Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-11-2012
Offentliggjort:21-02-2013
SKM-nr:SKM2013.145.BR
Journalnr.:BS 7-2565/2011
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Valutaudlændingekonto og værdipapirdepot - reelle ejer - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Sagen angik for det første, hvorvidt sagsøgeren var den reelle ejer af en valutaudlændingekonto og et tilhørende værdipapirdepot, som formelt var registreret som tilhørende en norsk statsborger bosiddende i Schweiz. Kontoen og depotet var oprettet i Jyske Banks filial i ..., hvor sagsøgeren ligeledes havde bopæl.Skattemyndighederne anså sagsøgeren for at være den reelle ejer af kontoen og depotet og havde på den baggrund forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2008 med sammenlagt kr. 1.508.841,- svarende til indtægterne på kontoen.Dette støttede skattemyndighederne på, at sagsøgeren kunne disponere over kontoen på samme måde som den formelt registrerede ejer, idet sagsøgeren siden kontoens oprettelse havde haft fuldmagt omfattende alle forhold. Derudover var sagsøgeren den eneste som faktisk havde disponeret over kontoen, idet sagsøgeren havde foretaget kontanthævninger på kontoen og aftalt investering med banken. Endelig var sagsøgeren den eneste, som kunne kontrollere forholdene omkring engagementet, idet al post blev opbevaret i filialen i ..., hvor sagsøgeren kunne afhente den. Engagementet havde desuden ikke på noget tidspunkt haft netbank tilknyttet.For det andet vedrørte sagen, hvorvidt skattemyndighederne havde overholdt seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ved udsendelse af agterskrivelse vedrørende ansættelserne for indkomstårene 1999-2005, der var foretaget som ekstraordinære ansættelser.Sagsøgeren gjorde i den forbindelse gældende, at skattemyndighederne allerede i februar 2008 havde opnået kundskab om, at sagsøgeren var den reelle ejer af kontoen og depotet, og at skattemyndighederne derfor havde overskredet seksmåneders fristen, idet myndighederne først havde afsendt agterskrivelsen den 16. april 2010.Retten fandt, at det under de foreliggende omstændigheder måtte påhvile sagsøgeren at godtgøre, at han ikke var den reelle ejer af kontoen og depotet. Dette fandt retten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, idet sagsøgeren og den formelt registrerede ejers forklaring herom ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation. Endvidere fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde overskredet seksmåneders fristen, idet fristen først skulle regnes fra den 14. april 2010, hvor myndighederne modtog flere centrale dokumenter fra Jyske Bank, til belysning af hvem som reelt disponerede over kontoen.Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Parter

A
(Advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Christian Jespersen)

Afsagt af byretsdommer

Jytte Tørsløv

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er den reelle ejer af en valutaudlændingekonto, registreret som tilhørende en person bosiddende i udlandet, med den følge, at sagsøgeren skal beskattes af indskud og indtægter mv. vedrørende kontoen.

Sagsøgeren, A, har principalt påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2008 nedsættes med kr. 1.508.841,00. Subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2005 nedsættes med kr. 1.244.266,00.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Opgørelsen af det omtvistede krav er ubestridt.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde d. 9. august 2011 kendelse i sagen, hvori blandt andet fremgår følgende:

"...

Klagen vedrører ikke medregnede indskud på konto, ikke medregnede renteindtægter, ikke medregnede udlodninger fra investeringsforeninger, ikke medregnede aktieudbytter samt ikke fratrukne tab/medregnede gevinster ved afståelse af investeringsbeviser i Jyske Invest.

Generelle oplysninger

I forbindelse med kontrol af valutaudlændingekonti (udenlandske personer/selskabers konti i danske pengeinstitutter) i en række pengeinstitutter er der i februar 2008 skrevet til Jyske Bank, om oplysninger vedrørende en nærmere angivet valutaudlændingekonto, hvor IH står som ejer af kontoen. Der er mellem SKAT og klageren uenighed om, hvorvidt klageren er den reelle ejer af kontoen.

Den 19. maj 2009 er der anmodet om yderligere oplysninger i Jyske Bank, hvilke er modtaget den 4. juni 2009.

I skrivelse af 13. november 2009 er klageren anmodet om at deltage i et møde hos SKAT.

Statsautoriseret revisor LJ, R1, har den 18. november 2009 telefonisk fremsagt ønske om en dagsorden til mødet, hvorfor der flere gange er forsøgt at ringe til revisor om mødet. Da det ikke lykkedes at træffe revisor, er der den 25. november 2009 sendt en mail til revisor med forslag til en ny mødedato, hvorefter revisor den 26. november 2009 har ønsket at få udsat mødet og samtidig anmodet om aktindsigt.

Svar på aktindsigt, alene omfattende fuldmagtsforhold og kontanthævninger, er sendt til revisor den 26. november 2009.

I skrivelse af 3. december 2009 har revisor anmodet om fuld aktindsigt, hvilket er drøftet med revisor pr. telefon den 15. december 2009. Revisor oplyste, at klageren ikke var ejer af kontoen, og de ville sende en redegørelse for dette.

Da ovennævnte redegørelse ikke blev modtaget, er det i mail af 5. februar 2010 meddelt revisor, at sagen vil blive viderebehandlet på anden vis, hvis der ikke kommer yderligere fra revisor.

I skrivelse af 16. februar 2010 er Jyske Bank anmodet om at indsende yderligere oplysninger vedrørende valutaudlændingekontoen, hvilket delvist er modtaget den 14. april 2010.

Den 15. april 2010 er Jyske Bank v/OS og LL kontaktet vedrørende det indsendte materiale.

Da der ikke blev modtaget nogen redegørelse m.v. hverken fra klageren eller revisor, blev der den 16. april 2010 sendt forslag til ændring af skatteansættelserne vedlagt SKATs sagsfremstilling til klageren med kopi til revisor.

I mail af 10. maj 2010 har advokat Tobias Stenkær Albrechtsen meddelt, at klageren har anmodet ham om at repræsentere ham. De er ikke enige i SKATs forslag og ønsker yderligere aktindsigt, hvilket er givet i mail af 11. maj 2010.

Advokaten har flere gange indsendt redegørelser og dokumentation både pr. mail og som almindelig post, senest den 30. september 2010.

Den 25. juni 2010 er der anmodet om materiale vedrørende handel med værdipapirer fra Jyske Bank, hvilket er modtaget den 6. august 2010.

Den 6. juli 2010 er det aftalt med advokaten, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27 suspenderes indtil den 6. oktober 2010. Den 30. september 2010 er det aftalt, at fristen udsættes til den 30. oktober 2010. Det er oplyst, at sagsfremstilling efterfølgende vil blive fremsendt til klageren med kopi til advokaten sammen med SKATs afgørelse vedrørende skatteansættelserne, og at sagen efterfølgende vil blive sendt til Sagscenter Person - Straffesager med henblik på vurdering af eventuelle ansvarspådragende forhold.

Skatteansættelserne, som alene er behandlet vedrørende de nævnte forhold, er behandlet for 1999 - 2008. Årene før 1999 kan ikke behandles på grund af forældelse, og klageren skal selv selvangive beløbene for 2009.

Klageren har gennem en årrække drevet virksomhed med automat- og ejendomsudlejning i såvel personlig som selskabsregi.

Klageren har kalenderåret som regnskabsår.

Der foreligger i sagen ikke tvist om de talmæssige opgørelser over indskud, renteindtægter m.v.

Vedrørende valutaudlændingekonto i Jyske Bank

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af valutaudlændingekonti i en række pengeinstitutter er det konstateret, at der i Jyske Bank, er oprettet en valutaudlændingekonto - kontoer. ..., der er registret som tilhørende IH, der er bosiddende i Schweiz.

Klageren har siden 22. november 1993 haft fuldmagt til kontoen. Det fremgår af fuldmagten, at alene klageren kan disponere over kontoen, og fuldmagten omfatter "alle forhold".

Der er modtaget kontoudtog for perioden januar 1997 - maj 2009, hvor der den 13. juni 1997, 10. december 1998, 11. februar 1999 samt 17. november 1999 er indsat henholdsvis 35.000 kr., 50.000 kr., 130.000 kr. og 90.000 kr., i alt 305.000 kr.

Det er konstateret, at klageren i 2005 - 2007 fordelt på 7 hævninger har hævet 490.000 kr. på kontoen. Derudover er der i perioden 1999 - 2008 hævet 340.000 kr. fordelt på 5 hævninger, men der er ikke indhentet underbilag på disse hævninger.

Saldoen på kontoen har varieret gennem perioden mellem kr. - 732.603 den 17. maj 2005 til 2.004.076 kr. den 11. oktober 2007. Udover ovennævnte indsætninger og hævninger har bevægelserne på kontoen hovedsageligt tilknytning til værdipapirer i et tilhørende depot. Kontoen har således udelukkende været benyttet som en "pengetank" og ikke til betaling af dagligdagsudgifter.

I det tilknyttede værdipapirdepot er der placeret en del værdipapirer bl.a. obligationer, aktier og investeringsbeviser. Der er modtaget depotudskrifter/årsopgørelser for årene 1999 - 2008, og ultimoværdierne af depotet har udgjort:

År

Beløb

År

Beløb

År

Beløb

År

Beløb

År

Beløb

1999

1.895.083

2000

2.074.029

2001

2.218.738

2002

2.425.218

2003

2.577.460

2004

2.701.323

2005

2.536.694

2006

2.560.169

2007

2.515.310

2008

1.561.087

Til yderligere belysning af, hvem der reelt disponerer over kontoen, er der anmodet om 20 underbilag vedrørende værdipapirhandler, ca. to pr. år for 1999 - 2009 samt underbilag til indsætningerne i 1999.

Der fremgår ikke noget om ordregiver på de modtagne kopier af fondsnotaerne, og der er ikke modtaget underbilag til indsætningerne.

OS og LL, Jyske Bank, har den 15. april 2010 oplyst, at banken kun opbevarer underbilag vedrørende indsætninger i 5 år, hvorfor disse ikke kan fremskaffes for 1999. Vedrørende manglende ordregiver på fondsnotaerne blev det oplyst, at banken i forbindelse med opkald til fondsafdelingen optager samtalen på bånd, som kun gemmes i 6 måneder, hvorfor der ikke er behov for at anføre ordregiver.

Efter anmodning fra SKAT har Jyske Bank den 5. august 2010 indsendt yderligere oplysninger vedrørende kontoen. Banken har bl.a. indsendt en kopi af en skrivelse af 21. februar 2000, hvor IH anmoder om at udtræde af formueplejesystemet og fremover lade klageren handle på hans vegne. Samtidig anmoder han banken om at opsamle posten, så den kan afhentes af klageren eller ham selv.

Banken oplyser, at de telefoniske samtaler arkiveres i 6 måneder, hvorfor de ikke har nogen optagelser, da der ikke er handlet i det tidsrum. Udover optagelserne af telefonsamtalerne registrerer banken aftalerne i et internt "Logsystem", hvor investeringsrådgiveren kort noterer, hvad der er aftalt. Disse Log-registreringer er sket siden 1. november 2007. De har medsendt en udskrift vedrørende en samtale af 22. januar 2009, hvor de har drøftet investeringer med klageren.

SKAT har p.t. ikke anmodet om yderligere udskrifter fra bankens Log-system.

Landsskatteretten har anmodet om yderligere oplysninger til brug for sagen, herunder anmodet om dokumentation for IHs fuldmagt og instrukser til klageren.

Landsskatteretten har ikke modtaget svar på de stillede spørgsmål, ligesom der ikke er modtaget den ønskede dokumentation.

SKATs afgørelse

Efter anmodning fra SKAT er der over flere gange indsendt kopier af kontoudtog vedrørende nogle af klagerens bankkonti. Der er ikke fundet bevægelser på disse konti, som direkte havde forbindelser med kontanthævninger på valutaudlændingekontoen. Det kan dog konstateres, at der er foretaget en række indsætninger på konto ... i Jyske Bank, som kunne indeholde beløb stammende fra disse hævninger, ligesom det kan konstateres, at advokaten ikke har indsendt samtlige kontoudtog, idet der er "huller" i rækkefølgen.

Da denne konto er meget omfangsrig, og SKAT i øvrigt ikke tillægger det afgørende betydning, at der ikke er fundet beløb stammende fra valutaudlændingekontoen på kontoen, foretages der ikke yderligere vedrørende indsætninger og de manglende kontoudtog.

SKAT har valgt ikke at kontakte IH, som er den formelle ejer af valutaudlændingekontoen, fordi han ikke er bosiddende i/skattepligtig til Danmark, hvorfor SKAT ikke har nogen hjemmel vedrørende hans indkomstforhold.

