Dokumentets metadata

Dokumentets dato:04-12-2013
Offentliggjort:20-12-2013
SKM-nr:SKM2013.910.BR
Journalnr.:Retten i Kolding, BS 1-2351/2012
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Ekstraordinær skatteansættelse - reaktionsfrist - Projekt Money Transfer

Gennem indberetninger om udenlandske overførsler i forbindelse med Projekt Money Transfer blev SKAT opmærksom på, at sagsøgeren havde modtaget en skattepligtig bonus fra et udenlandsk selskab, der hverken var selvangivet eller beskattet.Byretten stadfæstede, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.Reaktionsfristen i § 27, stk. 2, begyndte først at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra hverken det tidligere tidspunkt, hvor oplysningen om overførslen indledningsvis blev indberettet - sammen med en mængde andre ubearbejdede data - til Money Transfer-databasen eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til sagsøgeren.En frifindende straffedom havde ikke betydning for vurderingen i skattesagen.


Parter

A
(Advokat Palle Viuf)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af byretsdommer

Niels Christian Baark

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær forhøjelse på 150.000 kr. af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for året 2006 nedsættes med kr. 150.000,00.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af Landsskatterettens kendelse af 3. september 2012 fremgår følgende:

"...

Klagen vedrører spøgsmålet om forældelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. Klagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt klageren er skattepligtig af honorar modtaget fra et udenlandsk selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset kravet for forældet og beskattet klageren af honorar modtaget fra et udenlandsk selskab.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været drøftet på et møde med klagerens repræsentant og Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren har været ansat hos G1.1 A/S. I 2002/2003 blev klageren valgt ind i G1.1 A/S´s bestyrelse som medarbejderrepræsentant, og har været det indtil 16. september 2006.

I forbindelse med salget af G1.1.1 A/S til G2 har klageren fra G1 N.V. i Holland den 26. oktober 2006 modtaget 150.000 kr. Klageren har efter salget arbejdet hos G2.

Det er oplyst af klageren, at klageren var klar over, at beløbet ikke stammede fra den tidligere arbejdsgiver, men fra det hollandske selskab G1 N.V., at der ikke fulgte noget brev med udbetalingen af beløbet fra det hollandske selskab, og at der på bestyrelsesmøderne forud for salget af selskabet G1.1.1 A/S ikke havde været tale om en eventuel bonus. Klageren havde kendskab til, at en anden medarbejderrepræsentant også havde fået et beløb i forbindelse med salget af selskabet.

Klageren har videre oplyst, at han gik ud fra, at der måtte være tale om en bonus, fordi G1.1 A/S var blevet solgt godt.

SKAT har den 21. januar 2011 modtaget en udskrift fra MT-databasen (Money Transfer) med oplysninger om omhandlede honorar. Det fremgår af udskriften blandt andet, at der den 6. oktober 2006 blev overført et beløb på 150.000 DKK til klagerens bankkonto i Danske Bank fra G1 N.V. via UBS Bank i Zürich. Det fremgår videre af udskriften, at der er tale om "SPECIAL BONUS".

SKAT har på den baggrund sendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse den 31. maj 2011 samt afgørelse den 22. juni 2011.

Sagen er på SKATs foranledning sendt til ansvarsvurdering - straffesager.

Skatteankenævnets afgørelse

Ad sagens materielle indhold

Skatteankenævnet bemærker indledningsvis, at i henhold til statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er ankenævnets vurdering, at omhandlede beløb på 150.000 kr. er skattepligtig indkomst.

Skatteankenævnet bemærker, at udenlandske selskaber ikke har indberetningspligt. jf. bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, § 1, stk. 1 samt kildeskattelovens § 44, stk. 1. litra b.

Ad formalia

På baggrund af sagens oplysninger finder Skatteankenævnet, at ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26 må anses for suspenderet, idet der er tale om et forhold, som mindst må anses for groft uagtsomt, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, anses for suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ifølge sagens oplysninger ligeledes overholdt, jfr. det under fakta beskrevne omkring modtagelse af oplysninger og afsendelse af agterskrivelse/ kendelse.

Uanset en eventuel straffesags udfald, kan bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.

Det bemærkes herunder, at ukendskab til loven og manglende regnskabsindsigt ikke disculperer (fritager for ansvar) for at selvangive korrekt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at kravet mod klageren er forældet, subsidiært at klageren var i god tro, da klageren gik ud fra, at beløbet var skattefrit eller at arbejdsgiveren havde fratrukket A-skat af beløbet.

