Dokumentets metadata

Fri bil - eneanpartshaver - rådighed - kommissionsaftale - fristregel

Sagen handlede om, hvorvidt en eneanpartshaver og direktør i et selskab havde fået stillet en Bentley til rådighed af selskabet, og derfor skulle beskattes af værdien af rådighed over fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Derudover handlede sagen om, hvorvidt SKAT ved sin afgørelse havde overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Retten fandt, bl.a. med henvisning til, at sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, at det påhvilede sagsøgeren at sandsynliggøre, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Dette fandt retten ikke, at sagsøgeren havde sandsynliggjort, bl.a. med henvisning til, at den kommissionsaftale, som bilen var underlagt, ikke effektiv afskar eneanpartshaverens rådighed, da den udelukkende afskar en "forhåndsråderet" over bilen. Herudover tillagde retten det vægt, at den efterfølgende rekonstruktion af kørslen ved fremlæggelse af google rutevejledninger ikke kunne sidestilles med et kørselsregnskab, og at det forhold at der var andre private biler i hustanden og at sagsøgeren allerede blev beskattet af en Audi, ikke sandsynliggjorde at sagsøgeren ikke havde haft bilen til rådighed og ikke havde anvendt den til privat kørsel. Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke ved fremlæggelse af udløbne et-års turistplader fra Spanien, havde dokumenteret, at bilen var afregistreret i Spanien, idet det også blev tillagt vægt, at den fremlagte 1-årige forsikringspolice kunne forlænges. For så vidt angik overholdelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, fandt retten, at eftersom SKAT havde afsendt varsel om forhøjelse inden den 1. maj i det fjerde indkomstår, og havde fulgt op på dette varsel med en endelig afgørelse inden den 1. august i det fjerde indkomstår, var fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. overholdt, og SKATs afgørelse var som følge heraf ikke ugyldig. Med henvisning til dommen i SKM2013.493.VLR, udtalte retten, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., ikke skulle forstås sådan, at ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter agterskrivelsen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Nanna Blach

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har overholdt ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, og såfremt dette er tilfældet, hvorvidt sagsøger, A, har haft rådighed over en spansk indregistreret Bentley med registreringsnummeret ..., ejet af H1 A/S, og dermed er skattepligtig af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, i perioden fra 1. april 2007 til 31. december 2008.

A har principalt nedlagt påstand om, at A's personlige indkomst for indkomståret 2007 skal nedsættes med 683.307 kr. og med 911.077 kr. for indkomståret 2008.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 18. december 2013 afsagt kendelse. Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Klagen skyldes, at klageren er blevet beskattet af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

2007

Personlig indkomst
Indkomsten er forhøjet med værdi af fri bil, beregnet til 849.605 kr.
Klageren har selvangivet 0 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 166.298 kr. til 683.307 kr.

2008

Personlig indkomst
Indkomsten er forhøjet med værdi af fri bil, beregnet til 1.132.806 kr.
Klageren har selvangivet 0 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 221.729 kr. til 911.077 kr.

...

Sagens oplysninger

Klageren er eneaktionær i selskabet H1 A/S, CVR-nr. ... . Af ledelsesberetningen i årsregnskabet for 2007 fremgår, at selskabets hovedaktivitet er ejendomsinvestering. For 2008 er intet oplyst om selskabets hovedaktivitet.

Selskabet har anskaffet to ejendomme pr. 1. januar 2007.

Selskabets omsætning for indkomstårene 2007 og 2008 udgør ifølge årsregnskabet henholdsvis 91.066 kr. og 761.410 kr., som primært består af lejeindtægter.

Ifølge årsregnskabet beskæftiger selskabet ikke nogen heltidsansatte. Ifølge indberettede lønoplysninger for 2007 og 2008 er alene klagerens søn (f. 1990) lønansat. Den lønoplyste A-indkomst udgør for 2007 og 2008 henholdsvis 20.400 kr. og 4.950 kr.

Selskabet har i 2007 anskaffet en ny Bentley i Spanien, som er indregistreret i Spanien den 23. april 2007 med indregistreringsnummer ... . Nummerpladerne er turistnummerplader, som udløber efter 1 år.

H2 A/S, som ejes 100 % af klagerens ægtefælle, BA, har samtidig købt en Ferrari til 1.570.452 kr. den 15. marts 2007 og en Lamborghini til 2.508.800 kr. den 12. marts 2008.

Der er fremlagt to slutsedler mellem A og G1 A/S af 11. juli 2006 vedrørende køb af to Ferrarier til levering, henholdsvis "inden påske 2007" og "marts 2008". Det er oplyst, at slutsedlen vedrørende den sidste levering er annulleret i sommeren 2007 som følge af finanskrisen.

Ifølge konto 3104 - vedligeholdelse for 2007 har selskabet ifølge grundbilag fra G2 A/S, (bilag 139), den 7. maj 2007, afholdt en udgift på 8.355,85 kr. for montering og afbalancering af nyt dæk til Bentley'en. Kilometerstanden er oplyst til 5.225 km.

G2 har oplyst, at der er tre års fabriksgaranti på en Bentley, og at dette forudsætter, at bilen er til syn enten efter 16.000 km eller efter 1 år.

Ifølge konto 3103 - forsikring personvogn for 2007 har selskabet ifølge grundbilag, (bilag 135), betalt 20.461 kr. (2.725,63 euro) i forsikring for Bentley'en for perioden 24. april 2007 - 24. april 2008.

Ifølge konto 3100 - Brændstof i H2 A/S (regnskabsperiode fra den 1. november til 31. oktober) er der tanket og fratrukket brændstof i Spanien hver måned i perioden fra december 2007 - maj 2008, samt i august og september 2008.

Bilens samlede pris udgør ifølge bankoverførsler til Spanien den 16. marts 2007 og den 30. marts 2007 på henholdsvis 134.393 kr. og 1.370.899 kr., i alt 1.505.292 kr.

Motorcenteret har med udgangspunkt i den faktiske købspris beregnet Bentleyens pris, hvis den havde været anskaffet her i landet og indregistreret i Danmark, til 5.589.032 kr.

I mail af 18. december 2012 fra NE, SKAT, til Landsskatteretten er det oplyst, at prisen efter en ny beregning udgør 4.878.401 kr., idet den spanske moms ved en fejl ikke var fratrukket købsprisen. Indkøbsprisen på 173.975 euro (173.475 + 500) er tillagt 9 % i avance.

Repræsentanten gør gældende, at den beregnede nypris udgør 4.457.340 kr., idet han gør gældende, at indkøbsprisen på 173.475 euro allerede indeholder forhandleravance.

Af faktura af 2. februar 2007 fra G3, Spanien fremgår, at køber er A, og at "total without taxes" er 173.475 euro. Hertil tillægges "16 % IVA" på 27.756 euro, samt "12 % de martriculacion" på 0 euro og "matriculacion" på 500 euro, i alt 201.731 euro.