Efter de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at klageren er den reelle ejer af kontoen og det tilhørende depot. Ved denne vurdering er der især lagt vægt på:

-

at klageren siden 22. november 1993 har haft fuldmagt til kontoen, hvorefter alene han kan disponere over "alle forhold" vedrørende kontoen,

-

at klageren siden 21. februar 2000 er indtrådt i bankens formueplejesystem og i minimum to tilfælde har aftalt investeringer med banken,

-

at banken siden 21. februar 2000 har opsamlet posten, så den kan afhentes af klageren eller IH,

-

at klageren ifølge de foreliggende oplysninger er den eneste, som har hævet penge på kontoen samt

-

at klageren ikke har afgivet nogen egentlig forklaring på hans tilknytning til kontoen og først efter SKATs fremsendelse af ændringsforlag har ønsket at indsende noget vedrørende kontoen.

Vedrørende advokatens bemærkninger om, at der ikke foreligger nogen former for bevis eller indicier, der peger i retning af, at klageren er den reelle ejer af kontoen, skal det bemærkes, at SKAT i andre sager har konstateret, at der benyttes såkaldte "stråmænd". Stråmanden fremstår som indehaveren af f.eks. en konto eller et firma, mens det er en anden, som er den reelle ejer og handler som sådan.

Efter SKATs opfattelse er det ikke almindeligt at overgive disponeringsretten fuldstændigt til en anden og samtidig ikke selv kunne holde øje med, hvad som sker med kontoen. Ved afgivelsen af fuldmagten, som giver klageren adgang til på alle måde at disponere over kontoen og samtidig få alt post sendt/udleveret til klageren, har IH helt overladt "magten" over kontoen til klageren.

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at klageren er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen i Jyske Bank og det tilhørende depot. Det forhold, at kontoen er registreret i IHs navn anses for at være proforma, og det tillægges derfor ikke skattemæssig betydning, hvorfor klageren skal beskattes af de midler og det afkast, der er forbundet med kontoen og det tilhørende depot.

Vedrørende indsætninger på valutaudlændingekontoen

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen for perioden 1999 - 2008 er det konstateret, at der den 11. februar og 17. november 1999 er indsat henholdsvis 130.000 kr. og 90.000 kr., i alt 220.000 kr.

Som det fremgår af ovenstående har det ikke været muligt for Jyske Bank at fremskaffe underbilag til disse indsætninger.

SKATs afgørelse

Som det fremgår af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at klageren skal anses for at være den reelle ejer af valutaudlændingekontoen m.v. i Jyske Bank.

Da beløbene er sat ind på kontoen, som er registreret i IHs navn og dermed forsøgt skjult for SKAT, og klageren ikke har påvist, hvor beløbene stammer fra, er det SKATs formodning, at der er tale om ikke beskattede penge.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige til Danmark af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Det er således ikke afgørende om indtægterne stammer fra Danmark eller udlandet.

På grundlag af ovenstående er den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 forhøjet med 220.000 kr. vedrørende de formodede ubeskattede beløb, som er indsat på kontoen. Beløbene, som er skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4 og bidragspligtige ifølge arbejdsmarkedsfondslovens § 7, anses for personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3.

Vedrørende renteindtægter

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen er det konstateret, at der er indsat en del beløb på kontoen vedrørende renter af indestående og obligationer. På grundlag af årsopgørelserne/depotudskrifterne er der lavet en specificeret opgørelse af obligationsrenterne.

Følgende rentebeløb er indsat på kontoen for indkomstårene 1999-2008:

Indkomstår

Renter af indestående

Renter af obligationer

I alt

1999

180 kr.

109.499 kr.

109.678 kr.

2000

337 kr.

125.766 kr.

126.102 kr.

2001

206 kr.

129.029 kr.

129.236 kr.

2002

153 kr.

107.188 kr.

107.341 kr.

2003

455 kr.

101.847 kr.

102.302 kr.

2004

1.297 kr.

75.754 kr.

77.051 kr.

2005

939 kr.

78.894 kr.

79.833 kr.

2006

370 kr.

65.829 kr.

66.199 kr.

2007

5.892 kr.

63.051 kr.

68.943 kr.

2008

136 kr.

15.520 kr.

15.656 kr.

I alt

9.965 kr.

872.377 kr.

882.343 kr.

SKATs afgørelse

Renteindtægter er skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4 e. Ifølge ligningslovens § 5 C skal vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handlen afvikles.

Alle obligationerne er danske obligationer, og det er uden skattemæssig betydning, at de er/var placeret i et udenlandsk depot.

På grundlag af ovenstående er de skattepligtige indkomster for indkomstårene 1999-2008 forhøjet med i alt 882.343 kr. vedrørende renteindtægter, som er skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4 e.

Vedrørende udbytter

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen er det konstateret, at der er indsat en del beløb på kontoen vedrørende udbytter/udlodninger på aktier og investeringsforeninger. Ifølge årsopgørelserne/depotudskrifterne er der udloddet følgende udbytter på papirerne i depotet for indkomstårene 2002-2008:

Papir

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

I alt

A/S G1

200

400

500

1.100

Jyske Invest Nye Obl. Markeder Valuta

7.200

12.000

42.000

61.200

Jyske Invest Nye Obl. Markeder

27.000

38.500

51.500

51.150

21.700

24.400

29.600

243.850

Jyske Invest Virksomhedsobl.

30.013

78.750

26.250

135.013

I alt

27.000

68.713

130.650

77.900

28.900

36.400

71.600

441.163

Ved udbetalingen af aktieudbytterne fra ISS A/S er der indeholdt henholdsvis 56 kr., 112 kr. og 140 kr. i udbytteskat. Der er ikke indeholdt udbytteskat ved de andre udlodninger.

SKATs afgørelse

Aktieudbytter er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A. Beskatningen af udlodninger fra investeringsforeninger er afhængig af, hvilke papirer investeringsforeningen har placeret foreningens midler i. Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, anses udbytter, som ikke er aktieindkomst efter § 4 a (afkast som kan henføres til investeringer i aktier), for kapitalindkomst.

I forbindelse med udlodningerne fra investeringsforeningerne bliver det oplyst, hvordan udlodningerne fordeler sig på henholdsvis aktieindkomst, kapitalindkomst og en eventuel skattefri andel.

Ifølge årsopgørelserne er de pågældende udlodninger fra Jyske Invest kapitalindkomst.

På grundlag af ovenstående er de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2003 - 2005 forhøjet med i alt 1.100 kr. vedrørende aktieudbytter af A/S G1. Beløbene, som er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A, anses for aktieindkomst ifølge personskattelovens § 4 a. De indeholdte udbytteskatter godskrives ved skatteberegningerne. Indkomstårene 2002 - 2008 er forhøjet med i alt 440.063 kr. vedrørende udlodninger fra Jyske Invest. Beløbene, som er skattepligtige ifølge ligningslovens § 16 A, anses for kapitalindkomst ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende kapitalgevinster

Sagens oplysninger

Ved gennemgangen af kontoen/depotopgørelserne er det konstateret, at der er investeret betydelige beløb i obligationer, aktier og investeringsbeviser.

SKATs afgørelse

Aktier:

Ifølge dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4 var fortjenester skattefrie og tab var ikke fradrags-/modregningsberettigede ved afståelse af børsnoterede aktier mv., som havde været ejet i tre år eller mere, hvis beholdningen af børsnoterede aktier indenfor tre år inden afståelsen ikke oversteg en beløbsgrænse. Denne beløbsgrænse pristalsreguleres, og der er en samlet beløbsgrænse for ægtefæller.

Ifølge de foreliggende oplysninger oversteg værdien af klageren og ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier m.v. ikke beløbsgrænserne i 2002 -2005, som udgjorde henholdsvis 250.100 kr., 258.900 kr., 267.300 kr. og 273.100 kr.

Investeringsbeviser:

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 22 (eller dagældende § 2d) er gevinster på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede, skattepligtige. Tab på disse kan alene fratrækkes, hvis investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Jyske Invest Nye Oblg Markeder/Virksomhedsobligationer investerer ifølge foreliggende oplysninger i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

Gevinster og tab på aktier og investeringsbeviser opgøres efter gennemsnitsmetode.

På grundlag af årsopgørelserne/depotudskrifterne er der lavet nedenstående avanceopgørelser for de aktier og investeringsbeviser, som er afstået i perioden:

Dato

Køb/salg

Nom.

Kurs

Kursværdi

Gevinst/tab

ISS A/S

25.02.2000

køb

100

545,0000

- 54.909

09.05.2005

salg

- 100

465,0000

46.151

- 8.758

Dato

Køb/salg

Nom.

Kurs/G-kurs

Kursværdi

Salgspris

Gevinst/tab

Jyske Invest
Nye Obl.

Markeder

26.10.2001

køb

1.800

137,2000

248.195

23.04.2002

køb

200

134,4000

27.082

14.07.2004

køb

1.100

124,8000

137.966

3.100

133,3041

413.243

01.09.2006

salg

-790

133,3041

-105.310

105.306

- 4

2.310

133,3041

307.933

17.01.2007

-710

133,3041

-94.646

100.457

5.811

1.600

133,3041

213.287

15.04.2008

salg

-136

133.3041

-18.129

15.428

- 2.701

rest

1.464

133,3041

195.157

Jyske Invest

Virksomhedsobl.

09.11.2001

køb

2.450

102,0000

249.900

04.04.2003

køb

2.550

97,5500

249.996

5.000

99,9793

499.896

14.07.2004

salg

- 1.500

99,9793

-149.969

139.125

-11.540

3.500

99,9793

349.927

06.02.2006

salg

-3.500

99,9793

-349.927

325.325

-26.229

rest

0

0

Ved avanceopgørelserne er afregningsbeløbene fra kontoudtogene benyttet og handelsomkostninger m.v. er således fratrukket.

På grundlag af ovenstående er de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2004, 2006 og 2008 godkendt med henholdsvis 11.540 kr., 26.233 kr. og 2.701 kr. vedrørende tab på investeringsbeviserne i Jyske Invest. Den skattepligtige indkomst er for indkomståret 2007 forhøjet med 5.811 kr. vedrørende fortjeneste på investeringsbeviserne i Jyske Invest. Beløbene, der er skattepligtige/fradragsberettigede ifølge aktieavancebeskatningslovens § 22 (eller dagældende § 2d) er anset for kapitalindkomst ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Da klageren og ægtefællens samlede beholdning af børsnoterede aktier m.v. ikke oversteg bagatelgrænserne for børsnoterede aktier m.v., og aktierne i IS A/S har været ejet i mere end tre år, kan tabet ikke fratrækkes/modregnes.

SKAT har tillige anført, at efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2006 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i § 26 kan en skatteansættelse ifølge § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær ansættelse).

Myndighedernes krav er som udgangspunkt omfattet af forældelseslovens generelle 3 års frist, der løber fra havets forfaldstidspunkt. I særlige tilfælde gælder en 10 års frist i stedet for 3 års fristen. Forfaldstidspunktet for SKATs krav er fastsat i skatteforvaltningsloven.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, er forældelsesfristen 10 år for alle krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse af skattekrav. Fristen på 10 år er absolut og kan ikke suspenderes, men vil dog være afbrudt, hvis der varsles ansættelsesændring inden 10 årsfristens udløb. I så fald vil det af ledte krav tidligst være formueretligt forældet 1. år efter, at den skattepligtige er blevet underrettet om afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2, og forældelseslovens § 21, stk. 2.

Varslingen af ansættelsesændring vedrørende personlige skatter for indkomståret 1999, som oprindeligt forfaldt 1. september, 1. oktober og 1. november 2000 vil således udløbe efter denne bestemmelse med hver 1/3 af kravet pr. 1. september, 1. oktober og 1. november 2010, og skattekravet vil være formueretlig forældet 1 år efter underretningen om afgørelsen.

Under hensyn til sagens omstændigheder har SKAT vurderet, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt for så vidt angår indeståendet på kontoen og de forhold, som er forbundet hermed, hvorfor der kan foretages ekstraordinære skatteansættelser vedrørende disse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, kan der på nuværende tidspunkt dog ikke foretages ændringer vedrørende indkomståret 1998 og tidligere.

Der henvises endvidere til afsnittene i G og N i SKATs ligningsvejledning vedrørende processuelle regler.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at klageren ikke er ejer af valutaudlændingekonto oprettet i Jyske Bank og følgelig ikke kan beskattes af de midler og det afkast, der er forbundet med kontoen.

