Dokumentets metadata

Registreringsafgift - eksportgodtgørelse - værdiansættelse

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det af afgiftsmyndighederne foretagne skøn over handelsværdien af sagsøgerens brugte motorkøretøj i forbindelse med sagsøgerens anmodning om refusion af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b.Sagsøgeren anmeldte den 31. oktober 2008 en brugt bil til udførsel fra Danmark og ansøgte om afgiftsgodtgørelse.Motorankenævnet skønner handelsværdien af køretøjet til 950.000 kr., hvilket Landsskatteretten senere stadfæstede.Motorankenævnet havde til brug for beregningen af handelsværdien af sagsøgerens køretøj taget udgangspunkt i to indhentede salgsannoncer vedrørende et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model.Retten fandt ikke, at overfor Motorankenævnets sammensætning og erfaring, at sagsøger ved de afgivne vidneforklaringer og det i øvrigt fremlagte materiale havde godtgjort, at det udøvede skøn var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at sagsøger havde tilvejebragt et sikkert grundlag for tilsidesættelse af værdiansættelsen.Retten fandt videre, at afgiftsmyndighederne ikke havde været forpligtet til at anvende nedskrivningsskalaen fra punktafgiftsvejledning ud fra en betragtning om, at de sammenlignede biler ikke var fuldstændig identiske.På den baggrund, og da en oplysning om salgsprisen på bilen 3 år efter udførelsestidspunktet - hvorom der i øvrigt ikke forelå nærmere oplysninger - ikke kunne føre til andet resultat, blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(Advokat Kurt Siggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Ole Sellmer Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Lone Molsted

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 1. december 2011, vedrører spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte den af afgiftsmyndighederne foretagne vurdering af handelsværdien af sagsøgerens brugte motorkøretøj i forbindelse med sagsøgerens anmodning om refusion af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b ved udførslen af køretøjet fra landet.

Påstande

Sagsøger, A, har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den sagsøger i 2008 tilhørende Volkswagen VW Touareg ved anmeldelse til afgiftsgodtgørelse den 31. oktober 2008 repræsenterede en handelsværdi på 1.281.434 kr., og som følge heraf berettigede til en afgiftsgodtgørelse på 698.828 kr.

Subsidiært

Handelsværdien - og den som følge heraf berettigede afgiftsgodtgørelse - fastsættes til en af retten skønsmæssigt fastsat handelsværdi højere end 950.000 kr., idet beregning af afgiftsgodtgørelsen hjemvises til fastsættelse af sagsøgte.

Mere subsidiært

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at handelsværdien i Danmark af den sagsøgers tilhørende Volkswagen VW Touareg ved salg til G1 i efteråret 2011 var ca. 875.000,00 kr., hvorfor sagen - til brug for fastsættelse af afgiftsgodtgørelse - hjemvises til sagsøgte for fastsættelse af en handelsværdi større end 950.000 kr. pr. 31. oktober 2008, der baserer sig på den af sagsøgte offentliggjorte hovedregel om skematisk nedskrivning og den senere godtgjorte handelsværdi.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 2. september 2011 følgende afgørelse i sagen:

"...

Sagens oplysninger

Klageren anmeldte den 31. oktober 2008 en Volkswagon VW Touareg, stelnummer ..., 5 - dørs, til afgiftsgodtgørelse som følge af eksport. Køretøjet kan beskrives således:

• Kilometerstand ved anmeldelse 45.900 km
• Indregistreret den 8. april 2005
• (motor) 5998 ccm, 450 hk benzin

Der foreligger ikke en toldsynsrapport.

På anmeldelsesblanketten oplyste klageren følgende:

• at køretøjets stand er over middel (i perfekt stand),
• at køretøjet havde små ridser på begge sidespejle og få meget små stenslag i fronten, og
• at køretøjet ellers ingen skader havde

Der foreligger 16 fotos af køretøjet.

Udstyr ifølge anmeldelsen og vognkort er følgende:

"...

ESP, ABS, letmetalfælge, læderindtræk, fartpilot, metallak, aut. klimaanlæg, el-indst. sæder m.memory, 4 stk. el-ruder, el-soltag, parkeringssensor, navigation, xenonlys, alarm, AV-udstyr, eltrækkrog, opvarmet læderrat, solgardin, hjælpeluk bagklap, automatgear.

..."

Køretøjet er pr. 16. juni 2005 omregistreret fra gule til hvide plader. Der foreligger vognkort fra 2005 med angivelse af ekstraudstyr. Standardprisen inkl. ekstraudstyr er angivet til 801.245 kr. uden afgift. På anmeldelsesblanketten har SKAT anført en handelspris på 1.975.000 kr. ud fra en afgiftspligtig værdi på ca. 723.000 kr.

SKAT har den 15. januar 2009 fastsat køretøjets afgiftspligtige værdi til 277.272 kr. med en handelspris til 750.000 kr. Det fremgår af afgørelsen, at Motorkompetencecentret har fastsat handelsprisen ved et skøn.

Den afgiftspligtige værdi blev skønsmæssigt fastsat under hensyntagen til, at Motorkompetencecentret havde fundet en pris på en VW Touareg 5,0 diesel på kr. 679.000, samt at der var "vurderet ud fra tidl. vurdering v/omreg. fra varevogn til personvogn i 2005".

Motorankenævnets afgørelse

Motorankenævnet har fastsat afgiftsgodtgørelsen til 508.971 kr.

Motorankenævnet vurderede køretøjets handelspris til 950.000 kr. svarende til en afgiftspligtig værdi på 352.210 kr. og en registreringsafgift på 598.790 kr. Afgiftsgodtgørelsen blev herefter beregnet til 508.971 kr.

Motorankenævnet skal fastsætte køretøjets handelspris med udgangspunkt i den almindelige pris hos en forhandler her i landet.

Værdien fastsættes efter en samlet vurdering af køretøjets vedligeholdelsesstand, kilometerstand og udstyr.

Motorankenævnet har vedrørende anvendelse af punktafgiftsvejledningen bemærket, at denne vejledning er tilegnet Skattecentrene/ Motorkompetencecentrene og ikke Motorankenævnene. Der er tale om en vejledning udarbejdet af SKAT.

Ifølge registreringsafgiftsloven § 10 skal motorankenævnet fastsætte et køretøjs almindelige pris efter salg til bruger her i landet i den stand, køretøjet er i på udførelsestidspunktet.

I henhold til § 1, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 skal motorankenævnet fastsætte handelsprisen som den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om priser for annoncerede eller solgte tilsvarende køretøjer i samme mærke og model. Der er søgt prisoplysninger på Bilinfo og i bilmagasinet Bilbasen, men uden resultat.

