Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-10-2014
Offentliggjort:28-10-2014
SKM-nr:SKM2014.737.SR
Journalnr.:13-5622195
Referencer.:Selskabsskatteloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Ledelsens sæde - likvidationsudlodning - beneficial owner - begrænset skattepligt

Skatterådet bekræfter, at A ApS anses for at have afstået aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor flytningen af ledelsens sæde flytter til Holland.Skatterådet afviser at besvare, om A ApS skal indeholde skat af et likvidationsprovenu i forbindelse med skattepligtens ophør, idet der er tale om en transaktion, hvor det ikke er fastlagt, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen er.Skatterådet bekræfter, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke begrænset skattepligtige af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland, idet A ApS ved flytning af ledelsens sæde til Holland anses for at have afstået sine aktier, og A ApS får dermed hjemsted i Holland. A ApS' aktier kan heller ikke henføres til et fast driftssted i Danmark


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at A ApS skal beskattes af de aktiver og passiver, som efter flytningen af ledelsens sæde fra Danmark til Holland ikke længere anses for at være omfattet af dansk beskatning, herunder aktier i datterselskaber og koncernselskaber, i henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 7?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at aktionærerne i A ApS ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra A ApS, som udloddes samme år i forbindelse med skattepligtens ophør, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland?

Svar

  1. Ja
  2. Afvises
  3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ApS blev stiftet og indregistreret i Danmark som et holdingselskab i 2000. X-koncernen foretrak på daværende tidspunkt et dansk holdingselskab på grund af det stabile danske skattesystem, de gunstige regler for holdingselskaber og det omfattende danske netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

X Corporation er en privatejet global virksomhed med aktiviteter i 20 lande, en årlig omsætning på mere end USD xx og xx medarbejdere på verdensplan.

X Corporation er en førende global producent af xx til markederne for xx.

A ApS har aktier i selskaber i xx-lande. A ApS' eneste aktiviteter er investering og forvaltning af selskabets kapital. Driften finder sted i datterselskaberne, som producerer og distribuerer xx. Selskabets aktieandel i datterselskaber og koncernselskaber fremgår af nedenstående skema.

(Skemaet er udeladt)

Aktiekapitalen i A ApS udgør DKK xx og ejes 100 % af B Company, Canada.

Det fremgår af selskabets årsregnskab (2012), at selskabets resultat før skat udgjorde DKK xx. Selskabets eneste aktiver vedrører aktiebesiddelsen i datterselskaberne. Selskabet har ingen ansatte.

Den nuværende bestyrelse består af M (hjemmehørende i Holland), advokat N (hjemmehørende i Danmark) og O (hjemmehørende i USA).

Selskabets direktør er advokat N (hjemmehørende i Danmark).

A ApS' skattepligtige indkomst for de seneste tre år har udgjort følgende:

2010

DKK

xx

2011

DKK

xx

2012

DKK

xx

Selskabet har ingen fremførte skattemæssige underskud pr. 31. december 2012.

A ApS' indtægter er ikke medtaget i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i nogen koncernselskaber. Dette medfører, at A ApS ikke er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2 A.

Strukturen i X-koncernen er illustreret nedenfor (forenklet).

(Koncerndiagrammet er udeladt)

Siden stiftelsen af A ApS er de danske regler vedrørende holdingselskaber blevet ændret flere gange - og hver gang i disse selskabers disfavør.

Den seneste relevante ændring fandt sted i henhold til lovforslag L 10 2012/13.

I henhold til dette lovforslag blev selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, ændret således, at danske selskaber, der "videreudlodder" udbytte, ikke længere er fritaget fra indeholdelse af skat af udbytter i henhold til intern dansk lovgivning.

Følgende er anført i bemærkningerne til lovforslaget:

“En del af udlandets investeringer i Danmark er såkaldte gennemstrømningsinvesteringer. Det er altså investeringer fra et selskab i et fremmed land i et dansk holdingselskab, der videreinvesterer midlerne i et andet fremmed land. Gennemstrømningsinvesteringer er karakteriseret ved, at det danske holdingselskab ikke har realøkonomisk aktivitet her i landet og normalt ikke ejer andre danske selskaber med sådan aktivitet her i landet. I så fald kan investeringen gennem Danmark være begrundet med det formål at spare i skat i det land, hvor der investeres i, fordi Danmark har en gunstig dobbeltbeskatningsoverenskomst med dette land, og gunstige danske skatteregler tillader benyttelsen af Danmark som gennemstrømningsland.

