Dokumentets metadata

Salgsmoms - skønsmæssig fastsættelse - indsætninger på bankkonti - transitkonto

Sagsøgeren var momspligtig i henhold til en række salgsfakturaer, idet de momspligtige ydelser ikke ansås for leveret af fire selskaber, men af skatteyderen personligt.Retten lagde blandt andet vægt på, at samtlige salgsfakturaer var udarbejdet af sagsøgeren, at samtlige salgsfakturaer var påført enten sagsøgerens eller sagsøgerens ægtefælles kontonummer, og at der i øvrigt var en væsentlig sammenblanding mellem kontrakter og fakturaer vedrørende selskaberne og sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed. Sagsøgeren havde endvidere ikke bevist eller sandsynliggjort, at de personlige bankkonti havde tjent som "transitkonti" for selskaberne.Som følge heraf blev skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Morten Hyldgaard Schulz)

Afsagt af byretsdommer

Leon Fredgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagens baggrund

Denne sag drejer sig om SKATs skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for sagsøgeren, H1 v/A, for perioden 1. januar 2008 - 31. december 2009.

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 13. marts 2013, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at momstilsvaret i hans virksomhed, H1, for perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2009 nedsættes med 385.229,00 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 18. december 2012 kendelse i sagen. Af Landsskatterettens kendelse fremgik det bl.a.

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet virksomhedens momstilsvar med 410.229 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 25.000 kr. til 385.229 kr.

Sagens oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret med branchen "anden teknisk rådgivning" og momsregistreret pr. 16. oktober 2006.

Indehaveren indsendte den 7. maj 2010 blanketten "ophør af virksomhed" til SKAT med afmeldelse af moms og A-skat med tilbagevirkende kraft pr. 1. september 2009.

Den 1. oktober 2010 fremsendte indehaveren en blanket til SKAT om registrering af virksomhed med anmodning om registrering for moms pr. 1. januar 2009.

SKAT har indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale, og af salgsfakturaer fremgår følgende sælgende virksomheder:

SKAT har indhentet kontroloplysninger hos G1 A/S, hvor der blandt andet er modtaget ordrebekræftelse fra H2 ApS vedrørende murerarbejde. Der er endvidere indsendt kopi af fakturaer, hvor arbejde er udført af H2 ApS, CVR-nr. ..., ...1, t1f. nr. ... og H6, CVR-nr. ..., ...2, tlf. nr. ....

Fra KK har SKAT modtaget kontroloplysninger i form af 5 stk. fakturaer.

Fra virksomheden G2 har SKAT modtaget en række kopier af fakturaer.

Fra selskabet G3 har SKAT modtaget fakturaer udstedt af H4 ApS og H2 ApS. På bilagene fremgår de samme kontaktoplysninger for begge selskaber, ligesom betalingsoplysningerne er F1-Bank, reg.nr. ..., konto nr. ...x for begge selskaber.

De samme oplysninger går igen på et tilbud til G4 vedrørende en portåbning fra H9 Ltd. den 4. september 2008.

SKAT har endvidere modtaget 2 mapper med bilag for 2009, hvor købsfakturaer er udstedt til følgende virksomheder:

H2 ApS
H4 ApS
H7 ApS
H7 Limited
H5 ApS
H1

SKAT har ikke kunnet finde en registrering på selskabsnavnet H2 ApS. CVR- nr. ..., som fremgår af fakturaer fra H2 ApS. CVR-nummeret tilhører virksomheden H4.

SKAT har via opslag på www.Biq.dk konstateret, at A var medlem af direktionen i H4 ApS i perioden 27. oktober 2008 - 24. marts 2010. Selskabets adresse er opgivet til ...1. Selskabet blev stiftet den 27. oktober 2008 af H3 ApS og har ikke indsendt årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det har ikke været muligt for SKAT at finde registreringsforhold på selskabsnavnet H6 med CVR-nr. .... CVR-nummeret tilhører H3 ApS (under konkurs). som ikke har været momsregistreret. A var medlem af direktionen i dette selskab i perioden 27. oktober 2008 - 24. marts 2010. Selskabet har ikke indsendt årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

SKAT har heller ikke været i stand til at finde registreringsforhold på selskabet H5 ApS med CVR-nr. ... i SKATs systemer. Ifølge www.Biq.dk har CVR-nummeret været tilknyttet H3x ApS indtil den 15. april 2010, hvorefter navnet blev ændret til H3 ApS.

SKAT har fundet en registrering på selskabsnavnet H7 Limited med CVR-nr. ... med et udenlandsk juridisk nummer: .... CVR-nummer ... er anvendt på fakturaer i 2008 med navnet H4.

Ifølge dokumentet "Certificate Of incorporation of a Private Limited Company, company no. ..." er A og KJ "first Directors" i selskabet. Virksomheden er en udenlandsk filial af H8 Limited, ...4, Storbritannien.

