Dokumentets metadata

Dokumentets dato:06-11-2014
Offentliggjort:13-01-2015
SKM-nr:SKM2015.37.BR
Journalnr.:Københavns Byret, BS 36A-4300/2012
Referencer.:Skattekontrolloven
Momsloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Rette indkomstmodtager - indsætninger på bankkonto - manglende bogføring

I indkomståret 2007 blev der indsat kr. 490.323 på en bankkonto tilhørende sagsøgeren. Indsætningerne stammede fra en række byggeentrepriser, men var ikke selvangivet af sagsøgeren. Der var endvidere ikke udarbejdet regnskab for selskabet. På denne baggrund forhøjede skattemyndighederne skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar med henholdsvis kr. 490.323 og kr. 123.495.Sagsøgeren gjorde gældende, at selskabet ikke var rette indkomstmodtager af beløbene, da selskabet alene havde udlånt bankkonto og CVR-nummer til to bekendte, der havde udført entreprisearbejderne, fordi de pågældende ikke selv havde mulighed for at oprette bankkonto og CVR-nummer.Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at denne ikke var rette indkomstmodtager af beløbene indsat på kontoen, bl.a. henset til, at sagsøgeren som den eneste kunne disponere over kontoen. Derudover fandt retten det ikke dokumenteret, at selskabet havde afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end, hvad skattemyndighederne allerede havde indrømmet.Henset til, at sagsøgeren hverken havde bogført eller angivet momsbeløb vedrørende entreprisesummerne, fandt retten endvidere, at sagsøgeren havde handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 havde været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. At SKAT ikke i sin afgørelse havde henvist til bestemmelsen, fandt retten ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da de faktiske omstændigheder, som gav anledning til suspensionen af fristen, var nævnt i afgørelsen, og da retten fandt, at afgørelsen materielt var korrekt.


Parter

H1 ApS
(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. fm. Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Lone Molsted

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 21. september 2012, har sagsøger, H1 ApS, nedlagt følgende påstande:

Principalt: Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS´s indkomst i indkomståret 2007 skal nedsættes med 490.323,00 kr. momstilsvar for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 nedsættes med 123.495 kr.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 25. juni 2012 truffet følgende afgørelse vedrørende forhøjelse af indkomsten:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af indkomsten med ikke indtægtsført avance ved udført byggearbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med avancen ved udført byggearbejde, 490.323 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Selskabet er stiftet den 4. august 2004 under navnet H1 ApS. Stifter er TR. Anpartskapitalen udgør 125.000 kr. og ejes af TR. Siden selskabets stiftelse har der ifølge de udarbejdede årsregnskaber ikke været nogen aktivitet i selskabet. Årsrapporterne indeholder således ingen indtægter. Regnskaberne er revideret af statsautoriseret revisor IS, der for alle regnskabsår har taget forbehold for årsrapportens udvisende grundet manglende revisionsbeviser. Revisor PK, R1 ApS, har i øvrigt været involveret i selskabets administration.

SKAT har, på baggrund af en anonym anmeldelse af den 2. november 2010, gennemgået selskabets regnskab for 2007. SKAT har været til møde i revisionskontoret, og SKAT har fået fremsendt de bilag, der forelå hos R1 ApS. SKAT har på baggrund af regnskabsmaterialet kunnet konstatere, at der har været foretaget en række byggearbejder på forskellige adresser. SKAT har derfor kontaktet ejerne af de pågældende ejendomme med henblik på fremskaffelse af oplysninger om de foretagne arbejder, fakturering, betaling mv.

SKAT har i sagsfremstillingen anført følgende vedrørende selskabets bankkonto ... i Jyske Bank:

"...

Ifølge fremlagte kontoudtog for bankkontoen har der været følgende bevægelser:

Dato

Posteringstekst

Beløb

Saldo

04-08-04

Overført TR

125.000,00

125.000,00

06-09-04

Overført

-111.180,00

13.820,00

30-09-04

Gebyr

-30,00

13.790,00

11-01-06

Udbetalt

-13.790,00

0,00

27-02-07

Ref.0088906020 2 Rater ...1

130.000,00

130.000,00

1)

28-02-07

Gebyr

-15,00

129.985,00

01-03-07

Overført

-57.000,00

72.985,00

2)

01-03-07

Udbetalt

-50.000,00

22.985,00

3)

19-03-07

G1 Murer

-40.000,00

-17.015,00

4)

20-03-07

Nota 7008170134 Skibsreder

55.000,00

37.985,00

5)

23-03-07

Overført

10.380,00

48.365,00

6)

23-03-07

Overført

-37.000,00

11.365,00

7)

27-03-07

Ref. 8739837937 ...2, WT

285.000,00

296.365,00

8)

29-03-07

Ref. 0088902433 Aconto ...1

65.000,00

361.365,00

9)

30-03-07

Udbetalt

-400.000,00

-38.635,00

10)

30-03-07

Gebyr

-70,00

-38.705,00

30-03-07

Rente

-58,13

-38.763,13

04-04-07

Vægtafgift

-1.754,66

40.517,79

11)

10-04-07

Ref. 3187093351 Køkkenprojekt

100.000,00

59.482,21

12)

25-04-07

Overført husleje

-30.000,00

29.482,21

13)

30-04-07

Gebyr

-30,00

29.452,21

01-05-07

Ref. 088905394 aconto fakt.003

28.750,00

58.202,21

14)

16-05-07

Bankoverførsel NT

-17.457,21

40.745,00

15)

30-05-07

Overført

-29.332,00

11.413,00

16)

31-05-07

Gebyr

-60,00

11.353,00

06-06-07

Ovf. kontonr. ... iflg. tlf. m/TR

-11.318,00

35,00

17)

29-06-07

Gebyr

-35,00

0,00

Bevægelserne på bankkontoen er alene gennemgået for året 2007, det skal samtidigt bemærkes at der ikke har været bevægelser på kontoen siden d. 29/6.07 og frem til 11/1-11.

Ad 1)

Acontoindbetaling vedr. ...1 - se særskilt punkt.

Ad 2)

Vedrører køb af Toyota Hiace (stelnr. ...). Ifølge fremlagt kopi af købekontrakt er aftale indgået mellem ST og G2 Byg. Det kan konstateres at beløbet er overført til ST bankkonto ligesom at bilen med reg.nr. ... er registreret som tilgang d. 7/2-2007 hos H1 ApS. Uagtet bilen er indregistreret i H1 ApS´s navn anses udgiften for at være selskabet uvedkommende da salgsaftalen er indgået mellem ST og G2 Byg. Ligeledes må konstateres at der ikke i H1 ApS ses at have været registreret ansat personale. Udgiften anses at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

Ad 3

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at TR har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 4)

Beløb overført til G1 Murer´s bankkonto. Ifølge faktura vedrører dette husleje for DEC 2006, JAN - MAR 2007, pris udgør 32.000,00 samt moms med 8.000 kr. = I alt 40.000 kr., der henvises til lejekontrakt.

På anden kopi af faktura er der påført "ophold til polakkerne".

Lejekontrakt er ikke fremlagt.

Henset til selskabet ikke er registreret med lønansatte findes der ikke grundlag for at kunne anerkende beløbet som en fradragsberettiget driftsudgift ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 5)

Betaling vedrørende ...3, se særskilt punkt.

Ad 6)

Ikke muligt at konstatere hvad den foretagne indsætning dækker. Selskabet anses at være skattepligtig af denne.

Ad 7)

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at TR har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 8)

Acontoindbetaling vedrørende ...2, se særskilt punkt

Ad 9)

Acontoindbetaling vedr. ...1, se særskilt punkt.

Ad 10)

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst, at der i det fremsendte materiale burde ligge dokumentation herfor.
Dette ses dog ikke at være tilfældet hvorfor det blev meddelt at der må fremlægges dokumentation for forholdet. Dette er ikke efterfølgende modtaget.
Beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

Ad 11)

Vedrører betaling af vægtafgift på bil som beskrevet under ad 2). Udgiften anses at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

Ad 12)

Acontoindbetaling vedr. ...4, se særskilt punkt.

Ad 13)

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst udgiften vedrører betaling af husleje.

Beløbsmæssigt kan beløbet svare til 3 måneders husleje, der foreligger dog ikke fyldestgørende dokumentation i form af faktura mv. ligesom der ikke efterfølgende er fremlagt dokumentation.

Beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 14)

Acontoindbetaling vedr. ...5, se særskilt punkt herom.

Ad 15)

Beløbet overført til G3 Tømmerhandel, vedrørende konto for ...3.

Ad 16)

Beløbet overført til G4 Træ A/S, vedrører leverance til ...2.

Ad 17)

Af fremlagte bilag kan det konstateres at det pågældende bankkontonummer vedrører firmaet G9. Underliggende bilag for hvad den faktiske betaling vedrører kan umiddelbart ikke findes i det fremlagte materiale.

Af andet materiale kan det konstateres at der er leveret materialet til ...2. Den pågældende kundekonto i G9 lyder på ST. Beløbet anses at være H1 ApS for uvedkommende.

Beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

..."

SKAT har med udgangspunkt i selskabets bankkonto forhøjet selskabets skatteansætteansættelse for indkomståret 2007 med 490.323 kr., samt forhøjet selskabets momstilsvar for 2007 med 123.495 kr. Ændringerne er varslet ved brev af 22. marts 2011. Indkomstforhøjelsen er foretaget således:

Selvangiven skattepligtig indkomst

0 kr.

Indtægter ved udførte byggearbejder som ikke ses indtægtsført

547.000 kr.

Indsætning Jyske Bank d. 23/3-07 konto ...

10.380 kr.

Fradragsberettigede materialeudgifter ved byggearbejder

-66.277 kr.

Fradragsberettigede renter/gebyrer - Jyske Bank

-268 kr.

Fradragsberettigede renter G3 Tømmerhandel

-512 kr.

Ansat skattepligtig indkomst

490.323 kr.

Momsforhøjelsen er ligeledes påklaget til Landsskatteretten.

Byretten har den 3. juni 2009 afsagt en dom vedrørende selskabets aktiviteter. Der fremgår blandt andet følgende af dommen:

"...

Den 20. marts 2006 fik WT byggetilladelse fra Kommunen til en ny tagetage på eksisterende enfamilieshus, beliggende ...2. Den 24. november 2006 afgav G5 Byg et tilbud til WT vedrørende udførelse af ny tagetage. Entreprisesummen inklusiv moms udgjorde 1 mio. kr. I marts 2007 underskrev WT en kontrakt om udførelsen af den ny tagetage. Parterne i kontrakten var benævnt som følger:

"...

Kunde: WT

Rådgiver: G6

...

Cvr. ...38

Entreprenør: G2 Byg

Cvr. ...58

..."

CVR-nr. ...58 har vist sig at tilhøre selskabet H1 ApS. Entreprisesummen var på 950.000 kr. inklusive moms. Entreprisesummen skulle betales med 30 % (285.000 kr.) ved accept og med rater i 10 % (95.000 kr.) i henhold til byggeriets færdiggørelse. Betaling skulle ske til G2 Byg. Firmaets bank (Jyske Bank) og kontonummer (...832) fremgik af kontrakten. Den pågældende bankkonto har vist sig at tilhøre H1 ApS.