Ankenævnet har derfor taget udgangspunkt i et nogenlunde tilsvarende køretøj; VW Touareg 5,0 V 10 TDi. Dette køretøjs oprindelige nypris i 2005 var ca. 35 % lavere end nyprisen på klagerens køretøj.

Ved værdiansættelsen har motorankenævnet lagt vægt på nogenlunde tilsvarende køretøjer annoncerede ca. 2 mdr. efter anmeldelsestidspunktet:

Ved værdiansættelsen har motorankenævnet taget hensyn til prisforskellen på de anførte køretøjer og klagerens køretøj. Derudover er der taget hensyn til, at det ene af de sammenlignede køretøjer er ældre, at det andet har kørt flere kilometer samt den tidsmæssige forskel på annoncerne i forhold til anmeldelsestidspunktet.

På grundlag af ovennævnte annoncerede køretøjer er det motorankenævnets opfattelse, at handelsprisen på klagerens køretøj var 950.000 kr. på anmeldelsestidspunktet.

Køretøjets oprindelige nypris er ikke ændret, da den passer med den prisliste, som klageren har indsendt. Nævnet finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger omkring køretøjets oprindelige nypris, der bevirker, at den foreslåede nypris på 2.107.356 kr. bør ændres.

Motorankenævnet anvender ikke priser på det tyske marked eller bilpriser.dk. ved værdiansættelsen, men derimod hovedsageligt priser på solgte eller annoncerede tilsvarende køretøjer på det danske marked.

Nævnet har vurderet, at det ikke er retvisende at anvende den særlige nedskrivningsregel, som klageren henviser til, fra punktafgiftsvejledningen. Det er Nævnets opfattelse, at en handelspris på ca. 1.250.000 kr. er for høj i forhold til det opnåelige på det danske marked. Dette er vurderet ud fra nævnets erfaring og kendskab til brugtbilsmarkedet igennem ca. 40 år.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at handelsprisen på tidspunktet for køretøjets anmeldelse til afgiftsgodtgørelse den 31. oktober 2008 udgør 1.281.434 kr., og som følge heraf udgør afgiftsgodtgørelse på 698.828 kr. i forbindelse med køretøjets udførsel af Danmark.

Repræsentanten har anført, at modellen kun har været indført i Danmark i ganske få eksemplarer, hvorfor der ikke er mulighed for, på grundlag af omsætningen af sådanne køretøjer på det danske marked, at beregne en handelspris på køretøjet på tidspunktet for køretøjets anmeldelse til afgiftsgodtgørelse den 31. oktober 2008.

I forbindelse med sagen har klageren henvist til konstaterede handelspriser på tilsvarende køretøjer i Tyskland henholdsvis den 21. september 2008 og 18. marts 2009:

"...

..."

Formålet fra klagerens side med den skete dokumentation af konstaterede handelspriser i Tyskland på tilsvarende køretøjer er, at denne dokumentation er af væsentlig betydning ved vurderingen af klagerens påstand om, at netop den af klagen omfattede specialmodel holder prisen bedre og har dermed en lavere afskrivning end andre modeller af VW Touareg, som SKAT og motorankenævnet har inddraget i deres vurdering af handelsprisens udvikling.

Det er derfor uberettiget, at motorankenævnet afviser at inddrage de i Tyskland dokumenterede handelspriser på tilsvarende køretøjer, når skøn over handelsprisens udvikling skal fastlægges.

Hvis handelspriserne fra Tyskland ikke kan anvendes, har repræsentanten gjort gældende, at der derved er tale om en restriktion, som er i strid med EU- retten.

Af bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv., § 1 og § 8 - 11 fremgår blandt andet, at der for brugte køretøjer skal fastlægges en registreringsafgift ud fra køretøjets værditab, og at værditabet opgøres ud fra køretøjets handelspris. Det vil sige beregningsmæssig afgiftspligtig værdi inkl. registreringsafgift i forhold til et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som ny, det vil sige køretøjets oprindelige nypris.

Motorankenævnets afgørelse baserer sig på tre forhold:

"...

..."

Repræsentanten har hertil bemærket, at klageren har dokumenteret den oprindelige nypris til at udgøre 2.135.723 kr. inkl. moms og afgifter i henhold til SKATs vognkort. Der foreligger ikke nogen nærmere begrundelse for den af SKAT anvendte og af motorankenævnet anerkendte nypris 2.107.356 kr. Motorankenævnet antager blot, at udgangspunktet er de tilsvarende/sammenlignelige køretøjers anmeldte standardpris.

Repræsentanten har gjort gældende, at klagerens opgørelse af den faktiske nypris i 2005 på 2.135.723 kr. skal lægges til grund for den videre beregning af afgiftsgodtgørelsen.

Motorankenævnet er enig med klageren i, at det ikke har været muligt at finde oplysninger om priser for annoncerede eller solgte tilsvarende køretøjer i samme mærke og model på det danske marked.

Motorankenævnet har som udgangspunkt for afgiftsgodtgørelsesberegningen herefter taget udgangspunkt i, hvad motorankenævnet betegner som "et nogenlunde tilsvarende køretøj: "VW Touareg 5,0 V 10 TDi".

Repræsentanten har anført, at det bestrides, at et køretøj VW Touareg 5,0 V 10 TDi på nogen måde kan betegnes som et "nogenlunde tilsvarende køretøj".

Det eneste, der er nogenlunde tilsvarende på de to køretøjer, er, dels at begge køretøjer bærer navnet VW Touareg, dels at karosserierne har nogenlunde samme udformning.

Motorankenævnet vælger at begrunde sin afgørelse med en henvisning til nævnets erfaring og kendskab til brugtbilsmarkedet gennem ca. 40 år.

En begrundelse for det udøvede skøn, som den ovenfor anførte, er næppe i overensstemmelse med f.eks. Ombudsmandens tilkendegivelser om kravene til indholdet af begrundelser for det udøvede skøn. Efter Ombudsmandens faste praksis skal begrundelsen for et skøn indeholde en opregning af de væsentlige momenter, som forvaltningsmyndigheden har tillagt betydning ved udøvelse af skønnet, således at adressaten for skønnet har mulighed for at forholde sig til grundlaget for det udøvede skøn, herunder med den virkning, at skønnets adressat kan danne sig et indtryk af, om der er grundlag for ved klage at anfægte skønnet.

For personbiler, hvor der ikke findes handelspriser/markedspriser som i det foreliggende tilfælde, beregnes køretøjets handelspris/markedspris efter SKATs punktafgiftsvejledning 2008 som hovedregel ud fra den oprindelige nypris, der nedskrives efter en nedskrivningsskala. Den offentliggjorte nedskrivningsskala er klagerens grundlag for beregningen af handelsprisen på tidspunktet for køretøjets anmeldelse til afgiftsgodtgørelse den 31. oktober 2008, 1.281.434 kr.

