Dokumentets metadata

Dokumentets dato:05-02-2013
Offentliggjort:02-07-2013
SKM-nr:SKM2013.456.LSR
Journalnr.:12-0267172
Referencer.:Inddrivelsesloven
Dokumenttype:Afgørelse


Lønindeholdelse vedrørende licensrestancer

En iværksat løntilbageholdelse blev efter en konkret bedømmelse ophævet.


Klagen vedrører særskilt lønindeholdelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har iværksat særskilt lønindeholdelse vedrørende licensrestancer med en indeholdelsesprocent på 6.

Landsskatteretten ophæver den iværksatte særskilte lønindeholdelse, og klageren bevilges henstand efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Sagens oplysninger

Klageren har en gæld til det offentlige vedrørende licensrestancer, der pr. 16. januar 2012 udgjorde 16.315,28 kr.

SKAT varslede ved brev af 19. december 2011, at den manglende betaling af licensrestancen ville føre til, at SKAT vil trække 6 pct. af klagerens indkomst hver måned som en særskilt betaling på gælden.

Det fremgår af brevet, at det varslede løntræk er fastsat ud fra klagerens A-indkomst for oktober 2011 på 9.954 kr. Hvis klageren ikke mener, at han med det varslede løntræk kan betale sine udgifter og dermed opretholde en beskeden levefod, kan han komme med indsigelser inden 15 dage. SKAT vil ved vurderingen af sådanne indsigelser lægge vægt på, om klagerens situation vil være velfærdstruet, hvis der trækkes ca. 400 kr. om måneden.

Klageren reagerede ikke inden for den fastsatte frist. SKAT traf derfor den 16. januar 2012 afgørelse i overensstemmelse med det varslede (den påklagede afgørelse).

I henhold til skattemappen udgjorde klagerens A-indkomst uden AM-bidrag for oktober og november 2011 månedligt 9.954 kr.

Klagerens skattekortfradrag udgjorde 4.509 kr. fra 1. januar 2012 og 2.175 kr. pr. måned fra 1. juni 2012 til 31. december 2012. Klagerens trækprocent var for hele 2012 fastsat til 37.

Klageren har i forbindelse med klagen over afgørelsen til SKAT indsendt kopi af udbetalingsmeddelelser fra kommunen for oktober og december 2011. Det fremgår heraf, at klageren fik udbetalt 8.507,69 kr. pr. måned, heraf 717,69 kr. i særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Klageren har over for SKAT oplyst følgende omkring hans månedlige udgifter:

Husleje

2.641 kr.

Varme

580 kr.

El

606 kr.

Gas

82 kr.

Licens

213 kr.

Cabel- og it-tilslutning

421 kr.

Telefon

250 kr.

Tandlæge

149 kr.

Medicin

173 kr.

Modvirkende hypoglykomi (insulinchok)

225 kr.

Transport (2 klippekort)

290 kr.

I alt

5.630 kr.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten yderligere oplyst, at han ud over de af SKAT anerkendte udgifter har følgende nødvendige månedlige udgifter, som reducerer hans rådighedsbeløb:

Udgifter til offentlig badning (nødvendig, da der ikke er bad i hjemmet)

140 kr.

TV / Internet (tvunget)

429 kr.

TLF (mobil)

250 kr.

Transport til jobcenter og lægeundersøgelser (3 klippekort)

435 kr.

Diabetes kosttillægsudgifter ifølge diabetesforeningen (for at undgå sår)

189 kr.

I alt

1.443 kr.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse meddelt, at der iværksættes lønindeholdelse i overensstemmelse med det varslede.

SKAT har efter genbehandlingen af klagen fastholdt afgørelsen.

Der er ikke dokumenteret velfærdstruende omstændigheder.

Det vurderes, at der er levnet plads til en beskeden husførelse og levefod, jf. følgende beregning af klagerens rådighedsbeløb:

Bruttoindkomst, jf. indsendt materiale

10.044,00 kr.

Særlig støtte § 34

717,69 kr.