Der er fremlagt en værdiansættelse fra G3, Spanien, til H2 A/S, dateret den 31. december 2009, vedrørende Lamborghinien, Ferrarien og Bentleyen. Af denne fremgår blandt andet, at Bentleyen er i perfekt stand, og at kilometerstanden er på 3.700 km. Værdien ansættes til 120.000 euro under forudsætning af, at bilen indregistreres i Spanien. Det fremgår videre, at bilen kan være svær at sælge grundet finanskrisen.

Revisoren har endvidere på møde med SKAT oplyst, at bilen var solgt, vist nok til A selv.

I brev af 4. november 2010 fra selskabets revisor til SKAT, vedrørende H2, fremgår, at revisoren havde en anden kunde, som havde lavet forretning ved investering i "dyre biler" og udlejning heraf til "valutaudlændinge", og at revisoren havde drøftet tilsvarende investeringsmuligheder med selskabet, og "derfor besluttede A at erhverve til formålet en Ferrari og havde bestilt en Lamborghini...".

Der er fremlagt en forretningsplan af 2. januar 2007 for H2 A/S. Heraf fremgår, at forretning skulle indeholde biludlejning samt køb og salg af slutsedler på specielle biler. Udlejning samt salg var planlagt til at ske gennem G4 GmbH, og at der forventedes underskrevet to slutsedler pr. år. Ønsket var at dække kundebehovet for "Oplevelser ved anvendelse med luksus/sportsprægede biler." Endvidere kan ses, at der ikke var kendte konkurrenter i Danmark, som udlejede biler af denne karakter. Endelig indeholder forretningsplanen et budget, der forudsætter udlejning 6 måneder om året, hvorved der var budgetteret med et overskud på 232.000 DKK.

Der er fremlagt en kommissionsaftale af 23. april 2007 med G4 GmbH og selskabet vedrørende Bentley'en. Af aftalen fremgår:

"...

H1 eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet. Hvis og såfremt køretøjet fremvises uden G4's forhåndsgodkendelse, kan G4 uden videre skriftligt ophæve nærværende aftale og kræve et evt. bevisligt tab gældende mod H1.

..."

Endvidere fremgår, at bilerne til enhver tid vil stå i aflukkede lokaliteter.

For Landsskatteretten er fremlagt kommissionsaftale af 1. maj 2007 mellem selskabet og G5, Spanien, vedrørende Bentleyen. Aftalen er på dansk. Af aftalen fremgår, at G5 skal forestå salg eller udlejning og sørger for aflukket garageplads til køretøjet. H1 A/S skal sørge for at levere bilen på spanske plader - eller spanske turistplader, ligesom selskabet skal forsikre bilen. H1 eller personer i selskabet har ingen forhåndsråderet over køretøjet.

Mellem A, ...1 og G6 er der indgået en forsikringsaftale for Bentleyen for perioden 24. april 2007 til 24. april 2008. Betalingen er sket til G7, SL.

Afstanden fra G4 GmbH til G2 i Danmark videre til G5 og sluttelig til G3 i Spanien er på 3.597 km.

Klageren har i 2007 og 2008 ejet følgende biler:

Herudover ejede han i en del af perioden følgende biler:

Herudover er klageren ved den påklagede afgørelse blevet beskattet af værdi af fri bil, en Audi, ejet af H2 A/S i hele perioden 2007 og 2008.

H2 A/S har i januar måned 2007 reserveret en projektlejlighed i ...2, Spanien, som Landsskatteretten har anset for overdraget i november 2007, j.nr. 11-0300616.

SKATs afgørelse

Indkomsten er forhøjet med værdi af fri bil i 2007 og 2008, beregnet til 849.605 kr. og 1.132.806 kr.

Værdien af fri bil er beregnet som 25 % af 300.000 kr. plus 20 % af 5.289.032 kr., hvilket giver 1.132.806 kr. Idet bilen først er anskaffet i april 2007 udgør værdien for 2007, 9 / 12 af 1.132.806 kr., eller 849.605 kr.

Som hovedaktionær i selskabet er der en formodning for, at A har anvendt bilen privat. Der er lagt vægt på følgende forhold:

For hovedaktionærer gælder der endvidere, ifølge praksis, en skærpet bevisbyrde for, at bilen ikke har været til rådighed privat, jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.2.

Selskabets påstand om, at bilen har været forsøgt udlejet er udokumenteret, ligesom påstanden om, at bilen senere skulle være sat til salg.

Det er endvidere udokumenteret, at bilen ikke har været indregistreret efter april 2008. Det er ikke korrekt, som anført af revisor og advokat, at det ikke kan dokumenteres. En udskrift fra det spanske motorkontor TRAFICO kan indhentes af ejeren af det pågældende stelnummer. Af udskriften vil fremgå om Bentleyen eventuelt skulle være afregistreret.

Der er henvist til ligningslovens § 16, stk. 4

Klagerens påstand og argumenter

Det gøres primært gældende, at forhøjelsen af indkomsten med værdi af fri bil skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært, at forhøjelsen af indkomsten med værdi af fri bil i 2007 nedsættes med 169.754 kr. til 679.851 kr. og i 2008 nedsættes med 829.650 kr. til 303.156 kr.

Mere subsidiært gøres det gældende, at forhøjelsen med værdi af fri bil i 2008 nedsættes med 226.338 kr. til 906.468 kr.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4 indtræder beskatning af værdi af fri bil, såfremt den pågældende bil er stillet til rådighed for privat benyttelse. Det gøres gældende, at Bentleyen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Der henvises i den forbindelse til, at selskabets formål med erhvervelsen af bilen var at investere heri som et investeringsaktiv, hvorfor bilen indgik i selskabet som et anlægsaktiv. Endvidere henvises til, at selskabet straks ved erhvervelsen indgik kommissionsaftale med G4 GmbH om, at G4 skulle forestå udlejning og videresalg af bilen.

Af aftalen med G4 fremgår, at hverken selskabet eller personer heri har ret til at benytte bilen, jf. "H1 eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet." Endvidere ses af aftalen, at en råden over køretøjet i strid hermed vil udgøre misligholdelse, der begrunder ophævelse af aftalen og erstatningsansvar. Det gøres på den baggrund gældende, at der ved denne aftaleindgåelse er etableret et sådant forhold, som bevirker, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse for klageren. I den forbindelse bemærkes, at bilen i den omhandlede periode blev opbevaret hos G4 i aflukkede lokaler, jf. også aftalens angivelse herom. Klageren har således været afskåret fra at benytte bilen, og det gøres gældende, at bilerne følgelig ikke har stået til rådighed for privat brug.