Motorankenævnet har afvist at tage udgangspunkt i de af SKAT anvendte og over for borgerne offentliggjorte værdiansættelsesregler, som af SKAT skal anvendes i de tilfælde, hvor der ikke kan påvises handelspriser/ markedspriser vedrørende det køretøj, der skal værdiansættes.

Motorankenævnet har begrundet denne afvisning med, at punktafgiftsvejledningen er bindende for skattecentrene/motorkompetencecentrene og ikke motorankenævnet.

Ifølge SKATs offentliggjorte beskrivelse af karakteren af SKATs juridiske vejledninger, udgør disse vejledninger en fremstilling af hovedparten af de regler samt praksis i tilknytning hertil, som gælder på Skatteministeriets område.

Vejledningerne har til formål blandt andet at sikre korrekt sagsbehandling, korrekte afgørelser og dermed borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Vejledningerne angiver gældende ret pr. ajourføringsdatoen. Dette gælder blandt andet også punktafgiftsvejledningen.

Vejledningerne giver udtryk for SKATs opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningernes indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder.

Motorankenævnet har ret i, at ankenævnene ikke er bundet af SKATs juridiske vejledninger, men den foreliggende sag var aldrig blevet forelagt motorankenævnet, såfremt SKAT havde truffet afgørelse i overensstemmelse med punktafgiftsvejledningen, som har bindende virkning for SKATs medarbejdere.

Det forekommer retssikkerhedsmæssigt stødende, at SKATs medarbejdere uden nærmere begrundelse tilsidesætter punktafgiftsvejledningens beregningsregler, som bringes i anvendelse overfor andre borgere og virksomheder, uanset at vejledningens indhold er bindende for de nævnte medarbejdere. Havde disse medarbejdere holdt sig til den bindende vejledning, var der aldrig opstået en klagesag.

Den nævnte konkrete sagsbehandling bliver ikke mindre stødende af, at motorankenævnet herefter, når borgeren påberåber sig punktafgiftsvejledningens klare beregningsregler og bindende virkning for SKATs medarbejdere, anfører, at de nævnte forskrifter ikke er bindende for motorankenævnet.

Motorankenævnet er måske ikke formelt bundet af SKATs juridiske vejledninger, men er forpligtet til at iagttage den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. En iagttagelse heraf vil føre til, at motorankenævnet nødvendigvis må nå frem til tilsvarende resultater, som de andre borgere og virksomheder bliver tildelt på grund af beregningsreglernes bindende virkning overfor SKATs medarbejdere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis bemærkes, at Landsskatteretten har anset motorankenævnets afgørelse for tilstrækkelig begrundet.

Registreringsafgiften af et brugt køretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftsloven, kan godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet. Godtgørelsesbeløbet fastsættes på baggrund af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 7b.

For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, beregnes afgiften for brugte køretøjer på samme måde som for nye køretøjer.

Bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. (værdiansættelsesbekendtgørelsen) er udstedt i medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 5.

Den afgiftspligtige værdi af et køretøj er værdien af køretøjet i den stand, hvori det efter færdselsloven skal registreres eller eventuelt er registreret. Værdien er køretøjets almindelige pris, inklusive moms, men uden registreringsafgift. Prisen fastsættes efter den stand, som køretøjet er i på tidspunktet for registrering. Prisen er den pris, som en bruger generelt, ved køb fra en forhandler, må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 1.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand. I den afgiftspligtige værdi medregnes alt udstyr. Dette fremgår af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1 og stk. 2.

I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed, jf. værdiansættelsesbekendtgørelsens § 9.

Det fremgår desuden af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1, at normal kørsel for benzindrevne personbiler er 20.000 km årligt for bilens 1.-4. år og 15.000 km årligt fra bilens 5. år.

Ifølge klageren har modellen kun været indført i Danmark i ganske få eksemplarer.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at handelspriserne i Tyskland ikke kan sidestilles med handelspriserne i Danmark, da der er tale om et andet marked, hvor prisfastsættelsen er forskellig fra det danske marked. De af klageren indsendte priser kan således ikke anvendes ved skønnet. Der foreligger i øvrigt ikke en restriktion i henhold til EU-retten, ved at de tyske priser ikke anvendes i forbindelse med skønnet.

Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Motorankenævnet har henvist til 2 annoncer vedrørende 2 VW Touareg 5,0 V 10 TDi, der af motorankenævnet er anset for at være et nogenlunde tilsvarende køretøj, som har været indregistreret inden for samme år som det omhandlede køretøj.

Landsskatteretten anser de annoncerede biler for tilstrækkeligt sammenlignelige med det omhandlede køretøj. Bilernes nypriser er fastsat ud fra de samme retningslinjer. En VW Touareg 5,0 V 10 har en lavere nypris med ca. 35 % end en VW Touareg 6,0 W 12.

Der er grundlag for at antage, at det omhandlede køretøj som brugt vil falde mere i pris end en brugt VW Touareg 5,0 V 10. Der er bl.a. lagt vægt på, at der er tale om en stor bil, hvorfor en dieselmotor er at foretrække frem for en benzinmotor. Derudover er det omhandlede køretøj ændret fra at være en varebil til at være en personbil.

Ved motorankenævnets fastsættelse af det omhandlede køretøjs handelspris, er den procentvise forskel mellem de to modeller, som der er i nyprisen, fastholdt ved handelsprisen. Der er således ikke grundlag for at ansætte handelsprisen højere for det omhandlede køretøj.

Efter en samlet vurdering fastsætter Landsskatteretten således afgiftsgodtgørelsen til 508.971 kr. svarende til en handelspris på 950.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster hermed motorankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnerne MJ og OL.

MJ har forklaret, at han varetog sagsøgers interesser i forbindelse med eksport af bilen. Han er til daglig driftschef i G2. Han har en særlig interesse for biler. Han er medlem af G3 og er i bestyrelsen for denne forening. Han følger med i reglerne for import og eksport af automobiler. Sagsøger ejer aktiemajoriteten i G2.

Da bilen skulle eksporteres, sendte han en forespørgsel til SKAT på SKATs egen blanket med oplysning om alle bilens data for at spørge, hvad bilen ville blive vurderet til. Det var en foreløbig vurdering. Han fik skemaet retur med et håndskrevet notat. Han læste notatet således, at SKAT vurderede bilen til at have en udsalgspris på 1.2 mio. kr. Det var han enig i. Han ringede dog til SKAT for at få sin opfattelse af udsalgsprisen bekræftet. Han fik prisen bekræftet. Det var som sagt en foreløbig pris, idet man skal sende en egentlig anmeldelse.

Forevist bilag 3, ekstrakten side 49, forklarede vidnet, at det er det dokument, han udfyldte og underskrev. Det er det første dokument i sagen.