Der klages over SKATs afgørelse af 27. oktober 2010, hvor SKAT samlet hæver klagerens indtægt med 1.508.841 kr. for indkomstårene 1999 - 2008.

Sagens forløb

Sagen opstår i forbindelse med SKATs kontrol vedrørende valutaudlændingekonti herunder kontrol med udenlandske personers konti i danske pengeinstitutter, i hvilken forbindelse SKAT rettede henvendelse til Jyske Bank. Denne henvendelse fandt sted i januar måned 2008.

I den forbindelse modtog SKAT oplysninger vedrørende den konto, som sagen her vedrører, hvilket medførte, at SKAT efterfølgende anmodede om yderligere oplysninger om kontoen, som SKAT modtog den 20. februar 2008.

Herefter var der ikke yderligere kontakt mellem SKAT og Jyske Bank, førend SKAT igen den 19. maj 2009 anmodede om yderligere materiale i form af kontoudtog, årsopgørelser samt depotudskrifter.

Der har i den efterfølgende periode været en dialog mellem klagerens revisor og SKAT omkring afholdelse af møde vedrørende kontoen m.v.

SKAT anmodede, igen, den 16. februar 2010 Jyske Bank om yderligere materiale i form af underbilag til posteringen på kontoen, ligesom Jyske Bank den 15. april 2010 blev kontaktet af SKAT vedrørende det materiale, der i den mellemliggende periode var modtaget.

SKAT fremsendte den 16. april 2010 forslag til afgørelse. I forbindelse hermed blev sagen overgivet til repræsentanten, der i forbindelse med sagens behandling anmodede om aktindsigt hos SKAT, hvilket blev imødekommet den 11. maj 2010.

Der har herefter været løbende dialog om sagen mellem repræsentanten og SKAT, der ønskede en række yderligere oplysninger, hvilke er fremsendt.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKATs kendelse er dateret den 27. oktober 2010, hvilket skal sammenholdes med, at forslag til afgørelse er dateret den 16. april 2010.

Baggrunden herfor skal findes i, at det mellem SKAT og repræsentanten blev aftalt, at SKATs 3 måneders frist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, blev suspenderet.

Det er således ikke korrekt som anført i sagsfremstillingen, at der blev aftalt en suspension af 6 måneders fristen, hvilket i øvrigt også fremgår af SKATs skrivelse til repræsentanten, der er fremlagt. Det, der blev aftalt - og det bestrides naturligvis ikke - var en suspension af 3 måneders fristen.

Det giver i øvrigt heller ikke mening at drøfte en suspension af 6 måneders fristen, idet den er sprunget længe inden, repræsentanten indtrådte i sagen, og allerede i forbindelse med den lange periode, der går fra den første henvendelse til Jyske Bank i januar/februar 2008 og i perioden frem til den 19. maj 2009.

Den konto, som sagen vedrører, er en valutaudlændingekonto, oprettet i Jyske Bank, der er tilhørende IH, der tillige er registreret som kontoens indehaver. IH er bosiddende i Schweiz, men har haft sommerhus i Danmark igennem en meget lang årrække.

Klageren har siden 1993 haft fuldmagt til kontoen i henhold til fuldmagt udstedt af IH - og underskrevet af denne, såvel som klageren.

Der er fremlagt kopi af kontohavers - IHs - underskrift på, at Jyske Banks forretningsbetingelser er modtaget og læst. IH har den 23. november 2010 kontaktet Jyske Bank og tilbagekaldt klagerens fuldmagt, hvilket Jyske Bank den 26. november 2010 har bekræftet overfor klageren.

Klageren har således dags dato ingen fuldmagt til kontoen, og dermed ej heller nogen viden om, eller indsigt i kontoen. Det bemærkes således, at Jyske Bank i henhold til instrukser fra kontoens indehaver har ophævet klagerens fuldmagt.

IH meddelte den 21. februar 2000 Jyske Bank, at han ønskede at udtræde af formueplejesystemet og fremover lade klageren disponere på hans vegne.

Der har på intet tidspunkt været homebanking tilknyttet kontoen.

IH oplyste samtidig, at han ønskede, at Jyske Bank skulle opsamle posten, så den kunne afhentes af klageren eller ham selv.

Klageren har således ikke i perioden fra fuldmagten blev oprettet i 1993 og frem til 2000 modtaget post vedrørende kontoen. Dette fremgår også af udskrifterne fra kontoen. Heraf fremgår, at korrespondancen har været tilstillet UE - IHs svoger - frem til den 31. januar 2000.

Klageren har endvidere i den periode, hvor fuldmagten har været i kraft, i henhold til aftale med IH, disponeret over kontoen.

Klageren har således i henhold til IHs instrukser foretaget en række hævninger og efterfølgende overdraget pengene til IH i forbindelse med, at denne har været i Danmark. Klageren har ligeledes i henhold til instruks fra IH enkelte gange foretaget dispositioner, jf. Jyske Banks logfiler, henholdsvis den 22. januar 2009 og 15. april 2008.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har repræsentanten løbende opfordret SKAT til at kontakte IH, ligesom det er foreslået, at der kunne foretages en indenretlig afhøring af IH.

SKAT har afvist begge dele med følgende begrundelse:

"...

SKAT har valgt ikke at kontakte IH, som er den formelle ejer af valutaudlændingekonto, fordi han ikke er bosiddende i /skattepligtig til Danmark, hvorfor SKAT ikke har nogen hjemmel vedrørende hans indkomstforhold.

..."

SKAT har endvidere indhentet et meget betydeligt bilagsmateriale, herunder en lang række kontoudtog vedrørende klagerens konti.

SKAT har vedrørende dette anført, at der skulle være "huller" i det fremsendte, uden dog at kommentere dette yderligere. Denne bemærkning taler for sig selv, navnlig set i lyset af at SKAT har modtaget alt efterspurgt materiale. Det er dog korrekt, at der er faldet enkelte sider ud af bilaget vedrørende kassekreditten. Disse manglende sider er nu fremlagt.

Af relevans for sagen er, som anført af SKAT, at

"...

da denne konto er meget omfangsrig, og SKAT i øvrigt ikke tillægger det afgørende betydning, at der ikke er fundet beløb stammende fra valutaudlændingekontoen på kontoen foretages der ikke yderligere vedrørende indsætninger og de manglende kontoudtog.

..."

Faktuelt kan det således lægges til grund, at der ikke foreligger beløb indsat på klagerens konti fra valutaudlændingekontoen.

Begrundelse for klagen

Samtlige SKATs ændringer af klagerens skatteansættelse relaterer sig ene og alene til postulatet om, at valutaudlændingekontoen skulle tilhøre klageren, uden at der i realiteten foreligger nogen form for bevis eller dokumentation herfor.

Det er i den forbindelse helt essentielt at holde sig for øje, at det er SKAT, der bærer bevisbyrden for dette postulat - og at denne bevisbyrde er streng.

Dette følger i øvrigt allerede af, at der, såfremt SKATs påstand lægges til grund, foreligger en relativ grov overtrædelse af skattelovgivningen med betydelige strafferetlige problematikker.

SKATs afgørelse er således ikke "blot" en skattemæssig korrektion, men tillige en afgørelse, der i øvrigt kan medføre strafferetlige skridt imod klageren, idet SKAT anfører, at sagen vil blive sendt til ansvarsvurdering.

Dette følger i øvrigt af, at SKAT, som begrundelse for, at der ikke er indtrådt forældelse henviser til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og dermed også, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt fra klagerens side.

Det fremgår endvidere af SKATs sagsfremstilling, at det alene er proforma, at kontoen står i IHs navn og dermed i realiteten også, at IH alene er stråmand for klageren. Begrebet stråmandsvirksomhed defineres af professor, dr.jur. Jan Pedersen i SR.2000.223 som en formel registrering, der ikke modsvares af en passende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse - og altså en registrering, der savner realitet.

Spørgsmålet er blevet behandlet adskillige gange i retspraksis.

I straffesagen TfS1995.782 Ø blev en bygningsentreprenør og en advokat dømt for skatteunddragelse vedrørende driften af en virksomhed og købet af en ejendom, begge med entreprenørens kvindelige samlever som formel ejer.

Samleveren havde intet kendskab til virksomhedens forhold, og de tiltalte traf samtlige beslutninger i hendes navn, men uden hendes samtykke, samtidigt med at de i flere omgange forfalskede hendes underskrift. Retten fastslog, at de tiltalte reelt havde drevet virksomheden henset til, at samleveren intet kendskab havde til virksomheden, og til at hun hverken havde boet i ejendommen eller betalt for købet eller terminsydelser. Hendes eneste tilknytning var således den formelle registrering.

En tilsvarende begrundelse findes i afgørelsen SKM2002.458.VLR , hvor en fader drev et entreprenørselskab gennem sin søn, der var i fuldstændig uvidenhed om selskabets drift og videregav alle breve til sin fader i uåbnet stand. Baggrunden for registreringen i sønnens navn var, at faderen tidligere havde påført skattemyndighederne store tab, og derfor ikke kunne registrere sig i eget navn. Faderen forfalskede sønnens underskrift, mens denne, der formelt bar titlen som direktør, kørte maskiner og slog græs. Sønnen blev anset som værende stråmand.

I SKM2008.147.VLR havde en fader og hans datter aftalt, at en aviskørselsvirksomhed skulle registreres i datterens navn, men drives fuldstændigt af faderen, idet faderen havde gæld til det offentlige. Bankkontoen, der blev anvendt til virksomhedens daglige drift, var registreret i datterens navn, men faderen havde fuld adgang til at hæve på kontoen og var den eneste, der fik udbetalt beløb herfra. Landsretten, der statuerede stråmandsvirksomhed, fastslog, at faderen havde den reelle råderet over kontoen.

I afgørelsen SKM2009.88.LSR blev resultatet derimod, at den formelle ejer ikke blev anset som værende stråmand. Sagen omhandlede en fader, der måtte lukke sin rengøringsvirksomhed, og hans søn, der dagen efter oprettede en lignende rengøringsvirksomhed i sit eget navn og overtog en del af faderens kunder.

SKAT procederede på, at det var usædvanligt, at sønnen på blot 22 år budgetterede med en omsætning på 2-3 mio. kr., og at der var slående lighed mellem de to virksomheder. Retten sad disse argumenter overhørigt og lagde i stedet vægt på, at sønnen rent faktisk arbejdede i virksomheden, at faderen ikke var ansat heri, at virksomheden blev drevet fra andre lokaler og endelig, at det ikke var unaturligt at henvende sig til faderens gamle kunder. SKAT havde således ikke løftet bevisbyrden for, at sønnen var stråmand.

Den ovennævnte retspraksis karakteriserer en retsstilling, hvor udgangspunktet er, at den formelle ejer af en virksomhed eller et aktiv også anses for værende den reelle ejer, medmindre skattemyndighederne kan føre bevis for, at det modsatte gør sig gældende.

Der lægges vægt på, om den påståede stråmand havde indsigt i den påståede reelle ejers dispositioner, om den påståede stråmand deltog i virksomhedens drift, om der forelå et aftaleforhold, eller om legitimationen blev tilvejebragt gennem forfalskning, og endelig hvem der betalte for udgifterne til virksomheden.

Det fremgår direkte af Landsskatterettens præmisser i den ovennævnte sag SKM2009.88.LSR , at det påhviler skattemyndighederne at føre beviset for, at den formelle registrering skal tilsidesættes på grund af stråmandsvirksomhed.

SKAT har endelig begrundet sin afgørelse med, at parternes retsforhold ikke er almindeligt. Det må hertil bemærkes, at der ikke noget sted i dansk skatteret findes hjemmel til at tilsidesætte formueretlige dispositioner alene med den begrundelse, at de ikke forekommer ofte. Et sådant kriterium er snarere usagligt og i strid med forvaltningsretten. Det følger allerede af sagens karakter, at kravene til afgørelsen - og det grundlag den hviler på - alt andet lige skærpes.

