Dokumentets metadata

Lille vandværk skattepligtig ved opsætning af solcelleanlæg

Spørger er et lille vandværk, og derfor skattefritaget efter selskabsskatteloven§ 3, stk. 1, nr. 4a.Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger vil kunne opretholde skattefriheden, hvis der opsættes et solcelleanlæg, uanset af elproduktionen ikke giver overskud. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at spørger kun vil blive skattepligtig af den solgte mængde el.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke bliver skattepligtig, hvis Spørger producerer egen energi via solceller uden overskud?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke bliver skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, nr. 2e, hvis Spørger producerer overskydende el fra solceller?

3. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at skattepligten ikke vedrører hele Spørgers formue?

4. Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger alene bliver skattepligtig af indtjening fra el-overskuddet ved eventuelt salg.

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har hjemsted i X Kommune.

Spørgers forsyningsområde dækker (udeladt).

Spørger har ca. xx interessenter og bruger ca. 140.000 m³ vand årligt.

Af vedtægterne fremgår bl.a.:

"

§ 1

Selskabet er et interessentskab, hvis navn er [Spørger] I/S. Selskabet har hjemsted i X Kommune.

§ 2

Selskabets formål er, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ, at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag, som foruden driftsomkostninger skal dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelser og nødvendige udvidelser, samt at varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

§ 3

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af selskabet.

(...)

§ 5

For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne personligt, direkte og solidarisk. Kreditorerne kan dog først holde sig til de enkelte interessenter, efter at det har vist sig umuligt at opnå dækning hos selskabet.

Medlemmerne hæfter indbyrdes solidarisk i lige forhold.

(...)

§ 8

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.

(...)

§ 9

Hvert medlem har én stemme.

(...)

Afgørelser træffes ved simpelt flertal.

(...)

§ 10

Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer. 2 medlemmer er på valg på lige årstal, 3 medlemmer er på valg på ulige årstal.

(...)

§ 13

Opløsning kan kun besluttes, såfremt ¾ af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor.

Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkninger i forsyningsmulighederne, f.eks. ved fusion med et andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i § 9 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.

Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse."

Spørger påtænker, som flere vandforsyninger, at opstille solceller som energikilde på vandværkerne. Efter afgørelsen angående kraftvarmeværket er de nu blevet tvivl om, hvorvidt de ved etablering af solcellerne bliver skattepligtige.

Lov nr. 469 af 12. juni 2009 Vandsektorlov

§ 2

Loven omfatter i sin helhed

1) vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre forsyningsvirksomheder eller vandselskaber af samme art, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er ejet af en kommune på tidspunktet for lovens ikrafttræden og forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst ti ejendomme, og

2) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds og leverer mindst 200.000 m³ vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme eller behandler eller transporterer mindst 200.000 m³ spildevand årligt hidrørende fra mindst ti ejendomme.

(...)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2 bør besvares med ja: Vandforsyninger er skattefritaget efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1 nr. 4a. Denne skattefritagelse bør ikke ændres ved forbrug af vedvarende energi fra solceller. Vandforsyningen vil ikke blive omfattet af skattepligten efter § 1, stk. 1 nr. 2e, da de ikke vil fremstå som elselskab.

Spørgsmål 3 og 4 bør ikke besvares, hvis spørgsmål 1 og 2 besvares med Ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad Spørgsmål 1-4

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.,

(...)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

(...)

Selskabsskatteloven § 3

Undtaget fra skattepligten er:

(...)

4a) Vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det er en betingelse, at leverance fra vandforsyningsselskabet står åben for alle inden for det område, hvori selskabet arbejder, og at vandforsyningsselskabets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge selskabets vedtægter kun kan anvendes til selskabets formål.

(...)

Forarbejder

Af forarbejderne til L43 af 23.11.1959, der indsatte selskabsskatteloven § 3 fremgår bl.a.:

Nr. 4. Medens statshavne og kommunale havne vil være fritaget for skattepligten i deres egenskab af statslige eller kommunale institutioner, findes det rimeligt også at fritage private havne, når disse ikke forfølger et privatøkonomisk formål, men havnens overskud udelukkende kan anvendes til havnens formål. Tilsvarende betragtninger kan anlægges med hensyn til de i bestemmelsen nævnte elektricitets-, gas- og vandværker.

