Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-02-2015
Offentliggjort:23-02-2015
SKM-nr:SKM2015.144.SKAT
Journalnr.:12-0174590
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Moms - styresignal SKM2015.119.SKAT - ekstraordinær genoptagelse

SKAT præciserer under henvisning til styresignal SKM2015.119.SKAT, at der indrømmes ekstraordinær genoptagelse til de virksomheder, der vil bruge de nye regler i momslovens § 37, stk. 7, for kalenderåret 2012 i sin helhed.


I styresignal SKM2015.119.SKAT om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters og realkreditinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, fremgår det af punkt 4. Virkningstidspunkt, at:

"De nye regler i momslovens § 37, stk. 7, har virkning fra den 1. april 2012. De afløser som nævnt i pkt. 2.2 de indtil da gældende regler om momsgodtgørelse. Pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne kan dog, hvis de afstår fra godtgørelse for 1. kvartal 2012, vælge i stedet at bruge de nye regler for kalenderåret 2012 i sin helhed."

Det skal i den forbindelse præciseres, at SKAT vil indrømme ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, til de virksomheder, der vælger at bruge de nye regler for kalenderåret 2012 i sin helhed.

Reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra offentliggørelsen af SKM2015.119.SKAT den 13. februar 2015.