Dokumentets metadata

Kreditkort - udenlandske - hævninger - ejerforhold - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist - selvinkriminering

To slovakiske kreditkort, kreditkort A og kreditkort B, havde i perioden 2001-2003 været benyttet i ...1 området. Der var foretaget hævninger for i alt kr. 1.041.950,-. Sagsøgeren havde over for en slovakisk bank kvitteret for modtagelsen af kreditkort A, der var udstedt som erstatning for kreditkort B. Bankkontoen var ejet af et selskab, der havde adresse på sagsøgerens privatadresse. Direktøren i selskabet havde tidligere været ansat i sagsøgerens (nu konkursramte) selskab, og ejerforholdene vedrørende selskabet var i vidt omfang uoplyste.Sagsøgeren oplyste, at kontanthævningerne var foretaget for selskabet til brug for køb af en pakkemaskine, hvilket direktøren bl.a. bekræftede den 20. oktober 2008, hvor skattemyndighederne første gang opnåede kontakt med denne. Skattemyndighederne søgte herefter at indhente yderligere oplysninger, herunder om selskabets beskatningssted, fra såvel direktøren som sagsøgeren.Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde besiddet og anvendt kreditkort A og kreditkort B. Hævningerne måtte derfor være foretaget af sagsøgeren eller af en person, han havde bemyndiget til at foretage hævningerne på sine vegne. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at kontanthævningerne var anvendt til køb af pakkemaskinen, eller at beløbene i øvrigt var brugt til afholdelse af udgifter for selskabet. Beløbene måtte derfor være brugt privat eller på anden måde i hans interesse. Retten lagde i den forbindelse tillige vægt på den nære forbindelse mellem direktøren og sagsøgeren og på det forhold, at det ikke under sagen kunne oplyses, hvem der var den endelige ejer af selskabet.Sagsøgeren havde endvidere handlet groft uagtsomt, hvorfor skattemyndighederne var berettiget til at ansætte hans indkomst ekstraordinært. Skattekravet var fremsat indenfor 6 måneder efter, at skattemyndighederne havde de fornødne oplysninger, idet disse oplysninger tidligst forelå, da direktøren den 20. oktober 2008 besvarede henvendelsen.Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Grith Rosleff

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at de af SKAT foretagne forhøjelser af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 er ugyldige.

A har subsidiært påstået, at hans skattepligtige indkomst for årene 2001, 2002 og 2003 skal nedsættes med henholdsvis 459.950 kr., 449.000 kr. og 133.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Som led i "Operation kreditkort" modtog SKAT den 3. april 2007 kontoudtog fra Slovakiet vedrørende en bankkonto nr. ... med tilknyttede kreditkort nr. ... (kreditkort A) og nr. ... (kreditkort B). Det fremgik, at kreditkort B havde været anvendt i perioden 19. januar 2001 til 11. juni 2001, og kreditkort A i perioden 17. oktober 2001 til 28. april 2003. Anvendelsen var sket i ...1 området, og der var foretaget kontanthævninger på i alt 1.041.950 kr. Banken oplyste, at kontoen, som kortene var knyttet til, tilhørte selskabet G1 med adresse ...2, hvilket er A´s, adresse. På samme adresse var registreret et dansk selskab, G3x ApS (nu G3 ApS). A har under sagen påpeget, at selskaberne rettelig havde adresse på ...2, st., mens han privat havde adresse på ...2, 1. sal.

Det er under sagen oplyst, at anparterne i G3x ApS indtil den 17. marts 2003 var ejet af G1 Ltd., Cypern, og fra den 17. marts 2003 af selskabet G2 LLC, Usa. JK var direktør for G3x ApS fra 27. juni 1997 til 8. december 2005, hvorefter A blev direktør.

A har i 2001-2003 selvangivet lønindtægt fra G3x ApS med henholdsvis 179.105 kr., 284.105 kr. og 209.478 kr. I 2003 har han endvidere selvangivet anden personlig indkomst med 90.000 kr.