Forevist samme bilag, side 2, ekstrakten side 50, en blanket til anmeldelse af eksport, forklarede vidnet, at det er den endelige anmeldelse, som han har udfyldt. Den er underskrevet af sagsøger. Der fulgte en række bilag med blanketten, herunder fotos af bilen. Derefter kom der en vurdering fra SKAT, som var helt anderledes. Han mener, at vurderingen var 750.000 kr. Den ankede de, og vurderingen blev forhøjet af Motorankenævnet til 950.000 kr.

Forevist annoncen fra G1 vedrørende bilen, ekstrakten side 72, forklarede vidnet, at bilen blev leveret med fabriksudstyr og ekstra udstyr i form af navigationssystem, opvarmet rat, soltag, solgardiner og hjælpelukning til bagklap. Inden for det næste 1/2 år blev bilen udstyret med nogle yderligere ting, blandt andet elektrisk trækkrog, men ellers var det den samme bil som den, der blev anmeldt til eksport. Efter hans opfattelse er de biler, som der henvises til i afgørelsen fra Motorankenævnet ikke sammenlignelige, heller ikke med hensyn til udstyr. Der er "klistret" en meget mere på denne bil, men basis er det samme. Denne bil er imidlertid en hurtig bil, der er egnet til terrænkørsel. Efter det hans opfattelse burde man hellere have sammenlignet med en Porche Cayenne med samme udstyrspakke. Den er opbygget på samme måde. Hans vurdering af prisen på ca. 1,2 mio kr. er også baseret på en sammenligning med en Porche Cayenne.

Vidnet forklarede videre, at han kender SKATs nedskrivningstabel og har meddelt SKAT, at denne tabel kunne være mere retningsgivende i dette tilfælde. SKAT oplyste imidlertid, at man havde lang erfaring med vurdering af køretøjer som dette. Efter hans opfattelse vil et sådant specielt køretøj som dette falde mindre i pris end andre, så han er ikke enig i Landsskatterettens begrundelse. Han kunne ikke få myndighederne til at bruge oplysningerne fra udlandet om priser på tilsvarende biler. Det blev ikke begrundet, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre. Det har ingen betydning, at bilen er omregistreret fra en bil på gule plader til en bil på hvide plader. Der er tale om stor bil, men en bil med benzinmotor holder ikke prisen dårligere end en bil med dieselmotor. Han har læst sig til, at en bil af denne type ikke vil blive produceret i mere end 500 eksemplarer. Så vidt han er orienteret er der ikke produceret mere end 450 eksemplarer.

OL har forklaret, at han driver virksomhed med salg af biler. Han har 10 års erfaring med import af specielle biler. Han sælger primært biler af mærket Folkevogn og Audi. Hver anden bil, han sælger, skal afgiftsberigtiges. Det er ham, der står for det. Tidligere lavede han udregningerne og sendte dem til SKAT til opkrævning. Nu taster han det hele ind og betaler den beregnede afgift. SKAT kontrollerer oplysningerne. Man kan sige, at SKAT har privatiseret afgiftsberegningen, således at man som udgangspunkt selv laver beregningerne og betaler herudfra. SKAT kan kontrollere informationerne. Sagsøger henvendte sig til ham i 2011 for at få afsat en bil. Han fik bilen i kommission. Bilen blev ikke indregistreret i Danmark. Vidnet så på bilen og foretog en vurdering af salgsprisen og afgiften. Han har udarbejdet salgsannoncen, ekstrakten side 72. Bilen blev markedsført. Han fik solgt bilen efter et par måneder. Det er en speciel bil, så den lå et par måneder. Han gav et lille afslag - ca. 20.000 kr. Den blev solgt til leasing.

Forevist bilag 6, faktura fra G1 til G4 A/S, ekstrakten side 54, forklarede vidnet, at de 297.000 kr. er prisen uden moms og afgift. Opregningen af udstyret trak han fra fabrikken i Tyskland, Der er tale om fabriksudstyr. Han har ikke konstateret yderligere ekstraudstyr.

For så vidt angår de køretøjer, som myndighederne har sammenlignet med, forklarede vidnet, at en VW Touareg V10 har samme "skal" som denne bil, men der tale om en dieselbil, der har haft en svær start med mange fejl. Den har fået et dårligt ry. Den turde han ikke bruge til sammenligning. Han har set på en Porche Cayenne turbo. Denne type bil har samme karrosseri, og bilerne deler mange reservedele. Motormæssigt og prismæssigt ligger de tæt på hinanden. Det er denne type bil, han har brugt ved prisfastsættelsen. V10´eren er ikke en økonomisk bil. Han mener ikke, at sagsøgers bil vil falde mere i pris end en V10´ er med dieselmotor. Han ved, at denne type bil kun skulle produceres i 500 eksemplarer. Han ved ikke, om det holdt stik.

Vidnet har handlet biler med sagsøger, men kender ham ellers ikke.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 29. januar 2013 anført følgende:

"...

2. Anbringender

2.1 Det gøres gældende, at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj som det af sagen omfattede ikke kan ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj at samme mærke, fordi der ikke i perioden april 2005 til oktober 2008 har kunnet konstateres omsætning at et tilsvarende brugt køretøj at samme mærke.

Det gøres gældende, at det ikke er muligt at ansætte den afgiftspligtige værdi pr. 31. oktober 2008 af det at sagen omhandlede køretøj på grundlag af prisen for et brugt køretøj af tilsvarende model omsat i perioden april 2005 til oktober 2008, idet en tilsvarende model ikke findes.

Det gøres gældende, at et køretøj af mærket VW Touareg 5,0 V10 TDI ikke er en model svarende til det at sagen omhandlede køretøj.

Det gøres gældende, at der er følgende åbenbare forskelle på modellerne:

En VW Touareg W12 6,0 er en specialsportsmodel alene fabrikeret i 450 eksemplarer.

En VW Touareg V10 5,0 TDI er en ordinær, masseproduceret model.

En VW Touareg W12 6,0 Sport er udstyret med en avanceret 6 liters, 12 cylinders benzinmotor, der udvikler 450 HK.

En VW Touareg VIO 5,0 TDI er udstyret med en ordinær 5 liters, 10 cylinders dieselmotor, der udvikler 313 HK.

En VW Touareg W12 6,0 Sport kostede ved anskaffelsen 539.270 kr. eller 34 % mere end en Touareg V10 5,0 TDI.

Det gøres gældende, at den afgiftspligtige værdi pr. 31. oktober 2008 af det af sagen omhandlede køretøj/model - når en handelspris/markedspris ikke empirisk kan fastlægges som forudsat i værdiansættelsesbekendtgørelsen - som udgangspunkt skal beregnes på grundlag at køretøjets oprindelige nypris nedskrevet efter den af sagsøgte offentliggjorte nedskrivningsskala, hvilket indebærer en afgiftspligtig værdi pr. 31. oktober 2008 beregnet som 2.135.723 kr., nedskrevet med 40 % eller i alt 1.281.434 kr.