Klageren har tidligere været medlem af bestyrelsen for G1.1.1 A/S, og fik i lighed med en anden medarbejderrepræsentant honorar for bestyrelsesarbejdet. Honoraret fulgte af en separat lønseddel, hvor der var trukket A-skat.

Klageren har hele tiden haft A-indkomst, hvorfor der i forbindelse med udbetaling af løn eller lignende blev fratrukket A-skat af arbejdsgiveren.

Klageren har ikke haft særlig regnskabskyndig indsigt og klageren har aldrig modtaget eller selvangivet B-indkomst.

Klageren modtog beløbet efter, at han var fratrådt og firmaet var solgt. Der var således tale om en bonus. Hvis denne var skattepligtig, havde firmaet fratrukket skat i lighed med alle andre udbetalinger.

Da klageren modtog en bonus, gik klageren ud fra, at denne var behandlet på samme vis, som tidligere udbetalinger. Klageren gik ligeledes ud fra, at hvis der ikke var fratrukket A-skat, var det fordi, beløbet var skattefrit. Beløbet blev indsat på klagerens konto, og er dels blevet brugt til at slette gammel gæld og dels til at indgå i en efterfølgende bodeling mellem klageren og dennes daværende ægtefælle ved skilsmisse i 2007. Såfremt klageren havde haft en anelse om, at beløbet kunne være skattepligtigt, havde klageren taget forbehold for skattepligten i forbindelse med bodelingen.

Beløbet er indgået i klagerens formueopgørelse for skatteåret 2006.

Repræsentanten gør gældende, at der er mange undtagelser til skattepligten: efterløn, ligningslovens § 31, uddannelsesydelse, fratrædelsesgodtgørelse, jf. ligningslovens § 7 U, m.m.. Klageren ikke kunne vide, at han pludselig var blevet B-skatteyder. Hvis klageren havde vidst det, ville han også have selvangivet beløbet.

Klageren har ikke gjort noget for at skjule beløbet, som indgik på klagerens bankkonto. SKAT har således kunnet se, at klagerens formue steg med 150.000 kr. i 2006 i forhold til 2005.

Det forhold, at beløbet er indgået i bodelingen, viser ligeledes, at klageren ikke har forsøgt at tilgodese sig selv. Der er tale om et kompliceret sagsområde, hvor både statsskatteloven, ligningsloven, kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven indgik.

Repræsentanten gør endvidere gældende, at dommen gengivet i SKM2005.119.ØLR og nævnt i skatteankenævnets sagsfremstilling ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

ToldSkat kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det lægges til grund, at klageren har været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i G1.1 A/S siden 2002/2003. Det lægges videre til grund, at klageren den 6. oktober 2006 har modtaget 150.000 kr. fra G1 N.V. i Holland i forbindelse med salget af G1.1.1 A/S, og at klageren var bekendt med, at der var tale om en bonus.

Det er oplyst af klageren, at klageren i forbindelse med udbetalingen af honorar for sit bestyrelsesarbejde har fået en separat lønseddel, hvor der var fratrukket A-skat, men at det ikke var tilfældet med udbetalingen af de 150.000 kr.

Det er som udgangspunkt en skatteyders ansvar at undersøge, om et modtaget beløb er skattepligtigt. Uanset at klageren tidligere i forbindelse med udbetalingen af honorar for sit bestyrelsesarbejde havde fået særskilt lønseddel med oplysning om, at beløbet var fratrukket skat, har klageren ikke i det konkrete tilfælde, hvor udbetalingen var sket fra et udenlandsk selskab, som han var bekendt med, og hvor han fik beløbet udbetalt, efter at han var stoppet som medarbejderrepræsentant, haft tilstrækkelig grund til at gå ud fra, at beløbet var fratrukket skat. Landsskatteretten har herefter vurderet, at klageren i en sådan situation burde have taget skridt til at finde ud af, om beløbet var skattepligtigt. Klagerens undladelse heraf må herefter anses for grov uagtsomhed. Der er herefter grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har ved fremsendelse af forslag til afgørelse og SKATs endelig afgørelse overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Da klageren har modtaget et skattepligtigt beløb på 150.000 kr. i 2006, uden at beløbet er blevet beskattet, er det med rette, at klageren er blevet beskattet som sket.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Forklaring

A har forklaret blandt andet, at han blev ansat hos G1.1.1 A/S den 7. marts 1987 og den stilling har han haft gennem hele ansættelsen. Han blev medarbejderrepræsentant i bestyrelserne i både G1.1.1 A/S og G1.1 A/S. Under bestyrelsesmøderne skulle der altid skrives under 2 steder. Det bestyrelseshonorar, som han fik udbetalt, var et samlet honorar for begge. Han vidste ikke, at han har siddet i bestyrelsen indtil den 15. september 2006. Han var heller ikke bekendt med, hvorledes salget af virksomheden foregik. Efter salget fortsatte han under G2, men overgangen skete rent praktisk ikke fra dag til dag. Han lagde ikke mærke til, om hans lønseddel var fra G1.1 eller G2.