Det gøres således gældende, at den indgåede kommissionsaftale skal tillægges afgørende vægt ved rådighedsvurderingen. Dette følger også af offentliggjort praksis. I den forbindelse henvises til SKM2010.859.LSR , hvor rådighedsbeskatningen af en hovedanpartshaver vedr. fri sommerbolig blev behandlet. I sagen havde ejeren fraskrevet sig rådigheden over boligen i forbindelse med en udlejningsaftale vedrørende en sommerbolig i Frankrig. Landsskatteretten bekræftede, at rådighedsbeskatningen kan undgås ved i en aftale at fraskrive sig rådigheden. Konkret udtalte Landsskatteretten herom:

"...

Landskatteretten har lagt vægt på, at selskaberne, og dermed tillige disses hovedanpartshavere, efter ordlyden af aftalen har fraskrevet sig rådigheden over ejendommen.

Ved afgørelsen er der desuden lagt vægt på præmisserne i Højesterets dom SKM2009.558.HR og byrettens dom SKM2010.525.BR . Fra begge afgørelser kan sluttes modsætningsvis, at det er muligt som hovedanpartshaver udtrykkeligt at fraskrive sig rådigheden over en af selskabet ejet ejendom med det resultat, at afkaldsgiveren ikke beskattes af fri bolig eller sommerbolig.

..."

Det gøres gældende, at selskabet ved indgåelsen af kommissionsaftalen har fraskrevet sig rådigheden over bilen, og at klageren derfor ikke skal beskattes af fri bil heraf, jf. princippet i SKM2010.859.LSR .

Endvidere henvises til H1 A/S' øvrige aktiviteter. Selskabet fungerer som holdingselskab og har foretaget kapitalanbringelse og investering i en række forskellige aktiver, herunder grunde og bygninger, diverse værdipapirer i form af aktier, obligationer og pantebreve samt en motorcykel.

Det gøres gældende, at Bentleyen har karakter af et driftsaktiv/anlægsaktiv i H1 A/S.

At der er tale om et driftsaktiv/anlægsaktiv understøttes endvidere af baggrunden for erhvervelsen af bilen som beskrevet af H2 A/ S' revisor i brevet af 4. november 2010, samt den fremlagte forretningsplan, udarbejdet i januar 2007.

Det gøres herefter gældende, at den omstændighed, at Bentleyen indgår som et anlægsaktiv som led i selskabets almindelige drift, bevirker, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil. Til belysning af dette synspunkt henvises til betragtningerne i SKM2009.459.LSR vedr. beskatning af værdi af fri bolig. I SKM2009.459.LSR havde den pågældende persons selskab som aktivitet at opføre og udleje ejendomme. I den forbindelse havde selskabet bl.a. erhvervet 2 sommerhuse, som alene var udlejet en del af året. SKAT havde anset ejeren for at blive beskattet af værdi af fri sommerbolig i de perioder, hvor disse ikke var udlejet. Sommerhusene var beliggende 1400 m. hhv. 1600 m. fra ejerens private bopæl. SKAT havde gennemført beskatningen med henvisning til LL § 16, stk. 5, hvorefter der gælder en formodningsregel, og hvorefter der alene sker beskatning af rådigheden uanset omfanget af den faktiske brug. Landskatteretten ændrede afgørelsen og fastslog, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig. Landsskatteretten udtalte bl.a.:

"...

Efter det oplyste har erhvervelsen af sommerboligerne været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at opføre og udleje ejendomme.

De er anskaffet pga. klagerens lokalkendskab og ligger i meget kort afstand til klagerens bolig. Sommerboligerne har således karakter af driftsaktiver. Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at klageren har haft rådighed over sommerboligerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum.

..."

Tilsvarende gør sig gældende i forhold til nærværende sag. Der henvises til, at investeringen i Bentley'en ligger indenfor selskabets formål og indenfor de hidtidige øvrige aktiviteter i selskabet.

Det gøres gældende, at erhvervelsen af bilen skete med det formål at foretage salg/udlejning, hvilket understøttes af revisors oplysning om formålet med erhvervelsen, den fremlagte forretningsplan, samt kommissionsaftalen med G4 GmbH og kommissionsaftale af 1. maj 2007 med G5, Spanien.

Grunden til, at aftalen med G5 er udfærdiget på dansk var, at der hos bilfirmaet var en dansker, hvorfor det aftaltes, at aftalen skulle være på dansk.

Et modsat resultat ville - som anført i SKM2009.459.LSR - indebære, at hvis selskabet H1 A/S erhvervede yderligere biler med henblik på videresalg og/eller udlejning heraf - hvilket jo netop var tilsigtet jf. forretningsplanen, ville klageren teoretisk set kunne risikere at skulle beskattes af værdien af et ubegrænset antal biler.

Ligeledes vil en opretholdelse af beskatningen af fri bil overfor både klageren (Bentleyen) og klagerens ægtefælle, BA (Ferrarien og Lamborghinien) bevirke, at disse beskattes af tre at de dyreste sportsbiler i verdenen, uagtet at disse både privat og via fri bil i øvrigt råder over adskillige biler i forvejen. Beskatningen vil være ualmindelig aggressiv og belastende for ægteparret henset til beløbenes størrelse samt antallet af biler. Den i praksis udviklede formodningsregel ved beskatning af hovedaktionærer af værdi af fri bil bør i denne situation tillægges begrænset vægt - og i stedet bør der henses til det oplyste omkring formålet med erhvervelsen samt de indgåede kommissionsaftaler.

Det bemærkes, at det fremgår af Landskatterettens udtalelse i SKM2010.859.LSR , at en aftale om fraskrivelse af privat rådighed naturligvis forudsættes at blive overholdt.

Tilsvarende forudsætning gør sig gældende for den fremlagte kommissionsaftale med G4 GmbH - det er en betingelse for at tillægge aftalen afgørende vægt, at klageren faktisk overholder aftalen om fraskrivelse af rådigheden og ikke selv kører i Bentleyen. Der henvises i den forbindelse til, at der ikke er konstateret privat brug af Bentleyen.

I SKATs afgørelse henvises til støtte for at opretholde beskatningen ud fra formodningsreglen til det angivne kilometertal på et servicebesøg. Klageren har oplyst, at man bruger at opskrive kilometerne ved servicebesøg med det formål at sikre overholdelse af garantidækning fra producenten.

Bilen blev leveret på fejeblad til G4 GmbH. Inden bilen blev kørt til Spanien fik klageren den kørt til service hos G2 i Danmark, da der under det kortvarige ophold hos G4 GmbH eller under transporten var kommet én skade på en af dækkene. Efter dækskiftet blev bilen kørt til G5 og slutteligt til G3, hvor bilen blev vurderet den 31. december 2009 og hvor kilometerstanden blev aflæst til 3.700 km. Det bemærkes, at strækningen fra Tyskland til Danmark og videre til Spanien er på 3.597 km.