Til § 1, stk. 1, nr. 2e (Lov nr. 452 af 31. maj 2000.)

"Lovforslaget er en del af opfølgningen på aftalen af 3. marts 1999 ... lovreform for elsektoren.

Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (...)

Efter aftalen om en lovreform for elsektoren skal alle elselskaber - også de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber. (...)

Som led i elreformen gennemføres en ny struktur i elsektoren, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og konkurrenceområder. Den fremtidige struktur vil i hovedtræk bestå af følgende selskabstyper:

Elproduktions- og handelsvirksomheder, som skal drives som almindelige kommercielle virksomheder.

(...)

Såvel elproduktions- og handelsvirksomheder, transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder som systemansvarlige virksomheder bliver skattepligtige med dette forslag.

(... )

Skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, om elselskaber gælder således for alle selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel og levering af elektricitet, som nævnt i elforsyningslovens § 2.

Med den foreslåede ophævelse af skattefritagelsen for elektricitetsværker i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, bliver elselskaber, der drives i aktieselskabsform, fremover skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om skattepligt for aktieselskaber. Alle andre elselskaber bliver skattepligtige efter den foreslåede ny § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, hvorefter skattepligten er afhængig af, at der er tale om et elselskab. Ved et elselskab forstås et selskab, i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.

(...)

Med forslagets § 1, nr. 1, indføres selskabsskattepligt efter de for aktieselskaber gældende regler for alle elselskaber uanset organisationsform, (...)

De skattesubjekter, der omfattes af skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, er elselskaber, hvorved forstås selskaber, der udøver aktivitet med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.

Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter medfører aktieselskabsbeskatning efter den nye skattepligtsbestemmelse uanset omfanget af elaktiviteten. Det vil bl.a. ikke være af betydning for spørgsmålet om skattepligt, om et elproduktions-anlæg er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven, ligesom det heller ikke vil have betydning, om miljø- og energiministeren efter bestemmelsen i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens bestemmelser.

Skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, indebærer selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for aktieselskaber, af al indkomst, også indkomst ved andet end elaktivitet.

Fjernvarmeværker, der både producerer varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige både af indtægten ved el- og varmeproduktionen. Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4."

Fra Skatteudvalgets behandling, bilag 2.

"DEF (Danske Energiselskabers Forening)mener, at små decentrale produktionsanlæg bør omfattes af undtagelsen fra skattepligt, og at der bør tages stilling til opgørelsen af skattepligtig indkomst for decentrale anlæg, hvis produktion anvendes af anlæggets ejer. I Skatteministeriets udkast er elproduktion på transportmidler og nødstrømsanlæg undtaget fra skattepligt. Denne afgrænsning er valgt, fordi det ikke har været muligt at finde et egnet kriterium for en fritagelse for anlæg af en vis størrelse, der samtidig tilgodeså hensynet til en ligestilling over for skattepligtige elværker m.fl. Om den skattemæssige værdi af egenproduktion bemærkes, at i skattemæssig praksis anvendes markedsprisen i denne situation. Hvis der bliver tale om problemer i større omfang, kan der i givet fald fast sættes standardværdier."

Fra betænkningen

Almennyttige boligorganisationer vil efter de gældende regler oftest være betinget og fuldstændig skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6.

(...)

Bestemmelsen skal fortolkes snævert. En almennyttig boligorganisation kan således kun i yderst begrænset omfang udøve virksomhed, der ikke er en integreret del af udlejningen uden at miste skattefriheden.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net medfører, at den pågældende boligorganisation ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6. Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme, vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Herudover findes der skoler m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v., således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net..."

L151 af 26. februar 2009

(...)

Til § 9

Til nr. 1, 3 og 4

Der foreslås indført en ny skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven. Bestemmelsen omfatter vandforsyninger, der direkte eller indirekte er ejet af en kommune på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. Endvidere omfatter bestemmelsen alle store vandforsyningsselskaber. Definitionen af store vandforsyninger foreslås fastlagt med henvisning til de vandforsyninger, som omfattes af den nye incitamentsstruktur. Det vil sige vandforsyninger, der leverer over 200.000 m³ vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.