Han fik senest lønseddel vedrørende bestyrelseshonorar den 20. september 2006. Han regnede efter, at dette stemte med honorar til den 16. september 2006. Han fik op til sin fratrædende i 2006 omkring 150.000 kr. årligt i bestyrelseshonorar, som blev udbetalt 2 gange årligt med ca. 75.000 kr. på separat lønseddel. Dette beløb var en del af det som lønindkomst anførte på den oprindelige årsopgørelse for 2006. Han har ikke forud for denne sag set mailen af 28. september 2006 fra daværende bestyrelsesformand LJ til flere andre bestyrelsesmedlemmer. Få dage før, at han fik beløbet på ca. 150.000 kr. udbetalt blev han ringet op af LJ, som sagde, at der var en bonus som skulle udbetales. LJ bad ham om hans kontonummer. Han tænkte, at de skulle bruge kontonummeret, fordi lønningskontoret hos G1.1 var lukket ned. Han fik beløbet uden følgebrev. Han fik heller ikke nogen lønseddel med beløbet, og han regnede med, at dette også var fordi, at lønningskontoret var lukket. Han tænkte, at det var en flot erkendelse, og det var fantastisk at modtage denne. Han vidste, at firmaet var ekstremt godt solgt. Han har ikke tidligere modtaget en sådan bonus, men i 2003 fik han gratiale på 10.000 kr., der var skattefrit. Han vidste ikke, at beløbet kom fra udlandet. Han kunne dog ikke udelukke, at det kom fra udlandet, men dette hæftede han sig ikke meget ved. Han tog det som en selvfølge, at beløbet var A-indkomst. Han har aldrig haft B-indkomst. Han regnede også med, at alting var i orden, når det kom fra G1.1. Han tænkte ikke over, om beløbet var skattepligtigt. Han talte ikke med andre om bonussen.

Da han fik årsopgørelsen for 2006 konstaterede han, at denne gik op. Så måtte det passe. Hans løn kan svinge meget på grund af blandt andet vagter. Når han får en årsopgørelse, ser han kun på, om han får penge tilbage i skat, eller om han skal betale. Han har ikke forstand på regnskaber som sådan. Han foretog sig intet i forbindelse med, at han fik årsopgørelsen for 2006. Han har normalt orden på sin økonomi, men han var i den periode i en skilsmisse, og han var derfor presset økonomisk. Hvis han havde haft en mistanke om, at beløbet var skattepligtigt, havde han ikke ladet dette indgå i bodelingen med det fulde beløb.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

at

skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers årsopgørelse for 2006 er uberettiget,

at

kravet er forældet, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, at sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt,

at

fristen i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er suspenderet,

at

SKAT er gjort bekendt med overførslen i oktober 2010,

at

SKAT ikke har overholdt Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,

at

sagsøger ikke har regnskabsmæssig indsigt,

at

sagsøger altid har været ansat som A-skattemodtager, at sagsøgers arbejdsgiver altid har trukket A-skat,

at

det påhviler den for hvem arbejdet udføres, at trække A-skat jf. Kildeskatteloven,

at

sagsøger gik ud fra, at der var trukket A-skat af kr. 149.980,00 i det omfang beløbet var skattepligtigt,

at

sagsøger ikke har været bekendt med, at der er udbetalt et beløb hvoraf der skulle betales B-skat,

at

sagsøger ikke har modtaget nogen lønseddel,

at

der har været tale om et éngangsbeløb,

at

sagsøger ikke har modtaget kr. 150.000,00,

at

beløbet kr. 149.980,00 er overført fra et dansk kontonummer,

at

SKAT burde være bekendt med udbetalingen til sagsøgeren på et langt tidligere tidspunkt end 2011,

at

sagsøger aldrig har været ansat hos et udenlandsk selskab,

at

sagsøger ikke har været bekendt med at beløbet kom fra udlandet,

at

sagsøgte har haft kendskab til overførsel fra udlandet før den 21. januar 2011,

at

sagsøgte ikke har opfyldt sagsøgerens provokationer.

Det i sagsøgtes processkrifter anførte bestrides

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at SKATs forhøjelse på kr. 150.000,- for indkomståret 2006 er foretaget rettidigt, jf. § 27, stk. 2.