I den forbindelse er det helt afgørende, at

-

SKAT ikke har kunnet redegøre for, at de oprindelige midler indsat på kontoen skulle stamme fra klagerens økonomiske sfære,

-

kontoen af Jyske Bank er oprettet i IHs navn, ligesom denne har underskrevet såvel Jyske Banks forretningsbetingelser som klagerens fuldmagt,

-

SKAT ikke, trods gentagen kontakt med Jyske Bank, har kunnet fremskaffe materiale, eller andet der skulle dokumentere, at kontoen ikke reelt set tilhører IH,

-

det ikke i hele den periode, sagen vedrører, på nogen som helst vis har kunnet konstateres, at der er tilgået klageren midler fra valutaudlændingekontoen, ligesom udskrifter fra klagerens konti ej heller viser dette,

-

der ikke er foretaget nogen former for privatforbrugsberegninger, eller i øvrigt fremført et eneste bevis for, at klagerens økonomi skulle være positivt påvirket af midler fra kontoen,

-

at der foreligger erklæringer fra IH, der bekræfter, at kontoen tilhører ham, ligesom SKAT ingen skridt overhovedet har foretaget for at undersøge, om dette i øvrigt er korrekt, ligesom forslaget om indenretlig afhøring af IH er afvist,

-

der foreligger en tilbagekaldelse af fuldmagten fra IH, som anerkendes og accepteres af Jyske Bank, hvilket naturligvis ikke ville have været tilfældet, såfremt kontoen reelt set tilhørte klageren,

-

der foreligger endvidere ej heller oplysninger fra Jyske Bank, til trods for SKATs gentagne henvendelser, der skulle indikere, at kontoen ikke tilhører IH.

Klageren har haft fuldmagt til kontoen og har haft det i en årrække. Realiteten i sagen er herefter, at det eneste SKAT kan og har fremført er, at klageren har haft fuldmagt til kontoen og har haft det i en årrække.

Det er vanskeligt at se, hvilken bevismæssig betydning dette skulle have for sagens afgørelse - udover at kontoen tilhører IH, set i lyset af at det er IH, der underskriver såvel fuldmagt som anerkendelse af Jyske Banks forretningsbetingelser - og at der i det hele taget er behov for en fuldmagt, førend klageren kan disponere. Et fuldmagtsforhold opstår kun, hvor andre har den overordnede ret til at disponere, enten som ejer eller overordnede.

Hermed ligger der tillige et klart bevis for, at kontoen tilhører IH, idet dette klart fremgår af dokumenterne fra kontoens oprettelse.

Klageren er siden 21. februar 2000 indtrådt i formueplejesystemet og har i minimum 2 tilfælde har aftalt investeringer med Jyske Bank vedrørende kontoen.

Klageren har i to tilfælde - og ikke minimum to tilfælde - i henhold til aftale med IH foretaget investeringer. Igen kan der henvises til, at begæringen om udtræden af formueplejesystemet er underskrevet af IH og fremsendt af denne til Jyske Bank, der har ageret i henhold hertil.

Der foreligger ingen indicier overhovedet på, at dette skulle være proforma, og det må således igen lægges til grund, at IH har ageret som ejer, og at Jyske Bank har reageret i henhold hertil.

Banken har siden den 21. februar 2000 opsamlet posten således, at den kan afhentes af klageren eller IH.

Dette er for så vidt korrekt, men SKAT overser i den forbindelse, at klageren har haft fuldmagt til kontoen siden 1993, og således i perioden frem til 2000 ikke har modtaget post vedrørende kontoen. Dette fremgår da også af kontoudtogene, hvoraf det kan konstateres, at posten fremsendes til UE.

Klageren er ifølge oplysningerne den eneste, der har hævet penge på kontoen.

Dette er ej heller et forhold, der beviser eller dokumenterer noget ejerskab til kontoen, navnlig ikke idet klageren har haft fuldmagt til kontoen.

Klageren har ikke afgivet nogen forklaring omkring tilknytningen til kontoen og har først efter SKATs fremsendelse af forslag ønsket at fremsende noget vedrørende kontoen.

Det er vanskeligt at se, hvilken betydning dette anbringende skulle have. Klageren har i forbindelse med, at repræsentanten indtræder i sagen afgivet en fuldstændig forklaring om sagen, og fremsendt alt det materiale SKAT har efterspurgt - og endda foreslået yderligere undersøgelser i form af indenretlig afhøring af IH efter retsplejelovens bestemmelser herom, såfremt SKAT ikke i overensstemmelse med vanlig praksis ville tillægge IHs erklæringer vægt.

Samlet set foreligger der således intet, der beviser, dokumenterer eller sandsynliggør SKATs påstand om, at kontoen i realiteten skulle tilhøre klageren, og alene af denne grund bør der gives medhold i klagen.

Dertil kommer, at der foreligger forældelse for en række af indkomstårene, idet SKAT i januar/februar 2008 bliver opmærksom på, at der er en potentiel sag, men til trods herfor først igen retter henvendelse til Jyske Bank i maj 2009, og efterfølgende først fremsender forslag til afgørelse i april 2010. På dette tidspunkt er SKATs 6 måneders frist i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 allerede overskredet.

Den indgåede suspensionsaftale af 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan naturligvis ikke rette op på en allerede indtrådt tidligere forældelse, men alene medføre, at der ikke indtræder forældelse i henhold til 3 måneders fristen. De indkomstår, der allerede, bortset fra denne frist, var forældet i april 2010, altså indkomstårene før 2006, er naturligvis forældede, uanset den indgåede aftale om suspension af 3 måneders fristen.

Yderligere udtalelser

SKAT har i anledning af klagen udtalt sig i således i sagen:

"...

SKAT har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1. Angående advokatens bemærkninger vedrørende suspension af 3/6 måneders fristen, kan det bemærkes, at der er tale om en skrivefejl fra SKATs side.

2. Angående advokatens bemærkninger vedrørende klagerens disponering over kontoen/depotet, kan det bemærkes, at der i første omgang blev forklaret, at klageren ikke havde forestået sådanne dispositioner, og det først var efter, at SKAT havde fået yderligere materiale fra banken, at de vedstod de to tilfælde, som kunne dokumenteres. På grund af bankens manglende registreringer, kan det ikke dokumenteres, om dette er sket flere gange, men det kan bestemt heller ikke udelukkes, at det er forekommet.

3. Angående advokatens bemærkninger vedrørende forældelse for indkomstårene før 2006.

SKATs forslag er sendt den 16. april 2010, hvorfor skatteansættelserne før indkomståret 2006 foretages som ekstraordinære ansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, hvorfor der skal tages hensyn til 6 måneders reglen.

SKAT er også enig i, at aftalen om suspension af 3 måneders fristen ikke har betydning for eventuel forældelse, som var indtruffet inden aftalen blev indgået.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Ved vurderingen af SKATs kundskabstidspunkt skal der bl.a. tages hensyn til officialprincippet, hvorefter SKAT skal sikre sig, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse - der skal foretages de nødvendige undersøgelser og indhentes de fornødne oplysninger forinden en afgørelse bliver truffet.

Efter SKATs opfattelse var der bl.a. behov for at høre klagerens forklaring til forholdet, hvorfor man bl.a. afventede, at han ville afgive forklaring. Da SKAT, uanset revisors løfte, ikke modtog nogen forklaring fra klageren, blev der indhentet yderligere oplysninger fra banken, hvorefter der blev sendt forslag til ændring af skatteansættelserne.

Da SKAT bl.a. ikke havde klagerens forklaring og dermed sagen tilstrækkelig belyst, er det SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet ikke var indtruffet ved fremsendelsen af forslaget.

SKAT mener derfor ikke, at 6 måneders fristen er overtrådt, hvorfor der ikke foreligger forældelse.

..."

Repræsentanten har haft følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"...

1.) Dispositioner over kontoen

Uanset SKATs opfattelse, der gengives i SKATs udtalelse, har der alene været tale om to dispositioner foretaget af Klager efter forudgående aftale med IH. Dette forhold er et uomtvisteligt faktum i sagen - og bestrides naturligvis ikke.

Det bestrides ej heller, at dispositionerne er foretaget af Klager - efter forudgående aftale med IH. Det er således ikke korrekt, at Klager har disponeret på egen hånd over kontoen.

Der er således ikke tale om, at Klager efter SKAT har modtaget materiale har kunnet vedstå dispositioner. Klager har ikke disponeret uden aftale med IH, hvilket igennem hele forløbet har været forklaret SKAT.

At SKAT herefter kan fremfinde 2 tilfælde, hvor der er disponeret ændrer ikke på nogen vis herpå, idet disse dispositioner er sket i henhold til aftale med IH. Klager har således ikke "vedstået" noget forhold, som anført af SKAT.

2.) Forældelse/ skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2

For så vidt angår spørgsmålet omkring ansættelsesfristerne i Skatteforvaltningslovens § 27 giver SKATs udtalelse anledning til supplerende bemærkninger.

Indledningsvist skal det pointeres, at der er indgået aftale om forlængelse af 3 månedersfristen, så i den henseende er der ingen problematik.

Problematikken relaterer sig til om, der allerede på et tidligere tidspunkt er sket overskridelse af 6 måneders fristen i henhold til kundskabstidspunktet, jfr. § 27 stk. 2.

Det er korrekt, at sagen opstartede d. 17. januar 2008, jfr. sagens bilag 17, der er kopi af SKATs skrivelse til Jyske Bank, med bankens svar vedhæftet.

Denne henvendelse blev fulgt op med en fornyet henvendelse d. 20. februar 2008, jfr. sagens bilag 18.

Herefter skete der ikke noget i sagen, førend SKAT igen rettede henvendelse til Jyske Bank d. 19. maj 2009, jfr. sagens bilag 19, med henblik på modtagelse af yderligere materiale.

Klager blev først d. 13. november 2009, jfr. sagens bilag 00, punkt 1.1 "sagens opståen og forløb" anmodet om at deltage i et møde.

På dette tidspunkt havde sagen altså været i gang i ca. 1 år og 10 måneder. SKATs kundskabstidspunkt ligger således lang tid, førend SKAT overhovedet anmodede om Klagers udtalelse til sagen.

Det er korrekt, at SKAT ifølge officialmaksimen er forpligtet til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, førend der fremsendes en agterskrivelse. Dette følger allerede af grundlæggende forvaltningsretlige principper og i øvrigt tillige af Skatteforvaltningslovens § 20.

Dette ændrer dog ikke på, at der går 1 år og 10 måneder fra, at SKAT opstarter sagen og modtager materiale fra Jyske Bank til, at SKAT finder anledning til at kontakte Klager med henblik på møde.

Det er i den forbindelse klart, at SKAT nødvendigvis må indrømmes en rimelig frist til at forholde sig til det modtagne materiale, samt sagens forhold i øvrigt.

Dette er tidligere fastslået i SKM2006.153.HR , hvor kundskabstidspunktet først blev anset for at være indtrådt 2 måneder efter, at SKAT havde modtaget ufuldstændigt og til dels misvisende oplysninger.

I nærværende sag modtager SKAT oplysningerne i januar 2008 og finder efterfølgende, at der er behov for yderligere oplysninger, der modtages i februar 2008.

Herefter sker det ikke noget i sagen førend i maj 2009, hvor der igen anmodes om yderligere oplysninger. Klager hører først herom i november 2009.

Det ligger ikke i fastlæggelse af kundskabstidspunktet, at SKAT kan vælge at holde sig i "bevidst uvidenhed" om forhold, som SKAT herefter efterfølgende gør gældende og som medfører, at SKAT ikke har den fornødne kundskab til at kunne fremsende agteren - og som dermed udskyder det tidspunkt, hvor de må anses for at have det fornødne kendskab til sagen.

SKAT kunne - burde, på et hvilket som helst tidspunkt i tidsrummet fra februar 2008 til november 2009 have taget kontakt til Klager og have indhentet den forklaring / materiale, som SKAT mente var relevant for at kunne fremsende en agter i sagen.

Dette sker ikke, og agteren er først dateret d. 16. april 2010.

Det argument SKAT fremfører i sagen er i realiteten, at SKATs kundskabstidspunkt skal udskydes begrundet med, at SKAT ikke har sikret fremdrift i sagen - alene begrundet med SKATs egne forhold.

Dette er der ikke hjemmel til i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Denne periode andrager som minimum februar 2008 - maj 2009 og er således langt længere end 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke er relevant at tale om, at det beror på Klagers forhold, at sagen ikke kunne have været afsluttet tidligere - førend SKAT vælger at rette henvendelse til Klager.

Dette sker i november 2009.

Førend dette tidspunkt kan det ene og alene relateres til SKATs forhold, at der ikke er fremdrift i sagen, og at SKAT ikke - ifølge SKATs egen opfattelse, har den fornødne indsigt i sagen til at kunne fremsende agteren.

Kundskabstidspunktet kan alene udskydes derved, at SKAT nødvendigvis skal indrømmes en kortere frist til at forholde sig til indkommet materiale, jfr. i øvrigt SKM2009.348.BR hvor det ligeledes blev gjort gældende, at fristen i § 27 stk. 2 var sprunget. Byretten afviste, at dette var tilfældet med følgende præmisser,

"...