Den 13. juni 2008 indkaldt SKAT A til et møde og anmodede om en række oplysninger. Den 7. juli 2008 afleverede A oplysninger om en af G3x ApS ejet bil samt kontoudskrifter vedrørende en dansk bankkonto. Der blev afholdt møde den 9. juli 2008, og den 10. juli 2008 anmodede SKAT om oplysninger, både fra A og fra JK, som A havde henvist til. A fremkom den 21. august 2008 med en række oplysninger, herunder at hævningerne var sket for at kunne betale en maskine fra G4, ligesom han atter opfordrede SKAT til at kontakte JK. Ved brev af 16. september 2008 anmodede SKAT på ny A om at indsende manglende materiale, og den 30. september gentog A sin opfordring til at kontakte JK for oplysninger omkring ejerforholdene bag G2 LLC. Med brevet fulgte en erklæring fra MP om at han den 26. januar 2004 modtog 666.500 kr. fra A som betaling for en pakkemaskine samt et kontoudtog fra MP´s konto, hvoraf fremgår, at der den 27. januar 2004 blev overført 666.000 kr. til en udenlandsk konto. Den 20. oktober 2008 oplyste JK til SKAT, at A i 2002 og 2003 havde foretaget hævninger til brug for en pakkemaskine, at han ikke lå inde med dokumentation vedrørende ejerforholdene vedrørende G1 Ltd., og at G2 LLC var ejet af en kreds af udenlandske investorer. Den 21. november 2008 rettede SKAT på ny henvendelse til A, bl.a. med anmodning om oplysninger om, hvor overskuddet vedrørende G1 var blevet beskattet/selvangivet. Den 25. november 2008 anmodede SKAT JK om en række oplysninger om selskaberne. Efter SKAT havde rykket for svar, oplyste JK den 5. januar 2009, at "der ikke er spørgsmål vedrørende G3 ApS, der ikke allerede er besvaret af A". Den 17. april 2009 udsendte SKAT agterskrivelse til A, hvor de i denne sag omhandlede skatteforhøjelser blev varslet, og den 7. juli 2008 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med den fremsendte agterskrivelse.

Ved kendelser af henholdsvis 29. september 2010 og 2. november 2011 stadfæstede Skatteankenævnet og Landsskatteretten den trufne afgørelse. Kendelserne gengives ikke i denne dom.

Forklaringer

A har forklaret, at han fra 1997 til 2005 var ansat i G3x ApS, der er et dansk selskab stiftet i 1997. Selskabet var et datterselskab af G1 Ltd., der i daglig tale blev kaldt G1. G3x ApS lejede stueetagen af huset på ...2, der ejes af hans hustru, og hvor de begge bor på 1. sal. G3x ApS videreudlejede en del af lokalerne i stueetagen til G1. Lejen blev faktureret.

Det var JK og ikke ham, der tog initiativet til at starte G3x ApS. Han var gået konkurs i 1997, og JK så dels en forretningsmulighed, dels en mulighed for at understøtte hans økonomi via en lejeaftale om lokalerne på ...2. Han har en viden omkring diætetiske næringsmidler, hvilket han har arbejdet med siden begyndelsen af 90´erne, og den kunne bruges i selskabet. I 2005 blev han direktør i G3x ApS. Da han var ansat som medarbejder, arbejdede han på kontoret, men han foretog også rejser til Ungarn, hvor JK boede, og hvor der skete produktion af nogle af de varer, som blev solgt til europæiske kunder. Selskabets kontor lå i Danmark, da dette gjorde det lettere at sælge varer indenfor EU, når varerne var produceret et sted, der (dengang) lå udenfor EU.