Den 27. marts 2007 betalte WT 285.000 kr. ind på det anførte kontonummer. I posteringsreferencen indgik ordene "...2, WT". I en kontoudskrift af 21. juli 2006 fremgår disse ord i forbindelse med kontoens kreditering af 285.000 kr.

WT betalte 90.000 kr. direkte til ST. Den 29. maj 2007 har selskabet G4 Træ A/S faktureret G2 Byg 29.332 kr. eksklusiv moms vedrørende materialer leveret på WT´s adresse ...2. Af kontoudskrift af 21. juni 2007 vedrørende H1 ApS´s kontonummer ...832 fremgår, at beløbet eksklusiv moms er betalt ved overførsel af 30. maj 2007. På fakturaen er med håndskrift anført "ST betaler momsen...".

På et tidspunkt gik byggearbejdet gik i stå, og den 28. juni 2007 varslede WT´s advokat ophævelse af kontrakten og krav om erstatning over for H1 ApS, G2 Byg, TR, ST og PZ.

Ved breve af 3. juli, 5. juli og 22. august 2007 har advokaterne for PZ, ST og H1 ApS afvist, at deres klienter er part i aftalen med WT.

Der er i sagen fremlagt diverse dokumenter vedrørende aktiviteterne i H1 ApS/G2 Byg i 2007, herunder e-post korrespondance fra marts 2007 mellem ST og revisor PK. I korrespondancen er der oplysninger om en række forskellige byggeprojekter (...1, ...2, ...4, ...6, ...3, ...5, ...7 og ...8).

Vedrørende projektet på ...1 er der fremlagt tilbud af 5. februar 2007, hvoraf fremgår, at der er tale om en tilbygning med en entreprisesum på 600.000 kr. inklusive moms. TR´s navn er anført i underskriftsfeltet under "For G2 Byg". Af tilbuddet fremgår G2 Byg adresse, CVR-nr. og kontonummer som følger:

...9, Cvr. ...58, kontonummer ...832, svarende til adresse, CVR-nr. og kontonummer tilhørende H1 ApS.

Kontoudskrift af 21. juni 2007 fra kontonummer ...832 dokumenterer, at der er indbetalt i alt 195.000 kr. på H1 ApS´s konto i Jyske Bank vedrørende ...1 projektet. I skrivelse af 1. juli 2007 har TR og bygherren kvitteret for ophævelsen af parternes entrepriseaftale vedrørende ...1. Af brevet fremgår blandt andet

"...

Der gøres fra undertegnedes firma, SE-nr. ...58, ikke krav på restentreprisesummen på 113.000 kr. inkl. moms.

..."

I brevet er hverken G2 Byg eller H1 ApS nævnt. Det i skrivelsen anførte SE-nr. er identisk med H1 ApS´s CVR-nr.

Den omtalte kontoudskrift udviser endvidere, at der den 30. marts 2007 blev hævet 400.000 kr. fra kontoen, hvorved saldoen blev negativ med 38.635 kr. Kontoen kom på ny i kredit ved en indbetaling den 10. april 2007 på 100.000 kr. med posteringsnoteringen "køkkenprojekt". Efter nogle yderligere træk var kontoen fra den 6. juni 2007 i det væsentlige uden midler.

Der er fremlagt et håndskrevet bilag, der angiveligt er kvittering fra ST for modtagelse af de 400.000 kr.

Der er videre fremlagt fakturaer udstedt af G2 Byg med angivelse H1 ApS´s adresse, kontonummer og CVR-nr. Fakturaerne er momsbelagt.

Endelig er der fremlagt fakturaer stilet til henholdsvis G2 Byg og H1 ApS vedrørende de byggeprojekter der foregik i G2 Byg´s regi i 2007. Fakturaerne er udstedt af G7 Transport, G4 Træ og G3 Tømmerhandel. Fakturaerne er momsbelagt.

Angående H1 ApS´s/G2 Byg´s aktiviteter i øvrigt er fremlagt blandt andet ansøgning om forhåndsgodkendelse som arbejdsgiver for arbejdstagere fra en række østlande samt Udlændingeservices imødekommelse heraf af 28. februar 2007. I såvel ansøgning som godkendelse er selskabet benævnt "H1 ApS" og kontaktpersonen er anført som "TR". Videre er fremlagt kontrakt af 1. marts 2007, hvorved ST har solgt sin bil til G2 Byg samt opkrævning af vægtafgift af 14. marts 2007.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at det i sagen udførte entreprisearbejde er behæftet med omfattende mangler, hvis værdi overstiger entreprisesummen. Entreprenøren har ikke udtrykt ønske om at gøre brug af en afhjælpningsret. WT har derfor været berettiget til at hæve aftalen og kræve de erlagte betalinger tilbage.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at H1 ApS ved sin direktør TR ved aftale har givet ST adgang til at benytte selskabets CVR-nr. og bankkonto til brug for entreprenøraktiviteter. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at ST i forhold til omverden er blevet udstyret med stilling, der har beføjet ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende de entreprisekontrakter, der blev indgået i foråret 2007. H1 ApS er på den baggrund forpligtet til at tilbagebetale de 285.000 kr., som selskabet har modtaget fra WT. Retten tager derfor betalingspåstanden over for H1 ApS til følge.

Efter sin egen forklaring har TR, der er eneanpartshaver i H1 ApS, den 30. marts 2007 hævet et beløb på 400.000 kr. fra selskabets bankkonto. TR har efter sin forklaring ikke afleveret beløbet til en fordringshaver i selskabet. Retten finder på den baggrund, at der er sket en udbetaling fra selskabet til selskabets anpartshaver i strid med bestemmelserne i anpartsselskabsloven. Beløbet er ikke tilbageført til selskabet, jf. anpartsselskabslovens 48, stk. 1. Den omhandlede disposition, der er truffet af TR, har afgørende forringet selskabets betalingsevne. H1 ApS havde ifølge sit årsregnskab en egenkapital pr. 30. september 2008 på 125.000 kr. Kapitalen består angiveligt i "tilgodehavender i øvrigt". Revisor har i regnskabet taget forbehold for kapitalens tilstedeværelse, da dokumentation ikke foreligger. TR var bekendt med, at der i selskabet foregik entreprenøraktiviteter. Retten finder, at TR måtte indse, at han ved at tømme selskabets bankkonto for midler bragte selskabets fordringshavere i afgørende risiko for ikke at kunne opnå dækning. Som selskabets direktør ifalder TR derfor erstatningsansvar over for selskabets fordringshavere, jf. anpartsselskabslovens 80a, 2. pkt. Efter det oplyste om selskabets kapitalforhold finder retten, at kravet mod TR har en sådan aktualitet, at retten tager betalingspåstanden over for ham til følge.

..."

SKATs afgørelse

Selskabets skatteansættelse for indkomståret 2007 er forhøjet med nettoindtægten på 490.323 kr. vedrørende byggearbejder. SKAT har tilsidesat selskabets regnskabsgrundlag, da det ikke anses at være egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af selskabets indkomst. Der er henset til, at der ikke er ført kassekladder, at der ikke er foretaget jævnlige effektive kasseafstemninger, at der foreligger en række transaktioner, som på ingen måde er kommet til udtryk i selskabets årsregnskab, og at revisionsprotokol ikke er fremlagt. Der er henvist til statsskattelovens § 4 og § 6, litra a, samt til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet anses for skattepligtig af følgende indbetalinger. Der ses ikke at være angivet og afregnet moms korrekt til SKAT:

Udført arbejde på

Beløb excl. moms

Moms

...1

156.000 kr.

39.000 kr.

...3

60.000 kr.

15.000 kr.

...4

80.000 kr.

20.000 kr.

...5

23.000 kr.

5.750 kr.

...2

228.000 kr.

57.000 kr.

547.000 kr.

136.750 kr.

Der anerkendes fradrag for følgende udgifter:

Udført arbejde på

Beløb excl.moms

Moms

...3

29.556 kr.

7.389 kr.

...2

23.466 kr.

5.866 kr.

53.022 kr.

13.255 kr.

Der anerkendes fradrag for følgende renter/gebyrer:

G3 Tømmerhandel - ...3

254,18 kr.

G3 Tømmerhandel - ...3

257,99 kr.

512,17 kr.

Herudover er en indsætning på selskabets bankkonto på 10.380 kr. anset for at være skattepligtig indkomst for selskabet, da det ikke er sandsynliggjort at der er tale om en for selskabet skattefri indtægt. Foretagne hævninger på selskabets bankkonto med 627.072 kr. anses i øvrigt for at være udloddet til skabets hovedanpartshaver TR, da det ikke findes at være godtgjort, at der er tale om en for selskabet fradragsberettiget udgift.

...1

Selskabet anses for skattepligtig af de modtagne indbetalinger fra ejeren af ejendommen på 130.000 kr. + 65.000 kr. med fradrag af moms 39.000 kr. eller i alt 156.000 kr. Der gives ikke fradrag for materialekøb, som ejeren af ejendommen selv har indbetalt direkte til materialeleverandører (beløb som indgår i betalt sum til G2 Byg på i alt 500.707 kr.), da det ikke er godtgjort, at det er H1 ApS, som har afholdt disse. Subsidiært vil H1 ApS være skattepligtig af beløbet og samtidig have fradragsret for et tilsvarende beløb. Tilsvarende vedrørende moms, hvor beløbene dog skal momses.

...3

Selskabet anses for skattepligtig af det fakturerede beløb på 75.000 kr. med fradrag af moms på 15.000 kr. eller i alt 60.000 kr. Der anerkendes alene fradrag for varekøb hos G3 Tømmerhandel på i alt 36.945 kr. med fradrag af moms 7.389 kr., i alt 29.556 kr. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der på kontoen i G3 Tømmerhandel er registreret indbetaling på 20.000 kr. den 7. februar 2007, hvilket må antages at vedrøre kundens aconto indbetaling. Bilag vedrørende flisekøb kan ikke godkendes, da fakturaer ikke er udstedt til selskabet.

...4

Selskabet anses for skattepligtig af det fakturerede beløb på 100.000 kr. med fradrag af moms på 20.000 kr. eller i alt 80.000 kr. Der anses ikke at foreligge fyldestgørende dokumentation for, at selskabet har afholdt udgifter. I samme forbindelse er der meget som tyder på, at der reelt kan foreligge sort arbejde, men det er dog ikke muligt med sikkerhed at identificere personkredsen til dette.

...5

H1 ApS anses for skattepligtig af det fakturerede beløb på 28.750 kr. med fradrag af moms på 5.750 kr. eller i alt 23.000 kr.

...2

H1 ApS anses for skattepligtig af den modtagne indbetaling på 285.000 kr. med fradrag af moms på 57.000 kr., i alt 228.000 kr. Der anerkendes alene fradrag for leverance af træ svarende til det på H1 ApS´s konto i Jyske Bank trukne beløb på 29.332 kr. med fradrag af moms 5.866 kr. eller i alt 23.466 kr.