Det gøres gældende, at det af sagen omhandlede køretøj i efteråret 2011 med en alder på ca. 6 1/2 år og en kilometerstand på 82.000 km ved fornyet import til Danmark er videreoverdraget til tredjemand med udgangspunkt i en samlet pris på ca. 875.000 kr. inkl. afgift.

Det gøres gældende, at den af sagsøgte fastsatte, afgiftspligtige værdi pr. 31. oktober 2008 indebærer, at det af sagen omhandlede køretøj vedrørende de første 3 1/2 års brug med en samlet kørsel på 45.900 km skulle have mistet 55,5 % af sin værdi, mens de følgende 3 års brug og en yderligere kørsel på 40.000 km alene skulle forårsage et yderligere værditab på 7,9 %.

Det gøres gældende, at det af sagen omhandlede køretøj ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi pr. 31. oktober 2008 efter værdiansættelsesbekendtgørelsen skal forhøjes på grund af dels bilens stand som sagsøgte ved afgiftsberegningen har lagt til grund var perfekt - og ikke blot normal - dels at bilens kilometerstand kun udgjorde ca. 65 % af det normale.

Det gøres gældende, at den af sagsøgte offentliggjorte nedskrivningspraksis fører til et langt mere sandsynligt nedskrivningsforløb end det af sagsøgte anvendte, ubegrundede skøn, som i forhold til det samlede værditab i ejerperioden fører til en helt usandsynlig fordeling heraf før og efter eksporten fra Danmark den 31. oktober 2008.

Det gøres gældende, at der ikke er noget grundlag for at antage, at det af sagen omhandlede køretøj vil falde mere i værdi end andre modeller af samme mærke.

Det gøres gældende, at en i 2005 foretaget afgiftsberigtigelse af et identisk køretøj fra gule nummerplader til hvide nummerplader er uden betydning for beregningen af bilens afgiftspligtige værdi ved eksport den 31. oktober 2008.

Det gøres gældende, at der på grundlag af den realiserede gensalgspris er grundlag for at antage, at en specialsportsmodel i et meget begrænset produktionstal udstyret med en 12 cylinders benzindrevet specialmotor vil have et mindre værditab end en model forsynet med en ordinær, masseproduceret dieselmotor.

Det gøres gældende, at det ikke er ganske usædvanligt, at særlige specialmodeller holder prisen bedre end "massekøretøjer". Undertiden handles sådanne specialmodeller betydeligt over den oprindelige anskaffelsespris.

Det gøres gældende, at sagsøgtes fravalg af at anvende den af sagsøgte offentliggjorte nedskrivningspraksis ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi den 31. oktober 2008 for sagsøger udgør et brud på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning med den konsekvens, at sagsøger opnår en dårligere afgiftsmæssig retsstilling end andre afgiftspligtige.

Det gøres gældende, at Vurderingsankenævnets begrundelse for den af nævnet trufne afgørelse lider af sådanne retlige mangler, at den af sagsøgte påberåbte særlige kompetence hos nævnet ikke kan tillægges betydning i nærværende sag. En afgørelse begrundet i en henvisning til nævnets erfaring og kendskab til brugtbilsmarkedet gennem ca. 40 år opfylder ikke de krav til en begrundelse, som blandt andet er lagt fast gennem Ombudsmandens praksis.

Det gøres gældende, at det af Vurderingsankenævnet udøvede skøn - som Landsskatteretten uprøvet har stadfæstet - dels er udøvet på et urigtigt grundlag, dels har ført til et åbenbart urigtigt resultat for sagsøger.

Det gøres gældende, at sagsøger ved såvel SKAT, Vurderingsankenævnet samt Landsskatteretten har dokumenteret omsætning på det tyske marked af to køretøjer af samme mærke og årgang som sagsøgers køretøj. De dokumenterede priser på det tyske marked - renset fra for afgifter - viser at sagsøgers specialkøretøj holder prisen langt bedre end de masseproducerede biler med ordinære diselmotorer, som sagsøgte gør gældende er et "tilsvarende" køretøj i forhold til sagsøgers køretøj.

Det gøres gældende, at sagsøgte ved skønsudøvelsen dels er uberettiget til at se bort fra dokumenterede prisdannelser på det tyske marked, dels er forpligtet til at inddrage dokumenterede priser på det tyske marked ved skønsudøvelsen.

Det gøres gældende, at det - på et mangelfuldt grundlag - udøvede skøn har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger, hvilket støttes på to forhold, dels afviger skønnet væsentligt - ca. 25 % - fra det resultat, som anvendelse af den nedskrivningsskala indeholdt i SKATs egen offentliggjorte vejledning fører til, dels er det dokumenteret ved sagens bilag 6, at G1 den 21. oktober 2011 har videresolgt den af sagen omhandlede bil for 297.000 kr. uden moms og afgifter, svarende til en udbudspris på 873.800,00 kr. plus leveringsomkostninger 3.880,00 kr.

Det gøres gældende, at såfremt den af sagsøgte offentliggjorte nedskrivningspraksis lægges til grund, finder man følgende nedskrivningsforløb:

Lægges sagsøgtes afgørelser til grund, finder man følgende nedskrivningsforløb:

Det gøres gældende, at registreringsafgiftslovens indretning blandt andet har til formål - uafhængigt af de enkelte EU-landes forskellige afgiftssystemer - ikke at skabe hindringer for et åbent og gennemsigtigt indre marked for blandt andet omsætning af også brugte personautomobiler. Dokumenterede handelspriser for brugte køretøjer i andre EU-stater "renset" for afgifter skal derfor inddrages af danske afgiftsmyndigheder ved fastsættelsen af skønnet over den afgiftspligtige værdi.

Det gøres gældende, at den almindelige pris for køretøjet inkl. moms, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, skal fastsættes ekskl. registreringsafgift. At salget forudsættes at være til en bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, indebærer ikke, at alene salg fra danske forhandlere skal inddrages i afgiftsmyndighedernes fastsættelse af den værdi køretøjet har på tidspunktet for udførsel og dermed grundlaget for afgiftsgodtgørelsen. Dette gælder så meget desto mere i tilfælde, hvor omsætning af køretøjer svarende til det af sagen omhandlede er dokumenteret i et andet EU-land, men hvor der ikke har kunnet påvises nogen omsætning af et tilsvarende køretøj på det danske marked.

Det bestrides således, at det skulle følge af loven, at der i forbindelse med fastsættelsen af skønnet over køretøjets handelsværdi skulle være indeholdt en (lovlig) begrænsning af det grundlag, vurderingsmyndighederne kan og skal tage i betragtning. En formålsfortolkning af loven fører til samme resultat.