G1 Ltd. ønskede selv at producere varer, i stedet for blot at sælge færdige produkter. Det var derfor interessant for selskabet at købe en maskine til pakning af varer. Han havde i sit arbejdsliv gået omkring på mange fabrikker og kendte noget til produktionen. Derfor skulle han bistå G1 Ltd. med købet. Planen var, at de skulle købe en udstillingsmaskine på sidste dagen på en messe, idet de så ville kunne få maskinen billigt. Efterhånden som processen skred frem, og deres krav blev mere specifikke, gik det op for dem, at de ikke kunne købe en standardmaskine direkte på en messe, da deres krav ikke kunne opfyldes af en standardmaskine. I 2002 fik de kontakt til G4, der producerede pakkemaskiner, og som kunne tilpasse en maskine til G1 Ltd´s behov. I 2003 tilbød G4, at de kunne købe en specialudviklet maskine billigt, hvis G4 først måtte fremvise den på en messe i ...3 i 2004.

Pengene, som G1 Ltd. skulle bruge til at købe en pakkemaskine for, sparede de op i kontanter. De ønskede ikke, at pengene skulle ind på G3x ApS´ konto, da denne virksomhed ikke var særligt økonomisk velfunderet. Hvis de skulle have en god pris på en messes på sidste dag, ville det også være nødvendigt at betale kontant, da bankerne ikke havde åbent. Desuden er det tradition i Østeuropa at have kontanter liggende og betale større summer kontant. Da de begyndte at kigge på en maskine, forventede de at skulle betale omkring 3-400.000 kr. Det endte med, at de betalte mere.

Han gav 740.000 kr. kontant til MP, der gav ham en kvittering for beløbet. Det var vigtigt for dem, at de både fik en kvittering, erklæringen fra G4 om, at maskinen ville blive leveret, og kontoudtoget, hvor de kunne se, at pengene var overført fra MP. Efter messen i ...3 overtog de maskinen, og den blev sendt til Ungarn og installeret på G5. Senere, i 2006, blev maskinen sendt til Danmark, da samarbejdet med G5 ikke fungerede tilfredsstillende. Maskinen stod herefter en periode ved G6, indtil den blev solgt, vistnok til et tjekkisk selskab.

De hævede penge i mange små portioner, da der var begrænsning på, hvor meget der kunne hæves pr. gang. Sammenlagt blev der hævet 660.000 kr. ved hjælp af hævekortet. Hertil kom 25.000 euro., som blev hævet ad en gang. Han fik hævekortet af JK. Aftalen var, at han skulle foretage hævninger, og at han skulle lægge pengene i selskabets pengeskab på ...2. Der blev ikke ført regnskab over kontanterne, ud over kontoudtogene, men han går ud fra, at JK kiggede efter, om alle pengene var til stede, når han var på kontoret. Når JK var i Danmark hævede han også penge og lagde dem i pengeskabet. Han mener at have underskrevet blanketten fra den slovakiske bank i Danmark. Senere modtog han kreditkortet fra banken. Kortet var nyt. Han husker ikke at have haft andre kreditkort end det, han fik direkte fra banken. Han og JK kan have brugt nogle af kontanterne til udgifter på messer/rejser, men han ved det ikke. I bakspejlet kan han godt se, at det ikke var smart at hæve alle pengene kontant, men det var kravet fra G1 Ltd.

MP har forklaret, at han driver et lille ingeniørfirma og i den forbindelse også formidler salg af pakkemaskiner. Han udførte på et tidspunkt noget arbejde for G7 og havde kontakt til et selskab i England ved navn G4. G4 havde kontakt til G1, der var interesseret i at købe en pakkemaskine. Kontakten mellem ham og A blev således etableret gennem G4. I begyndelsen ønskedes en ret simpel maskine, men den endte med at blive mere kompliceret. Det skal nok passe, at G4 udarbejdede et tilbud i maj 2003.

A betalte ham for maskinen med 740.000 kr. i kontanter. Han husker, de talte pengene i fællesskab. Han har ved andre lejligheder modtaget store summer i kontanter, men det er ikke noget, der sker hvert år. Grunden til, at A betalte kontant, var, at A skulle på ferie og ikke kunne nå at bankeoverføre pengene til G4 indenfor betalingsfristen. Det var vigtigt for A, at betalingen gik i orden samme dag. Han gav A en kvittering for betalingen, sagens bilag 21, der er dateret 26. januar 2004. At pro forma fakturaen, sagens bilag 20, er dateret den 26. januar 2003 må bero på en fejl. Det skal rettelig have været 2004. Det er også en fejl, at han i kvitteringen henviser til en faktura nr. 101. Det skal være nr. 131. Det er helt sædvanligt, at der kun findes en pro forma faktura. G4 har en politik om, at man først udfærdiger en "rigtig" faktura, når det hele er gået i orden, og maskinen er leveret. Han har i andre handler erfaret, at det kan være svært at få en "rigtig" faktura fra G4.