SKAT har afgivet følgende udtalelse til repræsentantens klage til Landsskatteretten:

"...

Subsidiær påstand

Selskabets revisor fremfører at "SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 490.323 på forkert grundlag idet selskabet ikke er rette indkomstmodtager, men derimod ST. Se vedlagte bilag vedrørende frivilligt forlig."

Med henvisning til den i sagen foreliggende sagsfremstilling fastholdes de foretagne reguleringer da disse anses at være foretaget af selskabet og repræsentanter i selskabets navn hvorfor selskabet er rette indkomstmodtager. I denne forbindelse skal det fremhæves at:

-

Selskabet er en selvstændig juridisk enhed, man kan ikke "bare udlåne" selskabets CVR-nr. til andre.

-

Der har været transaktioner på selskabets bankkonto hvor selskabets direktør og hovedanpartshaver TR har disponeret.

-

Der foreligger fakturaer med selskabets CVR-nr., ligesom beløb er indgået på selskabets bankkonto vedrørende arbejde på adressen ...3.

-

Der foreligger tilbud med selskabets CVR-nr. påført ligesom dette er underskrevet af TR ligesom indbetaling på henholdsvis 130.000 kr. og 65.000 på selskabets bankkonto vedrørende adressen ...1.

-

Der foreligger faktura med selskabets CVR-nr. påført ligesom indbetaling på 100.000 kr. på selskabets bankkonto vedrørende adressen ...4.

-

Der foreligger tilbud med selskabets CVR-nr. påført ligesom indbetaling på 285.000 kr. på selskabets bankkonto vedrørende adressen ...2.

-

Fremgår det med alt tydelighed i domsudskrift fra Byretten den noget atypiske måde som selskabets hovedanpartshaver TR og revisor PK har ageret på, hvilket anses for yderst kritisabelt.

Det fastholdes at selskabet er rette indkomstmodtager vedrørende de foretagne reguleringer.

Mere subsidiær påstand

Selskabets revisor fremfører at

"...

såfremt SKAT vil forhøje selskabets skatte- og momsansættelse skal der tilsvarende godkendes fradrag for de udgifter der har været i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Der er i forbindelse med dom fra byretten tilbagebetalt 285.000 kr. til tidligere kunde. Beløbet er fradragsberettiget driftsudgift og den skattepligtige indtægt skal nedsættes tilsvarende.

Det skal bemærkes at der d.d. er bedt om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

..."

Af domsudskriften fra Byretten kan det konstateres at H1 ApS og TR solidarisk er dømt til at tilbagebetale 285.000. Der er ikke fremlagt dokumentation for tilbagebetalingen herunder hvem som faktisk har indbetalt beløbet.

Det kan bekræftes at for TR er indgået anmodning om omgørelse. Dette forhold behandles i SKAT. Hvorvidt anmodning imødekommes er uvist på indeværende tidspunkt.

På det foreliggende kan der ikke anerkendes fradrag for den eventuelle tilbagebetaling på 285.000.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at den påklagede forhøjelse af indkomsten for 2007 på 490.323 kr. skal nedsættes til 0 kr. SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst på forkert grundlag, idet selskabet ikke er rette indkomstmodtager, men derimod ST, der drev virksomheden G2 Byg. Selskabets anpartshaver TR blev i 2007 kontaktet af ST, der havde et forslag til et samarbejde vedrørende byggerier. TR gik ind i samarbejdet men erfarede meget hurtigt uoverensstemmelser i foretagendet. TR nåede kun at være med til en projektstart, hvorefter han bad ST om at stoppe samarbejdet. Der er til SKAT fremsendt dokumentation, hvoraf det fremgår, at ST er rette indkomstmodtager, jf. en dom fra Byretten af den 3. juni 2009, hvoraf det tydeligt fremgår, at ST afholdt alle møderne med kunderne, og at han forestod alle entreprisekontakter til såvel leverandører som kunder. Kunderne kendte ikke TR. Der er kun en kontrakt vedrørende ...1, hvor TR har underskrevet, ellers er alle aftaler underskrevet af G2 Byg v/ ST. ST indgik et frivilligt forlig om at betale 90.000 kr. til ejeren af ...2. Entrepriserne var i gang før samarbejdet med selskabet. SKAT har imidlertid uden at kommentere det fremsendte forhøjet selskabets skattepligtige indkomst.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt selskabets skatte - og momsansættelse skal forhøjes, skal der tilsvarende godkendes fradrag for de udgifter, der har været i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Der er henvist til, at der i forbindelse med dommen fra Byretten er tilbagebetalt 285.000 kr. til en tidligere kunde. Beløbet er en fradragsberettiget driftsudgift, hvorfor den skattepligtige indtægt skal nedsættes tilsvarende. Der er fremsendt materiale vedrørende selskabets tilbagebetaling af 285.000 kr. til en af selskabets tidligere kunder. SKAT har heller ikke taget stilling til materialet. Endvidere har SKAT heller ikke godkendt fradrag for tilbagebetalingen, uagtet den vedrører de indsætninger, der har været grundlag for forhøjelsen. Såfremt selskabets skattepligtige indkomst skal forhøjes skal der tilsvarende godkendes fradrag for udgiften.

Repræsentanten har anført følgende til SKATs udtalelse til klagen:

"...

2. Selskabet har ikke lånt deres CVR. nr. til andre.

CVR. nr. er brugt uden hovedanpartshaverens vidende/tilladelse. Som forklaret til SKAT på møde den 11/1 2011, var der kun 1 tilbud TR var ind over og det var ...1. Som det kan ses i modtaget materiale af SKAT er det kun en kontrakt (...1) TR´s underskrift figurer på. Alle andre kontrakter har ST/G2 Byg underskrevet. Derfor fastholder vi at ST/G2 Byg er den rette indkomstmodtager og ikke H1 ApS.

Endvidere skal det bemærkes at i dom afsagt den 3. juni 2009 (Byretten BS.150-148/2008) tager ST bekræftende til genmæle og skal tilbagebetale 90.000 kr. til WT (...2) Dette indikerer ST/G2 Byg´s indblanding i sagen. TR er blevet dømt til tilbagebetaling i henhold til konkursloven.

3. SKAT har misforstået dom afsagt af Byretten. TR har måske ageret kritisabelt i forbindelse med udbetalingen af de 285.000 kr. til ST. Hvorfor han også er blevet pålagt at betale beløbet til kunden (WT).

4. Revisor har ikke ageret kritisabelt i sin assistance i sagen. I forbindelse med VF´s udtalelse vedr. revisor har vi bedt vores advokat undersøge om der foreligger injurier.

5. Endvidere har der været fremsendt materiale vedrørende selskabets tilbagebetaling af 285.000 kr. til en af selskabets tidligere klienter. SKAT har heller ikke taget stilling til materialet. SKAT har heller ikke godkendt fradrag for tilbagebetalingen, uagtet den vedrører de indsætninger der har været grundlag for forhøjelsen. Dokumentationen sendes på ny. Såfremt selskabets skattepligtige indkomst skal forhøjes skal der tilsvarende godkendes fradrag for udgifter der har været afholdt i selskabet.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabet skal selvangive den skattepligtige indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Som det blandt andet fremgår af dommen fra Byretten, har selskabet været involveret i erhvervsmæssige aktiviteter vedrørende en række forskellige byggeprojekter: ...1, ...2, ...4, ...6, ...3, ...5, ...7 og ...8. Anpartshaveren har underskrevet et tilbud vedrørende en tilbygning, og selskabets CVR-nr. og bankkonto har været anvendt vedrørende de omhandlede aktiviteter. Det er således ikke godtgjort, at selskabet ikke er rette indkomstmodtager af indbetalingerne på selskabets konto.

Selskabet har imidlertid ikke bogført eller selvangivet noget omsætningsbeløb mv. vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter i indkomståret 2007, der afspejler sig i bevægelserne på selskabets bankkonto i 2007.

Da kravene til selskabets regnskabsgrundlag ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte skattepligtig indkomst skønsmæssigt med udgangspunkt i bevægelserne på selskabets bankkonto, jf. skattekontrollovens § 5. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet ...2. Der er derfor ikke grundlag for, at ændre den ansatte skattepligtige indkomst på 490.323 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Landsskatteretten har den 25. juni 2012 truffet følgende afgørelse vedrørende forhøjelse af momstilsvaret:

"...

Klagen vedrører forhøjelse af momstilsvaret vedrørende ikke indtægtsført avance ved udført byggearbejde.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med avancen ved udført byggearbejde, 123.495 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Selskabet er stiftet den 4. august 2004 under navnet H1 ApS. Stifter er TR. Anpartskapitalen udgør 125.000 kr. og ejes af TR. Siden selskabets stiftelse har der ifølge de udarbejdede årsregnskaber ikke været nogen aktivitet i selskabet. Årsrapporterne indeholder således ingen indtægter. Regnskaberne er revideret af statsautoriseret revisor PK, der for alle regnskabsår har taget forbehold for årsrapportens udvisende grundet manglende revisionsbeviser. Revisor PK, R1 ApS, har i øvrigt været involveret i selskabets administration.

SKAT har, på baggrund af en anonym anmeldelse af den 2. november 2010, gennemgået selskabets regnskab for 2007. SKAT har været til møde i revisionskontoret, og SKAT har fået fremsendt de bilag, der forelå hos R1 ApS. SKAT har på baggrund af regnskabsmaterialet kunnet konstatere, at der har været foretaget en række byggearbejder på forskellige adresser. SKAT har derfor kontaktet ejerne af de pågældende ejendomme med henblik på fremskaffelse af oplysninger om de foretagne arbejder, fakturering, betaling mv.

SKAT har i sagsfremstillingen anført følgende vedrørende selskabets bankkonto (...832) i Jyske Bank:

"...