Ifølge det engelske selskabsregister har den engelske virksomhed ikke indsendt regnskab.

Virksomhedens registreringsanmeldelse for moms er underskrevet af A og KJ med adressen ...1 og e-mail. ... .

Den 29. oktober 2008 blev der indsendt registreringsanmeldelse med henblik på ændring af selskabets navn til H7, adressen ...1. Anmeldelsen er underskrevet af A.

På salgsfakturaer mv. i 2008 fremgår bankoplysninger for F1-Bank med reg.nr. ... og ... samt konto ...x og ...y. Kontohaver for disse konti er ifølge kontoudtogene H1 v/A.

Alle betalinger af salgsfakturaer i 2008 er indsat på de nævnte bankkonti. På 32 af salgsfakturaerne i 2008 er der ikke påført CVR-nr. På 7 indbetalinger foreligger der ikke dokumentation i form af salgsfakturaer.

Salgsfakturaer i 2008 med CVR-nr. ... er påført virksomhedsnavnet H4. Ifølge oplysninger hos SKAT tilhører CVR-nummeret H7 Limited. Salgsfaktura i 2008 med CVR-nr. ... er påført navnene H10 og H4 ApS.

Salgsfakturaer i 2009 er påført CVR-nr. ..., som ifølge SKATs registreringssystem bærer navnet H4 ApS.

På salgsfakturaer mv. for 2009 fremgår bankoplysninger for F1-Bank: med reg.nr. ... konto nr. ...x og F2-Bank, reg.nr. ..., konto nr. ...z, hvor kontoindehaveren er H1 v/A og hans ægtefælle. H1 v/A er afmeldt hos CVR-registret den 31. august 2009.

For perioden 1. januar - 31. december 2008 har SKAT opgjort virksomhedens salgs- og købsmoms på grundlag af kontospecifikationer i materialet.

For perioden 1. januar 2009 - 31. december 2009 har SKAT opgjort virksomhedens salgsmoms på grundlag af bankindsætninger og fakturaer. Købsmomsen er godkendt i henhold til virksomhedens bilag med undtagelse af et beløb på 78.349 kr., som vedrører flere bilag uden underliggende fakturaer, ligesom SKAT ikke har anerkendt købsmoms for bilag, som efter SKATs opfattelse ikke vedrører virksomheden.

Talmæssigt har SKAT opgjort ændringerne således:

Den samlede ændring af momstilsvaret udgør herefter (266.427 kr. + kr. 143.802 kr.) i alt 410.229 kr.

Salgsmomsen på 516.388 kr. for perioden 2008 og 553.486 kr. for perioden 2009 er fordelt kvartalsmæssigt således:

SKATs afgørelse

SKAT har for perioden 1. januar - 31. december 2008 forhøjet momstilsvaret for virksomheden med 266.427 kr. og for perioden 1. januar - 31. december 2009 med 143.802 kr., i alt 410.229 kr.

Modtagne salgsfakturaer og købsfakturaer er udstedt med en række forskellige virksomhedsnavne i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2009. Bogføringen er ikke opdelt pr. virksomhed, og bilagsmaterialet giver ikke et entydigt billede af den juridiske/afgiftspligtige person, der reelt har drevet den momspligtige aktivitet.

Ved fastlæggelse af virksomhedens afgiftspligtige person har SKAT lagt vægt på, at alle indbetalinger fra kunder er indsat på bankkonti tilhørende H1 v/A eller hans ægtefælle i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2009.

Salgsfaktura i 2009 er påført H1 v/A som sælgende virksomhed.

A har fremsendt regnskabsmateriale til SKAT som dokumentation af den negative moms angivelse for perioden 1. juli - 30. september 2010, hvor købsfakturaer er udstedt til en række forskellige køber-navne. A har dermed indikeret, at regnskabsmaterialet vedrører H1, CVR-nr. ....

H7 Limited, CVR-nr. ... og H4 ApS, CVR-nr. ... har ikke betalt angivet moms i perioden, og virksomhederne har ikke indsendt regnskab.

H3 ApS, CVR-nr. ... har ikke været registreret for moms, ligesom selskabet ikke har indsendt regnskab eller selvangivelse.

A har haft ledelsesmæssig indflydelse på samtlige registrerede virksomheder.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at H1 v/A er rette afgiftspligtige person i forhold til momsloven.

Det fremgår blandt andet af byrettens dom af 18. marts 2011 (SKM2011.177.BR ), at en sagsøger var momspligtig af sine leverancer til danske aftagere, selvom fakturaerne var udstedt af engelske selskaber, da sagsøgeren fandtes at være leverandør af ydelserne. Der havde ikke været nogen opdeling af selskabernes og sagsøgerens personlige midler, og ingen af selskaberne havde indleveret selvangivelse i England.