Af kontanterne indsatte han 666.500 kr. på sin konto i F1-Bank. Differencen på 74.000 kr. op til de 740.000 kr., svarer til det beløb, som G4 skulle betale ham for hans arbejde i forbindelse med handelen samt vistnok et andet mellemværende. Pakkemaskinen blev udstillet i ...3 og derfra sendt til Ungarn. Senere genkendte han tilfældigt maskinen under et besøg på en virksomhed i Jylland, G6. Så vidt han ved, er maskinen senere blevet solgt videre derfra.

LA har forklaret, at hun er revisor og foretog revision for G3x ApS. G3x ApS udstedte fakturaer til moderselskabet G1 for kontorhold. Der blev udbetalt løn fra G3x ApS til A, men hun husker ikke, at der blev udbetalt løn til A´s hustru. I 2004 foretog SKAT en gennemgang af årsregnskaber og bilag for 2001 til 2003, og der var ikke bemærkninger.

Hun har været på ...2 for at aflevere nogle papirer. Det er et lille hus til beboelse. Hun har ikke været inde på kontoret, som blev lejet ud til G3x ApS. A har fortalt hende, at G1 dengang var ejet af nogle cyprioter. Direktør i selskabet var JK.

JK har forklaret, at han har kendt A siden begyndelsen af 90´erne, hvor de trænede sammen. Han blev ansat hos A og arbejdede for ham, indtil han i 1995 flyttede til Ungarn. A gik konkurs i 1997, men han vidste, at A besad nogle kompetencer indenfor diætetiske produkter, og på grund af konkursen havde A god tid. Han mente selv, at der var muligheder i markedet for diætetiske produkter, og han fik en aftale på plads med nogle cyprioter om finansiering af G1, ligesom han etablerede et samarbejde med A. Han var direktør for G3x ApS fra 1997 til 2005. A var ansat som medarbejder og blev direktør i 2005. Mens han var direktør i G3x ApS, var han i Danmark 6-10 gange om året et par dage ad gangen. Han arbejdede fra selskabets kontor på ...2.

G3x ApS var ejet af det cypriotiske selskab G1 Ltd (også kaldet G1), der igen var ejet af to cypriotiske selskaber. Hans kontaktperson var direktøren, KG, som han havde mødt i 90´erne i forbindelse med, at de stod på ski. Den ejerstruktur, der er ridset op i bilag 27, er korrekt. G1 var skattepligtig på Cypern.

Han og A hævede penge på et kreditkort for at sparer op til at købe en maskine kontant på en messe. Pengene blev hævet fra G1´s konto i Slovakiet. Det ville ikke være praktisk at overføre pengene til G3x ApS´ konto i Danmark, da de så ikke ville være tilgængelige, når de skulle bruges til at betale en maskine på en messe søndag eftermiddag. De regnede med, at pakkemaskinen ville komme til at koste 3-400.000 kr., men det blev dyrere, efterhånden som maskinen blev mere kompleks.

På et tidspunkt hævede han 25.000 euro på kontoen og tog pengene med til Danmark, hvor han lagde dem i pengeskabet. Kontoudtogene blev sendt til ...2 hvor G1 havde lejet lokaler. Han tog kontoudtogene med til Slovakiet, når han var i Danmark.

I 2003 blev G3x ApS solgt til G2 LLC. Han forhandlede salget på plads med KG. Det var G2 LLC og ikke G1, der købte maskinen, idet de havde overtaget pakkeprojektet. Han ejer G2 LLC, og han kunne derfor på en generalforsamling i 2005 i G3x ApS konstatere, at anpartskapitalen var repræsenteret.