Skatteplanlægningen forudsætter, at det land, hvor det investerende selskab er hjemmehørende, er medlem af EU eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er altså ikke selskaber i skattelylande, der udnytter Danmark som gennemstrømningsland i disse tilfælde.

Lovforslaget har til formål at imødegå denne anvendelse af danske selskaber til at omgå andre landes beskatning. Det sker ved at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, så Danmark opkræver den skat af videreudlodningen af udbyttet, som Danmark har ret til at opkræve efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Gennemførelsen af lovforslaget vil formentligt betyde, at de nuværende aktiviteter i danske gennemstrømningsselskaber flytter til andre lande, som har skatteregler, der kan bruges til at omgå beskatning i f.eks. udviklingslande. Men regeringen finder det alligevel væsentligt at søge at hindre, at Danmark anvendes som et skattely i forhold til andre lande."

Det fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, at den danske regering ikke forventer, at de nye regler vil føre til øgede skatteindtægter. Følgende er anført i afsnit 4.3. i bemærkningerne til lovforslaget:

"Forslaget om at pålægge udbytter fra gennemstrømningsselskaber kildeskat vil formentligt betyde, at de nuværende gennemstrømningsselskaber i Danmark flytter til andre lande, som har skatteregler, der kan bruges til at omgå beskatning i f.eks. udviklingslande. Det skønnes derfor ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da gennemstrømningsselskaberne er uden reel økonomisk aktivitet.

Det skønnes dog, at forslaget vil kunne medføre et ikke nævneværdigt merprovenu i det første år, da det ikke nødvendigvis vil være muligt for gennemstrømningsselskaberne at nå at tilpasse sig de nye regler."

Det står således klart, at regeringen forventer, at gennemstrømningsselskaberne vil flytte væk fra Danmark.

Da det er sandsynligt, at A ApS vil være omfattet af de nævnte ændringer i den danske lovgivning, har X Corporation undersøgt mulighederne for at likvidere A ApS eller gennemføre en grænseoverskridende fusion af A ApS ind i et andet europæisk selskab.

Dog vil både likvidation og grænseoverskridende fusion have negative skattemæssige konsekvenser i Canada, idet begge typer transaktion vil udløse canadisk kapitalafkastskat.

For at undgå disse konsekvenser samt imødekomme den danske regerings ønsker, overvejer A ApS derfor at flytte ledelsens sæde til Holland og derved bringe den danske skattepligt til ophør. Skattemæssigt indebærer dette en flytning til Holland.

Selskabets eneste aktivitet - aktiebesiddelse - vil blive udført fra Holland, hvor koncernens finansielle ledelse for Europa er placeret.

A ApS vil blive registreret som fuldt skattepligtig til Holland og vil i henhold til den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst blive beskattet som hjemmehørende i Holland i skattemæssig henseende.

Flytningen vil indebære, at A ApS anses for at have afhændet sine aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor flytningen af ledelsen finder sted, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 5.

I forbindelse med flytningen vil direktør N, som er hjemmehørende i Danmark, blive erstattet af P, som er hjemmehørende i Holland. Bestyrelsesmøderne vil blive afholdt i Holland, og ingen ledelsesmæssige eller andre aktiviteter i A ApS vil finde sted i Danmark.

Forud for flytningen af ledelsens sæde fra Danmark til Holland påtænker koncernen at gennemføre følgende omstrukturering:

    1. B Company og C B.V. danner et nyt hollandsk Cooperatief (“Dutch Co-op"), som vælger skattemæssig behandling som en “disregarded entity" i henhold til de amerikanske skatteregler.
    2. B Company overfører A ApS til Dutch Co-op til gengæld for aktier i Dutch Co-op.

Resultatet af omstruktureringen af koncernen er illustreret nedenfor.