For perioden 1. januar - 31. december 2008 har SKAT opgjort virksomhedens salgs- og købsmoms på grundlag af kontospecifikationer med udgangspunkt i primo saldoen fratrukket ultimo saldoen. Der er reguleret for enkelte posteringer vedrørende åbningsposter og bogførte momsbeløb til afregningskontoen, som har reduceret saldoen.

For perioden 1. januar - 31. december 2009 har SKAT opgjort virksomhedens salgsmoms på grundlag af bankindsætninger og fakturaer. Købsmomsen er godkendt i henhold til virksomhedens bilag med undtagelse af et beløb på 78.349 kr., som vedrører flere bilag uden underliggende fakturaer, ligesom SKAT ikke har anerkendt købsmoms vedrørende bilag, som efter SKATs opfattelse ikke vedrører virksomheden eller som vedrører bespisning af personale og indehaver.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er konstateret, at ikke alle skattepligtige bankindsætninger er angivet som omsætning i virksomheden. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

SKATs afgørelse for perioden 1. januar - 31. december 2008 er foretaget på baggrund af bogføring, som vedrører H7 Limited. Ifølge dokumentet "Certificate Of incorporation of a Private Limited Company, company no. ..." er A og KJ "first Directors" i selskabet. Virksomheden er en udenlandsk filial af H8 Limited, ...4, Storbritannien.

Ifølge det engelske selskabsregister har den engelske virksomhed ikke indsendt regnskab.

Virksomhedens registreringsanmeldelse for moms er underskrevet af A og KJ er med adressen ...1 og e-mail: ... . Den samme e-mail adresse er anmeldt til CVR-registret vedrørende virksomheden H4 ApS under konkurs med CVR-nr. ....

På salgsfakturaer mv. i år 2008 fremgår oplysninger for F1-Bank. med reg. nr. ... og ... samt konto ...x og ...y. Kontohaver for disse konti er ifølge kontoudtogene H1 v/A.

På salgsfakturaer mv. i år 2009 fremgår bankoplysninger for F1-Bank med reg.nr. ... konto nr. ...x og F2-Bank, reg.nr. ..., konto nr. ...z, hvor kontoindehaveren er H1 v/A samt hans ægtefælle. H1 v/A er den 7. maj 2010 afmeldt hos CVR-registret med tilbagevirkende kraft fra den 31. august 2009.

Det anses for godtgjort af SKAT, at indbetalinger fra kunder er indsat på bankkonti tilhørende H1 v/A eller hans ægtefælle i perioden 1.januar2008 - 31. december 2009.

Det anses ikke for godtgjort af indehaveren, at bankkonto en udelukkende har været anvendt som transitkonto.

Virksomhedens indehaver anses dermed for at være leverandør af ydelserne vedrørende de udstedte fakturaer. Det kan ikke tillægges afgørende betydning, at indehaveren i en periode i 2008 har haft lønmodtagerjob. Det er derfor med rette, at SKAT har anset ham for momspligtig af indsætningerne.

For år 2009 har SKAT foretaget forhøjelserne på grundlag af opgjort salgsmoms vedrørende henholdsvis fakturaer med 184.507 kr. og indsætninger på bankkonti med 368.980 kr., i alt 553.486 kr. Dette svarer til 20 pct. af de samlede indsætninger på i alt 2.767.431 kr. på konto ...x og ...z.

Det er på mødet i Landsskatteretten tilstrækkeligt dokumenteret, at indehaveren har modtaget en gave fra sin moder på 100.000 kr. som anført af indehaveren. På den baggrund nedsætter Landsskatteretten forhøjelsen med 25.000 kr., som udgør moms af dette beløb.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har bl.a. forklaret, at han er uddannet snedker. Efterfølgende har han tillige taget en uddannelse som bygningskonstruktør.

I 2008 opstartede han H1, og han opstartede det i privat regi, idet beskikkelsen som byggesagkyndig er personlig. I perioderne 1. marts 2008 - 9. april 2008 var han dog ansat som byggekonsulent hos G5 og i perioden fra den 15. maj til 29. september 2008 ansat hos G6, hvor han lavede tilstandsrapporter og energirapporter. Han havde imidlertid svært ved at have et fast arbejde, når han tillige arbejdede for H4 Ltd.

