsmål 4, ønskes det bekræftet, at værdien af disse gaver omfattes af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. om mindre personalegoder?

Begrundelse

Tillægsgaver fra andre af spørgerens enheder skal medregnes til det af det aktuelle tjenestesteds ydede jubilæumsgratiale, jfr. begrundelsen under spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at lejlighedsgaver af passende værdi godt kan overstige beløbsgrænsen for julegaver (800 kr. i 2015)?

Lovgrundlag

SKATs Juridiske Vejledning 2015-1 afsnit C.A.5.5.1 .

Praksis

I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som fx fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Det er ikke alle gaver, som kan benævnes lejlighedsgaver, der er skattefrie, når de kommer fra arbejdsgivere. Det er kun sædvanlige gaver i anledning af runde fødselsdage og lignende begivenheder, der er skattefrie for modtageren. Herunder andre begivenheder, der ligeledes har tilknytning til privatsfæren fx færdiggørelse af uddannelse eller fratræden i forbindelse med overgang til pension.

Der gælder ikke nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver. Lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil dog være fuldt skattepligtige.

Begrundelse

Under hensyn til den gældende praksis for beskatning af lejlighedsgaver, herunder at der ikke gælder nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver, vil en skattefri lejlighedsgaves værdi efter omstændighederne kunne overstige beløbsgrænsen for skattefri julegaver (800 kr i 2015)

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.