Det gøres på den baggrund gældende, at klageren har redegjort for, at han ikke har anvendt bilen privat, og dermed ikke har haft den til sin rådighed, da de få ekstra kilometer må antages at være kommissionsforhandlerens og potentielle købers kørsel.

Det gøres videre gældende, at det følger af fast retspraksis, at formodningen for rådighed over firmabil kan afkræftes ved efterfølgende rekonstruktion af kørslen, jf. SKM2004.850.ØLR [SKM2004.85.ØLR.red.SKAT]. Det fremgår videre at dommen, at der ved sådanne rekonstruktioner af kørslen accepteres usikkerheder på i hvert fald 5 pct. Forskellen mellem den redegjorte kørsel på 3.597 km og den aflæste kilometerstand 31. december 2009 er betydeligt mindre, nemlig kun 2,5 pct.

Afslutningsvis vedrørende den primære påstand bemærkes, at et holdingselskab generelt set - og konkret i nærværende sag - må være berettiget til at investere sine fri midler i konkret udvalgte investeringsobjekter, uden at dette medfører udbyttebeskatning.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke kan ske beskatning ud over den periode, som bilen har været indregistreret i Spanien, svarende til den periode, hvor bilen har været dækket af en forsikring, og at beskatningsgrundlaget udgør 906.468 kr., idet nyvognsprisen skal fratrækkes spansk moms og ikke skal tillægges avance, idet den allerede er indeholdt i selskabets indkøbspris.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, jf. ovenfor, at beskatningsgrundlaget udgør 906.468 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for sin hovedaktionær eller en ansat skal hovedaktionæren eller den ansatte beskattes af værdien heraf i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, og dagældende § 16A, stk. 9, 1. pkt., (nu stk. 5). Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. dagældende § 16A, stk. 9, 2. pkt. Værdien for biler under 3 år beregnes på baggrund af nyvognsprisen, uanset om bilen er indregistreret her i landet eller ikke, jf. dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, 3. og 5. pkt. (nu 5. og 7. pkt.).

Nyvognsprisen er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør, jf. SKATs meddelelse, gengivet i TfS 1996,724 og TfS 1997,738. Det følger af Vestre Landsrets dom, SKM2004.85.ØLR , at der ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr m.m. ved beregningen af værdi af fri bil. Det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at der i den afgiftspligtige værdi altid indregnes mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.

Retten lægger til grund, at bilen den 7. maj 2007 har kørt 5.225 km, idet det ikke er sandsynliggjort, at bilens kilometertæller er opskrevet med flere 1.000 kilometer af hensyn til garantien. Dels er der ikke tale om et serviceeftersyn, men en reparation, dels sker service i henhold til garantien først ved 16.000 km.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren, som hovedaktionær, at bevise eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse, jf. SKM2005.138.HR . Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der er lagt særlig vægt på, at det positivt er konstateret, at bilen har kørt et ikke uvæsentlig antal kilometer, som der ikke er redegjort for. Det efterfølgende udarbejdede kørselsregnskab er således ikke tillagt bevismæssig betydning, idet der ikke er dokumentation for, at bilen er leveret på fejeblad hos G4, ligesom Landsskatteretten har lagt værkstedsregningens kilometerangivelse til grund.

Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er handlet i overensstemmelse med kommissionsaftalen med G4 GmbH, idet bilen er indregistreret og forsikret i Spanien samme dag, som kommissionsaftalen med G4 GmbH er underskrevet, samt at klageren ikke fuldstændig fraskriver sig rådigheden, men alene en forhåndsråderet i modsætning til SKM2010.859.LSR . Den fremlagte kommissionsaftale af 1. maj 2007 med G5 anses under de givne omstændigheder ikke for at være tilstrækkelig til at afkræfte formodningen for at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Se i modsætning hertil TfS 2010, 423 BR.

Endelig er der lagt vægt på, at bilen er købt og indregistreret i Spanien samme år, som H2 A/S køber en projektlejlighed i Spanien.

Uanset at der ikke er afholdt udgifter til fornyet registrering, forsikring og lignende vedrørende bilen efter at den første registrering er bortfaldet i april 2008, finder Landsskatteretten, at klageren er nærmest til at sikre bevis for, at bilen ikke længere er indregistreret i Spanien, og dermed heller ikke er til rådighed for privat anvendelse. Idet et sådant bevis ikke er fremlagt beskattes klageren af værdi af fri bil i 9 måneder i 2007 og i 12 måneder i 2008.

"Nyvognsprisen" kan beregnes til 4.480.387 kr., som beregnes ud fra en købspris på 173.975 euro, svarende til 1.297.680 kr. tillagt 25 % moms, i alt 1.622.100 kr. samt registreringsafgift, idet det lægges til grund, at der i forhandlerens pris er indeholdt 9 % i avance. Den afgiftspligtige værdi udgør 1.609.730 kr. og registreringsafgiften er herefter beregnet til 2.858.287 kr.

Den årlige skattemæssige værdi udgør her efter 75.000 kr. + 836.077 kr., svarende til 911.077 kr. (25 % af 300.000 kr. + 20 % af resten 4.180.387 kr.)

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil nedsættes herefter med 166.298 kr. til 683.307 kr. i 2007 og med 221.808 kr. til 911.077 kr. i 2008.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A og af revisor JS.

A har forklaret blandt andet, at han var direktør i og ejer af selskabet H1 A/S i 2007 og 2008. Han har underskrevet selskabets forretningsplan for biludlejning. Han ville gerne prøve noget andet. De havde solgt alle bolig-ejendomme. Forretningsplanen er lavet i samarbejde med LO, R1. De drøftede det hele. Revisor JS kom med ideerne om bilerne. H2 A/S ejedes af hans hustru. Der var samme forretningsmæssige overvejelser i dette selskab med hensyn til udlejning af biler.

I forbindelse med forretningsplanen var der fokus på, at der ingen kendte konkurrenter var i Danmark. SKAT lukkede imidlertid for valutabiler. Derfor tog han bilen til Spanien. De overvejede ikke risiko for rådighedsbeskatning ved forretningsplanen. Han skulle jo ikke køre bilerne.

I H1 A/S købte de en Bentley. Bilen blev købt hos G3 i Spanien. Det skulle være en god forretning. Udlejningen var planlagt at skulle ske gennem G4 GmbH i Tyskland, jf. kommissionsaftale af 23. april 2007, jf. bilag 11. Bilen blev den 27. april 2007 fragtet af et firma til G4 GmbH på et fejeblad. Få dage efter indgik de en anden kommissionsaftale med et selskab, G5, i Spanien, jf. bilag 12. Han måtte ifølge kommissionsaftalen ikke køre i bilen. Han var ikke med til at formulere de to kommissionsaftaler. Formuleringen "H1 eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet" betyder for ham, at han ikke skulle køre i bilen, jf. bilag 11 og 12. Han har ikke haft råderet over bilen i 2007 og 2008.