A-skat

2.164,00 kr.

AM/ATP

90,00 kr.

Nettoindkomst

8.507,69 kr.

Udgifter iht. trangsbeneficiet

Husleje

2.641,00 kr.

Lys/gas/vand/varme

1.268,00 kr.

Ordineret medicin, tandlæge

547,00 kr.

Rådighedsbeløb:

4.051,69 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at afgørelsen om særskilt lønindeholdelse skal ophæves.

Klagerens indtægt stammer fra kontanthjælp. Der kan derfor ikke iværksættes lønindeholdelse efter § 8 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Det iværksatte træk truer klagerens velfærd.

Klageren har efter 19 års diabetes manglende følesans i fødder og tæer, blødende fodsår, neuropati i ben, voldsomme ødemer i ben, nedsat nyre- og leverfunktion, ødelagt bugspytkirtel samt forkalkninger i samme, KOL, meget forhøjede kolesteroltal og blodtryk med hovedpine til følge og langsomt forsvindende syn med ødemer senest også i det venstre "gode" øje. Disse sygdomme gør, at klageren er bundet til sit hjem i forbindelse med pleje og insulinindtagelse 7 gange i døgnet. Han skal have hjælp til indkøb. Derudover kæmper han mod konstateret kræft i svælget.

Sygdommene pådrager klageren et ikke uanseeligt månedligt beløb til indkøb af ikke-lægeordineret medicin/farmeca til sko, støttestrømper, forbindinger, salver, vitaminer, teer, blodsukkerreguleret saft med meget andet.

Klageren er efter sundhedsstyrelsen accepteret et beløb med hans diabetes på 189 kr. pr. måned til ekstra kost.

Klageren har ikke bad i hjemmet. Han er således nødt til 1 gang ugentligt at gå i offentligt bad.

Jobcenter pålagde endvidere i januar 2010 klageren at få tilsluttet internet, da han som følge af sygdomme ikke kunne være i fysisk kontakt med Jobcentret. Ellers kunne klageren ikke være aktivt jobsøgende. Han er af samme grund nødt til at have mobiltelefon, også i forhold til sygemeldinger og øvrig kontakt, senest med hospitalet.

Klageren har ikke familie i form af forældre, søskende eller børn. Hans behov for at være i kontakt med det offentlige gør således, at udgiften til IT og telefon for ham er tvangsbeneficieret, også under hensyntagen til hans begrænsede mobilitet.

Det er helt uanstændigt, hvis man ikke i dette kommunikationssamfund, hvor man ikke har en personlig socialrådgiver, men hvor alt skal foregå via IT/telefon, ikke accepterer disse udgifter, der er nødvendige for, at en sygdomsramt og ikke-mobil handicappet kan komme i kontakt med samfundet.

Når helbredet tillader det, er klageren nødt til at møde op til Jobcentret og til ca. 40 årlige konsultationer hos læger til kontrolbesøg og andet. Eventuelt flere afhængig af, hvordan klagerens sygdomme udvikler sig.

Med de nævnte absolut nødvendige udgifter har klageren et rådighedsbeløb på ca. 2.608 kr. pr. måned eller mindre end 100 kr. pr. dag til mad, ikke-lægeordineret medicin, tøj, vask, rengøring m.v.

Afgørelsen om særskilt lønindeholdelse skal således ophæves.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om særskilt lønindeholdelse fremgår af inddrivelsesloven (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011) og af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). SKAT har mulighed for at inddrive krav mod en skyldner vedrørende licens ved særskilt lønindeholdelse. Det fremgår af inddrivelseslovens §§ 4 a og 10, stk. 1, jf. nr. 19 i bilag 1 til loven.

Ifølge inddrivelseslovens § 4 a er det Skatteministeren, der fastsætter de nærmere regler om særskilt lønindeholdelse. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2010-2011, 1. samling, L 95, Tillæg A, pkt. 3.2.2., fremgår følgende:

"Der stilles forslag om, at der gives skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v., og at dækningsrækkefølgen for denne allerede fastlægges på nuværende tidspunkt.