Den konto, som pengene blev hævet på, var oprettet i Slovakiet og tilhørte G1 Ltd (G1). Han fik fuldmagt til at åbne kontoen, og aftalen med ejerne af G1 Ltd. var, at pengene på kontoen skulle bruges til at betale produkter og kunder. Det var ham, der kunne trække på kontoen, ligesom det var ham, der fik kontoudtog. Der var et eller to kreditkort knyttet til kontoen. Det ene brugte han, når han var ude at rejse, og det andet lå hos A. Han husker ikke noget om et kreditkort, der er blevet væk. Det var A, det foretog hovedparten af hævningerne i Danmark. Hvis han enkelte gange hævede til brug for opsparingen, brugte han A´s kort. Det var ham og KG, der besluttede, at der skulle hæves og opspares penge. Han mener ikke, at A kendte KG. Hele kontakten til Cypern er gået gennem ham. A skulle bruge kreditkortet til at hæve penge, der skulle spares op i pengeskabet på ...2. Måske skulle A også afholde nogle små udgifter på rejser. A skulle hæve penge, når der var penge til det på kontoen. Han gav A besked, hver gang der skulle hæves penge. A fik en beløbsgrænse, og så hævede han, som det passede op til grænsen. Både han og A havde nøgler til pengeskabet. Han talte pengene, når de havde status, omkring hvert eller hvert halve år.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at han hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke til stede. Dette understøttes af, at han i januar 2012 fik at vide, at han ikke vil blive strafferetligt forfulgt i anledning af sagen.

Kravet er forældet, da SKAT har ikke gjort kravet gældende overfor ham inden 6 måneder fra SKAT havde de tilstrækkelige oplysninger. Det yderligere materiale, som SKAT efterspurgte den 16. september og 21. november 2008, havde ikke betydning for sagen, da materialet ikke vedrørte hævningerne. SKAT fik de nødvendige oplysninger i hans brev af 21. august 2008, og agterskrivelsen blev først sendt til han den 17. april 2008 [2009.red.SKAT].

Han er overfor SKAT fremkommet med en række oplysninger, men SKAT har forsømt at foretage fornødne undersøgelser. Han er heller aldrig blevet informeret om, at han - idet han var under mistanke for skatteunddragelse - ikke havde pligt til at udtale sig i sagen.

Til støtte for sin subsidiære påstand har A gjort gældende, at beløbene ikke skal beskattes hos ham, da han ikke har hævet pengene til sig selv, men med henblik på opsparing af kontanter, der senere blev anvendt til køb af en pakkemaskine. At købet faktisk fandt sted, fremgår både af faktura og af MP´s og JK´s forklaringer. Hans navn stod hverken på kreditkortet eller på kontoudtogene, og han havde slet ikke adgang til kreditkortet i den første del af den periode, hævningerne foregik. Både han og hans hustru fik løn i G3x ApS, og lønnen blev senere faktureret til G1. De havde således ikke behov for at foretage hævninger til eget brug.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. A har erkendt, at han har foretaget hævninger med det kreditkort, der blev sendt til ham fra banken i Slovakiet. Det mønster, hævningerne er foretaget efter, er ens for kreditkort A og B. Desuden kan 2-tallet i brevet med bankens fremsendelse af kreditkortet, sagens bilag 15, meget vel være rettet fra et 1-tal, således at kortet er fremsendt til A i september 2001.

At der ikke er klarhed over, hvem der er den endelige ejer af G1, skal komme A til skade. De fremlagte fakturaer fra til G1 vedrører primært kontorhold, ikke løn, der er alene tale udkast, og fakturaerne dækker kun en lille del af den periode, sagen strækker sig over. A har efter sin forklaring udført arbejde for G1, bl.a. vedrørende indkøb af en pakkemaskine, men han har kun et år selvangivet løn for arbejdet, og det selvangivne beløb stemmer ikke med fakturaerne. Både G3x ApS og G1 blev drevet fra A´s bopæl, uanset om der var tale om lokaler i stueetagen. A var reelt ejer af G1, eller havde en position hvor han havde væsentlig indflydelse på egen aflønning. Selvom der måtte være købt en pakkemaskine, har A ikke bevist, at de penge, der er hævet på den slovakiske konto, er gået til betaling af maskinen. Selve den usædvanlige betalingsform har formodningen imod sig. Den beløbsmæssige opgørelse, som SKAT har foretaget, kan lægges til grund. A har ikke bevist, at den skønsmæssige forhøjelse er urimelig eller hviler på et fejlagtigt grundlag.