(...)

Skattepligten omfatter alle forsyninger uanset organisationsform. Dog er registrerede aktie- og anpartsselskaber fortsat omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Beskatningen efter den foreslåede skattepligtsbestemmelse svarer til den beskatning som registrerede aktieselskaber er omfattet af i dag. Hermed bliver beskatningen ens for alle forsyninger uanset organisationsform.

Skattepligten omfatter selvstændige skattesubjekter. Omfattet af bestemmelsen vil f.eks. være forsyninger, der drives som et andelsselskab (a.m.b.a), en andelsforening, en forening, der ikke er en andelsforening og en korporation. Endvidere omfatter bestemmelsen forsyninger, der drives som en fond - også fonde, der efter gældende regler er omfattet af fondsbeskatningsloven, er omfattet.

Interessentskaber, kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber (partnerselskaber) er ikke selvstændige skattesubjekter. I stedet beskattes interessenterne osv. af indkomsten i selskabet efter de regler, der gælder for forsyningsselskaber omfattet af bestemmelsen. For at undgå tvivl om, hvordan skattemæssigt transparente enheder er stillet, fremgår det direkte af bestemmelsen, at skattepligten efter bestemmelsen påhviler interessenterne, komplementaren og kommanditisterne. Det er kun interessenter, komplementarer og kommanditister, der er juridiske personer, som er omfattet af bestemmelsen. Fysiske personer er fortsat omfattet af de skatteregler, der gælder for personer og falder således uden for selskabsskattelovens regler. Interessenter, komplementarer og kommanditister, der er registrerede aktie- og anpartsselskaber, omfattes ikke af den foreslåede bestemmelse, men er fortsat omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvor der er tale om kommunale fællesskaber organiseret som interessentskaber efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 60, vil interessenterne, det vil sige kommunerne, være omfattet af bestemmelsen. Skattepligten omfatter den del af kommunens aktivitet, der vedrører deltagelsen i interessentskabet.

Efter forslaget bevarer de små vandforsyninger deres skattefrihed. Betingelserne skal som i dag være, at de er omfattet af et »hvile i sig selv«-princip. Det foreslås, at små forsyninger defineres som forsyninger, som ikke leverer over 200.000 m³ vand årligt efter lovens ikrafttræden. Det vil sige vandforsyninger, der ikke falder ind under reglen i § 2, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Disse små forsyninger foreslås omfattet af en generel skattefritagelse i den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4 a, i selskabsskatteloven.

Efter § 3 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, kan vandforsyninger, der i tre på hinanden følgende år har leveret mindre end 200.000 m³ vand årligt, få dispensation fra »en gang med, altid med« princippet og dermed fra reglerne om benchmarking og prisloft. Det foreslås dog, at en sådan dispensation ikke skal påvirke skattepligten, dvs. at i forhold til vandforsyningernes skattepligt opretholdes »en gang med, altid med«-princippet.

Praksis

SKM2009.468.VLR

En havn udlejede en række bygninger og arealer i henhold til ca. 100 kontrakter. Omsætningen udgjorde ca. 1 % af den samlede omsætning.

Landsretten henviste til at en væsentlig del af Havnens dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift. Havnen blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

SKM2009.759.DEP

Kommentar til SKM 2009.468.V, da Skatteministeriets anke blev hævet.

For at en havn kan være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det en udtrykkelig betingelse, at havnens indtægter ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til havnens formål.

Da skattefritagelsen knytter sig til selve havnedriften, er det efter praksis endvidere en betingelse, at havnens indtægter hidrører fra aktiviteter, der falder inden for de aktiviteter, en havn almindeligvis har. Hvis havnen omvendt har aktiviteter, der ikke kan anses for havnerelaterede, fortabes skattefritagelsen, og havnen bliver skattepligtig ikke blot af sådanne aktiviteter, men af samtlige sine indtægter.