Efter § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne foretage en ændring i skatteansættelsen uanset de ordinære ansættelsesfrister i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at myndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter § 27, stk. 2, er det en forudsætning for en sådan ekstraordinær skatteansættelse, at den er varslet af SKAT senest seks måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ved at undlade at selvangive det modtagne, skattepligtige bonusbeløb samt ved at undlade at gøre SKAT opmærksom på den manglende indkomst efter modtagelsen af årsopgørelsen har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ved disse undladelser har handlet mindst groft uagtsomt.

Der påhviler sagsøgeren en positiv handlepligt til såvel at selvangive al indkomst til skattemyndighederne som til senest fire uger efter modtagelsen af årsopgørelsen at underrette myndighederne, hvis skatteansættelsen er for lav, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Det er ubestridt, at det omtvistede bonusbeløb er skattepligtigt, og at sagsøgeren ikke indberettede beløbet til SKAT, hverken på tidspunktet for modtagelsen eller efter modtagelse af årsopgørelsen for 2006, der ikke omfattede denne indtægt.

Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 1 omfatter sagsøgerens samlede indkomst og dermed også eventuelle beløb, hvoraf der måtte være indeholdt A-skat (der alene har karakter af en foreløbig skat). Allerede af den grund er det uden betydning for spørgsmålet om grov uagtsomhed, at sagsøgeren måtte være af den opfattelse, at udbetaleren havde indeholdt skat af bonussen.

Der foreligger i øvrigt heller ikke omstændigheder i sagen, der giver grundlag for en opfattelse af, at det udbetalte beløb var et (allerede beskattet) nettobeløb.

Sagsøgeren havde således ikke modtaget lønseddel eller anden underretning med tilkendegivelse om indeholdelse af A-skat, sådan som det var tilfældet med hans løbende lønindkomst.

Sagsøgeren var også efter eget udsagn klar over, at udbetalingen var fra det hollandske selskab og ikke fra hans arbejdsgiver, og at der (også af den grund) var tale om en usædvanlig udbetaling, hvilke naturligt burde skærpe sagsøgerens opmærksomhed omkring den skattemæssige behandling af beløbet.

Når sagsøgeren nu for retten hævder, at han ikke vidste, beløbet stammede fra det hollandske selskab, jf. stævningen, side 4, 2. afsnit, og replikken, side 3, 2. afsnit, er der tale om en skiftende forklaring, der ikke kan lægges til grund.

Bonusbeløbets størrelse sammenholdt med størrelsen af sagsøgerens løbende lønindkomst giver endvidere intet grundlag for en antagelse om, at det udbetalte beløb allerede var beskattet - tværtimod.

Som nævnt er det heller ikke afgørende for sagsøgerens indberetningspligt, hvorvidt der var tale om A- eller B-indkomst, og hvorvidt der allerede måtte være sket en foreløbig indeholdelse i det udbetalte beløb.

Det fremgår også af kildeskattelovens § 44, stk. 1, litra b, at en indkomst ikke anses for A-indkomst, når udbetalingen foretages at et udenlandsk selskab. Det hollandske moderselskab har dermed ikke haft hverken indberetnings- eller indeholdelsespligt.

Det gøres endvidere gældende, at reaktionsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt, og at SKATs forhøjelse er foretaget rettidigt.

Fristen begynder at løbe fra tidspunktet, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af i de ordinære frister i § 26.

Efter fast praksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor myndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. f.eks. SKM2012.168.ØLR .

Det er dermed ikke i sig selv nok til at aktivere fristen, at SKAT har foretaget indledende sagsbehandlingsskridt eller har haft ufuldstændige oplysninger om det anfægtede forhold; der skal foreligge fyldestgørende materiale, der kan danne grundlag for en korrekt ansættelse, og der indrømmes derfor myndighederne tid til at foretage nødvendige undersøgelser til oplysning af sagen, før fristen begynder at løbe.

Det gøres gældende, at det tidligst mulige tidspunkt, fristen kan løbe fra, er tidspunktet for skattemyndighedernes indhentelse af oplysninger om overførslen til sagsøgeren fra Schweiz den 17. januar 2011.

SKAT havde dog på dette tidligere tidspunkt ingen oplysninger om karakteren af udbetalingen eller om sagsøgerens tilknytning til det udbetalende selskab, hvorfor der på dette tidspunkt endnu ikke forelå det fornødne grundlag til at sætte 6-måneders fristen i gang.