SKAT har den 21. november 2005 modtaget kontooversigt over klagerens konto fra F1 Bank. Oplysningerne var efter SKATS opfattelse ufuldstændige, hvorfor SKAT foretog en nærmere undersøgelse af, hvor pengene stammede fra bl.a. i form af mail korrespondance med F1 Bank dateret den 27. marts 2006 vedrørende de enkelte hævninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT efter modtagelsen af kontooversigten den 21. november 2005 måtte have en vis rimelig tid til at bearbejde og komplettere de modtagne ufuldstændige oplysninger, førend suspensionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe.

..."

Denne afgørelse er således helt i tråd med SKM2006.153.HR og viser, at SKAT skal indrømmes en rimelig frist til at "bearbejde og komplementere ufuldstændige oplysninger" førend fristen i § 27 stk. 2 begynder at løbe.

I nærværende sag har sagen i realiteten "lagt død" i en meget lang periode, således at der end ikke har været nogen reel sagsbehandling, der kan begrunde en suspension af fristen.

Set i det lys kan der således ikke herske meget tvivl om, at afgørelsen alene af denne grund er ugyldig.

3.) Øvrige forhold

Det reelle i sagen er, at SKATs afgørelse direkte beskylder Klager for relativt alvorlige tilfælde af skattesvig, uden at der foreligger nogen reel begrundelse herfor, udover, at SKAT finder den aftale Klager har haft med IH for usædvanlig.

Dette er i sig selv betænkeligt, idet det lægger et betydeligt pres på Klager, og det er særligt betænkeligt, idet SKAT ikke har iværksat nogen som helst reelle undersøgelser vedrørende de reelle ejerforhold, og at SKAT end ikke har forholdt sig til en indenretlig afhøring af IH, der så vidt jeg er orienteret fortsat er en mulighed.

Klager har derimod fremsendt alt efterspurgt materiale og har endvidere tillige foreslået supplerende processkridt, der har kunnet afdække de rettelig forhold.

Dertil kommer, at Klager ikke siden fuldmagten blev inddraget d. 23.11 2010, jfr. sagens bilag 14 har haft nogen som helst indblik i, eller dispositionsret i henhold til fuldmagt, til IHs konto.

..."

SKAT har efter anmodning fra Landsskatteretten fremsendt notat over hændelsesforløbet i sagen. Af notatet fremgår:

Dato

Hændelse

17.01.2008

I forbindelse med projekt Valutaudlændinge blev der skrevet til en række pengeinstitutter vedr. et antal konti for navngivne valutaudlændinge/konti som tilhører udenlandske personer eller selskaber, (som ved en umiddelbar visitering havde en vis dansk tilknytning) - hvoraf den pågældende konto var en af dem.

01.02.2008

Modtaget dok. Jyske Bank - bla. fuldmagter og nogle kontoudtog.

20.02.2008

I forbindelse med visiteringen blev der indkaldt yderligere dok. fra Jyske Bank

21.02.2008

Modtaget dok. Jyske Bank - bla. kontoudtog og underbilag mv.

På grundlag af det materiale, som modtaget i forbindelse med visiteringen blev sagen udtaget til egentlig sagsbehandling.

19.05.2009

Indf. yderligere materiale fra Jyske Bank

02.06.2009

Modt. dok. fra Jyske Bank, herunder kontoudtog samt årsopgørelser fra 01.01.1997.

13.11.2009

Sendt indkaldelse til møde den 26. november 2009

18.11.2009

Statsaut.rev. LJ, R1 mødt pr. tlf. med ønske om dagsorden til mødet.

18.11.2009

Modt. mail fra revisor vedr. møde.

19.11.2009

Forgæves forsøgt at ringe til revisor

20.11.2009

Forgæves forsøgt at ringe til revisor

24.11.2009

Forgæves forsøgt at ringe til revisor

25.11.2009

Forgæves forsøgt at ringe til revisor

25.11.2009

Sendt mail til revisor med nyt mødetidspunkt

26.11.2009

Modt. mail fra revisor vil have udsat møde samt anmodet om aktindsigt.

26.11.2009

Sendt svar på aktindsigt til revisor - alene aktindsigt vedr. kontoen

xx.11.2009

Rev. mødt pr. tlf.

03.12.2009

Revisor har anmodet om fuld aktindsigt

xx.12.2009

Forgæves forsøgt flere gange at ringe til revisor

08.12.2009

Sendt en mail til revisor - anmod om at kontakte SKAT.

08.12.2010

Modt. mail fra revisor

14.12.2009

Modt. mail fra revisor

15.12.2009

Revisor mødt pr. tlf. - aftalt at vi ikke sender fuld aktindsigt for kontoen, da revisor oplyser, at det ikke er As konto. Revisor oplyste, at de ville sende en redegørelse før jul - A havde lavet den, men den skulle lige forbi hans advokat.

15.12.2009

Sendt mail til revisor vedr. aktindsigt mv.

19.01.2010

Sendt mail til revisor og spurgt til redegørelse

04.02.2010

Forgæves forsøgt at ringe til revisor

05.02.2010

Forgæves forsøgt at ringe til revisor

05.02.2010

Sendt mail til revisor - anmodet om at kontakte SKAT med besked om sagen ellers vil blive behandlet på anden vis.

16.02.2010

Anmoder Jyske Bank om yderligere materiale.

02.03.2010

Brev fra Jyske Bank med besked om de ikke kan nå og fremskaffe de ønskede materialer inden tidsfristen.

26.03.2010

Rykket Jyske Bank, OS, som troede, at sagen var givet videre til en supportfunktion, men den lå stadig på hans bord - de ville gå i gang med at finde materialet lige efter påske

14.04.2010

Modt. matr. fra Jyske Bank

15.04.2010

Talt med Jyske Bank, OS/LL pr. tlf. vedr. indsendt matr.

16.04.2010

Sendt agter + kopi til revisor

Klagerens repræsentant har efter anmodning fra Landsskatteretten om dokumentation for klagerens modtagelse af instrukser m.v. fra IH fremsendt erklæring af 15. juni 2011 fra IH, hvoraf fremgår:

"...

Hallo A

Vedrörende konto og depot i Jyske Bank

Som vi har snakket om i telefonen bekrefter jeg herved hvordan vaar avtale har vaert vedrørende investeringer, haevninger og innsetning av penger.

Normalt har jeg kontaktet deg for aa avtale hvilkne investeringer som skulle gjennomföres.

Samme fremgangsmaate blev benyttet for hevning og innsettelse av belöp naar jeg planla besök i Danmark.

PS. Dersom det blir aktuelt, vil jeg overveje aa ta turen til Danmark for aa bekrefte at jeg er den alene ansvarlige eier av konto og depot.

..."

Repræsentanten har anført, at det er IH, der har givet klageren instruks vedrørende investeringer i depot om hævninger og om indsættelser på den konto, hvor klageren havde fuldmagt. Alt i overensstemmelse med klagerens tidligere forklaring herom.

Der er ikke lavet skriftlige aftaler om disponeringerne på konto og depot, hvorfor disse alene er foretaget efter direkte instruks fra IH til klageren. Der ligger allerede kontoudskrifter på sagen, hvoraf fremgår, at klageren har foretaget hævninger.

Tilsvarende fremgår det allerede af sagen, at klageren i enkelte få tilfælde har disponeret over investeringer på depot, men som det fremgår af erklæringen af 15. juni 2011 er denne disponering udelukkende sket ud fra direkte instruks fra IH.

Som det tidligere er gjort gældende, har klageren i en række tilfælde hævet kontanter på kontoen for at overdrage disse til IH personligt, når IH var på rejse i eller igennem Danmark på vej til Norge. Der er ikke dokumentation for denne overdragelse, men dette kan heller ikke anses for afgørende for fastlæggelsen af ejerskabet til pågældende konto og depot, idet IH har erklæret sig som ansvarlig ejer heraf

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at være den reelle ejer af den omhandlede bankkonto, og at klageren ved ikke at selvangive indskud, renteindtægter m.v. har handlet mindst groft uagtsom i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten har lagt vægt på, at klageren siden den 22. november 1993 har haft fuldmagt til den i sagen omhandlede bankkonto, hvorefter klageren har kunnet disponere over forhold vedrørende kontoen. Retten har tillige lagt vægt på, at klageren har foretaget dispositioner vedrørende kontoen, jf. Jyske Banks logfiler af 15. april 2008 og 22. januar 2009, ligesom klageren har foretaget hævninger på kontoen. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der understøtter, at klageren har modtaget instrukser m.v. fra IH, udover den efterfølgende udstedte erklæring af 15. juni 2011, der ikke kan tillægges afgørende bevismæssig vægt. Det er ej heller dokumenteret eller sandsynliggjort, at hævninger på kontoen er overført eller videregivet til IH.

Hvad angår 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det af SKATs notat over hændelsesforløbet i sagen, at SKAT tidligst den 14. april 2010 har haft det fornødne grundlag i sagen til at kunne træffe en korrekt skatteansættelse, idet SKAT denne dato modtog materiale fra Jyske Bank. Det bemærkes, at SKAT adskillige gange forud for afsendelse af forslag til afgørelse forgæves har rettet henvendelse til klagerens revisor. Da SKAT den 16. april 2010 fremsendte forslag til afgørelse, er 6 måneders fristen ikke overskredet, idet bemærkes, at der mellem SKAT og klageren var enighed om, at 3 måneders fristen var suspenderet. Den påklagede afgørelse er herefter ikke ugyldig, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han har været bekendt med IH siden primo 1980 via en fælles bekendt, UE, der tidligere var IHs svoger. Parterne har aldrig haft forretningsmæssigt samarbejde, men var kun bekendte. IH boede i Schweiz, men var dansk gift og havde sommerhus i Danmark. Han har intet kendskab til IHs økonomi.

Den i sagen omhandlede udlændingevalutakonto blev oprettet i 1993 af IH. Denne spurgte ham, om det var muligt at oprette konto i Danmark, og han indhentede i den sammenhæng oplysninger herom, og anbefalede Jyske Bank, hvor han selv var kunde. Han vidste ikke, hvorfor IH ønskede at oprette valutaudlændingekonto i Danmark. Han deltog selv på mødet i Jyske Bank, hvor kontoen blev oprettet. Så vidt han husker, indsatte IH et beløb på kontoen på omkring 250.000 kr.

Han modtog straks fuldmagt til kontoen fra IH, men ved ikke hvorfor IH ønskede dette. Fra udstedelsen af fuldmagten i 1993 og til 2000 benyttede han ikke fuldmagten, da kontoen, og det dertil hørende depot, var tilknyttet et formueplejesystem hos Jyske Bank. Han havde derfor intet at gøre med kontoen frem til 2000.

I 2000 besluttede IH at udtage forvaltningen af midlerne af formueplejeordningen, for at opnå forbedret forrentning af kapitalen. Han deltog derefter direkte i dispositioner over kontoen og depotet. Det er rigtigt, at han derefter har hævet i alt 490.000 kr. på kontoen. Så vidt han var orienteret, lå IH i skilsmisse, og han ønskede derfor ikke at skilte med dispositionerne over midlerne i Schweiz, hvor han boede med sin ægtefælle. Han modtog derfor løbende ordrer fra IH til, hvad der skulle med kontoen, og overgav hævningerne til IH kontant, når han bad om det. Han har også indsat kontomidler for IH. Han overvejede ikke, hvorfor han skulle forestå dette, men har senere forstået, at IHs ægteskabelige forhold måtte være baggrunden. Efter ophævelsen af fuldmagten har han ikke været orienteret om forhold vedrørende kontoen.

Han har ikke tal på, hvor ofte han foretog hævninger, det var nok 3-5 gange. Det skete altid på IHs ordre, som han modtog enten pr. telefon eller brev. Beløbene blev hævet kontant og udleveret til IH af ham. Han har desuden et par gange aftalt dispositioner over depotet med Jyske Bank.

Da depotet og kontoen i 2000 udgik af formuepleje, undredede han sig ikke over, at det netop var ham, der skulle stå for investeringerne. Han kendte fortsat intet til IHs økonomi. Han konfererede løbende med IH om dispositioner over midlerne, men foretog også selv nogle uden aftale med ham. Han har i en længere periode modtaget al post vedrørende kontoen privat, men husker ikke nærmere hvornår.

IH forklarede under medvirken af norsk tolk blandt andet, at han i 1993 oprettede kontoen, fordi han havde en del midler, som han ønskede at placere i Danmark, hvor han havde en del kontakter. Han var på daværende tidspunkt dansk gift, og havde sommerhus i Danmark.