Bilen var forsikret i Spanien. Bilen kunne ikke køre på en spansk forsikring i Tyskland. Bilen måtte kun køre i Spanien. Derfor blev aftalen med den tyske virksomhed ophævet. Bilen skulle bare have haft tyske plader fra starten. Bilen skulle aldrig have været indregistreret i Spanien. Det var en fejl fra hans side. De lavede ikke en ny forretningsplan.

Da bilen blev leveret af transportfirmaet i Tyskland, var der en skade på ét af dækkene. Inden bilen skulle til G5, i Spanien, fik han den 7. maj 2007 kørt bilen til service hos G2 i Danmark. Efter dækskiftet blev bilen kørt til G5. Det var G5, der kørte bilen dertil. Senere blev bilen kørt til G3.

Bilen har ikke kørt 5.000 km på den uge. Det er en fejl, at der på fakturaen fra G2 i Danmark står, at bilens kilometertæller stod på 5.225 km, jf. bilag 13. Han var ikke i Tyskland og prøve bilen.

De håbede på en god forretning, men bilen kunne ikke lejes ud. Bilen var sat til udlejning af firmaet i Spanien.

Det var finanskrise. Han havde ikke regnet med krisen. De, der skulle leje bilen, skulle stille depositum på over 300.000 kr., og det ville bankerne ikke være med til.

Nummerplade ... er en turistplade, der kun var gældende i 1 år.

Efter at nummerpladen udløb, har bilen ikke været indregistreret i Spanien eller i andre lande i verden.

Forsikringen udløb den 24. april 2007, jf. bilag 7. Der blev ikke tegnet ny forsikring.

Bilforhandleren har adresse i ...3. Han har aldrig været hos bilforhandleren.

Bilforhandleren i Spanien begyndte i slutningen af 2007 og derefter i 2008 at sætte bilen til salg, men bilen havde hele tiden været til salg.

Der kom tilbud på bilen. Det var lave tilbud, som han sagde nej til, men bilen endte med at blive solgt til samme pris som det lave tilbud.

Boligmarkedet var gået helt i stå.

Den vurdering, der er foretaget af bilerne, er foretaget af en af de største Ferrari forhandlere i Europa. Den anførte kilometerstand på 3.770 km på Bentleyen er korrekt aflæst, jf. bilag 14.

Han har ikke kørt i Bentleyen på noget tidspunkt i 2007 og 2008.

Overdragelsesaftalen, bilag 30, var en standardslutseddel. Han var ikke ude at prøve bilerne. Han købte bilerne i H1 A/S på grund af SKAT. Han var ikke nervøs for at købe 3 luksusbiler, som han ikke havde set.

Bentleyen blev transporteret til G3 den 31. december 2009, for at bilen kunne vurderes med henblik på at forberede salg. Det var SKAT, der sagde, at han skulle sælge, ellers ville de gå efter hans børn. Bilen var der én dag, hvorefter den kom tilbage til ...3, hvor han købte den, og hvor den efterfølgende blev solgt.

Revisor JS har forklaret blandt andet, at han har skrevet brev af 4. november 2010 til SKAT, bilag 9. Baggrunden for købet af Bentleyen var, at ville tjene penge på udlejning. Valutabiludlejning blev ophævet i Danmark fra ene dag til den anden. A blev fanget i forbindelse med at reglerne blev lavet om.

Foreholdt forretningsplan, bilag 10, forklarede vidnet, at han ikke har lavet den. LO havde lavet forretningsplanen. A og vidnet havde drøftet den. Vidnet havde løbende møde med A.

Foreholdt kommissionsaftale, bilag 11, forklarede vidnet, at den han ikke været med til at lave. Han havde talt med A om den. Den ny kommisionsaftale, bilag 12, har han ikke været med inde over. Han har talt med A om den.

H1 A/S købte Bentleyen i 2007. Hvis den kunne lejes ud i sommerhalvåret, ville det have været en god forretning. Da valutabilordningen ophørte, indtrådte flexligningsreglerne.

Formålet for H1 A/S med at købe biler var at leje den ud, og hvis selskabet kunne tjene på at sælge på disse biler ville det være godt. Hvis man kunne have lejet bilerne ud, kunne man have tjent 100.000 kr. pr. måned. Finanskrisen indtrådte imidlertid, og der var ingen, der ville leje dyre biler.

Foreholdt årsrapport 2007, bilag 17, Noter pkt. 5, forklarede vidnet, at Bentleyen er med i pkt. 5. Noten vedrører hovedsagelig Bentleyen.

A solgte aktierne i H1 A/S. Advokat MT har udarbejdet aftalen. Vidnet har ikke lavet den.

A blev beskattet af en bil, han have til rådighed. Vidnet havde ikke vurderet, at A skulle beskattes af fri bil for så vidt angår Bentleyen. Det anførte om forhånds råderet i kommissionsaftalerne gør efter hans opfattelse ikke, at A fik råderet.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, de er sålydende:

"...

Anbringender

Det gøres til støtte for den principale påstand vedrørende beskatning af fri bil i de to indkomstår overordnet gældende, at bilerne ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Til støtte herfor gøres det gældende, at bilen fra levering i 2007 til udgangen af 2008 var i kommission hos først G4 GmbH, jf. bilag 11 og derefter hos G5, jf. bilag 12. A havde som følge af de indgåede aftaler ikke rådighed over bilen i 2007 eller i 2008. Bilen blev leveret på fejeblad hos G4 GmbH (bilag 27- 29) og har efterfølgende befundet sig hos G4 GmbH hhv. G5.

Bilen har ligesom de i H2 A/S indkøbte biler været investeringsobjekter indkøbt med henblik på udlejning og efterfølgende salg med fortjeneste. Bilen har da også karakter af driftsaktiv/anlægsaktiv i H1 A/S. Da finanskrisen indtraf og bunden gik ud af markedet for dyre biler blev det aldrig sådan og der var kun tale om få udlejninger. Dette skyldes bl.a. at der ved udlejning af så dyre biler skulle stilles en betragtelig bankgaranti for at indgå lejeaftalen. Men det fastholdes, at den i nærværende klage omhandlede bil i lighed med bilerne i H2 A/S var indkøbt med dette formål for øje, hvorfor der er af den grund ikke skal ske beskatning, jf. principperne i SKM2009.459.LSR og SKM2010.859.LSR . Også af den grund må en hver tanke om rådighed over bilen anses for afkræftet.