Hvad nærmere angår en havns aktiviteter med udlejning af fast ejendom beror det efter praksis på en konkret bedømmelse, om sådanne aktiviteter har en så direkte sammenhæng med havnens formål, at de kan udøves uden at berøre skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Landsretten henviser i sin begrundelse blandt andet til, at formålet med skattefritagelsesbestemmelsen efter forarbejderne må antages at have været at sikre en ligestilling af private og offentlige havne i skattemæssig henseende.

Dette formål fører efter landsrettens vurdering til, at det ved fortolkningen af bestemmelsen er naturligt at inddrage den praksis, der efter retsgrundlaget for havnevirksomhed (trafikhavneloven) har udviklet - eller måtte udvikle - sig med hensyn til, hvilke aktiviteter en offentlig havn lovligt kan varetage. Der henvises i den forbindelse i dommen til forarbejderne til trafikhavneloven fra 1976, hvori det beskrives, at det i praksis har været accepteret, at offentlige havne har udlejet bygninger og arealer til ikke-havnerelaterede formål, når det ikke havde vist sig muligt at udleje til havnerelaterede aktiviteter. Det bemærkes, at efter det indtil den 1. januar 2000 gældende regelsæt kunne offentlige trafikhavne i relation til visse længerevarende lejemål kun foretage udlejning efter forudgående godkendelse fra det nuværende Transportministerium. En tilsvarende godkendelsesordning eksisterer ikke længere.

Der vil med landsrettens fortolkning stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter. Det må i den forbindelse antages, at en havns udlejning på tidsubegrænsede vilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter vil kunne skabe en formodning for, at udlejningen ikke kan ske uden fortabelse af skattefriheden.

SKM2013.449.SR

Spørger var et varmeværk og betinget skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Investeringen i et solcelleanlæg havde til hensigt at reducere omkostninger til el, hvilket i princippet vil betyde en lavere varmepris for forbrugerne. Værket anså derfor investeringen for at have en nær tilknytning til varmeværksaktiviteten, og den betingede skattefritagelse kunne opretholdes fuldt ud.

Der er i afgørelsen henvist til forarbejderne hvoraf fremgår: " Fjernvarmeværker, der både producerer varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige både af indtægten ved el- og varmeproduktionen. Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4."

Skatterådet kunne derfor ikke tiltræde spørgers opfattelse, men fandt, at spørger ved etablering af solcelleanlægget ville blive skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.

SKM2010.139.SR

Afgørelsen omhandler omdannelse af et vandværk, benævnt som I/S. I denne forbindelse skulle Skatterådet vurdere, om vandværket var omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af afgørelsen:

For at kvalificere X Vandværk som en selvstændig skattepligtig forening taler følgende:

Vandværket har en flerhed af deltagere, da det leverer vand til Y by.

Deltagerkredsen kan skifte ved ejerskifte af ejendommene. Nye medlemmer optages således efter objektive kriterier, ligesom der er en skiftende ejerkreds, som ikke påvirker vandværkets identitet. Det adskiller foreninger markant fra interessentskaber.

En udtræden af vandværket giver ikke ret til en del af vandværkets formue. Det adskiller ligeledes en forening fra interessentskabet. Det tillægges særlig vægt, jf. SKM2001.417.VLR , SKM2003.240.LR , SKM2003.241.LR samt SKM2003.357.LR .

Endvidere ledes vandværket af et foreningsorgan, generalforsamlingen. Hvert medlem har en stemme, samt vedtægterne indeholder bestemmelser om beslutningsdygtigheden. Generalforsamlingen vælger endvidere en bestyrelse.

Vandværkets formål er at levere vand til de tilsluttede ejendomme til en rimelig pris. Vandværket er ikke oprettet med henblik på erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor formålet må betragtes som ideelt.

For at kvalificere X Vandværk som et interessentskab taler alene, at medlemmerne hæfter solidarisk.

I henhold til TfS1984.434.SKM kan ingen af de nævnte forhold alene være ubetinget afgørende, hvorfor den solidariske hæftelse i sig selv ikke kan gøre, at X Vandværk anses som et interessentskab, jf. SKM2007.867.SR og SKM2010.139.SR .