Først i april 2011 havde SKAT således indhentet oplysninger om koncernsammenhængen mellem sagsøgerens arbejdsgiver og den hollandske udbetaler og om, at udbetalingen var en (skattepligtig) bonus ydet til bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med salget af det danske selskab.

Det bestrides som udokumenteret, at SKAT havde konkrete oplysninger om overførslen til sagsøgeren allerede i efteråret 2010.

Det faktum, at SKAT modtog indberetninger om udenlandske overførsler fra danske banker i løbet af efteråret 2010 udgør i den forbindelse ikke de fornødne oplysninger om sagsøgeren. Uden den konkrete søgning på sagsøgeren (foretaget den 17. januar 2011) havde SKAT således ingen mulighed for at få kendskab til den udeholdte indkomst blandt endnu usorterede oplysninger om 5,5 mio. andre (skattepligtige og ikke-skattepligtige) overførsler.

Det gøres derfor gældende, at 6-måneders fristen først begynder at løbe fra april 2011, hvor SKAT havde fyldestgørende oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse.

Selv hvis udsøgningstidspunktet den 17. januar 2011 lægges til grund som kundskabstidspunktet, er 6-måneders fristen stadig overholdt, da SKAT sendte forslag til afgørelse ud den 31. maj 2011. Afgørelsen er derfor gyldig.

Afslutningsvis gøres det gældende, at sagsøgerens frifindelse i den parallelt verserende straffesag er uden betydning for nærværende sag. Der gælder en anden og skærpet bevisbyrde i straffesager i forhold til civile sager, og dommen i straffesagen har ingen betydning for bevisvurderingen i skattesagen, jf. f.eks. SKM2011.211.HR

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er under denne sag ubestridt, at det bonusbeløb på 150.000 kr., som A modtog, var skattepligtigt. Det er endvidere ubestridt, at SKAT ikke havde fået oplysninger om beløbets udbetaling eller karakter, da det blev udbetalt af det hollandske selskab G1 N.V., ligesom A ikke i overensstemmelse med skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 16, stk. 1, har givet Skat underretning om beløbet.

Efter det fremkomne blev A personligt kontaktet af daværende bestyrelsesformand i G1.1 A/S, der fortalte ham, at han ville modtage en bonus i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde. Det lægges herunder til grund, at A under skattemyndighedernes behandling af sagen har oplyst, at han vidste, at beløbet hidrørte fra G1 N.V., hvilket han efterfølgende har fragået.

Beløbet på 150.000 kr. blev med fradrag af et mindre ekspeditionsgebyr efterfølgende indsat på As konto. Han modtog ikke lønseddel eller anden dokumentation for overførslen af beløbet, herunder heller ikke for, hvorledes der var forholdt skattemæssigt.

Beløbet var efter As opfattelse en flot erkendelse og A-indkomst. Beløbet var betydeligt i forhold til As sædvanlige årsindkomst, og hvis der havde været tale om et nettobeløb efter træk af A-skat, det ville have været endog særdeles betydeligt. I forbindelse med modtagelsen af sin årsopgørelse kunne A derfor umiddelbart se, at beløbet ikke var medregnet i hans skattepligtige indkomst.

Ved under de omstændigheder at have undladt at selvangive det modtagne beløb, har A bevirket, at hans skatteansættelse skete på et ufuldstændigt grundlag. Under hensyn til beløbets størrelse i forhold til hans årsindkomst findes denne undladelse at kunne tilregnes A som groft uagtsom, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Under hensyn til kravet til bevisets styrke i en straffesag kan det kan herunder ikke gøre nogen forskel, at A i forhold til overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, er blevet frifundet ved Byrettens dom af 21. marts 2013.

Oplysningerne om overførslen af bonusbeløbet til A har været indeholdt i en betydelig mængde ubearbejdede data, som SKAT i efteråret 2010 modtog i forbindelse med SKATs projekt Money Transfer. Efter det foreliggende har skat ikke forinden den 17. januar 2011 haft grundlag for at iværksætte nærmere undersøgelse af den konkrete overførsel. Det kan herunder lægges til grund, at SKAT efter den nærmere undersøgelse ikke forinden april 2011 havde sådanne tilstrækkelige oplysninger om karakteren af det overførte beløb, at der var grundlag for en korrekt ansættelse af As skattepligtige indkomst.

Under de omstændigheder har SKAT ved den 31. maj 2011 at sende forslag til korrekt skatteansættelse til A overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne fastsættes efter sagens karakter og omfang til 30.943,50 kr., hvoraf et beløb til dækning af udgift til advokatbistand udgør 30.312,50 kr. inkl. moms og det resterende beløb dækker udgift til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet, frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 30.943,50 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.