(Koncerndiagrammet er udeladt)

SKAT har i 2011 undersøgt spørgsmålet om indeholdelse af udbytteskat på udlodninger fra A ApS til B Company foretaget i indkomstårene 2008 og 2009. SKAT foreslog den 28. november 2011, at A ApS skulle have indeholdt kildeskatter af udbytter til B Company. SKAT tilbagekaldte dog den foreslåede omvurdering den 23. marts 2012 efter at have undersøgt forholdet omkring retmæssig ejer.

SKAT gav selskabets repræsentanter ret i, at der ikke skulle indeholdes udbytteskat vedrørende de gennemførte udlodninger i indkomstårene 2008 og 2009. SKAT var af den opfattelse, at betingelserne i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som var gældende på daværende tidspunkt, er opfyldt, således at det canadiske moderselskab ikke er begrænset skattepligtigt til Danmark hvad angår udbytte udloddet fra A ApS i indkomstårene 2008 og 2009.

Det blev således lagt til grund, at skattepligten skal nedsættes eller frafaldes i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvilket i dette tilfælde vil sige i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Canada.

Efter modtagelsen af bemærkninger til denne anmodning fra SKAT Store Selskaber, jf. nedenfor, har spørgeren tilsendt SKAT et koncerndiagram, hvoraf bl.a. fremgår følgende yderligere oplysninger om ejerforholdene over det øverste selskab i koncernoversigterne ovenfor, X Corporation, US:

(Koncerndiagrammet er udeladt)

SKAT Store Selskabers bemærkninger til anmodningen om bindende svar

SKAT Store Selskaber har bemærket, at koncernoversigten i anmodningen er en forenklet version. Store Selskaber bemærker på baggrund af en koncernoversigt fra 2010, at X Corporation (US) ikke er det ultimative moderselskab, da der indgår flere selskaber og enheder i strukturen over dette selskab. De ultimative selskaber var dengang blandt andet to Limited Partnerships, som SKAT Store Selskaber ikke ved, hvor er hjemmehørende.

Det ses også, at A ApS i 2010 havde flere og andre datterselskaber end i dag. Datterselskabet D (Hong Kong) Limited fremgår ikke af koncernoversigten fra 2010.

I forbindelse med undersøgelsen blev det endvidere oplyst, at X Corporation (US) er beliggende i Delaware.

Sagen blev dengang henlagt, da det ikke kunne påvises, at der skete gennemstrømning af udbytte gennem B Company og videre op i koncernen.

Spørger henviser i sit svar på spørgsmål 2 om likvidationsprovenu og ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 1, til korrespondancen med de danske skattemyndigheder.

Hertil skal oplyses, at for så vidt angår udbytte og indeholdelse af kildeskat, er der tale om en transaktionsbestemt vurdering, jf. SKM2011.142.SR . Der skal således for hver enkelt transaktion foretages en selvstændig vurdering af, hvem der er beneficial owner. Endvidere vedrører SKATs tidligere undersøgelse som nævnt alene indkomstårerne 2008 og 2009.

Endelig bemærkes til orientering, at så vidt SKAT Store Selskaber er bekendt med de hollandske skatteregler, er et "Dutch Co-op" ikke underlagt udbyttekildebeskatning.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er spørgerens opfattelse, at A ApS skal beskattes af de aktiver og passiver, som efter flytningen af ledelsens sæde fra Danmark til Holland ikke længere anses for at være omfattet af dansk beskatning, herunder aktier i datterselskaber og koncernselskaber, i henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

Det skal ved besvarelsen af dette spørgsmål forudsættes, at A ApS efter flytningen af ledelsens sæde vil være hjemmehørende i Holland i henhold til den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at selskabet i henhold til dansk selskabsskattelovgivning fortsat vil være registreret hos Erhvervsstyrelsen.

I henhold til dansk lovgivning er et selskab hjemmehørende i Danmark i skattemæssig henseende, hvis det er indregistreret i Danmark, eller dets daglige ledelse finder sted i Danmark.

Hvis et selskab efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver skattemæssigt hjemmehørende i et andet land, f.eks. på grund af, at ledelsens sæde flyttes til det pågældende land, vil selskabet blive beskattet i Danmark, som om selskabet var blevet opløst, jf. selskabsskattelovens § 5, og aktiver og passiver, som ejes af selskabet på det pågældende tidspunkt, vil blive beskattet, som om de var afhændet til handelsværdien, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

Selskabet skal indgive en fraflytningsselvangivelse til de danske skattemyndigheder inden for en måned efter fraflytningen.