Videre har BA og A i 2007-2008 haft 8-9 biler til rådighed for deres private kørsel - vel at mærke uden Bentleyen medregnes som gjort af SKAT. Også af den grund må enhver formodningen for rådighed over bilerne anses for afkræftet, jf. SKM2005.503.ØLR .

Det gøres videre gældende, at den lejlighed søsterselskabet, H2 A/S købte i Spanien i 2007 ikke var beboelig i 2007 eller 2008 (uanset overtagelsestidspunkt), hvorfor købet af lejligheden ikke er et moment, der understøtter at A havde nogen rådighed over bilen, således som Landsskatteretten fejlagtigt har lagt til grund for sin afgørelse, jf. bilag 1, side 13, 5. afsnit.

Til støtte for, at bilerne ikke har været anvendt til privat kørsel gøres det gældende, at bilen fra levering (på fejeblad) har befundet sig hos G4 GmbH hhv. G5. Allerede dette forhold - og det forhold, at bilerne som anført af Landsskatteretten ikke har stået parkeret på A's private bopæl - fører efter lovmotiverne til, at det må anses som godtgjort, at der ikke har fundet privat brug af bilerne sted.

Strækningen fra G4 GmbH til G2 i Danmark videre til G5 og slutteligt til G3 i Spanien er på 3.597 km, jf. bilag 15. Det gøres på den baggrund gældende, at A har redegjort for, hvorfor han ikke har kørt privat i bilen og dermed ikke har haft den til sin rådighed. Da de få ekstra kilometer til aflæsningen af kilometerstanden 31. december 2009 må antages at være kommissionsforhandlerens og potentielle køberes kørsel. Det gøres videre gældende, at det følger af fast retspraksis, at formodningen for rådighed over firmabil kan afkræftes ved efterfølgende rekonstruktion af kørslen, jf. SKM2004.85.ØLR . Det fremgår videre at dommen, at der ved sådanne rekonstruktioner af kørslen accepteres usikkerheder på i hvert fald 5 pct., jf. landsrettens præmis, 4. afsnit. Forskellen mellem den redegjorte kørsel på 3.597 km og den aflæste kilometerstand 31. december 2009 er betydeligt mindre, nemlig kun 2,5 pct. A har på den baggrund afkræftet, at der er kørt privat i bilen. Højesterets dom i SKM2005.138.HR , afskærer ikke generelt muligheden for brug af efterfølgende rekonstruktion af den foretagne kørsel.

Videre fastholdes det, at bilen ikke var indregistreret efter 24. april 2008, hvor den spanske indregistrering og den tegnede bilforsikring udløb. Der er derfor allerede af den grund intet grundlag for at beskatte A af værdien af fri bil for perioden 24. april 2008 til 31. december 2008.

Det gøres gældende, at der i vurdering af Bentleyens kørsel skal bortses fra den anførte kilometerstand i bilag 13, idet det gøres gældende, at det er den senere kilometeraflæsning af G3, jf. bilag 14, der skal lægges til grund for sagens afgørelse.

...

SKAT fremsendte den 1. oktober 2010 agterskrivelse, hvor de forhøjelser af indkomsten for 2007 og 2008 blev foreslået, jf. bilag 31. SKAT traf på den baggrund afgørelse 1. juni 2011, jf. bilag 2.

SKATs afgørelse er dermed truffet mere end 3 måneder efter agterskrivelsen er fremsendt til A. Afgørelsen er som følge heraf ugyldig.

Der henvises til støtte herfor til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, samt til lovmotiverne til ændringen af skatteforvaltningsloven ved lov nr. 1341 af 19. december 2008 om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.), hvor 3-måneders fristen fremgår. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til 2008-loven:

"...

3.6. Øvrige elementer

3.6.1. Frist for gennemførelse af ekstraordinære skatte- og afgiftsansættelser

Efter gældende regler skal en skatteansættelse, en ansættelse af afgiftstilsvar eller en meddelelse om godtgørelse af afgift varsles inden en nærmere angiven frist, og varslingen skal følges op af en afgørelse senest tre måneder efter varslingen. F.eks. skal en skatteansættelse som hovedregel være varslet senest den 1. maj og gennemført senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb og må ikke ændres efter denne dato. ...

Baggrunden for forslaget er, at retssikkerheds- og forældelsesmæssige hensyn tilsiger, at der ved ekstraordinære ansættelser m.v. på SKATs initiativ sker en regulering af tidsintervallet mellem varsling og ansættelse, henholdsvis fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift. Hidtil har dette interval alene været reguleret i reglerne om ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1, hvorefter et varsel skal følges op med en afgørelse inden 3 måneder, medmindre den skattepligtige m.fl. selv har anmodet om udsættelse. Ved ekstraordinære ansættelser m.v. er der derimod ingen regulering af, hvornår varslingen skal være fulgt op af en ansættelse m.v. Baggrunden for, at der i dag er en frist vedrørende ordinære ansættelser, er, at der af hensyn til de skattepligtige m.fl. bør eksistere et fikseret seneste tidspunkt for, hvor længe SKAT normalt kan gennemføre ændringer af skatte- eller afgiftsgrundlaget. Der findes så meget desto mere at være behov for at fiksere et seneste tidspunkt for afslutningen af en ekstraordinær ansættelse m.v. foretaget af SKAT.

..."

Samt af de særlige bemærkninger:

"...

Til nr. 14 og 15

Bestemmelserne i § 27, stk. 2, henholdsvis § 32, stk. 2, angiver, hvornår en ekstraordinær ændring af en skatteansættelse, et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift skal varsles af SKAT, og hvornår en skatte- eller afgiftspligtig eller godtgørelsesberettiget skal indgive sin anmodning om genoptagelse. Det foreslås, at der indsættes parallelle tilføjelser i de to bestemmelser om, at en varsling fra SKATs side af en ekstraordinær ændring skal følges op af en afgørelse senest tre måneder fra varslingens datering. Fristen på tre måneder svarer til den frist, der gælder efter varsling af en ordinær skatte- eller afgiftsansættelse eller -ansættelsesændring, jf. henholdsvis § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 3. pkt. ...

Det foreslås, at alle 3 måneders fristerne kan forlænges efter anmodning fra borgeren eller virksomheden, hvis forlængelse har betydning for den pågældendes mulighed for at varetage sine interesser; i så fald imødekommes en anmodning om en rimelig forlængelse. Dette svarer til, hvad der gælder for ordinære ansættelser m.v. efter henholdsvis § 26, stk. 1, 5. pkt., og § 31, stk. 1, 4. pkt.

..."

Tilsvarende skriver Mette Holm Høgsbro i Skatte- og afgiftsprocessen side 405:

"...