Det gøres gældende, at den af sagsøgte i sin egen vejledning om registreringsafgift offentliggjorte nedskrivningsskala kan bringes i anvendelse i den foreliggende sag, idet betingelserne anført i vejledningen herfor er opfyldt. Der har hverken af myndighederne eller af sagsøger kunnet konstateres nogen omsætning af et tilsvarende køretøj på det danske marked, som det af sagen omhandlede, men som nævnt på det tyske marked. Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning indebærer imidlertid, at sagsøgte er uberettiget til uden særlig, individuel begrundelse at fravige sin egen offentliggjorte nedskrivningsskala, som sagsøger har haft en berettiget og underbygget forventning om at være omfattet af, idet sagsøgte benævner denne som en "hovedregel".

Det bestrides, at sagsøgte har påvist omsætning på det danske marked af et "lignende køretøj". Det må anses for åbenbart, at et køretøj til en nyvognspris på omkring 1,5 mio. kr. ikke er "et lignende køretøj" sammenlignet med et køretøj til en nyvognspris på 2,1 mio. kr. - herunder yderligere henset til at blandt andet så centrale elementer som motorer, motorstørrelser og teknisk opbygning af bilerne er vidt forskellige.

Det gøres gældende, at det af sagen omhandlede køretøj ikke er blevet forbedret på nogen måde i sagsøgers ejertid. Sagsøger henviser til de af sagsøgte ved bilens oprindelige indregistrering i 2005 og i forbindelse med udførsel af landet i 2008 detaljerede registreringer hos sagsøgte af bilens udstyr og stand, herunder kilometerstand, sammenholdt med vidnerne OL og MJ´s forklaring om udstyr.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 29. januar 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at køretøjet på tidspunktet for sagsøgers anmeldelse af udførsel den 31. oktober 2008 havde en skønnet handelsværdi på 950.000 kr. som fastsat af Motorankenævnet.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har dokumenteret, at der er grundlag for at tilsidesætte afgiftsmyndighedernes afgørelse, idet skønnet ikke er udøvet på et urigtigt grundlag og ikke har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger.

Det fremgår af registreringsafgiftsloven§ 7 b, stk. 1 (senest lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012), at afgiften godtgøres af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a, 6, 6 a, 6 b, 29 eller 29 a, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, henviser til lovens § 10, som regulerer hvorledes den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer fastsættes.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris inklusiv moms, men eksklusiv registreringsafgift.

Den almindelige pris fastsættes efter salg til en bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, j f. § 10, stk. 1, 2. pkt.

Et køretøjs afgiftspligtige værdi, som ligger til grund for beregningen af afgiftsgodtgørelsen efter § 7 b, skal således fastsættes med udgangspunkt i prisen ved salg til bruger her i landet, og ikke efter prisen på andre markeder end det danske.

Til støtte herfor kan endvidere henvises til bemærkningerne til lov nr. 342 af 27. maj 2002, der indførte godtgørelsesreglerne i registreringsafgiftslovens 7 b, jf. Folketingstidende 2001-02, Tillæg A (2. samling). Af bemærkningerne vedrørende godtgørelsesordningen fremgår følgende på side 4720:

"...

Godtgørelsen tager udgangspunkt i værdien for en brugt bil solgt fra en forhandler. Heraf kan udregnes registreringsafgiften.

..."

Af lovforslagets bemærkninger vedrørende § 7 b om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af et køretøj fra Danmark er på side 4727 anført følgende:

"...

Godtgørelsesordningen, der indsættes i loven ved § 7 b, tager udgangspunkt i bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette er helt parallelt med de regler, der gælder ved indførsel af brugte biler og motorcykler eller omregistrering af biler og motorcykler, der ikke tidligere har været afgiftsberigtiget.

..."

Det kan på, den baggrund konkluderes, at afgiftsgodtgørelsen ved udførsel af et køretøj skal fastsættes med udgangspunkt i køretøjets almindelige pris ved salg til bruger her i landet fra en forhandler.

Det følger således af loven, at der i forbindelse med fastsættelsen af handelsværdien ikke skal henses til køretøjets handelsværdi på andre markeder, som for eksempel det tyske marked, men udelukkende køretøjets pris på det danske marked, jf. SKM2009.104.HR .

Efter § 10, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse af den afgiftspligtige værdi efter bestemmelsens stk. 1-4.

I medfør heraf er bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer m.v. (værdiansættelsesbekendtgørelsen) udstedt.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at prisen for et køretøj, der udføres af landet, skal fastsættes efter køretøjets stand på udførelsestidspunktet.

Endvidere følger det af § 1, stk. 3, 1. punktum, at prisen er den pris, som en bruger generelt ved køb fra en forhandler må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj (forhandlerudsalgsprisen).

Videre følger det af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj fastsættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normal vedligeholdt stand.

På baggrund af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, har Motorankenævnet til brug for fastsættelsen af handelsværdien efter registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., taget udgangspunkt i to indhentede salgsannoncer vedrørende et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i form af en Volkswagen Touareg 5,0 V 10 TDi.

Den første salgsannonce vedrørte et køretøj, som havde kørt 96.000 km, var indregistreret første gang i september 2004 og var sat til salg for 749.900 kr.

Den anden salgsannonce vedrørte et køretøj, som havde kørt 101.000 km, var indregistreret første gang i januar 2005, var sat til salg for 849.900 kr., men solgt for 700.000 kr.

Begge salgsannoncer var indrykket den 1. januar 2009. jf. bilag A, side 6-7.

Med udgangspunkt i de indhentede salgsannoncer fastsatte Motorankenævnet handelsværdien af sagsøgers køretøj til 950.000 kr. Motorankenævnet tog således hensyn til de konstaterede forskelle i nypris mellem sagsøgers køretøj og det sammenlignede køretøj, at køretøjerne i de indhentede annoncer havde kørt flere kilometer, og at det ene af køretøjerne var indregistreret et år før sagsøgers køretøj, jf. bilag A, side 7.

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgers køretøj repræsenterede en værdi af 950.000 kr. på tidspunktet for udførsel den 31. oktober 2008.

Det bemærkes, at værdiansættelsen er foretaget af Motorankenævnet, som efter sin sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger nævnet foretager hvert år, har en meget stor og bred erfaring ved vurdering af køretøjer, hvilket er et moment, der ifølge retspraksis lægges vægt på, jf. SKM2003.12.VLR og SKM2004.186.ØLR .

Afgiftsmyndighedernes værdiansættelse kan kun tilsidesættes, hvis sagsøger godtgør, at der er grundlag for at antage, at skønnet er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller hvis sagsøgeren på anden måde tilvejebringer et sikkert grundlag for at tilsidesætte den foretagne værdiansættelse. jf. SKM2009.104.HR og SKM2003.376.VLR .