H4 Ltd. blev stiftet af KJ sammen med en englænder, som han ikke husker navnet på. KJ og englænderen ville ind på det tyske marked og efterfølgende ind på det danske marked. Der blev også stiftet et tysk datterfirma i Tyskland. Det var billigere at lave et engelsk selskab, når man ville ind på det tyske marked. Selskabet blev registreret i England, hvilket KJ stod for. Derimod er det sagsøgeren, der "stod for" registreringen i Danmark. Sagsøgeren skulle være forretningsfører i selskabet sammen med KJ. KJ kendte han som underentreprenør, mens sagsøgeren var ansat i et firma i ... . Det var KJ, der spurgte ham, om sagsøgeren ville hjælpe med at starte op i Danmark. Han tog imidlertid mere og mere over, da KJ ikke kunne dansk. Det var således vidnet, der bl.a. lavede fakturaerne. Aftalerne med kunderne var det også sagsøgeren, der indgik. KJ var derimod god til at skaffe kunder til selskabet. Selskabet annoncerede dog også i aviserne. Aftalerne med de ansatte, der bestod af tyske polakker, blev indgået både af sagsøgeren og andre i selskabet.

Det var sagsøgeren, der sørgede for, at der kom en bogholder i selskabet to gange ugentlig. Hun lavede bogføring, angav moms og skat og lavede dataløn. Han fortsatte med at anvende hende i det nye selskab, H2 ApS. Der blev indgivet momsangivelse for 3. og 4. kvartal 2008 for Ltd.-selskabet, men ikke for 1. og 2. kvartal. Det skyldtes, at der var noget skænderi mellem KJ og ham. KJ trak således mange penge ud af selskabet.

Selskabet kunne ikke få oprettet sin egen bankkonto. Det var således i begyndelsen af finanskrisen, og selvom de forsøgte i flere forskellige banker, gav det ikke resultat. Bankerne ville simpelthen ikke tage et sådant selskab som kunde. De benyttede sagsøgerens konto i F1-Bank af den grund. Han havde sine private konti ved siden af. På den konto i F1-Bank, som Ltd.-selskabet brugte, gik der ikke "private penge" ind, bortset fra vist nogle penge fra FTF. Han kan dog have hævet fra Ltd.-selskabets konto, hvis han f.eks. havde lagt private midler ud for Ltd.´et, i hvilken forbindelse han så efterfølgende har fået pengene retur via kontoen.

Ltd.-selskabet havde også en konto i F3-Bank i Tyskland. Han hævede nogle gange penge i kontanter, som han overgav til KJ. Lønninger blev dog betalt via dataløn.

Ltd.´et stoppede, da han ikke kunne forenes med det hele. Han tænkte, at han kunne gøre det hele bedre selv uden KJ. Der var således heller ikke styr på økonomien. Selskabet betalte ikke moms, og nogle leverandører fik ikke deres penge. Det gik således ikke økonomisk godt i selskabet.

Han startede herefter op i ApS-regi af hæftelsesmæssige årsager. ApS´et brugte to navne, således H4 ApS for at signalere, at der var tale om kontinuitet. På den anden side havde H4 fået et lidt dårligt ry, så derfor brugte han efterfølgende navnet H2 ApS vedrørende H4 ApS. Det var ham, der indgik aftalerne med kunderne, og bogholderen kørte det som før. Aftalerne med lønmodtagerne stod han og MJ for. Andre aftaler blev indgået via KH og TC.

Momsen blev ikke indberettet til SKAT på grund af mangel på likviditet.

I 2009 overdrog han H2 ApS til MJ. Banken havde således forbudt ham at overtrække på kontoen, og leverandørerne ville kun levere indtil et maksimum på 50.000 kr. Han hjalp dog H2 ApS med at færdiggøre nogle projekter, som selskabet havde indgået. Disse projekter færdiggjorde han i H1-regi.

I perioden fra november 2009 - januar 2010 rejste han på familiebesøg hos sin kones familie i udlandet.

Fra marts 2010 og frem var han arbejdsløs. I perioden medio 2011 - september 2012 var han ansat i firmaet G7. Siden 2012 har han herefter været arbejdssøgende.

H2 ApS fik heller ikke nogen selvstændig bankkonti, hvilket skyldtes, at han var kommet lidt i unåde hos banken i forbindelse med en skilsmisse. Det var også stadigvæk midt under finanskrisen. F2-Bank og F4-Bank ville ikke have selskabet som kunde. F1-Bank ville heller ikke lave en erhvervskonto til selskabet.

Forespurgt vedrørende ekstrakten, side 563, har han forklaret, at på et tidspunkt stiftede en række personer en forening med henblik på at lave en skole, idet det var svært for unge mennesker at komme i praktik.

Forespurgt vedrørende fakturaen, der fremgår ekstraktens side 123, har han forklaret, at der er tale om, at han har anvendt en forkert "skabelon" som følge af en fejl. Han mener således ikke, at H1 har udført entrepriseopgaver.

Forespurgt vedrørende H1s faktura af 1. juli 2009, der fremgår af ekstrakten, side 485, har han forklaret, at dette drejer sig om en af de opgaver, som han skulle gøre færdig for H2 ApS.