Som nævnt ovenfor, vil den daglige ledelse af A ApS blive flyttet til Holland.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland, artikel 4.3, anføres det, at i tilfælde af, at et selskab har dobbeltdomicil, skal selskabet anses for hjemmehørende i det land, hvor den faktiske ledelse finder sted. Det betyder, at A ApS vil være skattepligtig til Holland efter flytningen af ledelsen, og at skattepligten til Danmark vil ophøre.

A ApS' skattepligt til Danmark ophører derfor på tidspunktet for flytningen af ledelsen til Holland, da selskabet herefter ikke vil have nogen aktiviteter i Danmark, som kan henføres til et dansk fast driftssted.

A ApS' hovedaktiver består af selskabets aktier i datterselskaber og koncernselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A og 4 B. Efter flytningen af ledelsens sæde vil der ikke være aktiviteter relateret til aktiebesiddelsen eller andre ledelsesmæssige aktiviteter i Danmark. A ApS kan derfor ikke anses for at have et fast driftssted i Danmark, da dette efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland artikel 5 forudsætter et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

Da A ApS' aktier ikke kan henføres til et dansk fast driftssted i henhold til artikel 5 i den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er aktierne ikke længere underlagt dansk beskatning og skal anses for afhændet på tidspunktet for flytningen af ledelsen.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med “ja".

Spørgsmål 2

Det er spørgerens opfattelse, at A ApS ikke skal indeholde skat af et anset likvidationsprovenu, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, i forbindelse med skattepligtens ophør, idet likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 skal gevinster og tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det år, hvori selskabet opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, undtagen i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1-4.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 skal udlodning af likvidationsprovenu behandles efter reglerne om gevinster og tab, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2 (ikke relevant i denne forbindelse), eller en af de i § 16 A, stk. 3, nr. 1 anførte betingelser er opfyldt.

Efter § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a beskattes likvidationsprovenu som udbytte, hvis det modtagende selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det selskab, som anses for likvideret, og udlodningen ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

B Company ejer A ApS 100 % og opfylder således den første betingelse i henhold til § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.

Det canadiske selskab er berettiget til at modtage udbytter, uden at der indeholdes kildeskat, jf. også bilag 7-9 vedrørende A ApS i korrespondancen med de danske skattemyndigheder.

Det betyder, at udlodningen af likvidationsprovenu fra A ApS til det canadiske moderselskab skal behandles som kapitalgevinst, hvilket indebærer, at der ikke skal indeholdes kildeskat i Danmark.

Spørgsmål 2 skal derfor besvares med “ja".

Spørgsmål 3

Det er spørgerens opfattelse, at B Company, Canada, eller andre af koncernselskaberne ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum gælder undtagelsen fra indeholdelse af kildeskat på udbytter efter dansk lovgivning ikke, hvis udbyttet er en "videreudlodning" af et udbytte, som det danske selskab har modtaget fra datterselskaber eller andre koncernselskaber, og det danske selskab ikke er den retmæssige ejer af det modtagne udbytte.

Som følge af flytningen af ledelsen skal aktierne i A ApS' datterselskaber og koncernselskaber anses for afhændet. Dette betyder, at A ApS skattemæssigt ikke længere ejer aktierne i disse selskaber. Eventuelle udbytter fra datterselskaber og andre koncernselskaber vil være skattepligtige til Holland efter hollandsk skattelovgivning.

Den eneste mulige følge heraf er, at A ApS skattemæssigt ikke længere kan modtage udbytter fra datterselskaber eller andre koncernselskaber, og at selskabet af den grund ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum. A ApS kan derfor ikke "videreudlodde" sådanne udbytter, da de aldrig er modtaget af dette selskab efter intern dansk lov.

Det følger ligeledes af ordlyden af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum, at bestemmelserne vedrørende "videreudlodning" kun gælder for udbytter, som modtages fra datterselskaber og andre koncernselskaber. Da A ApS har afhændet disse aktiver, kan selskabet følgelig ikke anses for at have modtaget udbytter fra sådanne selskaber.