Ifølge fremlagte kontoudtog for bankkontoen har der været følgende bevægelser:

Dato

Posteringstekst

Beløb

Saldo

04-08-04

Overført TR

125.000,00

125.000,00

06-09-04

Overført

-111.180,00

13.820,00

30-09-04

Gebyr

-30,00

13.790,00

11-01-06

Udbetalt

-13.790,00

0,00

27-02-07

Ref.0088906020 2 Rater ...1

130.000,00

130.000,00

1)

28-02-07

Gebyr

-15,00

129.985,00

01-03-07

Overført

-57.000,00

72.985,00

2)

01-03-07

Udbetalt

-50.000,00

22.985,00

3)

19-03-07

G1 Murer

-40.000,00

-17.015,00

4)

20-03-07

Nota 7008170134 Skibsreder

55.000,00

37.985,00

5)

23-03-07

Overført

10.380,00

48.365,00

6)

23-03-07

Overført

-37.000,00

11.365,00

7)

27-03-07

Ref. 8739837937 ...2, WT

285.000,00

296.365,00

8)

29-03-07

Ref. 0088902433 Aconto ...1

65.000,00

361.365,00

9)

30-03-07

Udbetalt

-400.000,00

-38.635,00

10)

30-03-07

Gebyr

-70,00

-38.705,00

30-03-07

Rente

-58,13

-38.763,13

04-04-07

Vægtafgift

-1.754,66

40.517,79

11)

10-04-07

Ref. 3187093351 Køkkenprojekt

100.000,00

59.482,21

12)

25-04-07

Overført husleje

-30.000,00

29.482,21

13)

30-04-07

Gebyr

-30,00

29.452,21

01-05-07

Ref. 088905394 aconto fakt.003

28.750,00

58.202,21

14)

16-05-07

Bankoverførsel NT

-17.457,21

40.745,00

15)

30-05-07

Overført

-29.332,00

11.413,00

16)

31-05-07

Gebyr

-60,00

11.353,00

06-06-07

Ovf. kontonr. ... iflg. tlf. m/TR

-11.318,00

35,00

17)

29-06-07

Gebyr

-35,00

0,00

Bevægelserne på bankkontoen er alene gennemgået for året 2007, det skal samtidigt bemærkes at der ikke har været bevægelser på kontoen siden d. 29/6.07 og frem til 11/1-11.

Ad 1)

Acontoindbetaling vedr. ...1 - se særskilt punkt.

Ad 2)

Vedrører køb af Toyota Hiace (stelnr. ...). Ifølge fremlagt kopi af købekontrakt er aftale indgået mellem ST og G2 Byg.

Det kan konstateres at beløbet er overført til ST bankkonto ligesom at bilen med reg.nr. ... er registreret som tilgang d. 7/2-2007 hos H1 ApS. Uagtet bilen er indregistreret i H1 ApS´s navn anses udgiften for at være selskabet uvedkommende da salgsaftalen er indgået mellem ST og G2 Byg. Ligeledes må konstateres at der ikke i H1 ApS ses at have været registreret ansat personale. Udgiften anses at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

Ad 3

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at TR har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 4)

Beløb overført til G1 Murer´s bankkonto. Ifølge faktura vedrører dette husleje for DEC 2006, JAN - MAR 2007, pris udgør 32.000,00 samt moms med 8.000 kr. = I alt 40.000 kr., der henvises til lejekontrakt.

På anden kopi af faktura er der påført "ophold til polakkerne".

Lejekontrakt er ikke fremlagt.

Henset til selskabet ikke er registreret med lønansatte findes der ikke grundlag for at kunne anerkende beløbet som en fradragsberettiget driftsudgift ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 5)

Betaling vedrørende ...3, se særskilt punkt.

Ad 6)

Ikke muligt at konstatere hvad den foretagne indsætning dækker. Selskabet anses at være skattepligtig af denne.

Ad 7)

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst at TR har materiale herom. Han er netop hjemkommet fra bortrejse og materialet vil fremsendes inden ugens udgang. Dokumentation er ikke efterfølgende fremlagt. Beløbet anses for at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 8)

Acontoindbetaling vedrørende ...2, se særskilt punkt

Ad 9)

Acontoindbetaling vedr. ...1, se særskilt punkt.

Ad 10)

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst, at der i det fremsendte materiale burde ligge dokumentation herfor.
Dette ses dog ikke at være tilfældet hvorfor det blev meddelt at der må fremlægges dokumentation for forholdet. Dette er ikke efterfølgende modtaget.
Beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

Ad 11)

Vedrører betaling af vægtafgift på bil som beskrevet under ad 2). Udgiften anses at være H1 ApS for uvedkommende ligesom beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

Ad 12)

Acontoindbetaling vedr. ...4, se særskilt punkt.

Ad 13)

Af fremlagte materiale har det ikke været muligt at konstatere hvem som har modtaget det pågældende beløb. Som en konsekvens af dette er H1 ApS d. 11/2-2011 tilskrevet om indsendelse af dokumentation for hvem som fysisk har modtaget beløbet, herunder hvilke ydelser som betalingen vedrører. LS, R1 ApS har d. 22/2-11 telefonisk oplyst udgiften vedrører betaling af husleje.

Beløbsmæssigt kan beløbet svare til 3 måneders husleje, der foreligger dog ikke fyldestgørende dokumentation i form af faktura mv. ligesom der ikke efterfølgende er fremlagt dokumentation.

Beløbet anses for at være maskeret udlodning til TR.

Ad 14)

Acontoindbetaling vedr. ...5, se særskilt punkt herom.

Ad 15)

Beløbet overført til G3 Tømmerhandel, vedrørende konto for ...3.

Ad 16)

Beløbet overført til G4 Træ A/S, vedrører leverance til ...2.

Ad 17)

Af fremlagte bilag kan det konstateres at det pågældende bankkontonummer vedrører firmaet G9. Underliggende bilag for hvad den faktiske betaling vedrører kan umiddelbart ikke findes i det fremlagte materiale.

Af andet materiale kan det konstateres at der er leveret materialet til ...2. Den pågældende kundekonto i G9 lyder på. Beløbet anses at være H1 ApS for uvedkommende.

Beløbet anses for maskeret udlodning til TR.

..."

SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og har med udgangspunkt i selskabets bankkonto forhøjet selskabets skatteansættelse for indkomståret 2007 med 490.323 kr., samt forhøjet selskabets momstilsvar for 2007 med 123.495 kr. Ændringerne er varslet ved brev af 22. marts 2011. Momsforhøjelsen er foretaget således:

Angivet momstilsvar for 2007

0 kr.

Udgående afgift vedrørende udførte byggearbejder ej angivet

136.750 kr.

Indgående afgift vedrørende materialer ved byggearbejder godkendt

-13.255 kr.

Manglende angivelse af moms

123.495 kr.

Indkomstforhøjelsen er ligeledes påklaget til Landsskatteretten.

Byretten har den 3. juni 2009 afsagt en dom vedrørende selskabets aktiviteter. Der fremgår blandt andet følgende af dommen:

"...

Den 20. marts 2006 fik WT byggetilladelse fra Kommunen til en ny tagetage på eksisterende enfamilieshus, beliggende ...2. Den 24. november 2006 afgav G5 Byg et tilbud til WT vedrørende udførelse af ny tagetage. Entreprisesummen inklusiv moms udgjorde 1 mio. kr. I marts 2007 underskrev WT en kontrakt om udførelsen af den ny tagetage. Parterne i kontrakten var benævnt som følger:

"...

Kunde: WT

Rådgiver: G6

Entreprenør: G2 Byg

Cvr. ...58

..."

CVR-nr. ...58 har vist sig at tilhøre selskabet H1 ApS. Entreprisesummen var på 950.000 kr. inklusive moms. Entreprisesummen skulle betales med 30 % (285.000 kr.) ved accept og med rater i 10 % (95.000 kr.) i henhold til byggeriets færdiggørelse. Betaling skulle ske til G2 Byg. Firmaets bank (Jyske Bank) og kontonummer (...832) fremgik af kontrakten. Den pågældende bankkonto har vist sig at tilhøre H1 ApS.

Den 27. marts 2007 betalte WT 285.000 kr. ind på det anførte kontonummer. I posteringsreferencen indgik ordene "...2, WT" I en kontoudskrift af 21. juli 2006 fremgår disse ord i forbindelse med kontoens kreditering af 285.000 kr.

WT betalte 90.000 kr. direkte til ST. Den 29. maj 2007 har selskabet G4 Træ A/S faktureret G2 Byg 29.332 kr. eksklusiv moms vedrørende materialer leveret på WT´s adresse ...2. Af kontoudskrift af 21. juni 2007 vedrørende H1 ApS´s kontonummer ...832 fremgår, at beløbet eksklusiv moms er betalt ved overførsel af 30. maj 2007. På fakturaen er med håndskrift anført "ST betaler momsen."

På et tidspunkt gik byggearbejdet gik i stå, og den 28. juni 2007 varslede WT´s advokat ophævelse af kontrakten og krav om erstatning over for H1 ApS, G2 Byg, TR, ST og PZ.

Ved breve af 3. juli, 5. juli og 22. august 2007 har advokaterne for PZ, ST og H1 ApS afvist, at deres klienter er part i aftalen med WT.

Der er i sagen fremlagt diverse dokumenter vedrørende aktiviteterne i H1 ApS/G2 Byg i 2007, herunder e-postkorrespondance fra marts 2007 mellem ST og revisor PK. I korrespondancen er der oplysninger om en række forskellige byggeprojekter (...1, ...2, ...4, ...6, ...3, ...5, ...7 og ...8).

Vedrørende projektet på ...1 er der fremlagt tilbud af 5. februar 2007, hvoraf fremgår, at der er tale om en tilbygning med en entreprisesum på 600.000 kr. inklusiv moms. TR´s navn er anført i underskriftsfeltet under "For G2 Byg". Af tilbuddet fremgår G2 Byg adresse, CVR-nr. og kontonummer som følger: ...9, cvr. ...58, kontonummer ...832, svarende til adresse, CVR-nr. og kontonummer tilhørende H1 ApS.

Kontoudskrift af 21. juni 2007 fra kontonummer ...832 dokumenterer, at der er indbetalt i alt 195.000 kr. på H1 ApS´ konto i Jyske Rank vedrørende projektet på ...1. I skrivelse af 1. juli 2007 har TR og bygherren kvitteret for ophævelsen af parternes entrepriseaftale vedrørende ...1. Af brevet fremgår blandt andet

"...

Der gøres fra undertegnedes firma, SE-nr. ...58, ikke krav på restentreprisesummen på 113.000 kr. inkl. moms.

..."

I brevet er hverken G2 Byg eller H1 ApS nævnt. Det i skrivelsen anførte SE-nr. er identisk med H1 ApS´s CVR-nr.

Den omtalte kontoudskrift udviser endvidere, at der den 30. marts 2007 blev hævet 400.000 kr. fra kontoen, hvorved saldoen blev negativ med 38.635 kr. Kontoen kom på ny i kredit ved en indbetaling den 10. april 2007 på 100.000 kr. med posteringsnoteringen "køkkenprojekt". Efter nogle yderligere træk var kontoen fra den 6. juni 2007 i det væsentlige uden midler.

Der er fremlagt et håndskrevet bilag, der angiveligt er kvittering fra ST for modtagelse af de 400.000 kr.

Der er videre fremlagt fakturaer udstedt af G2 Byg med angivelse H1 ApS´s adresse, kontonummer og CVR-nr. Fakturaerne er momsbelagt.

Endelig er der fremlagt fakturaer stilet til henholdsvis G2 Byg og H1 ApS vedrørende de byggeprojekter der foregik i G2 Byg´s regis i 2007. Fakturaerne er udstedt af G7 Transport, G4 Træ og G3 Tømmerhandel. Fakturaerne er momsbelagt.