Med hensyn til Ltd.'et har han set dokumentet, der fremgår af ekstrakten, side 212, men han har ikke tænkt nærmere over det. Han mener således, at KJ ville ordne det med Tyskland. Han mente kun, at han var tegningsberettiget i Danmark.

F1-Bank ville ikke gå med til at lave en konto til Ltd.´et, og MJ kunne heller ikke lave en konto i Tyskland. Han syntes, at det var et stort virvar vedrørende Ltd.-selskabet. Når han overgav MJ kontanter, husker han ikke, om han fik en underskrevet kvittering.

Det var kun sagsøgeren, der kunne hæve fra F1-Bank - kontiene. Det kunne KJ ikke. KJ henvendte sig til sagsøgeren, når han krævede penge fra selskabet.

Procedure

Sagsøgeren, A, har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at der ikke skal ske en forhøjelse af momstilsvaret i virksomheden H1 i perioden fra den 1. januar 2008 til 31. december 2009. As momsangivelser vedrørende H1 er korrekte.

For så vidt angår perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2008 gøres det gældende, at salgs- og købsaktiviteterne er foretaget i H7 Ltd.'s regi, jf. bilag 57. Det er således dette selskab, der har forestået de momspligtige leverancer, og dermed også dette selskab, der er momspligtigt heraf.

Det var dette selskab, som indgik kontrakterne med kunderne, jf. eksempelvis bilag 26 og 27. Det var endvidere dette selskab, som indgik aftalerne med virksomhedens ansatte, jf. bilag 42 og 44.

Som bilag 51 er fremlagt saldobalance for selskabet. Dette viser, at selskabet også førte bogholderi.

A deltog slet ikke i driften af virksomheden i perioden fra den 1. marts 2008 til den 1. oktober 2008, idet han havde fuldtidsarbejde hos G5 A/S og arbejdede hos G6 A/S som bygningssagkyndig og energikonsulent.

Den eneste aktivitet, der er foregået i As regi, var påbegyndt i slutningen af 2007 af A, og blev færdigudført i første kvartal af 2008. Dette fremgår også af As momsangivelse.

Den eneste grund til, at der er foretaget visse indbetalinger til As konto, var, at H7 Ltd. ikke kunne få lov til at oprette en konto i Danmark, hvorfor A stillede sin konto til rådighed som en transitkonto. Dette forhold bevirker imidlertid ikke, at A skal anses som leverandør af de momspligtige leverancer. Det var og bliver H7 Ltd.

Det gøres videre gældende, at samtlige aktiviteter i perioden fra den 1. januar 2009 til og med den 30. juni 2009 foregik i H4 ApS´ (senere H2 ApS) regi. Det er derfor dette selskab, der har forestået de momspligtige leverancer, og dermed også dette selskab, der er momspligtigt heraf.

Det var dette selskab, som indgik kontrakterne med kunderne, jf. eksempelvis bilag 28, 29 og 48. Det var endvidere dette selskab, som indgik aftalerne med virksomhedens ansatte, jf. bilag eksempelvis bilag 40, 41 og 43. Det var også dette selskab, som indgik forskellige andre aftale / kontrakter, jfr. eksempelvis bilag 49,24,33, og 34.

Det gøres herefter sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje momstilsvaret i As virksomhed H1.

Faktum i sagen er, at såvel H7 Ltd. som H4 ApS var momsregistrerede, ligesom faktum er, at det var de pågældende selskaber - og ikke H1 - der har indgået aftalerne med kunderne, de ansatte og øvrige parter. Kunderne, de ansatte m.v. vil således alene kunne rejse krav mod H7 Ltd. som H4 ApS, hvilket også viser realiteten bag selskaberne og deres virksomhed. Det forhold, at A har stillet sin bankkonto til de to selskabers rådighed, kan på ingen måde medføre, at As personlige virksomhed anses for at være den reelle juridiske enhed, der drev virksomheden med den konsekvens, at As personlige virksomhed kommer til at hæfte for de to selskabers momstilsvar.

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for sin påstand anført følgende i sit påstandsdokument:

"...

Sagsøgte gør overordnet gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes.

Til støtte herfor henvises der til, at der i virksomhedens bogføring forelå fakturaer udstedt under forskellige virksomheds- og selskabsnavne, og at bogføringsmaterialet ikke var opdelt pr. virksomhed. Der har ikke været nogen opdeling af selskabernes og sagsøgerens midler, og ingen af de pågældende selskaber har foretaget løbende bogføring eller aflagt regnskaber.

Skattemyndighederne har derfor har været berettiget til at opgøre momstilsvaret på baggrund af kontospecifikationer og krydsrevision.

Skattemyndighedernes skøn over momstilsvaret kan kun tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2007.96.HR , SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR .

SKATs opgørelse er yderst velfunderet, da den er underbygget af objektive oplysninger om den omsætning, som har fundet sted via sagsøgerens og hans ægtefælles konto samt krydsrevision, jf. svarskriftet, side 2 samt bilag A.

Det bestrides i den forbindelse, at sagsøgerens oprindelige indsigelse af dateret 28. juni 2011 (bilag II) kan lægges til grund for momsopgørelsen.

Sagsøgerens oprindelige indsigelse (bilag 11) er indholdsmæssigt fuldstændigt identisk med sagsøgerens indsigelser som gengivet i SKATs sagsfremstilling (bilag A, s. 23 - 49), og indsigelserne er således allerede imødegået og i et begrænset omfang lagt til grund ved SKATs afgørelse af 2. oktober 2011 (bilag A, side 49 - 53), hvortil der henvises.

Sagsøgerens indsigelse fra juni 2011 baserer sig endvidere i al væsentlighed på synspunktet om, at det ikke er sagsøgerens virksomhed, H1 som har foretaget de i sagen omhandlede momspligtige leveringer i Danmark. Ligeledes indeholder sagsøgerens indsigelse i sagens natur ikke en stillingtagen til skattemyndighedernes endelige opgørelse af sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2009.

Sagsøgeren har i processkrift II af 17. oktober 2013 oplyst, at han af procesøkonomiske årsager ikke ønsker at fremkomme med yderligere indsigelser til selve opgørelsen af momstilsvaret end de, der fremgår den oprindelige indsigelse af 28. juni 2011 (bilag II).

Sagsøgeren har derfor ikke påvist, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndigheders opgørelse af momstilsvaret.

Sagsøgte gør endvidere gældende, at det er sagsøgerens virksomhed, H1, der har foretaget de i sagen omhandlede momspligtige leveringer med leveringssted i Danmark. Sagsøgeren er derfor afgiftspligtig af disse ydelser efter momsloven, jf. lovens § 1, 1. pkt., jf. § 4, stk. 1,1. pkt.

Til støtte herfor henvises der navnlig til,

Hertil kommer, at sagsøgeren er selvstændig erhvervsdrivende indenfor byggefaget, samt at der er et betydeligt geografisk, branchemæssigt og tidsmæssigt overlap mellem sagsøgerens momspligtige virksomhed og den momspligtige virksomhed, som sagsøgeren påstår, er udøvet af selskaberne H7 Ltd. (hele 2008) og H4 ApS (perioden 1. januar 2009 til 30. juni 2009).

Tilsvarende gælder for selskabet H3x ApS (senere H3 ApS), hvis forhold sagsøgeren end ikke har forsøgt at redegøre for, men i hvis navn sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed har udstedt fakturaer ultimo 2009 (bilag H).

Alle tre selskaber (eller variationer over selskabernes navne og CVR-numre) var parter i kontrakter med sagsøgerens faste kundekreds, og det er derfor helt udokumenteret, at der i selskaberne har været nogen form for selvstændig erhvervsmæssig aktivitet.

SKAT modtog således også bogføringsmaterialet vedrørende selskaberne som led i revisionen af H1 (bilag 1, s. 3), og selskaberne har konsekvent benyttet sagsøgerens og sagsøgerens ægtefælles personlige konti.

Det gøres på denne baggrund gældende, at anvendelsen af selskaberne / selskabernes navne til fakturering af sagsøgerens kunder er sket proforma med det formål at undgå indkomstbeskatning og momsbeskatning af sagsøgeren.

Dette bestyrkes yderligere af den inkonsekvente og upræcise brug af selskabernes navne, adresser og CVR-numre i de udstedte fakturaer (bilag F og bilag H).

I den forbindelse bestrides det i stævningen og bilag 3 oplyste om, at det engelske selskab H7 Ltd., fra den 1. oktober 2008 til selskabets opløsning i 2009 reelt blev drevet af en anden person end sagsøgeren.

Sagsøgeren var medstifter af det engelske selskab (bilag J), og selskabet var frem til den 4. november 2009 registreret på adressen ...1, med anførelse af sagsøgerens personlige kontaktoplysninger (bilag K). Sagsøgeren har også i november og december 2008 faktureret kunder med anførelse af både sit eget og det engelske selskabs navn i de samme fakturaer (bilag F).

Ligeledes bestrides det som udokumenteret, at anparterne i selskabet H4 ApS (også benævnt H2 ApS) med virkning fra den 1. juli 2009 blev overdraget til en MJ med henblik på dennes videreførelse af selskabet. Til støtte bemærkes, at de som bilag 8 til 10 fremlagte dokumenter ikke vedrører overdragelse af anparterne i selskabet, samt at MJ har oplyst, at en sådan handel aldrig blev gennemført (bilag M).