Det følger desuden af artikel 10, stk. 7 i den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark ikke har ret til at beskatte udbytter, hvis udbytterne ikke stammer fra aktier, som kan henføres til et dansk fast driftssted i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det fremgår, af bemærkningerne til den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at artikel 10, stk. 7 indeholder et forbud imod, at den ene af aftalestaterne beskatter udbytte, som udbetales af et selskab hjemmehørende i den anden aftalestat, under påberåbelse af, at hovedparten af selskabets fortjeneste er opnået i førstnævnte stat. Bestemmelsen er selvfølgelig ikke til hinder for, at udbytte, der modtages af aktionærer i førstnævnte stat, beskattes dér. Reglen skal ses på baggrund af det faktum, at visse stater ikke blot beskatter udlodninger fra dér hjemmehørende selskaber, men også udlodninger fra ikke-hjemmehørende selskaber, såfremt udlodningerne kan henføres til fortjenester, der er erhvervet på deres territorium. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til modeloverenskomstens art. 10, stk. 5.

Som nævnt ovenfor, er der ikke grundlag for at henføre A ApS' aktier i eksisterende datterselskaber og aktier i andre koncernselskaber til et fast driftssted i Danmark, hvorfor Danmark i henhold til artikel 10, stk. 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke kan pålægge kildeskat på udbytter, som udbetales fra A ApS, efter at dette selskab har flyttet ledelsens sæde til Holland og derved er blevet hjemmehørende i Holland i skattemæssig henseende i henhold til den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Spørgsmål 3 skal derfor besvares med “ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A ApS skal beskattes af de aktiver og passiver, som efter flytningen af ledelsens sæde fra Danmark til Holland ikke længere anses for at være omfattet af dansk beskatning, herunder aktier i datterselskaber og koncernselskaber, i henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 5, stk. 7

Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland artikel 4, stk. 3 (BKI nr. 4 af 22. april 1998):

I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge staterne, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori sædet for dens virkelige ledelse er beliggende.

Praksis

Den juridiske vejledning C.F.8.2.2.4.2.2 Skattemæssigt hjemsted ved dobbeltdomicil:

Sæde for den virkelige ledelse

Hvis et selskab, en forening mv. har skattemæssigt hjemsted i to forskellige lande efter disse landes lovgivning, skal selskabet, foreningen mv. i modeloverenskomstens forstand anses for at være hjemmehørende i det land, hvor dets ledelse har sæde, og ikke i det land, hvor det er registeret eller stiftet. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 3.

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af landene ledelsen har sæde, skal selskabet, foreningen mv. anses for hjemmehørende i det land, hvor sædet for den virkelige ledelse findes.

Det sidste led i reglen tilsigter at gøre op med alle tilfælde af dobbeltdomicil. Efter punkt 24 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4 kan et selskab mv. godt have flere forskellige "sæder" for sin ledelse, men der kan kun være ét "sæde for den virkelige ledelse".

De kriterier der skal anvendes for at fastslå, hvilket af flere mulige "sæder" der er det "egentlige", er de samme som dem, der bliver anvendt til at fastslå, at der er tale om et "sæde" for ledelsen. Se afsnit C.F.8.2.2.4.2.1 . Men det er her nødvendigt at holde de to "sæder" op over for hinanden for at slå fast, hvilket "sæde" der er vigtigst.

Eksempel

Et dansk indregistreret selskab var 100 pct. ejet af et tysk selskab, og alle bestyrelsesmedlemmer var bosat i Tyskland, mens direktøren var bosat i Danmark. Højesteret fandt, at overenskomstens bestemmelse måtte forstås så hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, og hovedvægten måtte derfor lægges på, hvor direktionen havde sæde. Der var ikke grundlag for at antage, at selskabets daglige ledelse i den konkrete sag ikke havde været varetaget af direktøren. Se TfS 1998, 607 HRD.

(...)

Den juridiske vejledning C.D.1.1.1.3 Hvor har ledelsen sæde

Ledelsens sæde

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.

(...)

Den juridiske vejledning C.D.1.1.1.4 Hvorfra ledes holdingselskaber

Ledelsesmæssig aktivitet

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, lægges til grund.