Hidtil har dette interval mellem varsling og ansættelse alene været lovreguleret ved de ordinære ansættelsesfrister i SFL §§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1, hvorefter varslingen skal følges op af en afgørelse inden 3 måneder, medmindre den skattepligtige selv har anmodet om udsættelse.

..."

Det gøres på den baggrund gældende, at den påklagede afgørelse skulle være truffet senest den 1. januar 2011. Der blev først truffet afgørelse den 1. juni 2011. SKATs afgørelse er af den grund ugyldig og de foretagne forhøjelser nedsættes til 0 kr.

...

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagen skal hjemvises til fornyet ligning med mere eller mindre konkrete retningslinjer udstukket af retten, så er der med påstanden mulighed herfor.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren, A, har haft rådighed over en spansk indregistreret Bentley med registreringsnummeret ..., ejet af H1 A/S, CVR-nr. ..., og derfor er skattepligtig af værdien af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, i perioden fra 1. april 2007 til 31. december 2008.

Derudover gøres det gældende, at SKAT ved afgørelsen af 1. juni 2011 har overholdt ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., hvorfor der ikke er grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig.

Sagens formelle spørgsmål

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan SKAT ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne sag vedrører indkomstårene 2007 og 2008, hvorfor varsel skulle afsendes senest den 1. maj 2011 vedrørende 2007 og senest den 1. maj 2012 vedrørende 2008. SKAT varslede forhøjelsen allerede ved agterskrivelsen af 1. oktober 2010, jf. bilag 31. Varslet er derfor - ubestridt - rettidigt.

Selve ansættelsen skulle i henhold til § 26, stk. 1, 2. pkt., ske senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, det vil sige senest den 1. august 2011 vedrørende 2007 og senest den 1. august 2012 vedrørende 2008. Ansættelsen skete allerede den 1. juni 2011 (bilag 2) og er derfor også rettidig og dermed ikke ugyldig.

Det af sagsøgeren anførte, kan ikke føre til et andet resultat. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. punktum, skal ikke forstås sådan, at ansættelsen under alle omstændigheder skal være foretaget senest 3 måneder efter agterskrivelsen. Et sådant resultat vil være i åbenbar strid med lovens ordlyd og har ikke støtte i lovmotiverne eller i retspraksis. Til støtte herfor henvises til SKM2013.493.VLR , der handlede om netop denne problemstilling. Her fremgår følgende af landsrettens præmisser:

"...

Det bemærkes herved, at forarbejderne til § 26 i lovforslag nr. L 104 1995/1996 ikke giver grundlag for at forstå bestemmelsen på den måde, at der - som hævdet af S - gælder en absolut frist for ansættelse senest 3 måneder efter varsling, også når varslingen er sket inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, der vedrører ekstraordinær ansættelse, i lovforslag nr. L 43 2008/2009 kan heller ikke tages til indtægt for en sådan forståelse af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.

..."

Hertil kommer, at det forhold, at H1 A/S har stillet en bil til rådighed for sin hovedanpartshaver, må anses for en kontrolleret transaktion i medfør af skattekontrollovens § 3 B. En sådan kontrolleret transaktion er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og stk. 2, først udløber i det 6. år efter indkomstårets udløb, jf. f. eks. SKM2013.889.ØLR og SKM2014.504.HR .

Sagens materielle spørgsmål

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, er det selve rådigheden over, og dermed ikke den faktiske brug af, bilen, der beskattes.

A var på det i sagen relevante tidspunkt eneaktionær og direktør i selskabet H1 A/S.

Under disse omstændigheder påhviler det A at afkræfte formodningen for, at Bentley'en var stillet til rådighed for og blev anvendt til privat kørsel, jf. f.eks. SKM2005.138.HR og SKM2008.534.HR .

Skatteministeriet bestrider, at han har løftet denne bevisbyrde.

A kan ikke afkræfte formodningen for privat rådighed og benyttelse af bilen blot ved at hævde, at den ikke blev benyttet privat. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilen ikke var til rådighed og blev anvendt privat. Et sådant bevis kan navnlig - og efter retspraksis i realiteten på eneste måde - føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR , der stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.

A har ikke ført kørebog og dermed ikke afkræftet formodningen om, at bilen var til rådighed for og blev benyttet til privat brug.

En efterfølgende rekonstruktion af kørslen, som forsøgt ved udprint af rutevejledning fra Google (bilag 15) kan ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. SKM2005.138.HR . Derudover er der ved rutevejledningen udelukkende redegjort for 333 km fra Tyskland til Danmark inden mekanikerens aflæsning på 5.225 km, jf. bilag 13.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det oplyste kilometerantal på 3.700 km i medfør af bilag 14, ikke kan lægges til grund. Det må anses for tvivlsomt, at der har været tale om en reel aflæsning af kilometerstanden på bilen, også henset til at kilometerantallet for så vidt angår de to øvrige biler (Ferrarien og Lamborghinien), ejet af H2 A/S, ligeledes er oplyst i bilaget, selvom bilerne ikke fysisk var til stede hos G3.

A har heller ikke fremlagt eller på anden måde godtgjort eksistensen af en skriftlig aftale med H1 A/S, hvorefter han ikke måtte benytte Bentley'en til privat brug, jf. skatteministerens svar i Folketingstidende 1992/93, tillæg B, sp. 2393, og TfS 1998.326Ø.

H1 A/S' kommissionsaftaler med henholdsvis G4 (bilag 11) og G5 (bilag 12) afskærer heller ikke A's rådighed over bilen, idet aftalerne udelukkende afskærer en "forhånds råderet". Kommissionsaftalerne er således udformet på en sådan måde, at der under alle omstændigheder sikres adgang til en vis privat brug for A, jf. også principperne i SKM2009.558.HR , der stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene. Da bilen i øvrigt aldrig har været udlejet, forekommer aftalerne at være uden realitet.

Det forhold, at bilen har været opbevaret, først hos G4 i Tyskland og senere hos G5 i Spanien, ændrer ikke ved, at A har kunnet benytte bilen til privat brug. Han kunne jo bare rejse til Tyskland/Spanien og frit benytte bilen, jf. SKM2013.539.ØLR . Det fremgår i øvrigt af revisorens brev af 4. november 2010 til SKAT (bilag 9, punkt 1), at H1 A/S både i 2007 og 2008 har afholdt rejseomkostninger for rejser mellem Danmark og Spanien i forbindelse med besigtigelse af et byggeri af en lejlighed i ...2. A har således ofte haft mulighed for at benytte bilen privat.