De midler, han ønskede at placere i Danmark, var han ikke interesseret i kom til de Schweiziske myndigheders kendskab. Han forklarede nærmere, at midlerne hidrørte fra visse større forretningsmæssige transaktioner, som han foretog via Litauen. Transaktionerne blev gennemført på en måde, så man undgik at betale merværdiafgift i Litauen. Hans eget firma i Schweiz var involveret i dette forløb. Han stod derfor med et større kontantindskud, som han ikke var interesseret i blev kendt i Schweiz. Hans virksomhed i Schweiz havde en del større aktiviteter i Østeuropa/Rusland, og han var i den forbindelse under skærpet opsyn af de Schweiziske myndigheder. Han ville derfor nødig bringes i forbindelse med pengene, og benyttede sig af sit bekendtskab med A, der var forretningsmand, til at placere pengene i Danmark med hans hjælp.

De Schweiziske myndigheder har ikke kendt til kontoen før i 2009, da han meldte sig selv til de Schweiziske myndigheder og oplyste om midlerne. Hans udeholdelse af disse midler fra beskatning efter de schweiziske regler er p.t. under administrativ behandling i Schweiz, og han forventer at få en bødestraf herfor. Erklæringen fra hans revisor i Schweiz skal ses i denne sammenhæng.

Han har som beskrevet brugt A som stråmand, og er klar over, at han har bragt ham i en uheldig situation. A har aldrig modtaget midler fra kontoen eller depotet, og har aldrig fået noget for sin ulejlighed med administrationen af disse. Han oplyste videre, at han aldrig selv har foretaget hævninger på kontoen. Det er altid sket via A. Der blev altid indsat og hævet kontant, de hævede kontantbeløb gik dels til hans søn, og dels til en kvindelig bekendt i Danmark, som han ikke ønsker at oplyse nærmere om. Han har heller aldrig modtaget post vedrørende kontoen, idet han under ingen omstændigheder ønskede at blive sat i forbindelse med kontoen af hensyn til de schweiziske myndigheders kontrol med ham. Der var ikke tilknyttet netbank til kontoen.

Alle dispositioner er gået via A, bortset fra etableringen af kontoen. i 1993, og lukningen af den.

Det er korrekt, at A kunne disponere over midlerne, som han ville, frem til 23. november 2010, hvor han tilbagekaldte fuldmagten til ham. Han trak derefter pengene ud af kontoen i mindre portioner, for ikke at vække myndighedernes opmærksomhed.

OS forklarede blandt andet, at han siden 1988 har været ansat i Jyske Bank som bankrådgiver. Han har ikke kendskab til omstændighederne omkring oprettelsen af den omhandlede konto. Han korresponderede med IH i forbindelse med dennes ophævelse af fuldmagten til A i 2010. Igennem det følgende år blev kontoen tømt, og depotet solgt. Før IHs ophævelse af fuldmagten var det A, der disponerede over kontoen. Han har kun set IH 1 gang i banken, og det i 1993, hvor kontoen blev oprettet. Han deltog dog ikke selv heri. Det var forskellige personer, der hentede post vedrørende kontoen, men mest A. Han har intet kendskab til, hvor midlerne på kontoen stammer fra.

KK har forklaret blandt andet, at hun i 1985-2005 var ansat som bankrådgiver i Jyske Bank, bortset en periode i 2000-2004 på grund af et udlandsophold. Hun deltog i mødet, hvor IH oprettede kontoen i 1993. Hun husker tydeligt A, som hun kendte, og IH, idet de kom sammen. IH ville registreres som valutaudlænding, og hun så hans pas i den anledning. Hun husker ikke, hvilke midler der indgik på kontoen, og har intet haft med IH og kontoen at gøre efterfølgende. Hun har heller ikke siden set IH i banken.

Parternes anbringender

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 10. oktober 2012, der er sålydende:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at

Det er helt essentielt at holde sig for øje, at det er SKAT, der bærer bevisbyrden for dette postulat - og at denne bevisbyrde er streng.

Dette følger i øvrigt allerede af, at der, såfremt SKATs påstand lægges til grund, foreligger en overtrædelse af skattelovgivningen, med betydelige strafferetlige problematikker.

SKATs afgørelse er således ikke "blot" en skattemæssig korrektion, men tillige en afgørelse, der i øvrigt kan medføre strafferetlige skridt imod Sagsøger, idet SKAT anfører, at sagen sendes til ansvarsvurdering.

Dette følger i øvrigt allerede af, at SKAT, som begrundelse for, at der ikke er indtrådt forældelse, henviser til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, og dermed også, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt fra Sagsøgers side.

Det fremgår endvidere af SKAT sagsfremstilling, at det alene er proforma, at kontoen står i IHs navn og dermed i realiteten også, at IH alene er stråmand for Sagsøger.

Det følger allerede af sagens karakter, at kravene til afgørelsen, og det grundlag den hviler på, alt andet lige skærpes, jfr. det ovenfor anførte, og spørgsmålet er herefter om, SKAT har løftet sin bevisbyrde.

I den forbindelse er det helt afgørende, at

-

SKAT ikke har kunnet redegøre for, at de oprindelige midler indsat på kontoen, skulle stamme fra Sagsøgers økonomiske sfære,

-

Kontoen er af Jyske Bank oprettet i IHs navn, ligesom denne har underskrevet, såvel Jysk Banks forretningsbetingelser, som Sagsøgers fuldmagt.

-

SKAT ikke, trods gentagen kontakt med Jyske Bank, har kunnet fremskaffe materiale, eller andet der skulle dokumentere, at kontoen ikke reelt set tilhører IH.

-

Der ikke i hele den periode sagen vedrører, på nogen møde har kunnet konstateres, at der er tilkommet Sagsøger midler fra valutaudlændingekontoen, ligesom udskrifter fra Sagsøgers konti ej heller viser dette.

-

Der ikke er foretaget nogen former for privatforbrugsberegninger, eller i øvrigt fremført et eneste bevis for, at Sagsøgers økonomi skulle være positivt påvirket af midler fra kontoen.

-

Der foreligger erklæringer fra IH, der bekræfter, at kontoen tilhører ham, ligesom SKAT ikke har foretaget skridt for at undersøge, om dette i øvrigt er korrekt, ligesom forslaget om indenretlig afhøring af IH er afvist.

-

Der foreligger en tilbagekaldelse af fuldmagten fra IH, som anerkendes og accepteres af Jyske Bank, hvilket naturligvis ikke ville have været tilfældet, såfremt kontoen reelt set tilhørte Sagsøger.

-

Der foreligger endvidere ikke oplysninger fra Jyske Bank, til trods for SKATs gentagende henvendelser, der skulle indikere, at kontoen ikke tilhører IH.

Realiteten i sagen er herefter, at de eneste indicer SKAT kan, og har fremført er, jfr. sagsfremstillingen side 6, at:

Sagsøger har haft fuldmagt til kontoen, og har haft det i en årrække.

Det er vanskeligt at se, hvilken bevismæssig betydning dette skulle have for sagens afgørelse, udover at kontoen tilhører IH, set i lyset af, at det er IH, der underskriver såvel fuldmagt, som anerkendelse af Jyske Banks forretningsbetingelser, og at der i det hele taget er behov for en fuldmagt førend Sagsøger kan disponere. Et fuldmagtsforhold opstår kun, hvor andre har den overordnede ret til at disponere, enten som ejer eller overordnede.

Hermed ligger der tillige et klart bevis for, at kontoen tilhører IH, idet dette klart fremgår af dokumenterne fra kontoens oprettelse

Sagsøger siden 21. februar 2000 er indtrådt i formueplejesystemet, og i minimum 2 tilfælde har aftalt investeringer med Jyske bank vedrørende kontoen

Sagsøger har i to tilfælde - og ikke minimum to tilfælde - i henhold til aftale med IH foretaget investeringer. Igen kan der henvises til, at begæringen om udtræden af formueplejesystemet er underskrevet af IH og fremsendt af denne til Jyske Bank, der har ageret i henhold hertil.

Der foreligger ingen indicier overhovedet for, at dette skulle være proforma, og det må således lægges til grund, at IH har ageret som ejer og at Jyske Bank har reageret i henhold hertil.

Banken siden d. 21. februar 2000 har opsamlet posten således, at den kan afhentes af Sagsøger, eller IH

Dette er for så vidt korrekt, men SKAT overser i den forbindelse, at Sagsøger har haft fuldmagt til kontoen siden 1993, og således i perioden frem til 2000 ikke har modtaget post vedrørende kontoen. Dette fremgår da også af kontoudtogene, hvoraf det kan konstateres, at posten fremsendes til UE.

Såfremt kontoen reelt set skulle have tilhørt Sagsøger, forekommer det bemærkelsesværdigt, at Sagsøger i så lang en årrække skulle have ladet post fremsende til tredjemand.

Særligt set i lyset af, at UE er IHs daværende svoger.

Sagsøger ifølge oplysningerne er den eneste, der har hævet penge på kontoen.

Dette er ikke et forhold, der beviser, eller dokumenter, noget ejerskab til kontoen, navnlig ikke, idet Sagsøger har haft fuldmagt til kontoen.

Sagsøger ikke har afgivet nogen forklaring omkring tilknytningen til kontoen, og først efter SKATs fremsendelse af forslag har ønsket at fremsende noget vedrørende kontoen.

Det er vanskeligt at se, hvilken betydning dette anbringende skulle have. Sagsøger har i forbindelse med at undertegnede indtræder i sagen afgivet en fuldstændig forklaring om sagen, og fremsendt alt det materiale, SKAT har efterspurgt. Sagsøger har endda forslået yderligere undersøgelser i form af indenretlig afhøring af IH, efter retsplejelovens bestemmelser herom, såfremt SKAT ikke, i overensstemmelse med vanlig praksis, ville tillægge IHs erklæringer vægt.

Samlet set foreligger der således intet, der beviser, dokumenterer eller blot sandsynliggøre, at kontoen i realiteten skulle tilhøre Sagsøger, og alene af denne grund bør Sagsøger have medhold.

Det er ikke korrekt, som anført af Sagsøgte, at der ikke foreligger oplysninger om, at IH disponerer over kontoen.

Dette følger allerede af, at IH tilbagekalder Sagsøgers fuldmagt, hvilket Jyske Bank anerkender, og accepterer, således at IH fra tilbagekaldelsestidspunktet alene har dispositionsret over kontoen.

Sagsøger har således ikke længere fuldmagt til kontoen, og har således ingen viden eller indsigt i, hvilke bevægelser og transaktioner der er gennemført.

Sagsøgte forholder sig ikke til, at Jyske Bank i enhver henseende har anset IH som ejer, idet det ikke giver mening, at Jysk Bank accepterer en tilbagekaldelse af Sagsøgers fuldmagt og overlader den fulde dispositionsret over kontoen til IH, såfremt det var Sagsøgers konto.

Der er endvidere fremlagt erklæring fra IHs revisor, der bekræfter, at midlerne er indgået i IHs økonomi, og er beskattet i Schweiz.

Sagsøgte forholder sig endvidere ikke til, at oplysninger omkring kontoen i en længere periode blev sendt til UE og efterfølgende c/o Jyske Bank, og at dette forekommer særdeles besynderligt, hvis kontoen reelt set skulle tilhøre Sagsøger.

Sagsøgte forholder sig tillige ikke til, at der ikke foreligger nogen indicier overhovedet, der skulle underbygge, at midlerne skulle stamme fra Sagsøgers formuesfære.

Sagsøgte konkluderer dog alligevel, at Sagsøger må anses for kontoens reelle ejer, og at IH alene er stråmand. Dette vel at mærke i et tilfælde, hvor denne påstand medfører, at Sagsøger har begået et strafbart forhold, som udfaldet danner baggrund for.

Der må på den baggrund påhvile Sagsøgte en streng bevisbyrde for at anse IH som stråmand.

Det er muligt, at det er Sagsøgtes påstand, at det skulle være udokumenteret, at IH skulle være ejer af valutaudlændingekontoen og depotet, men Sagsøgte overser i den forbindelse, at det er Sagsøgtes bevisbyrde, at dette ikke skulle være tilfældet og ikke omvendt.

Valutaudlændingekontoen blev oprettet af IH i 1993, og han har igennem hele den efterfølgende periode disponeret som ejer, og været behandlet som ejer. Der foreligger ingen dokumentation for, at dette alene skulle være som formel ejer.