Dette medfører, at hvis hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så vil ledelsens sæde blive anset for at være i Danmark. Der lægges også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor beslutningerne reelt træffes.

Hvis selskabets eneste aktivitet er aktiebesiddelse, vil det kunne tillægges vægt, hvor beslutninger træffes om, hvordan rettigheder i henhold til aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter.

Dvs., at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab eller et investeringsselskab, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet.

(...)

Begrundelse

Ved besvarelsen af dette spørgsmål forudsættes det uprøvet, som anført af repræsentanten, at A ApS efter flytningen af ledelsens sæde vil være hjemmehørende i Holland i henhold til den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og at selskabet i henhold til dansk selskabslovgivning fortsat vil være registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Det forudsættes endvidere, som oplyst af repræsentanten, at A ApS ikke er skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 2 A.

Et her i landet indregistreret aktieselskab, som flytter ledelses sæde til udlandet, anses fortsat for omfattet af fuld skattepligt, jf. SKM2007.151.HR . Såfremt ledelsens sæde flyttes til en fremmed stat vil selskabet efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst normalt blive anset for hjemmehørende i denne stat, jf. således artikel 4, stk. 3, i OECD's modeloverenskomst. I så fald indtræder der ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 5, og aktiver og passiver, som ikke fortsat omfattes af dansk beskatning, anses for afstået, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) fjernedes fra ordlyden af § 5, stk. 5 og 7 »fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Færøerne eller Grønland«. Formålet med denne ændring var at angive, at bestemmelsen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor et selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt til Danmark, dvs. også i tilfælde, hvor et selskab overgår til at blive anset som transparent efter § 2 A, jf. skatteministerens bemærkninger til lovforslag 119 af 2003-12-17, til § 10, nr. 4-7 og 12.

Henvisningen til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.). "Likvidationsprovenuet" ved ophør af dansk skattepligt efter § 1 beskattes, hvis en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, b eller c, er opfyldt. Ændringen skal ses som en sikring af reglerne om begrænset skattepligt på udbytteudlodninger.

Hvis et selskab overgår til at være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, vil aktiver og passiver knyttet til et fast driftssted i Danmark eller fast ejendom i Danmark normalt fortsat være omfattet af dansk beskatning, jf. art. 6 og 7 i OECD's modeloverenskomst. For disse aktiver indtræder der derfor ikke ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

Repræsentantens oplyser, at A ApS' eneste aktivitet er at eje aktier, og at denne aktivitet vil blive udført fra Holland. Ved A ApS' flytning af ledelsens sæde til Holland, vil denne flytning betyde, at A ApS anses for at have afstået sine aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor flytningen af ledelsens sæde finder sted, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7.

SKAT bemærker, at der ikke for nærværende er taget stilling til værdiansættelsen af A ApS' aktiebeholdning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at aktionærerne i A ApS ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra A ApS, som udloddes samme år i forbindelse med skattepligtens ophør, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2:

Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Praksis

SKM2014.18.SR :

Skatterådet kunne bekræfte, at A SEs danske skattepligt ophørte på tidspunktet for flytningen af ledelsen og selskabets hjemsted fra Danmark til Malta.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at A SE skattemæssigt vil blive anset for at være likvideret, hvis A SEs skattepligt til Danmark ophørte.

Skatterådet kunne også bekræfte, at A SE ikke skulle indeholde skat af likvidationsprovenu ved selskabets likvidation.

Endelig bekræftede Skatterådet, at ingen af aktionærerne i hverken A Ltd. eller A SE var begrænset skattepligtige til Danmark af likvidationsprovenuet fra A SE.

SKM2014.13.SR :

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab, A Limited, ikke ville være begrænset skattepligtig af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab, B ApS, efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra C.

Skatterådet afviste spørgsmål 3 i medfør af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet der var tale om en disposition vedrørende udbytteudlodning, der ikke var transaktionsbestemt, men derimod kendetegnet ved at fremtidige forhold, hvor det ikke for nuværende var muligt at fastlægge, hvem der kunne disponere, og hvem slutmodtageren var.