(...)

Modellen tænkes udarbejdet således, at denne lønindeholdelse ikke som den almindelige lønindeholdelse skal gradueres efter skyldners indkomststørrelse, men forventes fastsat med et særskilt regelsæt, hvorefter der kan lønindeholdes til dækning af disse særlige restancetyper med et fast mindre beløb uanset skyldners indkomsttype og størrelse. Regelsættet vil dog skulle udformes således, at det sikres, at skyldner fortsat vil kunne opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509."

Der skal levnes skyldneren tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, fastsættes den maksimale særskilte lønindeholdelsesprocent som 400 kr. ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent, dog mindst 1 procent.

Oplysninger fra indkomstregisteret lægges til grund ved beregningen af A-indkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4. Hvis seneste måneds A-indkomst før skat i indkomstregisteret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds A-indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvad seneste og forudgående måned er. SKAT har imidlertid anført i en meddelelse, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT , at ved udtræk fra eIndkomst er seneste måneds indkomst udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder. Det er anført i meddelelsen, at dette er nødvendigt, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til beregningen.

Meddelelsen fra SKAT finder ikke direkte anvendelse ved beregningen af A-indkomsten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4. Landsskatteretten finder imidlertid, at princippet i meddelelsen bør anvendes ved fortolkningen af denne bestemmelse, når henses til baggrunden for reglen vedrørende udtræk fra eIndkomst.

Den påklagede afgørelse er truffet i januar 2012. Den seneste måned er således november 2011, og den forudgående måned er oktober 2011.

Klagerens A-indkomst uden AM-bidrag var i disse måneder 9.954 kr. pr. måned.

Det er denne månedlige indkomst, der skal lægges til grund ved beregningen af lønindeholdelsesprocenten i henhold til § 9, stk. 4, i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Klagerens skattekortfradrag var i henhold til sagens oplysninger 4.509 kr. pr. måned fra den 1. januar 2012, hvor eventuel særskilt lønindeholdelse ville blive effektueret.

Lønindeholdelsesprocenten kan på dette grundlag opgøres til 7 (nedrundet) således:

(400 x 100) / (9.954 - 4.509) = 7,34 pct., afrundet 7 pct.

SKAT Inddrivelsescentret var således som udgangspunkt berettiget til at træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 6, således som SKAT har gjort i den påklagede afgørelse.

Hvis en skyldner fremkommer med indsigelser mod en varslet særskilt lønindeholdelse, skal restancemyndigheden imidlertid vurdere, om skylderen kan oprette en beskeden husførelse og levefod, hvis den varslede indeholdelse iværksættes. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 9. Viser vurderingen, at skyldneren bliver velfærdstruet, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der efter bestemmelsen bevilliges henstand efter § 6, stk. 2.

Det er oplyst, at klageren i december 2011, hvor den påklagede afgørelse blev truffet, fik udbetalt 8.507,69 kr. inkl. særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik på 717,69 kr.

SKAT har ved den påklagede afgørelse accepteret, at følgende månedlige udgifter fragår indkomsten, ved vurderingen af om klageren bliver velfærdstruet, hvis særskilt lønindeholdelse iværksættes:

Husleje

2.641,00 kr.

Lys/gas/vand/varme

1.268,00 kr.

Ordineret medicin, tandlæge

547,00 kr.

I alt

4.456,00 kr.

SKAT har herefter opgjort restbeløbet til 4.051,69 kr. før særskilt lønindeholdelse iværksættes i overensstemmelse med den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten anser det for godtgjort på baggrund af samtlige de foreliggende oplysninger, herunder særligt om klagerens helbredsmæssige forhold og særlige behov, at klageren ikke kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, hvis der iværksættes særskilt lønindeholdelse som besluttet af SKAT.

Den iværksatte særskilte lønindeholdelse ophæves derfor, og klageren bevilges henstand efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse med påstanden.