Derudover kan det forhold, at bilens spanske indregistrering samt tegnede bilforsikring angiveligt udløb i april 2008, jf. stævningen, side 5, ikke føre til, at A har afkræftet formodningen for, at bilen var til rådighed for og blev benyttet til privat brug. Der foreligger ingen dokumentation for, at bilen rent faktisk er afregistreret, ligesom A til enhver tid kunne foranledige bilforsikringen forlænget, jf. en lignende situation i SKM2014.182.ØLR og SKM2014.520.ØLR , der stadfæstede byrettens dom (SKM2013.676.BR ) i henhold til grundene. I øvrigt fremgår det af forsikringspolicen, at den sædvanlige primære fører af bilen ("Conductor Habitual Principal") er A'.

Den omstændighed, at der i øvrigt var private biler i husstanden i perioden, og at A i perioden er blevet beskattet af værdi af fri bil af en Audi, er ikke afgørende for vurderingen af, om Bentley'en har været stillet til A's rådighed, jf. f.eks. SKM2009.239.HR og SKM2006.17.VLR og Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.A.5.14.1.3 om "Biler omfattet af reglen". Det afgørende er, at han havde rådighed over bilen, og at man beskattes af alle de biler, man har til rådighed.

H1 A/S har ejendomsinvestering som hovedaktivitet. Købet af den særlige og kostbare bil, der er velegnet til privat brug, var således ikke erhvervsmæssigt begrundet i selskabets forhold, men udsprang alene af A's personlige passion for biler. Dette understreges af, at A's hustrus selskab, H2 A/S, hvor A var direktør, på samme tidspunkt købte to luksusbiler, en Lamborghini og en Ferrari. H2 A/S købte Lamborghinien på A's 50-års fødselsdag den 11. marts 2008.

Herudover har A efterfølgende købt alle tre luksusbiler, hvilket ligeledes understreger, at anskaffelsen af bilerne fra starten har været begrundet i A's interesse for biler. Af overdragelsesaftalens punkt 4.4 (bilag 30, side 3) vedrørende bilerne fremgår, at A har "... haft lejlighed til at gennemgå og afprøve disse aktiver i enhver henseende".

Det bestrides, at den omhandlede bil er velegnet som investeringsobjekt. Det er almenkendt, at biler ud fra en økonomisk betragtning udgør et ringe investeringsobjekt, hvilket også understreges af, at Bentley'en, der blev indkøbt af H1 A/S i 2007 for 201.731 euros, jf. bilag 4, er faldet over 50 % i værdi frem til 2012, hvor det er oplyst, at A sælger Bentley'en for 85.000 euros. A har ikke godtgjort, at Bentley'en generelt kan betegnes som et investeringsobjekt eller konkret viste sig at være det.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af dagældende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. tillige den nugældende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1 pkt., at SKAT ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af dagældende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., jf. tillige den nugældende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Denne sag vedrører indkomstårene 2007 og 2008, hvorfor varsel skulle afsendes senest den 1. maj 2011 vedrørende 2007 og senest den 1. maj 2012 vedrørende 2008. SKAT varslede forhøjelsen ved agterskrivelsen af 1. oktober 2010. De pågældende varsler er derfor sket rettidigt.

Selve ansættelsen skulle i henhold til § 26, stk. 1, 2. pkt., ske senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. ovenfor, det vil sige senest den 1. august 2011 vedrørende 2007 og senest den 1. august 2012 vedrørende 2008. Ansættelsen skete den 1. juni 2011, hvilket var før udløbet af fristen for ansættelsen for de pågældende år.

Allerede fordi fristerne for ansættelserne er overholdt vedrørende indkomstårene 2007 og 2008, og da bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. punktum, ikke findes at skulle forstås sådan, at ansættelsen i sådanne tilfælde skal være foretaget senest 3 måneder efter agterskrivelsen, jf. dommen i SKM2013.493.VLR , finder retten, at den ændrede skatteansættelse for A for årene 2007 og 2008 var rettidig.

Efter dagældende ligningslovens § 16, stk. 4, er det rådigheden over bilen, der beskattes, jf. tillige den nu gældende bestemmelse i ligningslovens § 16, stk. 4.

A var i 2007 og 2008 direktør og ejer af H1 A/S.

Det fremgår af værkstedsregning dateret den 9. maj 2007 fra G2, hvor bilen fik et nyt dæk monteret, at kilometerstanden var på 5.525 km. Det fremgår af brev af 31. december 2009 fra G3 til H2 A/S, at Bentleyens kilometerstand var på 3.700 km, ligesom kilometerstanden på 2 øvrige biler, en Lamborghini og en Ferrari, ejet af H2 A/S, er angivet, hvilke sidstnævnte to biler ikke ifølge det anførte var fysisk til stede. Efter det foreliggende, herunder at det er tvivlsomt, om der reelt har fundet en aflæsning af kilometertælleren sted i G3, finder retten, at det må lægges til grund, at Bentleyens kilometerstand den 9. maj 2007 var på 5.525 km.

Retten finder efter indholdet af de af H1 A/S indgåede kommissionsaftaler med G4 GmbH i Tyskland og med G5 i Spanien, herunder bestemmelsen om at A ikke havde en "forhånds råderet" over Bentleyen, at kommissionsaftalerne ikke afskærer A's rådighed over Bentleyen.

Der er ikke fremlagt en aftale mellem A og H1 A/S, hvorefter A ikke måtte benytte Bentleyen til privat brug.

Det er ubestridt, at der ikke er blevet ført kørselsregnskab vedrørende Bentleyen.

Under disse omstændigheder finder retten, at det må påhvile A, at sandsynliggøre, at Bentleyen ikke tillige har været stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i perioden fra 1. april 2007 til 31. december 2008.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten ikke, at den af A foretagne efterfølgende rekonstruktion af Bentleyens kørsel, jf. de fremlagte rutevejledninger fra Google, kan sidestilles med et kørselsregnskab eller tilstrækkeligt sandsynliggør, at A ikke har haft bilen til rådighed og ikke anvendt den til privat kørsel.

Det forhold, at der var andre biler i husstanden, og at A blev beskattet af en Audi, findes ikke afgørende for vurderingen af, om Bentleyen har været stillet til rådighed for A.

Den omstændighed, at Bentleyen har været opbevaret hos G4 GmbH i Tyskland og derefter hos G5 i Spanien, findes ikke at gøre, at A ikke har kunnet have rådighed over og benytte bilen til privat brug, jf. ovenfor.

Det forhold, at Bentleyens spanske indregistrering samt bilforsikringen udløb i april 2008, finder retten ikke dokumenterer, at bilen ikke har været stillet til A's rådighed og blev benyttet til privat brug, da der ikke foreligger dokumentation for bilens afregistrering, og idet bilforsikring kunne blive forlænget.

På den baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder retten ikke, at A har sandsynliggjort, at Bentleyen ikke var stillet til rådighed for A og blev benyttet til privat kørsel.

Efter sagens udfald sammenholdt med den opgjorte sagsgenstand skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med i alt 75.000 kr. inkl. moms til dækning af udgiften til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 75.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.