Angående H1 ApS´s / G2 Byg´s aktiviteter i øvrigt er fremlagt blandt andet ansøgning om forhåndsgodkendelse som arbejdsgiver for arbejdstagere fra en række østlande samt Udlændingeservices imødekommelse heraf af 28. februar 2007. I såvel ansøgning som godkendelse er selskabet benævnt "H1 ApS" og kontaktpersonen er anført som "TR". Videre er fremlagt kontrakt af 1. marts 2007, hvorved ST har solgt sin bil til G2 Byg samt opkrævning af vægtafgift af 14. marts 2007.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at det i sagen udførte entreprisearbejde er behæftet med omfattende mangler, hvis værdi overstiger entreprisesummen. Entreprenøren har ikke udtrykt ønske om at gøre brug af en afhjælpningsret. WT har derfor været berettiget til at hæve aftalen og kræve de erlagte betalinger tilbage.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at H1 ApS ved sin direktør TR ved aftale har givet ST adgang til at benytte selskabets CVR-nr. og bankkonto til brug for entreprenøraktiviteter. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at ST i forhold til omverden er blevet udstyret med stilling, der har beføjet ham til at handle på selskabets vegne, herunder vedrørende de entreprisekontrakter, der blev indgået i foråret 2007. H1 ApS er på den baggrund forpligtet til at tilbagebetale de 285.000 kr., som selskabet har modtaget fra WT. Retten tager derfor betalingspåstanden over for H1 ApS til følge.

Efter sin egen forklaring har TR, der er eneanpartshaver i H1 ApS, den 30. marts 2007 hævet et beløb på 400.000 kr. fra selskabets bankkonto. TR har efter sin forklaring ikke afleveret beløbet til en fordringshaver i selskabet. Retten finder på den baggrund, at der er sket en udbetaling fra selskabet til selskabets anpartshaver i strid med bestemmelserne i anpartsselskabsloven. Beløbet er ikke tilbageført til selskabet, jf. anpartsselskabslovens 48, stk. 1. Den omhandlede disposition, der truffet af TR, har afgørende forringet selskabets betalingsevne. H1 ApS havde ifølge sit årsregnskab en egenkapital pr. 30. september 2008 på 125.000 kr. Kapitalen består angiveligt i "tilgodehavender i øvrigt". Revisor har i regnskabet taget forbehold for kapitalens tilstedeværelse, da dokumentation ikke foreligger. TR var bekendt med, at der i selskabet foregik entreprenøraktiviteter. Retten finder, at TR måtte indse, at han ved at tømme selskabets bankkonto for midler bragte selskabets fordringshavere i afgørende risiko for ikke at kunne opnå dækning. Som selskabets direktør ifalder TR derfor erstatningsansvar over for selskabets fordringshavere, jf. anpartsselskabslovens 80a, 2. pkt. Efter det oplyste om selskabets kapitalforhold finder retten, at kravet mod TR har en sådan aktualitet, at retten tager betalingspåstanden over for ham til følge.

..."

SKATs afgørelse

Selskabets afgiftstilsvar for 2007 er forhøjet med moms af nettoindtægten på 123.495 kr. vedrørende byggearbejder. SKAT har tilsidesat selskabets regnskabsgrundlag, da det ikke anses at være egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af selskabets afgiftstilsvar. Der er henset til, at der ikke er ført kassekladder, at der ikke er foretaget jævnlige effektive kasseafstemninger, at der foreligger en række transaktioner som på ingen måde er kommet til udtryk i selskabets årsregnskab, og at revisionsprotokol ikke er fremlagt. Der er henvist til momslovens § 3, § 4, § 55, § 56 og § 57, samt til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet anses for momspligtig af følgende indbetalinger. Der ses ikke at være angivet og afregnet moms korrekt til SKAT:

Udført arbejde på

Beløb excl. moms

Moms

...1

156.000 kr.

39.000 kr.

...3

60.000 kr.

15.000 kr.

...4

80.000 kr.

20.000 kr.

...5

23.000 kr.

5.750 kr.

...2

228.000 kr.

57.000 kr.

547.000 kr.

136.750 kr.

Der anerkendes fradrag for følgende udgifter:

Udført arbejde på

Beløb excl.moms

Moms

...3

29.556 kr.

7.389 kr.

...2

23.466 kr.

5.866 kr.

53.022 kr.

13.255 kr.

...1

Selskabet anses for momspligtig af de modtagne indbetalinger fra ejeren af ejendommen på 130.000 kr. + 65.000 kr. i alt 195.000 kr., heraf moms 39.000 kr. Der gives ikke fradrag for materialekøb, som ejeren af ejendommen selv har indbetalt direkte til materialeleverandører (beløb som indgår i betalt sum til G2 Byg på i alt 500.707 kr.), da det ikke er godtgjort, at det er H1 ApS, som har afholdt disse. Subsidiært vil H1 ApS være momspligtig af beløbet og samtidig have fradragsret for et tilsvarende beløb.

...3

Selskabet anses for momspligtig af det fakturerede beløb på 75.000 kr., heraf moms på 15.000 kr. Der anerkendes alene fradrag for varekøb hos G3 Tømmerhandel på i alt 36.945 kr., heraf moms 7.389 kr. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der på kontoen i G3 Tømmerhandel er registreret indbetaling på 20.000 kr. den 7. februar 2007, hvilket må antages at vedrøre kundens aconto indbetaling. Bilag vedrørende flisekøb kan ikke godkendes, da fakturaer ikke er udstedt til selskabet.

...4

Selskabet anses for momspligtig af det fakturerede beløb på 100.000 kr., heraf moms på 20.000 kr. Der anses ikke at foreligge fyldestgørende dokumentation for, at selskabet har afholdt udgifter. I samme forbindelse er der meget som tyder på, at der reelt kan foreligge sort arbejde, men det er dog ikke muligt med sikkerhed at identificere personkredsen til dette.

...5

H1 ApS anses for momspligtig af det fakturerede beløb på 28.750 kr., heraf moms på 5.750,00 kr.

...2

H1 ApS anses for momspligtig af den modtagne indbetaling på 285.000 kr., heraf moms på 57.000 kr. Der anerkendes alene fradrag for leverance af træ svarende til det på H1 ApS konto i Jyske Bank trukne beløb på 29.332 kr., heraf moms 5.866 kr.

SKAT har afgivet følgende udtalelse til repræsentantens klage til Landsskatteretten:

"...

Primære påstand:

Selskabets revisor fremfører at "momsansættelsen er ugyldig. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2. Momstilsvaret for 1. og 2. halvår er forældet og kan derfor ikke ændres i henhold til de ordinære frister".

Med henvisning til Skatteforvaltningslovens 32, stk. 1, nr. 3 anses de foretagne reguleringer at kunne foretages da selskabet og dets repræsentanter ved forsætlige eller groft uagtsomme handlinger har bevirket at selskabets afgiftstilsvar ikke har været angivet korrekt. Supplerende kan henvises til SKAT juridiske vejledning 2011 afsnit A.A.8.1 , A.A.8.3.8.1 samt A.A.8.3.8.3.

Hvad angår de faktiske forhold omkring selskabets regnskabsførelse, aktivitet mv. henvises til den i sagen foreliggende sagsfremstilling.

Foretagne momsreguleringer indstilles fastholdt i sin helhed.

Subsidiær påstand

Selskabets revisor fremfører at "SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 490.323 på forkert grundlag idet selskabet ikke er rette indkomstmodtager, men derimod ST. Se vedlagte bilag vedrørende frivilligt forlig."

Med henvisning til den i sagen foreliggende sagsfremstilling fastholdes de foretagne reguleringer da disse anses at være foretaget af selskabet og repræsentanter i selskabets navn hvorfor selskabet er rette indkomstmodtager. I denne forbindelse skal det fremhæves at:

-

Selskabet er en selvstændig juridisk enhed, man kan ikke "bare udlåne" selskabets CVR-nr. til andre.

-

Der har været transaktioner på selskabets bankkonto hvor selskabets direktør og hovedanpartshaver TR har disponeret.

-

Der foreligger fakturaer med selskabets CVR-nr., ligesom beløb er indgået på selskabets bankkonto vedrørende arbejde på adressen ...3.

-

Der foreligger tilbud med selskabets CVR-nr. påført ligesom dette er underskrevet af TR ligesom indbetaling på henholdsvis 130.000 kr. og 65.000 på selskabets bankkonto vedrørende adressen ...1.

-

Der foreligger faktura med selskabets CVR-nr. påført ligesom indbetaling på 100.000 kr. på selskabets bankkonto vedrørende adressen ...4.

-

Der foreligger tilbud med selskabets CVR-nr. påført ligesom indbetaling på 285.000 kr. på selskabets bankkonto vedrørende adressen ...2.

-

Fremgår det med alt tydelighed i domsudskrift fra Byretten den noget atypiske måde som selskabets hovedanpartshaver TR og revisor PK har ageret på, hvilket anses for yderst kritisabelt.

Det fastholdes at selskabet er rette indkomstmodtager vedrørende de foretagne reguleringer.

Mere subsidiær påstand

Selskabets revisor fremfører at

"...

såfremt SKAT vil forhøje selskabets skatte- og momsansættelse skal der tilsvarende godkendes fradrag de udgifter der har været i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Der har i forbindelse med dom fra byretten tilbagebetalt 285.000 kr. til tidligere kunde. Beløbet er fradragsberettiget driftsudgift og den skattepligtige indtægt skal nedsættes tilsvarende.

Det skal bemærkes at der d.d. er bedt om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

..."

Af domsudskriften fra Byretten kan det konstateres at H1 ApS og TR solidarisk er dømt til at tilbagebetale 285.000. Der er ikke fremlagt dokumentation for tilbagebetalingen herunder hvem som faktisk har indbetalt beløbet.

Det kan bekræftes at for TR er indgået anmodning om omgørelse. Dette forhold behandles i SKAT. Hvorvidt anmodning imødekommes er uvist på indeværende tidspunkt.

På det foreliggende kan der ikke anerkendes fradrag for den eventuelle tilbagebetaling på 285.000.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at den påklagede forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2007 er ugyldig, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 2. Momstilsvaret for 1. og 2. halvår er forældet og kan derfor ikke ændres i henhold til de ordinære ansættelsesfrister. SKAT har endvidere ikke begrundet momsforhøjelsen i henhold de ekstraordinære frister. Selskabet bestrider hele momsforhøjelsen. Der er henvist til praksis, jf. blandt andet SKM2007.160.LSR og SKM2010.463.LSR .