Sagsøgte henviser igennem sine anbringender løbende til, at der ikke er fornøden dokumentation til at anse IH som ejer. Dette er at vende bevisbyrden fundamentalt på hovedet, idet det er Sagsøgtes påstand, at realiteten ikke skulle modsvare formaliteten, hvilket i henhold til praksis uomtvisteligt er Sagsøgtes bevisbyrde.

Denne bevisbyrde kan ikke pålægges Sagsøger, navnlig ikke, da Sagsøger ikke er nærmere til at løfte bevisbyrden end Sagsøgte. Desuden har Sagsøger anmodet om vidneafhøring af IH, hvilket netop skulle afhjælpe Sagsøgtes bevisbyrde.

Dette gælder særligt da SKAT igennem en meget lang periode gentagende gange har undersøgt sagen uden, at finde dokumentation for at realitet og formalitet ikke hænger sammen.

For så vidt angår Sagsøgtes provokation 3, har Sagsøger ingen som helst mulighed for at opfylde denne, idet Sagsøger ikke kan pålægge IH at oplyse noget som helst.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Sagsøgte anser dette materiale for relevant, idet undertegnede ad flere omgange har opfordret SKAT til at rette henvendelse til IH, eller myndighederne i Schweiz, med henblik på at få disse forhold oplyst.

SKAT har muligheden herfor, eventuelt efter samtykke fra IH. Dette har SKAT imidlertid ikke ønsket, hvilket må komme Sagsøgte bevismæssigt til skade.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at:

SKAT har sprunget 6 måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, hvorfor afgørelsen for så vidt angår indkomstårene 1999 - 2005, er ugyldig, uanset den indgåede aftale om suspension af 3 måneders fristen.

Indledningsvist skal det pointeres, at der er indgået aftale om forlængelse af 3 måneders fristen, så i den henseende er der ingen problematik.

Problematikken relaterer sig til om, der allerede på et tidligere tidspunkt er sket overskridelse af 6 måneders fristen i henhold til kundskabstidspunktet, jfr. § 27 stk. 2.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, at agter SKAT at foretage ansættelsen på et andet grundlag end selvangivet, skal der være fremsendt en agterskrivelsen inden 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det indkomstår, der agtes reguleret. Kendelsen skal herefter foreligge senest d. 1. august i det pågældende år.

Det fremgår dog af § 27, at der kan ske ansættelse udover denne frist, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. SKAT har i nærværende sag henvist til § 27 stk. 1 nr. 5, hvorefter der kan ske ansættelse, uanset fristen i § 26, såfremt den skattepligtige forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er sket på et urigtigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Kernen i problematikken er kravet om, at der skal fremsendes "varsel" senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne i § 26, hvilket ikke er sket i sagen her.

Det er korrekt, at sagen opstartede d. 17. januar 2008, jfr. sagens bilag 17, der er kopi af SKATs skrivelse til Jyske Bank, med bankens svar vedhæftet.

Denne henvendelse blev fulgt op med en fornyet henvendelse fra SKAT den 20. februar 2008, jfr. sagens bilag 18.

Herefter skete der ikke noget i sagen, førend SKAT igen rettede henvendelse til Jyske Bank d. 19. maj 2009, jfr. sagens bilag 19, med henblik på modtagelse af yderligere materiale.

Det fremgår af sagens bilag 20, at SKAT efter modtagelse af materialet fra Jyske Bank d. 20. februar 2008 udtog sagen til egentlig sagsbehandling. SKAT har således på dette tidspunkt 2 gange modtaget materiale, og har på baggrund heraf vurderet, at der var grundlag for at opstarte en egentlig sagsbehandling.

SKAT har således, i hvert fald på det tidspunkt, kundskab om, at der efter SKATs opfattelse var grundlag for opstart af en sag imod Sagsøger.

Problemet i denne henseende er, at Sagsøger ikke hørte noget til sagen førend d. 13. november 2009, jfr. sagens bilag 00, punkt 1.1 "sagens opståen og forløb", hvor Sagsøger blev anmodet om at deltage i et møde d. 26. november 2009.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke er relevant at tale om, hvorvidt det beror på Sagsøgers forhold, at sagen ikke kunne have været afsluttet tidligere, idet 6 måneders fristen springes længe inden SKAT vælger at rette henvendelse til Sagsøger.

Førend dette tidspunkt kan det ene og alene relateres til SKATs egne forhold, at der ikke er fremdrift i sagen, og at SKAT ikke, ifølge SKATs egen opfattelse, har den fornødne indsigt i sagen til at kunne fremsende agteren.

Kundskabstidspunktet kan alene udskydes derved, at SKAT nødvendigvis skal indrømmes en kortere frist til at forholde sig til indkommet materiale, jfr. i øvrigt SKM2009.348.BR hvor det blev gjort gældende, at fristen i § 27 stk. 2 var sprunget. Byretten afviste, at dette var tilfældet med følgende præmisser,

"...

SKAT har den 21. november 2005 modtaget kontooversigt over klagerens konto fra F1 Bank. Oplysningerne var efter SKATS opfattelse ufuldstændige, hvorfor SKAT foretog en nærmere undersøgelse af hvor pengene stammede fra bl.a. i form af mail korrespondance med F1 Bank dateret den 27. marts 2006 vedrørende de enkelte hævninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT efter modtagelsen af kontooversigten den 21. november 2005 måtte have en vis rimelig tid til at bearbejde og komplettere de modtagne ufuldstændige oplysninger, førend suspensionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe.

..."

Denne afgørelse er således helt i tråd med SKM2006.153.HR og viser, at SKAT skal indrømmes en rimelig frist til at "bearbejde og komplementere ufuldstændige oplysninger" førend fristen i § 27 stk. 2 begynder at løbe.

I nærværende sag har sagen i realiteten "lagt død" i en meget lang periode - fra februar 2008 - maj 2009,- således at der ikke har været nogen reel sagsbehandling, der kan begrunde en suspension af fristen.

Det har aldrig været hensigten med § 27 - og den tidligere § 35 i skattestyrelsesloven - der alene er "sikkerhedsventiler" for myndighederne, og det har aldrig været tilsigtet, at myndighederne skal kunne købe sig ekstra tid i henhold til den lovfæstede reaktionsfrist ved fuldstændig at forholde sig passivt igennem en meget lang periode.

Konsekvensen heraf vil være, at borgernes lovfæstede sikkerhed for, at deres sag bliver afgjort indenfor "rimelig tid" udhules, hvilket er i diametral modstrid med formålet med bestemmelsen.

Set i det lys kan der ikke herske tvivl om, at afgørelsen alene af denne grund er ugyldig for så vidt angår de indkomstår, der er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, idet der ikke er hjemmel til at suspendere kundskabstidspunktet ved at SKAT ligger sagen død.

Det bemærkes, at Sagsøgte gør gældende, SKATs kundskabstidspunkt indtrådte d. 14. april 2010, og at det først var på dette tidspunkt, at SKAT fik det tilstrækkelige grundlag for at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Dette begrundes tillige med SKM2006.153.HR .

Højesteret slog i SKM2006.153.HR fast, at

"...

Da skattemyndighederne først den 1. oktober 1997 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteberegning, hvilket ikke kan bebrejdes skattemyndighederne, tiltræder Højesteret, at der ikke er indtrådt forældelse efter 1908-loven.

..."

Højesterets afgørelse er relevant i nærværende sag, idet Højesteret slog fast, at det ikke kunne bebrejdes myndighederne, at de ikke tidligere havde fået de tilstrækkelige oplysninger.

I denne sag opstartede SKAT sagen d. 17. januar 2008, jfr. sagens bilag 17, der er kopi af SKATs skrivelse til Jyske Bank, med bankens svar vedhæftet.

Denne henvendelse blev fulgt op med en fornyet henvendelse fra SKATs side d. 20. februar 2008, jfr. sagens bilag 18.

Herefter skete der ikke noget i sagen, førend SKAT igen rettede henvendelse til Jyske Bank d. 19. maj 2009, jfr. sagens bilag 19, med henblik på modtagelse af yderligere materiale.

Det fremgår af sagens bilag 20, at SKAT efter modtagelse af materialet fra Jyske Bank d. 20. februar 2008, udtog sagen til egentlig sagsbehandling. SKAT har således på dette tidspunkt 2 gange modtaget materiale og har på baggrund heraf vurderet, at der var grundlag for at opstarte en egentlig sagsbehandling.

Problemet i denne henseende er, at Sagsøger ikke hørte noget til sagen førend d. 13. november 2009, jfr. sagens bilag 00, punkt 1.1 "sagens opståen og forløb", hvor Sagsøger blev anmodet om at deltage i et møde d. 26. november 2009.

Det er således mere end vanskelligt at sige, at det ikke skyldes skattemyndighederne forhold, at de ikke tidligere har fået det relevante grundlag at træffe afgørelse ud fra.

I realiteten har SKAT lagt sagen død, og holdt sig i bevidst uvidenhed om de forhold, der kunne danne baggrund for en ansættelse i perioden fra 20. februar 2008 og frem til 19. maj 2009, hvor SKAT igen tager fat i sagen.

Lægges Sagsøgtes fortolkning af § 27 til grund, vil myndighederne efter eget forgodtbefindende kunne suspendere ansættelsesfristen i § 27 stk. 2, ved blot at undlade at behandle sagen og følge op på de oplysninger, de modtager - hvilket præcist er det, der er sket i sagen her.

Realiteten er, at sagen har været lagt død fra d. 20. februar 2008, og indtil SKAT igen begyndte at behandle sagen medio maj 2009.

Spørgsmålet er herefter, om dette opfylder betingelserne i § 27 stk. 2.

Skatteforvaltningsloven § 27 stk. 2 er en videreførelse af den tidligere gældende skattestyrelseslov, der i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1999 381 i § 35 stk. 3, vedrørende ansættelse udenfor de ordinære ansættelsesfrister fremgår:

"...

Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

..."

Det fremgår af forarbejderne hertil, at:

"...

Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Hvad der er rimelig tid må bero på en bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter, f.eks., om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende, som den skattepligtiges personlige forhold, f eks. sygdom, indgår, men normalt må der skulle reageres indenfor 6 måneder.

..."

I forbindelse med vedtagelse af lov 2003 410 blev 6 måneders fristen skrevet direkte ind i loven. Det fremgår af forarbejderne hertil, at:

"...

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

..."

SKAT indrømmes i henhold til praksis en rimelig frist til at behandle modtaget materiale, således at 6 måneders fristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT har haft en rimelig frist til at forholde sig sagens akter. De 6 måneder skal jo netop anvendes til at behandle materiale og lave agterskrivelse. Derfor skal der også særligt meget til, før der tildeles SKAT længere tid, før fristen påbegyndes.

Hvor lang denne periode er, vil i sagens natur afhænge af sagens kompleksitet, sagens omfang og karakter i øvrigt.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A,C.3.5.5.2., at der kun undtagelsesvis vil kunne være tale om at indrømme SKAT en rimelig tid til at bearbejde et omfangsrigt og ikke entydigt bilagsmateriale.

Dette følger af SKM2006.153.HR , hvor kundskabstidspunktet først blev anset for at indtræde ca. 2 måneder efter modtagelsen af ufuldstændige og til dels misvisende oplysninger.

Tilsvarende i SKM2011.438.BR , hvor retten udtalte, at der må indrømmes skattemyndighederne en vis rimelig frist til at undersøge oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning. 6 måneders fristen løb derfor først fra det efterfølgende tidspunkt, hvor SKAT modtog bankudtog, der viste, at betalingen var skattepligtigt udbytte

I denne sag er der ikke tale om, at SKAT har modtaget noget omfangsrigt eller ikke entydigt bilagsmateriale fra Jyske Bank, idet det modtagne materiale i 2008 har været af et relativt begrænset omfang, og været af en karakter, der gjorde, at SKAT hurtigt kunne have behandlet sagen.

Problemet er, at dette ikke er sket, og der findes ingen praksis, der underbygger Sagsøgtes anbringende om, at 6 måneders fristen ikke skulle begynde at løbe, eller suspenderes, blot fordi SKAT undlader at behandle sagen og dermed blot lader tiden gå.

Dette synspunkt er da også i fundamental modstrid med hele princippet i § 27.

Sagsøger kan af Sagsøgtes duplik konstatere, at Sagsøgte fortolker skatteforvaltningslovens 6 måneders frist i § 27 stk. 2 således, at SKAT er berettiget til at opstarte en sag i januar 2008, modtage oplysninger i februar 2008, udtage sagen til manuel behandling i februar 2008 og ikke efterfølgende foretage sig noget i 15 måneder.