Således ses heller ikke selskabet H4 ApS at have nogen haft reel selvstændig drift eller forbindelse til andre end sagsøgerens virksomhed og sagsøgeren personligt.

At sagsøgeren har fremlagte enkelte ansættelsesbeviser (bl.a. bilag 12-15), som er påført bl.a. anpartsselskabernes oplysninger, kan ikke føre til et andet resultat. Til støtte herfor bemærkes, at selskaberne ubestridt ikke har haft en selvstændig bogføring eller økonomi, hvorfor samtlige lønudbetalinger til tredjemand er sket fra sagsøgerens personlige konti (bilag C og D). Såfremt sagsøgeren reelt havde lagt ud for lønudbetalinger fra tredjemand (anpartsselskaberne), burde det kunne dokumenteres via mellemregningskonto eller tilsvarende. Det bestrides derfor også, at lønudbetalinger fra sagsøgerens private konti dokumentere, at et eller flere af anpartsselskaberne, der konkret har leveret de i sagen omhandlede momspligtige ydelser.

Det bemærkes hertil, at "H2 ApS" på intet tidspunkt har været registreret som et binavn for selskabet H4 ApS (bilag L).

Det forhold, at der i enkelte tilfælde er indhentet tilladelser og tegnet forsikringer mv. under navnet H4 ApS (bilag 22 - 28), udgør heller ikke dokumentation for, at det er dette selskab, der har leveret en eller flere af de i sagen omhandlede ydelser. Videre bemærkes, at den som bilag 25 fremlagte opkrævning af forsikringspræmie, end ikke ses at være betalt (bilag C, D og E). Det fremgår også af samme opkrævning, at forsikringsselskabet har opgjort antallet af timer mv. på baggrund af et skøn, idet sagsøgeren aldrig har indsendt dokumentation for arbejdets omfang.

Som bilag 29 er fremlagt en entreprisekontrakt af 29. april 2009 mellem "H2 ApS" og KK. Kontrakten er underskrevet af sagsøgeren.

De salgsfakturaer, som er udstedt under navnet "H2 ApS", og som knytter sig til ovennævnte entreprise, er allerede fremlagt under sagen som bilag H (faktura nr. ... og ...).

Hertil bemærkes, at der tillige er fremlagt næsten identiske fakturaer vedrørende samme entreprise, der imidlertid er udstedt af sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed, H1, (bilag 1, faktura nr. 1, 6, 12). De som bilag 35 og 36 frem lagte byggetilladelser ses i øvrigt at vedrøre samme entreprise.

Begge sæt fakturaer er påført samme kontonummer til sagsøgerens konto i F1-Bank (bilag C).

Et tilsvarende eksempel på brugen af selskabernes navne indenfor sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed, fremgår af en a conto begæring på 100.000 kr. vedrørende opførelse af en ydervæg i foråret 2008. Her fremstår "H4" som afsender af fakturaen, uanset at den egentlige faktura er udstedt af sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed, H1.

Kopi af brevet med tilhørende faktura af 10. maj 2008 er fremlagt som bilag O.

Som bilag 31 og 32 fremlagte fakturaer vedrørende indkøb af regnskabsservice. Henset til, at der aldrig er udarbejdet selvstændigt regnskab eller ført løbende bogføring for sagsøgerens anpartsselskaber, må også disse fakturaer vedrøre sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed.

Som bilag 33 er fremlagt en leasingaftale vedrørende en værktøjstrailer mellem H4 ApS og G8. Leasingydelsen udgjorde 1.494 kr. på måned. Aftalen er underskrevet af sagsøgeren personligt, og det aftalt, at leasingydelsen betales fra sagsøgerens konto i F1-Bank. Det er også i forhold til den leasede trailer udokumenteret, at denne er anvendt af andre end sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed.

Som bilag 34 er fremlagt uddrag af en lejekontrakt mellem "H2 ApS v/ KO" og G9 vedrørende en lejlighed til blandet benyttelse på ...2 . Lejekontrakten er underskrevet af sagsøgeren, men der er ikke nærmere redegjort for lejemålets pris og anvendelse. Lejemålet har dog været omtalt i avisen i maj 2010 (bilag P), heraf fremgår bl.a., at der ikke blev betalt husleje. Det er ikke med den fremlagte lejekontrakt dokumenteret endsige sandsynliggjort, at der har været nogen reel og selvstændig drift i et eller flere af sagsøgerens anpartsselskaber fra den pågældende adresse.

Endelig er det også uden bevismæssig betydning, at der under navnet H4 ApS er indkøbt logo og brochuremateriale fra Dansk Byggeri til en samlet værdi af 1.135 kr. (bilag 37).