SKM2012.320.SR :

Skatterådet kunne bekræfte, at A DK A/S ikke skal indeholde skat i forbindelse med udlodning af en aktiepost i datterselskabet B AB til sit moderselskab C AB, jf. kildeskattelovens § 65, da C AB ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af den modtagne udlodning, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet kunne bekræfte, at A A/S ikke skal indeholde skat af likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med selskabets likvidation, jf. kildeskattelovens § 65, idet likvidationsprovenuet skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Skatterådet kunne bekræfte, at C AB (eller andre af koncernselskaberne/ aktionærerne over C AB) ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af de udloddede aktieposter fra A A/S og/eller likvidationsprovenu fra A A/S.

Den juridiske vejledning C.B.2.10.1 Likvidationsudlodninger:

Regel

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2 , stk. 1, 1. pkt.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

Ophører et selskab med at være omfattet af SEL § 2 C , stk. 1, anses selskabet for at være opløst. LL § 16 A , stk. 3, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Se SEL § 2 C , stk. 8.

Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter SEL § 1 , eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, finder LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen for en fysisk person i henhold til LL § 16 A , stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes i det omfang, den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet efter ABL §§ 38 og 39 A. Se SEL § 5 , stk. 5, og afsnit C.B.2.14.2 .

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses, beskattes som udbytte. Se LL § 16 A , stk. 1. Hvis aktionæren har fået dispensation - efter LL § 16 A , stk. 3, nr. 2, litra a - til at det udloddede beløb ikke beskattes som udbytte, skal beløbet dog beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2 , stk. 2.

Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af ABL § 21 (aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), beskattes som udbytte i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten. Se LL § 16 A , stk. 2, nr. 2 og LL § 16 C, stk. 3.

(...)

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som hovedregel skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Udlodning af likvidationsprovenu skal imidlertid ikke behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt følgende to betingelser opfyldes:

1) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der skal likvideres, og

2) Udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Betingelse nr. 1 er opfyldt, idet Dutch Co-op ejer 100 pct. af aktierne i A ApS.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt betingelse nr. 2 er opfyldt, dvs. om udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om begrænset skattepligt af udbytter. Hvis udlodningen ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om begrænset skattepligt af udbytter, vil udlodning af "likvidationsprovenu" foretaget i det kalenderår, hvori A ApS endeligt opløses, skulle behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler (og ikke som udbytte).

For at kunne tage stilling til, om udlodningen af "likvidationsprovenu" skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, bliver det således afgørende, om beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da modtageren af "likvidationsudlodningen" - Dutch Co-op er beliggende i et EU-land (Holland), og da beskatningen som udgangspunkt skal frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland (BKI nr. 4 af 22. april 1998) og moder/datterselskabsdirektivet, må det som udgangspunkt lægges til grund, at Dutch Co-op ikke er begrænset skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Men hvis modtageren af udbyttet ikke er retmæssig ejer (beneficial owner), vil den begrænsede skattepligt til Danmark ikke bortfalde.

I forhold til fastlæggelsen af hvem der er retmæssig ejer, kan dette kun vurderes for transaktioner med udlodninger af det nævnte likvidationsprovenu/datterselskabsaktier, hvor det på forhånd kan konstateres, hvem der har dispositionsretten til udlodningerne/datterselskabsaktierne. Besvarelsen vedrører ikke udlodninger til Dutch Co-op i øvrigt. En sådan besvarelse kræver, at der er tale om en konkret transaktion, hvor alle relevante fakta er belyst.

Det er SKATs opfattelse, at hverken moder-datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland (BKI nr. 4 af 22. april 1998) afskærer Danmark fra at anse aktionærerne i A ApS for begrænset skattepligtige af udbyttebeløbet, såfremt Dutch Co-op ikke kan anses for "beneficial owner" af den udloddede aktiepost eller det udloddede likvidationsprovenu.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten må fortolkes i lyset af kommentarerne til OECDs modeloverenskomst. I kommentarerne til Modelkonventionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket "beneficial owner" oversat til: "retmæssig ejer" nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1 og 12.2, til artikel 10, hvori det er anført:

"12. Kravet om retmæssigt ejerskab blev indsat i art. 10, stk. 2, for at tydeliggøre betydningen af ordene "betalt....til en person, der er hjemmehørende", således som de anvendes i artiklens stk. 1. Det gøres herved klart, at kildestaten ikke er forpligtet til at give afkald på sin beskatningsret til udbytteindkomst, blot fordi indkomsten umiddelbart blev betalt til en person, der er hjemmehørende i en stat med hvilken kildestaten har indgået en overenskomst. Udtrykket retmæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhængen og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.