SKAT har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da A ved at undlade at selvangive indtægter i form af hævninger foretaget på kreditkort har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. At SKAT har valgt at opgive strafforfølgning er uden betydning for bedømmelsen heraf. SKAT har en forpligtelse til at oplyse sagen og træffe en materielt rigtig afgørelse, og SKAT havde først et tilstrækkeligt grundlag, da det med brevet af 5. januar 2009 fra JK stod klart, at der ikke ville komme flere relevante oplysninger i sagen. Under alle omstændigheder kan 6-måneders fristen tidligst løbe fra det første svar fra JK, den 20. oktober 2008. SKAT har overholdt sagsoplysningsforpligtelsen. SKAT har ikke pålagt A at afgive oplysninger efter skattekontrolloven, men alene foretaget partshøring.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har under sagen bekræftet, at han i indkomstårene 2001-2003 ved brug af kreditkort foretog kontante hævninger på en bankkonto i Slovakiet, der tilhørte selskabet G1 med adresse ...2. Kontoudtog blev sendt til samme adresse, der - bortset fra en etageangivelse - også er A´s privatadresse.

Efter A´s forklaring har han alene haft et kreditkort, kreditkort A. På baggrund af hævemønstret og oplysningerne fra den slovakiske bank, finder retten det bevist, at A også har besiddet og anvendt kreditkort B. De foretagne hævninger på i alt 1.041.950 kr. må derfor være foretaget af A eller af en person, han har bemyndiget til at foretage hævningen på sine vegne.

A har forklaret, at han lagde de hævede penge i et pengeskab på ...2 som kun han og JK havde adgang til, og at 740.000 kr. af det samlede beløb i 2004 blev brugt til at købe en pakkemaskine hos G4. A er ikke fremkommet med nærmere oplysninger om, endsige dokumentation for, hvad det resterende beløb er brugt til.

Det er ikke ved den fremlagte ordrebekræftelse af 26. januar 2003 på pakkemaskinen og MP´s forklaring om, at han den 26. januar 2004 modtog 740.000 kr. fra A og den 27. januar 2004 overførte 666.500 kr. til en udenlandsk konto, godtgjort, at G3 i 2004 købte en pakkemaskine, endsige at en del af pengene, der blev hævet på selskabets konto i 2001-2003, er anvendt til købet.

A har haft rådighed over det hævede beløb, og beløbet er ikke længere til stede. Han har ikke godtgjort at beløbet er brugt til afholdelse af udgifter for selskabet G1, hvorfor beløbet må antages at være brugt privat eller på anden måde i hans interesse. Denne antagelse støttes af den nære forbindelse mellem JK og A og det forhold, at det ikke under sagen har kunnet oplyses, hvem der er den endelige ejer af flere af de i sagen omhandlede selskaber.

A har ved at undlade at opgive de foretagne hævninger til SKAT som indkomst handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af hans indtægt. Denne vurdering ændres ikke af, at SKAT har valgt at opgive strafforfølgning.

SKATs krav er fremsat indenfor 6 måneder efter, at SKAT havde de fornødne oplysninger, idet disse oplysninger tidligst forelå, da JK, som A gentagne gange havde opfordret SKAT til at kontakte, den 20. oktober 2008 besvarede SKATs henvendelse. Efter det oplyste om SKATs indhentelse af oplysninger, har SKAT hverken forsømt oplysningspligten eller tilsidesat regler om selvinkriminering.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokat. Dette beløb fastsættes efter sagens værdi og omfang til 50.000 kr. Beløbet er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.