Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-08-2014
Offentliggjort:29-08-2014
SKM-nr:SKM2014.598.HR
Journalnr.:2. afdeling, 320/2012
Referencer.:Mineralolieafgiftsloven
Kuldioxidafgiftsloven
Dokumenttype:Dom


Mineralolieafgift - hæftelse for afgiftstilsvar

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten med rette var blevet efteropkrævet mineralolie- og kuldioxidafgift med i alt 6.607.428 kr. Appellanten havde aftaget større mængder olie og benzin fra to danske selskaber, der var registreret som varemodtagere i henhold til mineralolie- og kuldioxidafgiftsloven. De to danske selskaber havde erhvervet olien og benzinen fra østeuropa.Landsretten havde fundet, at appellanten måtte anses for den egentlige erhverver af leverancerne fra de udenlandske leverandører, idet der ikke havde været realitet i faktureringen gennem de to danske selskaber. I relation til mineralolieafgiftslovens § 28, stk. 2, havde SKAT derfor været berettiget til at bortse fra, at de to danske selskaber var indskudt i transaktionskæden.Højesteret tiltrådte landsretten begrundelse og resultat.


Parter

A
(advokat Erik Dreyer)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 2. november 2012.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Supplerende sagsfremstilling

Parterne er enige om nogle rettelser i visse af tallene i den kalkulation over prisforskellene på dieselolie og benzin, der fremgår af sagsfremstillingen i landsrettens dom. Rettelserne angår ikke nogen af de tal i kalkulationen, som landsretten har nævnt i sin begrundelse for dommens resultat.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsdommens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 200.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.