12.1 Når en indkomst betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som handler i sin egenskab af agent eller mellemmand, vil det ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, at kildestaten indrømmer lempelse eller skattefritagelse alene på grundlag af den umiddelbare indkomstmodtagers status som en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Den umiddelbare indkomstmodtager er i denne situation en person, der er hjemmehørende i den anden stat, men ingen dobbeltbeskatning opstår som følge heraf, da indkomstmodtageren ikke anses for ejer af indkomsten i skattemæssig henseende i den stat, hvori han er hjemmehørende. Det ville ligeledes ikke være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand, blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst. Af disse grunde konkluderer den af Committee on Fiscal Affairs udarbejdede rapport "Double Taxation Conventions and the Use of Conduit Companies", at et "gennemstrømningsselskab" normalt ikke kan anses for den retmæssige ejer, hvis det, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser, som, i relation til den pågældende indkomst, gør det til en "nullitet" eller administrator, der handler på vegne af andre parter.

12.2 Med forbehold af artiklens andre betingelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en agent eller en mellemmand, hjemmehørende i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. (Modelteksten blev ændret i 1995 for at tydeliggøre dette punkt, som er i overensstemmelse med alle medlemsstaternes opfattelse). Stater, der ønsker at udtykke dette tydeligere, kan frit gøre det under bilaterale forhandlinger."

Af kommentarerne fremgår, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv afskærer/ begrænser kildestatsbeskatning af udbytter, medmindre den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat. Afgørende for fastlæggelsen af beneficial owner er efter kommentarerne, om den formelle udbyttemodtager blot "fungerer som "gennemstrømningsenhed" (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst".

Beneficial ownership er således en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen/datterselskabsaktierne.

Der er her tale om en transaktion, hvor det ikke er fastlagt, hvem der kan disponere, og hvem slutmodtageren af aktieposten og likvidationsudlodningen er. Dette indebærer, at det ikke er muligt at afgive et bindende svar på spørgsmålet.

Hertil lægger SKAT vægt på, at Dutch Co-op kan videreudlodde/videreføre likvidationsprovenuet og aktierne i datterselskaberne til højere liggende eller sideordnede selskaber i koncernen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 afvises.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c:

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland artikel 10, stk. 7 (BKI nr. 4 af 22. april 1998):

I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre sådant udbytte betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Begrundelse

Ved besvarelsen af dette spørgsmål forudsættes det ligeledes uprøvet, som anført af repræsentanten, at A ApS efter flytningen af ledelsens sæde vil være hjemmehørende i Holland i henhold til den dansk/hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst (BKI nr. 4 af 22. april 1998).

Allerede fordi det til spørgsmål 1bliver bekræftet, at A ApS ved flytning af ledelsen og aktiviteterne vil være skattemæssigt hjemmehørende i Holland, kan SKAT bekræfte, at B Company, Canada eller andre af koncernselskaberne ikke er begrænset skattepligtig til Danmark af fremtidige udlodninger fra A ApS, Holland, jf. begrundelsen til spørgsmål 1.

A ApS' aktier i datterselskaber og koncernselskaber skal ved flytningen af ledelsens sæde anses for afhændet, og A ApS får dermed hjemsted i Holland, hvorfor A ApS efter dansk intern ret ikke anses for at modtage udbytte og kan følgelig heller ikke videreudlodde udbytterne.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland (BKI nr. 4 af 22. april 1998) artikel 10, stk. 7, har Danmark kun ret til at beskatte udbytter, hvis de stammer fra aktier, som kan henføres til et dansk fast driftssted.

A ApS' aktier i datterselskaber og koncernselskaber kan ikke henføres til et fast driftssted i Danmark, hvorfor der ikke pålægges kildeskat på udbytter, som udbetales fra A ApS, idet selskabet flytter ledelsens sæde til Holland og er skattemæssigt hjemmehørende der.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.