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes til 0. Men subsidiært at der godkendes fradrag for moms af udgifter afholdt i forbindelse med indkomsterhvervelsen. SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar på et forkert grundlag, idet selskabet ikke er rette afgiftspligtige person, men derimod ST, der drev virksomheden G2 Byg. Selskabets anpartshaver TR blev i 2007 kontaktet af ST, der havde et forslag til et samarbejde vedrørende byggerier. TR gik ind i samarbejdet men erfarede meget hurtigt uoverensstemmelser i foretagendet. TR nåede kun at være med til en projektstart, hvorefter han bad ST om at stoppe samarbejdet. Der er til SKAT fremsendt dokumentation hvoraf det fremgår, at ST er rette afgiftspligtige person, jf. en dom fra Byretten af den 3. juni 2009, hvoraf det tydeligt fremgår, at ST afholdt alle møderne med kunderne, og at han forestod alle entreprisekontakter til såvel leverandører som kunder. Kunderne kendte ikke TR. Der er kun en kontrakt vedrørende ...1, hvor TR har underskrevet ellers er alle aftaler underskrevet, af G2 Byg v/ ST. ST indgik et frivilligt forlig om at betale 90.000 kr. til ejeren af ...2. Entrepriserne var i gang før samarbejdet med selskabet. SKAT har imidlertid uden at kommentere det fremsendte forhøjet selskabets afgiftsgrundlag.

Såfremt selskabets skatte - og momsansættelse skal forhøjes, skal der tilsvarende godkendes fradrag for de udgifter der har været i forbindelse med indkomsterhvervelsen. Der er henvist til, at der i forbindelse med dommen fra Byretten er tilbagebetalt 285.000 kr. til en tidligere kunde. Beløbet er en fradragsberettiget driftsudgift, hvorfor den momspligtige indtægt skal nedsættes tilsvarende. Der er fremsendt materiale vedrørende selskabets tilbagebetaling af 285.000 kr. til en af selskabets tidligere kunder. SKAT har heller ikke taget stilling til materialet. Endvidere har SKAT heller ikke godkendt fradrag for tilbagebetalingen, uagtet det vedrører de indsætninger, der har været grundlag for forhøjelsen. Såfremt selskabets momstilsvar skal forhøjes skal der tilsvarende godkendes fradrag for udgiften.

Repræsentanten har anført følgende til SKATs udtalelse til klagen:

"...

1. Told og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har ikke varslet afgiftsansættelsen inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 31.

SKAT kan herefter alene foretage ændringer hvis betingelserne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22 og 24 skal tillige være opfyldt. Af forvaltningslovens § 24 fremgår blandt andet at en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Begrundelsen skal herudover indeholde en beskrivelse af de faktuelle omstændigheder, er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen.

SKAT har foretaget ansættelsen udenfor den ordinære frist, da forhøjelsen fra SKAT først er varslet den 31. maj 2011, efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

Afgørelsen fra SKAT omtaler hverken grundlaget for den ekstraordinære fastsættelse af afgiftsansættelsen ligesom den ikke omtaler hvori selskabets eventuelle forsætlighed eller uagtsomhed består. Afgørelsen lider derfor af en væsentlig mangel. Vi fastholder derfor at afgørelsen er ugyldig, afgiften ikke kan forhøjes for indkomståret 2007. Der henvises til praksis jf. SKM2007.160.LSR

2. Selskabet har ikke lånt sit cvr.nr. til andre.

Cvr. nr. er brugt uden hovedanpartshaverens vidende/tilladelse. Som forklaret til SKAT på møde den 11/1 2011, var det kun 1 tilbud TR var ind over og det var ...1. Som det kan ses i modtaget materiale af SKAT er det kun en kontrakt (...1) TR´s underskrift figurer på. Alle andre kontrakter har ST/G2 Byg underskrevet. Derfor fastholder vi at ST/G2 Byg er den rette indkomstmodtager og ikke H1 ApS.

Endvidere skal det bemærkes at i dom afsagt den 3. juni 2009 (Byretten BS 150-148/2008) tager ST bekræftende til genmæle og skal tilbagebetale 90.000 kr. til WT (...2). Dette indikerer ST/G2 Byg´s indblanding i sagen. TR er blevet dømt til tilbagebetaling i henhold til konkursloven.

3. SKAT har misforstået dom afsagt af Byretten. TR har måske ageret kritisabelt i forbindelse med udbetalingen af de 285.000 kr. til ST. Hvorfor han også er blevet pålagt at betale beløbet til kunden (WT).

4. Revisor har ikke ageret kritisabelt i sin assistance i sagen. I forbindelse med VF´s udtalelse vedr. revisor har vi bedt vores advokat undersøge om der foreligger injurier.

5. Endvidere har der været fremsendt materiale vedrørende selskabets tilbagebetaling af 285.000 kr. til en af selskabets tidligere klienter. SKAT har heller ikke taget stilling til materialet. SKAT har heller ikke godkendt fradrag for tilbagebetalingen, uagtet det vedrører de indsætninger der har været grundlag for forhøjelsen. Dokumentationen sendes på ny. Såfremt selskabets skattepligtige indkomst skal forhøjes, skal der tilsvarende godkendes fradrag for udgifter der har været afholdt i selskabet.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Told og skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift imidlertid fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT har ikke varslet afgiftsansættelsen inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 31, idet ændringen først er varslet ved brev af 22. marts 2011. SKAT kan således alene foretage de påklagede ændringer, hvis betingelserne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, er opfyldt. Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår at, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan afgiftstilsvaret ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som det blandt andet fremgår af dommen fra Byretten, har selskabet været involveret i erhvervsmæssige aktiviteter vedrørende en række forskellige byggeprojekter: ...1, ...2, ...4, ...6, ...3, ...5, ...7 og ...8. Anpartshaveren har underskrevet et tilbud vedrørende en tilbygning, og selskabets CVR-nr. og bankkonto har været anvendt vedrørende de omhandlede aktiviteter.

Selskabet har imidlertid ikke bogført eller angivet noget momsbeløb vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter i 2007, der afspejler sig i bevægelserne på selskabets bankkonto i 2007. Selskabet har således forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 har været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. SKAT har hverken i varslingen eller afgørelsen af 31. maj 2011 henvist til eller i øvrigt kommenteret skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det er således først i udtalelsen til repræsentantens klage til Landsskatteretten, at SKAT har anført skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 som hjemmelgrundlag for den foretagne forhøjelse af afgiftstilsvaret for 2007. Da afgørelsen imidlertid henviser til de faktiske omstændigheder, der berettiger til anvendelse af bestemmelsen, har den manglende begrundelse konkret været uden betydning for såvel afgørelsens indhold som for klagerens vurdering af, om afgørelsen skulle påklages, jf. SKM2004.474.VLR og SKM2012.12.ØLR . Repræsentantens ugyldighedspåstand kan derfor ikke tiltrædes.

Da kravene til selskabets regnskabsgrundlag ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt med udgangspunkt i bevægelserne på selskabets bankkonto, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det anses ikke for godtgjort, at selskabet ikke er rette indkomstmodtager af indbetalingerne på selskabets konto. Det er således med rette, at SKAT har forhøjet selskabets salgsmoms med momsbeløbet af de momspligtige aktiviteter. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har afholdt yderligere udgifter end de af SKAT godkendte, herunder eventuel tilbagebetaling af 285.000 kr. vedrørende projektet beliggende ...2. Der er derfor ikke grundlag for, at ændre det ansatte afgiftstilsvar på 123.495 kr. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af TR, PZ og PK.

Advokat Martin Bekker Henrichsen dokumenterede TR´s forklaring til retsbogen gengivet i Byrettens dom, bilag 12.

TR vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at der var en entreprise vedrørende ...2, hvor bygherre var WT. Han kendte ikke til den byggeopgave i 2007. Han vidste heller ikke, at der var gået penge ind på selskabets konto. Han kendte heller ikke noget til entrepriserne vedrørende ...5, bilag 9, eller ...4. Han kendte heller ikke dengang til entreprisen vedrørende ...3. For så vidt angår entreprisen vedrørende ...1, bilag 6, så er det ham, der har underskrevet kontrakten og kontrakten vedrørende ophøret af aftalen. Det var ST, der bad ham skrive under. Han kendte til byggeopgaven på ...1, men som sagt ikke til de andre. Han indgik samarbejdet med PZ, fordi han kendte ham. Han var gået konkurs og havde brug for hjælp med CVR-nr. og kontonummer. Han kendte ikke ST. Han var ikke involveret i arbejdet. Hans revisor sagde, at han skulle stoppe samarbejdet. Det skyldtes, at der kom bilag, de ikke havde kendskab til. Han spurgte banken, hvor mange penge, der stod på kontoen. Han skulle hæve de 400.000 kr. og give til ST. ST skulle vist bruge dem til lønninger. Han hævede 50.000 den 1. marts og gav dem til ST. Det er dem, der står i bilag 13. ST skrev under på, at han havde modtaget pengene. Senere fik ST de 400.000 kr. ST var i banken sammen med ham. Han spurgte ikke ST, hvorfor der var kommet 400.000 kr. ind på hans konto. Men det var ST´s penge. Banken betalte også udgifter til leverandører på entreprisen.

Der blev betalt noget husleje til en murermester. Det vedrørte et værksted, som PZ havde. Han er ikke stødt på ST for nylig, men han ved fra en bekendt, at ST har bygget noget for en take-away forretning for et lille års tid siden.

Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede TR, at bilag 13 er en kvittering fra ST. De 400.000 kr. er betalt den 30., og de 50.000 kr. er betalt den 1. marts. Det sidste beløb er kommet fra hans egen private konto. Han åbnede ikke breve med regninger. ST kom til ham med regninger, der skulle betales. Det er blandt andet en trælastregning, bilag G. Han undrede sig ikke over, at der stod en anden adresse på fakturaen.

Forevist bilag 20, en faktura fra G3 Tømmerhandel, forklarede han, at der kom nogle penge. Han spurgte, hvorfra de kom. Han overførte de 400.000 kr., fordi han ikke ville have mere med det at gøre. Der kom alligevel regninger.

Han betalte det ved Byrettens dom idømte beløb fra sin private konto. Det samme gjaldt det frivillige forlig, som H1 ApS påtog sig at betale.

Advokat Martin Bekker Henrichsen dokumenterede PZ´s forklaring til retsbogen gengivet i Lyngby rets dom, bilag 12.

PZ vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at byggeriet på ...2 ikke havde noget med ham at gøre.

Forevist kontrakten, bilag 10, forklarede han, at ST i 2006 arbejdede i vidnets firma som arkitekt. I 2007 var ST stadig i firmaet. Vidnet har ikke haft med kontrakten vedrørende ...2 at gøre. Han blev kun kaldt derop for at hjælpe med nogle problemer med murene. ST lavede selv aftalen under hans og TR´s firma. Det var således ST´s kontrakt. Vidnet oprettede et firma, der hed G8-Byg. Han ved ikke, hvad G2 Byg står for.

Forevist bilag 9 forklarede vidnet, at ...5 var hans plads. Men ST lavede fakturaer uden at have fået lov. Han havde lavet nogle reparationer på ...5. Det er ham, der har lavet arbejdet for 23.000 kr.

Forevist bilag C - vedrørende ...4 - forklarede vidnet, at han godt kender pladsen. Det var ST, der skaffede jobbet, men det var hans folk, der lavede arbejdet. ST tog pengene. Hans murere fik ikke løn for det.

Forevist bilag 7 og E - faktura på 75.000 kr. til SR og YR, vedrørende ...3 - forklarede han, at han kender pladsen på ...3. Han kendte ikke ejeren. Det var ST, der lavede aftalerne. ST var arkitekt. ST fik pengene.