Sagsøger har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige værdiansættelse af sagsøgers køretøj.

Sagsøger gør i stævningen, side 2, gældende, at det omhandlede køretøj havde en nypris på 2.135.723 kr. Dette bestrides, idet det fremgår af standardprisanmeldelsen for det pågældende køretøj, at bilen havde en nypris på 2.107.356 kr., jf. bilag E. Der kan derfor ikke lægges vægt på køretøjets vognkort.

Sagsøger gør i stævningen, side 5, endvidere gældende, at det ikke var muligt at fastsætte den afgiftspligtige værdi af det omhandlede køretøj på grundlag af prisen for et brugt køretøj af en tilsvarende model omsat i perioden april 2005 til oktober 2005, idet en tilsvarende model ikke findes.

Sagsøgeren anfører hertil, at et køretøj af mærket VW Touareg 5,0 V10 TDi ikke er en model svarende til det i sagen omhandlede køretøj, idet sagsøgers køretøj er en specialsportsmodel, som er udstyret med en avanceret 12 cylindres benzinmotor på 6,0 liter, der udvikler 450 hestekræfter og alene en fabrikeret i 450 eksemplarer, hvorimod en Volkswagen Touareg 5,0 V10 TDi, ifølge sagsøgeren, er en "ordinær", "masseproduceret" model, som er udstyret med en "ordinær" 10 cylindres dieselmotor på 5.0 liter, der udvikler 313 hestekræfter.

Hertil bemærkes, at afgiftsmyndighederne har været berettiget til at fastsætte markedsprisen for sagsøgers køretøj med udgangspunkt i den konstaterede markedspris for en brugt VW Touareg 5,0 V10 TDi, idet dette må anses for et så vidt muligt sammenligneligt køretøj.

Det følger af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj skal fastsættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Det er således blot et krav i henhold til værdiansættelsesbekendtgørelsen, at myndighederne, såfremt det ikke er muligt at konstatere markedsprisen for et tilsvarende køretøj, tager udgangspunkt i markedsprisen for det køretøj som i videst muligt omfang svarer til det omhandlede køretøj.

Da det ikke på anmeldelsestidspunktet var muligt at konstatere markedsprisen på det danske marked for et fuldstændigt identisk køretøj, fastsatte skattemyndighederne markedsprisen med udgangspunkt i et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model, som i nærværende tilfælde var en VW Touareg 5,0 V10 TDi.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at en VW Touareg 5,0 V10 TDi er præcis samme mærke og model som sagsøgerens, dog med en lidt mindre motor. Der henvises til de fremlagte billeder, som dokumenterer ligheden mellem køretøjerne, jf. bilag C og D. Der er således ingen visuel forskel på bilmodellerne.

Sagsøgers beskrivelse af en VW Touareg 5,0 V10 TDi bestrides, idet køretøjet på ingen måde kan betegnes som "ordinært" og "masseproduceret". Det bemærkes, at køretøjet har en nypris på over 1.500.000 kr., og derved på samme måde som sagsøgers køretøj må karakteriseres som en sportsvognslignende luksusbil.

Endvidere henvises til, at sammenligningsmodellen har en stor 10 cylindres motor på 5,0 liter, som alene kører km 8.2 på en liter brændstof. Der er således tale om fuldt sammenlignelige køretøjer, som alene adskiller sig fra hinanden ved motorstørrelsen. Denne forskel har Motorankenævnet taget højde for ved værdiansættelsen af sagsøgerens køretøj, og der er taget højde for køretøjets stand.

Det bestrides, at sagsøgers køretøj skulle være særligt unikt i forhold til de køretøjer, som Motorankenævnet har sammenlignet det med, og på den måde skulle begrunde en særlig høj værdiansættelse.

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at sagsøgers køretøj udelukkende er produceret i 450 eksemplarer. Sagsøger har på trods af opfordring 1 ikke dokumenteret dette.

Sagsøger gør i stævningen, side 6, gældende, at myndighedernes fravalg af at anvende den offentliggjorte nedskrivningsskala gengivet i punktafgiftsvejledningen udgør et brud på en lighedsgrundsætning, idet sagsøger har opnået en dårligere afgiftsmæssig retsstilling end andre afgiftspligtige.

Det bestrides, at den trufne afgørelse udgør et brud på en lighedsgrundsætning over for sagsøgeren. Det følger af den dagældende punktafgiftsvejlednings afsnit E.1.5.3.1., at et køretøjs handelspris/ markedspris, såfremt det ikke er muligt at finde denne i kraft af tilgængeligt materiale som DAF-kataloger, Bil-markedet, Bil-Info, MC-Basen, MC-Zonen, annoncer fra dagspresse, Internet mv., som hovedregel udregnes ud fra den oprindelige nypris, der nedskrives efter vejledningens nedskrivningsskala.

Afgiftsmyndighederne har i nærværende sag netop fundet frem til markedsværdien ud fra tilgængeligt materiale i form af salgsannoncer for sammenlignelige køretøjer. Det forhold, at de indhentede salgsannoncer ikke vedrører et køretøj med de præcis samme specifikationer som sagsøgerens, kan ikke medføre, at myndighederne skulle være forpligtet til at anvende den faste nedskrivningsskala.

Formuleringen af punktafgiftsvejledningen giver på ingen måde giver udtryk for, at det er administrativ praksis, at fastsættelse af markedsværdien på baggrund af tilgængelige salgsannoncer udelukkende foretages på baggrund af salgsannoncer vedrørende køretøjer, der er fuldkommen identiske med det køretøj, der skal værdiansættes. Efter registreringsafgiftsloven, værdiansættelsesbekendtgørelsen og punktafgiftsvejledningen er der således tale om en samlet skønsmæssig afgørelse.

Endvidere bemærkes, at det følger af formuleringen i punktafgiftsvejledningen, at det blot er hovedreglen, at nedskrivningsskalaen anvendes, såfremt det ikke er muligt at konstatere en handelsværdi i kraft af tilgængeligt materiale.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at Motorankenævnets skøn er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller har tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte den foretagne værdiansættelse.

Sagsøgeren gør i replikken, side 2, gældende, at det udøvede skøn har medført et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat, idet skønnet ifølge sagsøgeren dels afviger med 25 pct. fra det resultat, som en anvendelse af nedskrivningsskalaen i SKATs punktafgiftsvejledning ville medføre, dels afviger fra den handelspris, som G1 videresolgte køretøjet for den 21. oktober 2011, jf. bilag 6.

Det forhold, at en anvendelse af nedskrivningsskalaen, som det fremgår af den dagældende punktafgiftsvejlednings afsnit E.1.5.3.1., ville have medført et andet resultat end den af afgiftsmyndighederne konkret skønnede handelsværdi, kan ikke medføre, at afgiftsmyndighedernes skøn kan tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt.