Dette er sagens faktum, idet SKAT, ubestridt, ikke kigger på sagen igen førend d. 19. maj 2009, og end ikke kontakter Sagsøger vedrørende sagen førend d. 13. november 2009.

Uanset hvordan sagen anskues, kan det således konstateres, at Sagsøgte anser SKAT berettiget til, i en 15 måneders periode, at holde sig i bevidst uvidenhed om de faktuelle forhold, der efter SKATs opfattelse er nødvendige til at 6 måneders fristen begynder at løbe.

Dette er end ikke tilfældet, idet SKAT allerede i februar 2008, i to fortilfælde, har rettet henvendelse til Jyske Bank og modtaget materiale om sagen, og dermed har haft det fornødne grundlag til at behandle sagen. Såfremt SKAT ikke anså dette for tilfældigt, havde SKAT allerede i 2008 mulighed for at kontakte Sagsøger.

Sagsøger kontaktes først d. 13. november 2009, 21 måneder herefter.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 11. oktober 2012, der er sålydende:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet, som sagen drejer sig om, og at reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

1. Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Over for sagsøgerens indsigelse om forældelse for så vidt angår indkomstårene 1999-2005, gøres det overordnet gældende, at skatteansættelserne er foretaget rettidigt.

Uddybende gøres det gældende, at ændringen af skatteansættelsen for indkomstårene 1999-2005 er varslet inden seks måneder efter, at skattemyndighederne kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, nr. 5.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen, er, at sagsøgeren må anses for at være den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet, som formelt er registreret som tilhørende IH. Sagsøgeren har for indkomstårene 1999-2008 undladt at selvangive renteindtægter, udbytter samt kapitalgevinster hidrørende fra valutaudlændingekonto og værdipapirdepot, og han må således anses for i det mindste at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for en korrekt ansættelse, jf. f.eks. SKM2012.168.ØLR .

Det gøres gældende, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 14. april 2010, hvor skattemyndighederne modtog materiale fra Jyske Bank i form af underbilag til en række posteringer på valutaudlændingekontoen. Først på dette tidspunkt var skattemyndighederne i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse af sagsøgeren. Da agterskrivelsen blev fremsendt den 16. april 2010 er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, overholdt, og skatteansættelserne er dermed gyldige.

Såfremt retten måtte finde, at skattemyndighederne forinden modtagelsen af materialet fra Jyske Bank den 14. april 2010 var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse, gøres det gældende, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 16. februar 2010.

Skattemyndighederne var i perioden den 13. november 2009 - 5. februar 2010 i dialog med sagsøgeren og dennes revisor og anmodede to gange om, at der blev afholdt møde med sagsøgeren til drøftelse af forholdene. Som følge af skattemyndighedernes henvendelse lovede sagsøgerens revisor at fremsende en redegørelse for sagsøgerens tilknytning til valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet. Den 5. februar 2010 havde skattemyndighederne endnu ikke hørt fra sagsøgeren og anmodede derfor sagsøgeren om at fremsende den lovede redegørelse eller oplyse, hvorvidt han ville deltage i møde med skattemyndighederne, idet sagen ville blive behandlet på anden vis, hvis skattemyndighederne ikke modtog yderligere. Idet sagsøgeren ikke besvarede skattemyndighedernes henvendelse, anmodede skattemyndighederne den 16. februar 2010 Jyske Bank om yderligere oplysninger vedrørende valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet. Det stod således først den 16. februar 2010 klart for skattemyndighederne, at der ikke ville komme yderligere dokumentation fra sagsøgeren vedrørende IHs ejerskab over valutaudlændingekontoen. Det var dermed først på dette tidspunkt, at skattemyndighederne havde mulighed for at lægge til grund, at sagsøgeren var den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet.

Sagsøgeren gør gældende, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 20. februar 2008, hvor skattemyndighederne udtog sagen til egentlig sagsbehandling på baggrund af det på daværende tidspunkt modtagne materiale. Det gøres heroverfor gældende, at kundskabstidspunktet ikke indtrådte den 20. februar 2008, idet skattemyndighederne ikke havde modtaget tilstrækkelig fyldestgørende materiale til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. Skattemyndighederne havde ikke på daværende tidspunkt modtaget posteringsoversigt og årsopgørelser for valutaudlændingekonto og værdipapirdepot for perioden 1. januar 1997 - 31. december 2004, og sagsøgeren havde ikke haft mulighed for at fremkomme med en redegørelse.

2. Valutaudlændingekontoen

Det gøres gældende, at sagsøgeren er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet, idet han har haft fuldstændig dispositionsret over indeståendet på kontoen, og idet han har foretaget samtlige dispositioner over kontoen.

Sagsøgeren har siden den 22. november 1993 haft fuldmagt til valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet, således at han på egen hånd har kunnet disponere i alle forhold. Derudover har han siden den 21. februar 2000 kunnet afhente al post vedrørende engagementet i Jyske Bank, som opbevarede det til afhentning. Sagsøgeren har således haft samme mulighed for at disponere over indeståendet og samme indblik i det samlede engagement som den formelt registrerede ejer, IH.

Efter de foreliggende oplysninger er sagsøgeren den eneste, som faktisk har disponeret over valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet. Sagsøgeren har foretaget syv kontanthævninger på kontoen for sammenlagt kr. 490.000,-og har i minimum to tilfælde aftalt investeringer med banken (bilag 3 og 15). Det må lægges til grund, at sagsøgeren i praksis har forestået afhentningen af post fra Jyske Bank, idet den formelle ejer, IH, har haft fast bopæl i Schweiz.

Der foreligger intet som dokumenterer, at den formelle ejer, IH, har disponeret over midlerne på valutaudlændingekontoen eller har været ordregiver vedrørende handler på det tilknyttede værdipapirdepotet. Der foreligger heller intet som dokumenterer, at IH på noget tidspunkt har haft drøftelser med Jyske Bank vedrørende engagementet eller på nogen måde har haft indblik i de foretagne dispositioner vedrørende valutaudlændingekontoen, idet han hverken har modtaget post eller har haft homebanking tilknyttet engagementet.

Det bemærkes desuden, at sagsøgeren på intet tidspunkt har oplyst, hvorfor den formelle ejer skulle have netop sagsøgeren til at forestå investeringen af midlerne på kontoen. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår har drevet virksomhed med automat- og ejendomsudlejning, og at de af sagsøgeren påståede påtagne forpligtelser omkring varetagelsen af investeringen af IHs midler i Jyske Bank således klart falder udenfor, hvad sagsøgeren sædvanligvis udøver af erhvervsaktivitet. Sagsøgeren har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvorfor han som påstået skulle have forestået investeringen af IHs indestående i Jyske Bank.

Det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet.

Sagsøgeren hævder, at IH er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet. Til støtte herfor henviser sagsøgeren for det første til, at Jyske Bank har anerkendt tilbagekaldelsen af fuldmagten. For det andet henviser sagsøgeren til en erklæring fra IHs revisor, ST, som bekræfter, at indeståendet på valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet er anført på IHs selvangivelse til de schweiziske skattemyndigheder.

Det bestrides som udokumenteret, at IH er den reelle ejer af valutaudlændingekontoen og værdipapirdepotet. Der foreligger ingen dokumentation for, at IH har disponeret over midlerne på valutaudlændingekontoen eller har været ordregiver vedrørende handler på det tilknyttede værdipapirdepot. Der foreligger heller intet som dokumenterer, at IH på noget tidspunkt har haft drøftelser med Jyske Bank eller på nogen måde har haft indblik i de foretagne dispositioner vedrørende engagementet, idet han hverken har modtaget post eller har haft homebanking tilknyttet engagementet. Det forhold, at Jyske Bank har anerkendt IHs tilbagekaldelse af fuldmagten, dokumenterer på ingen måde, at IH er den reelle ejer af kontoen, idet banken ingen selvstændig interesse har i, hvem midlerne i realiteten tilhører. Banken henholder sig således i sådanne situationer alene til den formelle registrering. Den fremlagte erklæring fra ST af 8. november 2011 (bilag 22) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation - heller ikke for så vidt angår de oplysninger, som revisoren afgiver erklæring om. Det bestrides derfor, at indeståendet på de to konti er anført på IHs selvangivelse til de schweiziske skattemyndigheder, og at IH har betalt skat af formue eller formueafkast vedrørende konto og depot.

Sagsøgeren hævder endvidere, at han udelukkende har foretaget dispositioner vedrørende kontoen som følge af instruks fra IH, og at de i alt kr. 490.000,-, som er hævet kontant af sagsøgeren, efterfølgende er overdraget til IH i forbindelse med, at denne var i Danmark.

Dette afvises som udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt bevis for på noget tidspunkt i perioden 1. januar 1999 - 31. december 2008 at have modtaget instrukser fra IH eller fremlagt bevis for, at de i alt kr. 490.000,-, som er hævet kontant af sagsøgeren, efterfølgende er overdraget til IH. IHs efterfølgende erklæring herom af 17. december 2009 udgør ikke bevis herfor (bilag 10). Det skal desuden påpeges, at det forekommer mærkværdigt, at alle overførsler til IH skulle være sket ved, at sagsøgeren har hævet pengene kontant i stedet for blot at overføre dem til IHs konto i Schweiz. Sagsøgeren har heller ikke nærmere kunnet redegøre for, hvorfor pengene ikke blot blev overført til IHs konto i Schweiz.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger efter bevisførelsen som ubestridt til grund, at A siden den omhandlede kontos oprettelse i 1993 har besiddet fuldmagt til at disponere i alle forhold vedrørende denne, ligesom han i henhold til fuldmagten har foretaget kontanthævninger for i alt 490.000 kr. Efter at det til kontoen knyttede værdidepotet i februar 2000 udgik af Jyske Banks formueplejeordning, har A desuden disponeret over depotet i flere tilfælde, ligesom han modtog al post vedrørende engagementet. Det må efter forklaringen afgivet af den registrerede kontoejer, IH, lægges til grund, at denne i intet tilfælde selv har disponeret over kontoen. As fuldmagt blev først tilbagekaldt af IH i november 2010, det vil sige efter nærværende sags opståen.

Retten finder, at det under disse omstændigheder påhviler A at godtgøre, at han ikke reelt er ejer af den omhandlede konto.

Det findes på grund af de indbyrdes uoverensstemmende forklaringer uklart, af hvilken årsag IH gennem 17 år skulle overlade al kontrol over midlerne til A. Det bemærkes, at den efter sagens opståen fremlagte erklæring af 8.november 2011 fra IHs revisor ikke kan tillægges bevismæssig betydning. Der foreligger således ikke nogen form for dokumentation for, hvilke instrukser A har modtaget fra IH, ligesom der heller ikke er dokumentation for, hvem der har modtaget beløbene fra de kontante hævninger, A foretog. Retten finder det på denne baggrund ikke alene med forklaringerne, afgivet af A og IH, godtgjort, at A ikke er den reelle ejer af kontoen.

Retten anser derfor A for den reelle ejer af den omhandlede konto, og finder at A har handlet i det mindste groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indskud, renteindtægter mv. vedrørende kontoen.

Skattemyndighedernes forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 1999 - 2008, der er ubestridt størrelsesmæssig, tiltrædes derfor.

Retten lægger vedrørende spørgsmålet om reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 vægt på, at skattemyndighederne, efter at have iværksat indledende undersøgelse af forholdene omkring kontoen, derefter løbende har søgt indhentet oplysninger om kontoen fra henholdsvis Jyske Bank og As revisor. Den omstændighed, at der i forbindelse med skattemyndighedernes visitering af kontoen i februar 2008 hengik ca. 15 måneder, før skattemyndighederne på ny rettede henvendelse til Jyske Bank om yderligere materiale, kan ikke i sig selv medføre, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 ikke er overholdt. Skattemyndighederne modtog, efter i flere måneder forgæves at have afventet en lovet redegørelse for ejerforholdene til kontoen fra As revisor, først d. 14. april 2010 centrale bilag i sagen fra Jyske Bank vedrørende posteringer på kontoen. Skattemyndighederne kan først fra dette tidspunkt anses for at være kommet tilstrækkelig til kundskab om de forhold, der begrunder en fravigelse af den ordinære varslingsfrist i skatteforvaltningsloven. Da agterskrivelse er udstedt d. 16. april 2010, er reaktionsfristen på 6 måneder derfor overholdt, jf., skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, jf. § 27 stk. 1, nr. 5, og § 26 stk.1.

Retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Det pålægges efter sagens omfang, karakter og resultat A at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr. incl. moms, der dækker udlæg til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.