Han vidste, at TR havde betalt 400.000 kr. til ST. Han så det. Det fandt sted ved en restaurant. Han har ikke set kvitteringen. Han har ikke set ST i lang tid. ST er ikke rask.

Advokat Martin Bekker Henrichsen dokumenterede PK´s forklaring til retsbogen gengivet i Byrettens dom, bilag 12.

PK vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at han arbejder for sagsøger. I 2007 var hans rolle at sørge for administrationen, dvs. posten og bogføring af bilag, men der kom ingen bilag.

Adspurgt om entreprisen vedrørende ...1 forklarede vidnet, at han kun kendte til ét byggeprojekt - det var det første. Det kan godt have været det på ...1. De andre siger ham ikke noget. G2 Byg var ST´s virksomhed. Adressen ...9 - det er hans adresse. CVR-nummeret er sagsøgers. Han ved ikke, hvorfor G2 Byg har brugt dette CVR-nr. Der var et samarbejde mellem ST, TR og PZ om byggeriet på ...1. Han rykkede ST for at få bilag. Der kom ikke noget. Derfor sagde han til TR, at de skulle stoppe samarbejdet, og det gjorde de. Der kom penge ind på bankkontoen efterfølgende, som var ST´s. ST sagde, at det var fordi, han havde brugt et forkert kontonummer, og at han skulle have pengene. Han fik dem vist kontant.

Adspurgt om betaling af husleje til lokaler i ... forklarede vidnet, at han havde fået oplyst, at det var et sted, hvor ST og PZ havde maskiner og mandskab.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 3. oktober 2014 anført følgende:

"...

Hovedanbringender

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at H1 ApS ikke er rette indkomstmodtager for de udstedte fakturaer og de dertilhørende honorarer, ligesom selskabet ikke har forestået eller udført det bagvedliggende arbejde eller haft ansatte hertil. Alle honorarerne er da også tilgået ST / G2 Byg / PZ / G8-Byg. Rette indkomstmodtager er derfor ST / G2 Byg og/eller PZ / G8-Byg — ikke det sagsøgende selskab. Bevisbyrden for, at sagsøgeren er rette indkomstmodtager og ikke den virksomhed, der har udstedt fakturaerne og udført byggeentrepriserne, påhviler sagsøgte. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Måtte retten finde, at sagsøgeren helt eller delvist er rette indkomstmodtager i forhold til en eller flere af byggeentrepriserne, gøres det gældende, at der ikke er tale om at disse dele af forhøjelserne eller forhøjelserne i deres helhed er skønsmæssige forhøjelser. Dette skyldes, at der ikke indgår noget skøn i SKATs afgørelser. SKAT har for såvel den hævdede indkomstside som fradragssiden truffet afgørelse krone-til-krone. Det bestrides derfor, at det af sagsøgte anførte bevisbyrdetema, der gælder i sager, om pådømmelse af forvaltningsafgørelser, hvori indgår forvaltningsmæssige skøn, der træder i stedet for det faktuelle grundlag i afgørelsen, kan eller skal finde anvendelse i nærværende sag. Subsidiært gøres det ex tuto gældende, at de foretagne forhøjelser er foretaget på et forkert grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Mere subsidiært gøres det gældende, at såfremt sagsøgeren måtte anses som rette indkomstmodtager i relation til en eller flere af de omhandlede entrepriseopgaver, så har selskabet som følge af sit "bekendtskab" med ST/ PZ afholdt udgifter, der så må anses som fradragsberettigede. Disse udgifter, der overstiger de hævdede indkomster, hvorfor det hævdede skattemæssige resultat og hævdede momstilsvar i hvert fald skal "gå i nul". Der henvises til gennemgangen med underanbringender ovenfor.

Det gøres for så vidt angår den foretagne forhøjelse af momstilsvaret gældende, at varslingen af den påtænkte forhøjelse den 22. marts 2011 (bilag 3) er afsendt efter udløbet af fristen for ordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for den omhandlede periode, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Afgørelsen om ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32 kan kun træffes såfremt SKAT godtgør, at betingelserne herfor er opfyldt.

Denne bevisbyrde har ministeriet ikke løftet.

SKAT har i sin afgørelse af 31. maj 2011 (bilag 4) ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mente, at den ekstraordinære afgiftsfastsættelse skulle kunne foretages. Det gøres derfor gældende, at afgørelsen ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens § 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed på dette punkt. Subsidiært gøres det gældende, at afgørelsen efter en konkret væsentlighedsvurdering foreligger ugyldighed.

Hertil bestrides det ex tuto, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningsloven § 32, er opfyldt. Bevisbyrden herfor påhviler Skatteministeriet.

Det gøres gældende, at Landsskatteretten ikke kan reparere ugyldighed eller fristoverskridelse.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagen skal hjemvises til fornyet ligning med mere eller mindre konkrete retningslinjer udstukket af retten, så er der med påstanden mulighed herfor.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 24. september 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at SKAT for indkomståret 2007 har været berettiget til at ansætte omsætningen i selskabet, H1 ApS, skønsmæssigt, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at dette skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Der gøres ligeledes gældende, at forhøjelserne af sagsøgerens indkomst og momstilsvar for indkomståret 2007 er sket rettidigt, samt at der ikke er en begrundelsesmangel i skatteforvaltningens afgørelse, som kan føre til, at afgørelsen tilsidesættes.

1. Skønsmæssige ansættelser for indkomståret 2007

Der er enighed mellem parterne om, at sagsøgerens regnskabsmateriale er mangelfuldt i et sådant omfang, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst og momstilsvar.

Det gøres gældende, at SKAT med rette har foretaget et skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar i forbindelse med driften af H1 ApS, og at dette skøn ikke er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Forhøjelserne af den skattepligtige indkomst og momstilsvaret er sket på baggrund af de indbetalinger, som uomtvistet er sket på sagsøgerens bankkonto. Det bemærkes herved, at det på grundlag af kontoudskriften er åbenbart, at der har været erhvervsmæssig aktivitet i selskabet.

Det er ikke korrekt, som anført af sagsøgeren i replikken, side 3, at der i den konkrete sag ikke gælder det sædvanlige bevisbyrdetema for sager om skønsmæssige forhøjelser, idet SKAT har truffet afgørelse "krone-til-krone".

Der er i nærværende sag tale om en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst. Sagsøgerens regnskaber har måttet tilsidesættes, og skatte- og momsansættelsen er fastsat skønsmæssigt på baggrund af en gennemgang af samtlige bevægelser på sagsøgerens bankkonto i 2007 sammenholdt med det i sagen foreliggende bilagsmateriale.

Det bemærkes i øvrigt, at selv når skattemyndighederne i stedet for at foretage egentlige skønsmæssige ansættelser, foretager ansættelserne på baggrund af en konkret gennemgang og kontrol af sagens bilagsmateriale, ændrer det ikke på, at ansættelserne - i lighed med skønsmæssige ansættelser - alene kan tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at ansættelserne hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, jf. SKM2007.130.VLR .

Sagsøgeren bærer således bevisbyrden for, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. eksempelvis SKM2005.368.HR , SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR , og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Da de af sagen omhandlede indtægter alle er indsat på sagsøgerens bankkonto, påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører selskabet, jf. SKM2010.70.HR og SKM2008.905.HR .

At sagsøgeren er rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb bestyrkes endvidere af, at sagsøgerens CVR-nummer har været anvendt ved alle de omhandlede aktiviteter.

Sagsøgerens oplysninger (stævningen, side 2-3) om forholdet til ST/G2 Byg og PZ/G8-Byg går ud på, at sagsøgeren - efter sin egen forklaring - for så vidt angår aftalen vedrørende ...1 stillede selskabets bankkonto og CVR-nummer til rådighed for de byggearbejder, ST udførte i G2 Byg. Dette skulle ifølge sagsøgeren være den eneste opgave, H1 ApS var involveret i, idet samarbejdet med ST og PZ herefter ophørte.

Det er imidlertid udtrykkeligt fastslået i dommen af 3. juni 2009 fra Byretten (bilag 12, side 10, næstsidste afsnit), at H1 ApS har udøvet alle de erhvervsmæssige aktiviteter på ejendommene beliggende på ...1, ...2, ...4, ...3 og ...5.

I overensstemmelse hermed fremgår det af bilag a, næstsidste side, at der først den 11. juli 2007 blev indgået en aftale underskrevet af TR om overdragelse af byggeriet vedrørende ...1. Det kan således konstateres, at indsættelsen af beløbene vedrørende arbejderne på de øvrige ejendomme samt anvendelsen af sagsøgerens CVR-nummer er sket i perioden, inden sagsøgeren trak sig ud af entrepriseaftalen vedr. ...1.

Hertil kommer, at det helt tydeligt fremgår af selskabets kontoudskrift samt sagens bilag, at der er sket udbetalinger fra sagsøgerens konto efter arbejderne på ...1. Det har alene været TR, der har kunnet disponere over H1 ApS´s bankkonto.

Sagsøgerens oplysning om, at der kun bestod et samarbejde mellem sagsøgeren og ST vedrørende byggearbejderne på ...1 er således i direkte modstrid med dommen fra Byretten samt de foreliggende bilag.

Sagsøgeren har videre oplyst, at de indsatte beløb, der vedrører de byggearbejder, som sagsøgeren efter eget udsagn ikke har været involveret i, er tilbageført til ST. Dette skulle angiveligt være sket ved, at TR d. 3. marts 2007 hævede kr. 400.000,- og herefter overdrog beløbet kontant til ST. Til dokumentation for en sådan overdragelse er der fremlagt en håndskreven kvittering fra ST uden datoangivelse, jf. bilag 13. Dette godtgør imidlertid ikke, at denne betaling faktisk har fundet sted.

Det fremlagte bilag 13 dokumenterer således ikke, at sagsøgeren har overdraget et beløb på kr. 400.000,- til ST, jf. eksempelvis SKM2011.208.HR og SKM2009.348.BR .

Det kan heller ikke på baggrund af bilag 32, side 1, nederst, anses for godtgjort, at ST har modtaget et beløb på kr. 400.000,-.

Det bemærkes, at selv hvis sagsøgeren kunne bevise, at han havde betalt et beløb på kr. 400.000,- til ST godtgør dette ikke, at sagsøgeren ikke er rette indkomstmodtager af de beløb, der er indsat på sagsøgerens bankkonto.

Det forhold, at ST måtte have haft kontakt til kunderne og udført de egentlige byggearbejder medfører heller ikke, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af beløb, sagsøgeren har modtaget fra driften af H1 ApS. Tilsvarende medfører en eventuel manglende indsigt i driften ikke, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af indkomsten, jf. eksempelvis SKM2006.429.HR , SKM2009.262.VLR og SKM2008.14.ØLR .

Det er således ikke godtgjort, at H1 ApS ikke er rette indkomstmodtager af indbetalingerne på selskabets konto.