Nedskrivningsskalaen er udelukkende et støtteværktøj, som kan anvendes af afgiftsmyndighederne i tilfælde, hvor der ikke kan konstateres en handelspris gennem salgsannoncer for det pågældende køretøj eller lignende køretøjer.

Skalaen er ikke obligatorisk for myndighederne, hvilket udtrykkeligt fremgår af det relevante afsnit i vejledningen, og i øvrigt var det muligt at fremfinde annoncer for lignende køretøjer.

Hertil kommer, at Motorankenævnet i sin afgørelse bemærkede, at nævnet vurderede, at det ikke ville være retvisende at anvende den særlige nedskrivningsskala fra punktafgiftsvejledningen, idet det var nævnets opfattelse, at en handelspris på ca. kr. 1.250.000 var for høj i forhold til det opnåelige på det danske marked på daværende tidspunkt.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets vurdering som værende åbenbart urimelig.

Den fremlagte faktura vedrørende salget af bilen i 2011 kan heller ikke medføre, at afgiftsmyndighedernes skøn anses for åbenbart urimeligt.

Det skal bemærkes, at fakturaen er dateret næsten tre år efter sagsøgerens udførsel af køretøjet fra Danmark, og at køretøjet i den mellemliggende periode kan have gennemgået en række forbedringer, som kan have betydning for værdien af køretøjet. Det er således ikke dokumenteret af sagsøgeren, at der er identitet mellem det køretøj, som nærværende sag drejer sig om, og det køretøj der er genstanden for salget ifølge fakturaen i bilag 6.

Det skal desuden bemærkes, at sagsøgeren ved beregningen af anskaffelsessummen på 1.006.004 kr. har taget udgangspunkt i køretøjets handelspris den 21. oktober 2011, hvor køretøjet blev overdraget for 297.000 kr. eksklusiv moms som et ikke - indregistreret køretøj, jf. bilag 6. Til denne handelspris har sagsøgeren tillagt 74.250 kr. i moms og 634.754 kr. i registreringsafgift og derved opnået anskaffelsessummen på 1.006.004 kr.

Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke i kraft af den beregnede anskaffelsessum har godtgjort, at afgiftsmyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af køretøjets handelsværdi til 950.000 kr. er udøvet på et urigtigt grundlag eller har ført til åbenbart urimeligt resultat tor sagsøger.

Sagsøgerens anskaffelsessum på 1.006.004 kr. udgør ikke en forhandlerudsalgspris. Anskaffelsessummen fremkommer alene på grundlag af sagsøgerens beregning ved en fiktiv indførelse af køretøjet tre år senere i 2011, og beløbet er ikke på nogen måde konstateret ved konkrete salg fra forhandlere eller gennem indhentede salgsannoncer.

Endelig er den fiktive anskaffelsessum beregnet ved anvendelse af et beløb på 634.754 kr., i afgiftsberigtigelse ved indregistrering, til trods for at dette beløb udgør afgiftsberigtigelsen ved indregistreringen af et nyt køretøj.

Den fiktivt beregnede anskaffelsessum er derfor uden relevans for sagen og kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt afgiftsmyndighedernes skønsmæssige ansættelse af forhandlerudsalgsprisen er udøvet på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Samlet set gøres det derfor gældende, at Motorankenævnets skønsmæssige værdiansættelse ikke kan tilsidesættes, da sagsøger ikke har dokumenteret, at skønnet er udøvet på et urigtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. SKM2009.104.HR og SKM2003.376.VLR .

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, vedrørende godtgørelsesbeløbet ved et køretøjs udførelse fra landet, henviser til lovens § 10. Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., at den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer fastsættes til køretøjets almindelige pris inklusiv moms, men eksklusiv registreringsafgift. Den almindelige pris fastsættes efter salg til en bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt.

Det følger heraf, at den afgiftspligtige værdi skal fastsættes med udgangspunkt i prisen ved salg til bruger her i landet, og ikke efter prisen på andre markeder end det danske.

Efter § 1, stk. 2, i værdiansættelsesbekendtgørelsen skal værdien af køretøjet fastsættes efter køretøjets stand på udførelsestidspunktet, og prisen er den pris, som en bruger generelt ved køb fra en forhandler må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller for et tilsvarende køretøj, jf. § 8, stk. 1, om brugte køretøjer.

Sagsøger har gjort gældende, at grundlaget for den af Motorankenævnet fastsatte - og af Landsskatteretten stadfæstede - værdi af køretøjet, VW Tuareg 6.0 W12, på 950.000 kr. hviler på et mangelfuldt grundlag og er åbenbar urigtig, dels fordi det ikke er muligt at ansætte værdien ud fra en sammenligning med de anførte køretøjer af mærket Touareg 5.0 V10 TDi., og dels fordi den skønnede værdi afviger væsentligt fra det resultat, som en anvendelse af nedskrivningsskalaen ville og burde have ført til. Hertil kommer, at bilen i 2011 er solgt for ca. 877.000 kr.

Det fremgår af Motorankenævnets afgørelse, at nævnet ved værdiansættelsen har taget hensyn til prisforskellen på de sammenlignede køretøjer af samme mærke, til at det ene af de to køretøjer er ældre, og at det andet har kørt flere kilometer og til den tidsmæssige forskel på annoncerne i forhold til anmeldelsestidspunktet. Det fremgår videre, at nævnet ikke har vurderet, at en anvendelse af nedskrivningsreglen fra punktafgiftsvejledningen er retvisende, idet en handelspris på 1.250.000 kr. vurderes at være for høj i forhold til det opnåelige på det danske marked.

Overfor Motorankenævnets sammensætning og erfaring - og den vægt der efter retspraksis tillægges nævnets vurderinger - finder retten ikke, at sagsøger ved de afgivne vidneforklaringer og det i øvrigt fremlagte materiale har godtgjort, at det af Motorankenævnet - og Landsskatteretten - udøvede skøn ved fastsættelsen af værdien af sagsøgers køretøj på udførelsestidspunktet er udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at sagsøger har tilvejebragt et sikkert grundlag for tilsidesættelse af værdiansættelsen. Retten kan således tiltræde, at afgiftsmyndighederne ikke har været forpligtet til at anvende nedskrivningsskalaen ud fra en betragtning om, at de sammenlignede biler ikke var fuldstændig identiske.

Herefter, og da oplysningen om salgsprisen på bilen 3 år efter udførelsestidspunktet - hvorom der i øvrigt ikke foreligger nærmere oplysninger - ikke kan føre til andet resultat, vil sagsøgte være at frifinde.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 30.000 kr. og til dækning af øvrige omkostninger 651 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

Th i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 30.651 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a