Sagsøgeren har ikke været i stand til at dokumentere endsige sandsynliggøre, at det reelt er sagsøgerens tre anpartsselskaber, der har leveret de i sagen omhandlede momspligtige ydelser til sagsøgerens kundekreds. Derimod er det dokumenteret, at samtlige de momspligtige betalinger er tilgået sagsøgeren og dennes ægtefælles personlige konti. Sagsøgte fastholder derfor, at anvendelsen af selskaberne/selskabernes navne til fakturering af sagsøgerens kunder, er sket proforma med det formål at undgå bl.a. momsbeskatning af sagsøgeren.

Det bemærkes hertil, at der ikke foreligger nogen aftale om at bruge sagsøgerens og dennes ægtefælles konti som transitkonti, og at der ikke ses at være gennemført overførsler, som kan understøtte eksistensen af sådan en aftale, der i øvrigt må betegnes som usædvanlig.

Yderligere gøres det gældende, at det er uden betydning for sagen, at sagsøgeren i perioden fra 1. marts til 1. oktober 2008 efter det oplyste også har haft anden lønnet beskæftigelse.

Ex tuto bemærkes, at sagsøgerens virksomhed H1 i maj og juni 2008 har udstedt a conto fakturaer på hhv. 200.000 kr. og 275.000 kr. for igangværende entrepriser (bilag F, a conto faktura nr. 2 af ) 10. maj 2008 og a conto faktura nr. 3 af ) 8. juni 2008).

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at det er sagsøgerens enkelt-mandsvirksomhed, der har foretaget erhvervsmæssig levering af de i sagen omhandlede ydelser med leveringssted i Danmark, og at sagsøgeren derfor er momspligtig af ydelserne jf. momslovens § 1, 1. pkt., jf. § 4, stk. 1, 1. pkt. Se hertil SKM2009.708.ØLR , SKM2012.466.VLR og SKM2013.696.ØLR .

..."

Parterne har under hovedforhandlingen redegjort nærmere for og har udbygget deres anbringender.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det engelske selskab, H7 Ltd., havde A og KJ som "first Directors". Virksomhedens registreringsanmeldelse for moms var underskrevet af A og KJ med adressen ...1, og e-mailadressen ... . Det engelske selskab har i følge det engelske selskabsregister ikke indsendt regnskab.

Den samme e-mailadresse er anvendt i forbindelse med CVR-registreringen vedrørende virksomheden H4 ApS. Dette selskab er efterfølgende gået konkurs og har heller aldrig indsendt regnskab.

Salgsfakturaerne er efter det oplyste i alle tilfælde udarbejdet af A.

I 2008 er der på alle salgsfakturaer anvendt bankoplysninger for F1-Bank med reg.nr. ... kontonummer ...x og reg.nr. ... kontonummer ...y. For begge konti´s vedkommende er kontohaver H1 v/A.

Med hensyn til alle salgsfakturaer i 2009 er der angivet bankoplysninger for F1-Bank med reg.nr. ... kontonummer ...x og F2-Bank, reg.nr. ... kontonummer ...z. Kontoindehaver vedrørende disse konti er H1 v/A samt As ægtefælle.

Det findes derfor bevist, at indbetalinger fra kunder i alle tilfælde er indsat på bankkonti, der enten tilhørte H1 v/A eller dennes ægtefælle for perioden 1. januar 2008 - 31. december 2009. Kun A - eller hans ægtefælle mht. kontoen i F2-Bank - har haft hæveadgang til disse konti.

Hertil kommer, at der også i øvrigt er sket en væsentlig sammenblanding mht. kontrakter og fakturaer vedrørende de stiftede selskaber og H1 v/A. Eksempelvis fremgår det af ekstraktens side 123, at H1 ved a-conto begæringer af 2. januar 2008 over for bygherrerne, NK og NI, anmodede om et acontobeløb på 100.000 kr. og 150.000 kr., selv om entreprisekontrakten med disse bygherrer var indgået af H7 Ltd. Det samme gør sig gældende med hensyn til ekstraktens side 131, hvor a-conto begæringen af 10. maj 2008 over for samme bygherrer på 200.000 kr. ligeledes angiver H1 som entreprenør, selv om H7 Ltd. var bygherrernes aftalepart.

Endelig er det ikke af A bevist eller sandsynliggjort, at de pågældende konti alene har tjent som "transitkonti".

Som følge heraf findes skattemyndighederne at have været berettiget til at forhøje As indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 med hensyn til det opgjorte momstilsvar på 385.229 kr.

Derfor frifindes sagsøgte, Skatteministeriet.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne har retten henset til sagens beløbsmæssige værdi, hovedforhandlingens varighed, sagens karakter og omfanget af sagsforberedelsen.

Sagsomkostningsbeløbet medgår til dækning af Skatteministeriets advokatudgifter. Sagsomkostningsbeløbet er tillagt moms, da sagsøgte ikke er momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 50.000 kr.