Det gøres endvidere gældende, at det ikke er dokumenteret, at sagsøgeren har afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de af SKAT godkendte.

Det gøres i relation til de afholdte udgifter til advokatbistand vedrørende det indgåede forlig gældende, at disse ikke berettiger sagsøgeren til fradrag, idet de ikke kan anses som en driftsomkostning omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a, jf. bl.a. SKM2009.563.HR .

Det er endvidere fuldstændig udokumenteret, at en del af den påståede udbetaling på 400.000 kr. til ST relaterer sig til udgifter for materialer vedrørende ...1. Det skal hertil bemærkes, at den som bilag 18 fremlagte faktura ikke dokumenterer, at udgiften er afholdt af sagsøgeren som led i driften af selskabet. Sagsøgeren har trods opfordret hertil (svarskriftet, side 1, opfordring 1) ikke fremlagt dokumentation for, at det pågældende beløb er afholdt af sagsøgeren og som led i driften af selskabet.

Sagsøgeren har som bilag 21 fremlagt en kvittering fra Jyske Bank på en overførsel af kr. 17.457,21,-. Det er ikke dokumenteret, at betalingen vedrører en fradragsberettiget udgift.

På Skatteministeriets opfordring (svarskriftet, side 8, opfordring 2), har sagsøgeren henvist til bilag 20, sidste side, der er en kopi af et kontoudtog fra G3 Tømmerhandel, hvoraf fremgår, at der er indsat et beløb på kr. 17.457,21,- fra sagsøgeren. Det er hverken med kontoudtoget i bilag 20 eller bilag 21 muligt at fastslå, hvilken udgift betalingen dækker over, og det er derfor ikke dokumenteret, at betalingen vedrører en fradragsberettiget udgift for sagsøgeren.

Det bestrides herudover, at bilag 14 og 30 dokumenterer, at der er sket en tilbagebetaling af entreprisesummen på 285.000 kr., og at tilbagebetalingen er afholdt af sagsøgeren. Sagsøgeren har på trods af Skatteministeriets opfordring (duplikken, side 2, opfordres 5) til fremlæggelse af kontoudskrift eller anden dokumentation fra sagsøgerens bank, ikke fremlagt dokumentation for, at entreprisesummen er tilbagebetalt af sagsøgeren til WT.

Sagsøgeren har som bilag 31 fremlagt en kvittering fra Jyske Bank på en overførsel af kr. 29.332,- til G4 Træ A/S, som korresponderer med den faktura fra G4 Træ A/S, der er fremlagt som bilag G. Der henvises til SKATs afgørelse (bilag 4, side 8), hvoraf det fremgår, at beløbet på kr. 29.332,- er overført til G4 Træ A/S vedrørende leverancer for entreprisen på ...2. Det fremgår videre af afgørelsen, side 14, at SKAT allerede har givet sagsøgeren fradrag for beløbet.

Det bestrides herudover som udokumenteret, at de som bilag 27, 28 og 29 fremlagte fakturaer og kvitteringer, der ifølge sagsøgeren vedrører husleje for et kontor, som ST benyttede i forbindelse med entreprisen på ...1 til værktøj og materialer, er fradragsberettigede udgifter.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke besvaret den af skatteministeriet i duplikken, side 3, fremsatte opfordring (opfordring 7) om at redegøre for, hvorfor det sagsøgende selskab har betalt husleje for et kontor/lager, der efter det oplyste blev anvendt af ST.

2. Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar

Told og skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift imidlertid fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det gøres gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Som det blandt andet fremgår af dommen fra Byretten, bilag 12, har selskabet været involveret i erhvervsmæssige aktiviteter vedrørende de 5 byggeprojekter. Som allerede anført understøttes dette af de i nærværende sag fremlagte bilag, hvoraf det fremgår, at TR har underskrevet et tilbud vedrørende en tilbygning på ...1, ligesom selskabets CVR-nummer og bankkonto har været anvendt ved alle de omhandlede aktiviteter. Det er herudover uomtvistet, at der i indkomståret 2007 er indsat en række beløb på selskabets bankkonto.

Selskabet har imidlertid ikke foretaget nogen bogføring eller angivet noget momsbeløb vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter i 2007, der afspejler bevægelserne på selskabets bankkonto i 2007.

Selskabet har således forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt undladt at bogføre de erhvervsmæssige aktiviteter og dermed bevirket, at afgiftstilsvaret er blevet fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 har dermed været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

3. Begrundelsesmangel

Sagsøgeren har herudover gjort gældende, at SKAT i deres afgørelse af 31. maj 2011, bilag 4, ikke har henvist til, at den ekstraordinære fastsættelse af afgiftstilsvaret er sket med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og heller ikke har begrundet, hvorfor betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Sagsøgeren har derfor gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig for så vidt angår fastsættelsen af afgiftstilsvaret.

Det gøres gældende, at en eventuel formel fejl i begrundelsen i de stedlige myndigheders afgørelser ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke kan medføre, at afgørelserne er ugyldige, jf. eksempelvis UfR 2000.1504 H. Afgørelsen i nærværende sag ville ikke have fået et andet udfald, selvom der eksplicit var henvist til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og der er henvist i afgørelsen til de faktiske forhold, der begrunder suspensionen.

Landsskatteretten fandt i nærværende sag netop ikke, at en eventuel begrundelsesmangel i de stedlige myndigheders afgørelser havde en sådan karakter, at det var nødvendigt at tilsidesætte afgørelserne og hjemvise sagen til fornyet behandling. Landsskatteretten vurderede således med rette, at den manglende begrundelse konkret var uden betydning for såvel afgørelsens indhold som for sagsøgerens vurdering af, om han ønskede at påklage afgørelsen og fandt derfor ikke grundlag for at statuere ugyldighed.

Landsskatteretten lagde herved vægt på, at afgørelsesgrundlaget henviste til de relevante faktiske omstændigheder, der berettiger til anvendelse af bestemmelsen, jf. SKM2004.474.VLR og SKM2012.12.ØLR .

Sagsøgeren har ikke gjort gældende, at Landsskatterettens kendelse lider af formelle mangler. Det er da også klart, at begrundelsen i kendelsen opfylder de forholdsvis begrænsede krav i forvaltningslovens § 22 og 24.

Det er fast antaget i teori og praksis, at en eventuel begrundelsesmangel kan repareres af en rekursinstans.

Under alle omstændigheder er en mangelfuld begrundelse i de stedlige myndigheders afgørelse således rettet af Landsskatteretten, jf. f.eks. SKM2002.149.HR (landsrettens præmisser).

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter afgørelserne ikke skulle kendes ugyldige og hjemvises til fornyet realitetsbehandling.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at der blev indsat beløb på sagsøgers konto, der hidrørte fra entreprisearbejde udført på ejendommene ...1, ...3, ...4, ...5 og ...2.

TR har i Byretten forklaret - og vedstået under denne sag - at, ST og PZ havde problemer med at bruge deres egne selskaber, og at de derfor måtte bruge hans CVR-nr. og hans konto, som han således stillede til rådighed. Han tegnede selskabet, og når der kom regninger, har han betalt, idet det ikke var hans penge, der stod på kontoen. TR har videre forklaret, at han samarbejdede med ST og PZ om byggeriet på ...1, indtil han den 11. juli 2007 trak sig ud af byggeriet. De øvrige byggerier kender han ikke. Han har tilbagebetalt 400.000 kr. til ST.

Henset til at indsættelserne på sagsøgers konto er sket inden den 11. juli 2007, til at der er sket udbetalinger også efter arbejderne på ...1, til at alene TR kan disponere over kontoen og til, at Byretten ved dommen af 3. juni 2009 har fastslået, at ST har været udstyret med en stilling, der i forhold til omverdenen har beføjet ham til at handle på sagsøgers vegne, herunder vedrørende de entreprisekontrakter, der blev indgået i foråret 2007, finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at sagsøger ikke er rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb. Det forhold, at ST måtte have haft kontakten til bygherrerne og udført byggearbejderne, medfører ikke, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af de beløb, selskabet har modtaget fra driften af dette. Tilsvarende gælder, at en eventuel manglende indsigt i driften ikke kan føre til, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af indkomsten.

Det forhold, at TR har udbetalt 400.000 kr. fra kontoen til ST, kan heller ikke føre til andet resultat allerede fordi, der ikke foreligger dokumentation for baggrunden for betalingen.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKAT´s skøn vedrørende de beløb, som sagsøger er blevet beskattet af. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgers regnskabsmateriale var mangelfuldt, og at SKAT derfor var berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst og momstilsvar. Retten finder ikke, at det er godtgjort, at skønnet, der hviler på en gennemgang af bevægelserne på sagsøgers konto sammenholdt med det foreliggende bilagsmateriale, er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

For så vidt angår spørgsmålet, om sagsøger har fradrag for yderligere udgifter finder retten ikke, at sagsøger har dokumenteret at have afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de af SKAT godkendte.

Retten bemærker herunder særligt, at det som ovenfor nævnt er udokumenteret, at de 400.000 kr., der er betalt til ST, vedrører udgifter til byggeriet, ligesom tilfældet er vedrørende de 50.000 kr., der ligeledes fremgår af kvitteringen. Det er endvidere udokumenteret, at sagsøger har afholdt udgiften på 285.000 kr. i henhold til dommen fra Byretten samt 90.000 kr. i henhold til et forlig, hvorved bemærkes, at selskabets konto ifølge banken ikke har været aktiv siden juni 2007. Med hensyn til advokatudgifter i forbindelse med indgåelsen af forliget, finder retten ikke, at dette er en driftsomkostning for selskabet, hvortil kommer, at det er udokumenteret, om udgiften er betalt af sagsøger. Endelig finder retten ikke, at udgiften til husleje vedrørende lokaler i ... er fradragsberettigede, da det ikke ses godtgjort, at udgiften har relation til sagsøgers drift, herunder hvad lokalerne er brugt til.

Det er ubestridt, at SKAT ikke har varslet afgiftsansættelsen inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 31. SKAT kan således kun foretage ændringerne, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, er opfyldt.

Retten lægger som ovenfor anført til grund, at sagsøger har været involveret i erhvervsmæssig aktivitet i 2007, at der er gået betalinger ind på selskabets konto hidrørende herfra, og at selskabet ikke har bogført eller angivet noget momsbeløb vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter. Retten finder, at det derfor må tilregnes sagsøger som i hvert fald groft uagtsomt, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 har således været suspenderet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

SKAT har ikke i varslingen eller i afgørelsen af 31. maj 2011 henvist til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, men har først i udtalelsen til repræsentanten kommenteret bestemmelsen. De faktiske omstændigheder, som gav anledning til suspensionen af fristen, fremgår imidlertid af beskrivelsen af de faktiske omstændigheder og begrundelsen. Retten finder videre, at afgørelsen materielt var korrekt. Herefter kan det forhold, at hjemlen for suspensionen ikke var udtrykkelig nævnt i afgørelsen ikke anses således væsentlig, at det kan føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 50.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r ret

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, H1 ApS, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.