På baggrund af udformningen af vedtægterne og en konkret vurdering heraf, er det således SKATs opfattelse, at X Vandværk har så tydeligt foreningspræg, at det må anses som værende et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke bliver skattepligtig, hvis spørger producerer egen energi via solceller uden overskud.

Begrundelse

Spørger er et vandforsyningsselskab og betegnes i vedtægterne som et I/S.

Af vedtægterne fremgår imidlertid, at Spørger har medlemmer, og at som medlemmer kan optages alle, der har fast ejendom i forsyningsområdet, medlemskredsen skifter ved køb og salg af ejendomme, der er en generalforsamling og spørger ledes af en bestyrelse. Hvert medlem har én stemme på generalforsamling, og der er bestemmelser om beslutningsdygtighed.

Henset til begrundelse i SKM2010.139.SR lægges derfor til grund, at Spørger, trods benævnelsen I/S reelt er en forening, og dermed som udgangspunkt omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Spørger er ikke omfattet af vandforsyningsloven § 2, stk. 1, da værket ikke er delvis ejet af en kommune og leverer mindre en 200.000 m3 vand årligt. Spørger er dermed skattefritaget efter selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4a.

Som det fremgår af forarbejderne til selskabsskatteloven fra 1960 gælder der ensartede betingelser for skattefritagelse af havne og vandværker.

Skattefritagelsen for vandværksvirksomhed gælder efter forarbejderne for vandværker, der ikke forfølger et privatøkonomisk formål, og hvor værkets overskud udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Spørger påtænker at opsætte et solcelleanlæg, og dermed producere el.

Skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e er elselskaber, som skal forstås et selskab mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen gælder dette uanset omfanget af el-produktionen, og skattepligten omfatter alle indtægter.

Ved opsætning af et solcelleanlæg påbegynder Spørger en aktivitet, der er gjort selvstændig skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e.

Der er i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e, sidste punktum taget stilling til, hvilke anlæg, der kan undtages.

Baggrunden herfor fremgår af det under forarbejder nævnte bilag 2 fra Skatteudvalgsbehandlingen, hvor Danske Energiselskabers Forening havde stillet forslag om, at små anlæg til eget forbrug kunne undtages. Afvisning af dette blev begrundet med, at det ikke havde været muligt at finde et egnet kriterium for en fritagelse for anlæg af en vis størrelse, der samtidig tilgodeså hensynet til en ligestilling over for skattepligtige elværker m.fl. og derfor blev det alene den i bestemmelsens sidste punktum nævnte afgrænsning.

Det fremgår af betænkningen, at det fandtes nødvendigt med er særskilt fritagelse for almennyttige boligforeninger og skolers elproduktion, for at disse ikke skulle blive skattepligtige af alle deres indtægter, hvis de havde elproduktion.

Skatterådet har i SKM2013.449.SR truffet afgørelse om, at et varmeværks etablering af et solcelleanlæg ville medfører, at varmeværket ville blive skattepligtig af hele værkets virksomhed.

Varmeværker er fritaget for skattepligtig efter samme bestemmelse som havne, og jf. ovenfor, og dette gælder tilsvarende for vandværker. Skattefriheden omfatter kun den skattefritagne aktivitet. Af SKM2013.449.SR fremgår derfor, at varmeværker, der producerer både el og varme bliver skattepligtige af både el- og varmeproduktionen.

Det er derfor SKATs opfattelse, at opsætter spørger et solcelleanlæg, vil spørger blive skattepligtig af hele sin indkomst efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e. Dette uanset om der alene produceres til eget forbrug eller om der også sælges til nettet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke bliver skattepligtig efter selskabsskatteloven § 1, nr. 2e, hvis spørger producerer overskydende el fra solceller.

Begrundelse

Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at skattepligten ikke vedrører hele Spørgers formue.

Begrundelse

Efter forarbejderne omfatter skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2 e, selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for aktieselskaber, af al indkomst, også indkomst ved andet end elaktivitet.

Spørger vil således blive skattepligtig af samtlige sine indtægter, uanset hvor de hidrører fra, herunder om det er afkast af formue.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Spørger alene bliver skattepligtig af indtjening fra el-overskuddet ved eventuelt salg.

Begrundelse

Se begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.