Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-05-2012
Offentliggjort:13-06-2012
SKM-nr:SKM2012.364.SR
Journalnr.:12-021214
Referencer.:Fusionsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Tegningsretter - succession - spaltning - selskabsdeltagere

Sagen omhandler en række minoritetsaktionærer, primært nøglemedarbejdere i X-koncernen, som ejer aktier i X1 A/S samt tegningsretter i X1 A/S. X1 A/S skal nu spaltes, hvorved koncernens to forretningsområder adskilles. I forbindelse med spaltningen, kan Skatterådet bekræfte, at tegningsretsindehaverne kan ombytte deres tegningsretter i X1 A/S med tegningsretter i to nye modtagende selskaber med skattemæssig succession efter fusionsskattelovens § 11, da alle tegningsretsindehaverne også ejer aktier i selskabet og dermed er tillige er selskabsdeltagere. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at tegningsretsaftalens vilkår om antallet af potentielle aktier og/eller tegningskurs kan justeres i forhold til kapitalstrukturen i de to nye modtagende selskaber.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at tegningsretsindehaverne i X1 A/S kan ombytte deres tegningsretter i X1 A/S med tegningsretter i to nye modtagende selskaber med skattemæssig succession efter fusionsskattelovens § 11 eller på andet juridisk grundlag i forbindelse med, at X1 A/S ophørsspaltes efter reglerne skattefri ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15 a og b?
  2. Hvis der svares bekræftende på spørgsmål 1, bedes det endvidere bekræftet, at tegningsretsaftalens vilkår om antallet af potentielle aktier og/eller tegningskurs kan justeres i forhold til kapitalstrukturen i de to nye modtagende selskaber uden afståelsesbeskatning til følge for tegningsindehaverne?
  3. Hvis Skatterådet svarer "nej" til spørgsmål 1, bedes følgende spørgsmål besvares; Kan det bekræftes, at tegningsretterne i X1 A/S ikke skifter identitet med afståelsesbeskatning til følge, hvis X1 A/S ophørsspaltes efter reglerne om skattefri ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15 a og b, og der allerede i den eksisterende tegningsretsaftale er taget højde for spaltningssituation, jf. vedlagte tegningsretsaftale?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

X1 A/S ejes 97,6 % af aktiekapitalen af Y LLP. De resterende 2,4 % ejes af en række minoritetsaktionærer (primært nøglemedarbejdere i X-koncernen). Disse nøglemedarbejdere i X-koncernen ejer udover aktier i X1 A/S tillige tegningsretter i X1 A/S.

Det er generelt således, at en nøglemedarbejder ejer 4 tegningsretter for hver 1 aktie i X1 A/S, som vedkommende ejer. Det er forskelligt, om nøglemedarbejderne ejer aktierne/tegningsretterne i X1 A/S personligt eller via et holdingselskab. Vi har som bilag vedlagt en tegningsretsaftale fra en nøglemedarbejder. Skatterådet kan i det følgende lægge til grund, at alle nøglemedarbejdere har en tegningsretsaftale med enslydende ordlyd som vedhæftede tegningsretsaftale. Skatterådet bedes endvidere i det følgende lægge til grund, at alle nøglepersoner har betalt fuldt vederlag for erhvervelse af tegningsretterne. Tegningsretterne er således omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven og er således ikke omfattet af de særlige aktielønsregler, jf. ligningslovens §§ 7 H eller 28.

X1 A/S er moderselskab i X-koncernen. Nuværende og ønskede fremtidige koncernstruktur er vist i bilag 1 og 2.

Det kan oplyses, at nøglemedarbejderne skal erhverve tegningsretter i de to modtagende selskaber - "X2 A/S" og "X3 A/S" - der svarer til den værdi og ejerandel, som tegningsretterne i X1 A/S repræsenterer på tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen.

Koncernen har to primære forretningsområder. Koncernen har et ønske om, at de to forretningsområder i fremtiden skal drives som to adskilte og selvstændige koncerngrene.

X1 A/S har på den baggrund anmodet om tilladelse til skattefri ophørsspaltning, og SKAT har imødekommet anmodningen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning uden vilkår.

SKAT har vejledende udtalt følgende i afgørelsen:

"SKAT skal vejledende bemærke, at tegningsretter i X1 A/S ikke er omfattet af successionsreglerne i fusionsskatteloven, og således ikke vil kunne anses at kunne ombyttes med tegningsretter i de to modtagende selskaber med succession, idet der ikke er direkte hjemmel hertil i fusionsskatteloven modsat hvad der gælder for tegningsretter ved aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4."

Vi er ikke enige i denne vejledende udtalelse fra SKAT, hvilket er grunden til nærværende anmodning om bindende svar.

Det er endnu ikke besluttet, om X1 A/S skal ophørsspaltes. Dette afhænger bl.a. af udfaldet af dette bindende svar. Vi har af SKAT fået tilladelse til, at spaltningsdatoen kan udskydes til 1. januar 2012.

Formålet med det bindende svar er at sikre, at nøglemedarbejderne eller deres personlige holdingselskaber ikke beskattes af værdien af tegningsretterne på tidspunktet, hvor X1 A/S ophørsspaltes.

Det kan oplyses, at der, for så vidt angår ophørsspaltningen, er tale om en påtænkt disposition.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Det er vores klare vurdering, at tegningsretter er omfattet af successionsbestemmelsen i fusionsskattelovens § 11, og at nøglemedarbejderne derfor kan ombytte deres tegningsretter i X1 A/S med tegningsretter i de to modtagende selskaber med succession i forbindelse med den skattefrie ophørsspaltning.

I vurderingen har vi lagt afgørende vægt på, at tegningsretter sidestilles med aktier i skattemæssig henseende. Desuden har vi henset til, at det følger af Den Juridisk Vejledning 2011-2, afsnit C.D.6.3.3.2 og af artikel bragt af Anette Fenger og Gitte Filthuth, begge Told - og Skattestyrelsen, at tegningsretter kan ombyttes med succession ved en skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36. Af Den Juridisk Vejledning 2011-2, afsnit C.D.6.3.3.2. fremgår følgende:

"Tegningsretter

Tegningsretter (warrants) kan indgå i en skattefri aktieombytning. Tegningsrettigheder, der er omfattet af LL § 28, omfattes også af ABL § 36 på trods af, at aktieavancebeskatningsloven i øvrigt ikke anvendes på disse tegningsrettigheder. Se ABL § 1, stk. 4."

Af aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, 1. pkt.) fremgår følgende:

"Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 , når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU."

Når det i Den Juridiske Vejledning anføres, at en selskabsdeltager kan ombytte tegningsretter med succession ved en skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, må dette klart være med henvisning til hjemmelsgrundlaget i fusionsskattelovens § 11.

Reglerne om succession på selskabsdeltagersiden fremgår nemlig af fusionsskattelovens § 11. Det er tillige med hjemmel i denne bestemmelse, at selskabsdeltagere i et indskydende selskab (her: X1 A/S) kan modtage (succedere) i aktier i de to modtagende selskaber ("X2 A/S" og X3 A/S") uden udløsning af skatter på tidspunktet for vedtagelsen af den skattefrie ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 7. pkt.

Det vil efter vores vurdering være meget forunderligt, hvis fusionsskattelovens § 11 kan fortolkes forskelligt i relation til reglerne om skattefri aktieombytning henholdsvis skattefri ophørsspaltning, når der henses til, at lovens ordlyd ikke hjemler denne skattemæssige forskelsbehandling af tegningsretter i de to omstruktureringssituationer - tværtimod.

Vi skal understrege, at aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4 ikke indeholder hjemmel til en sådan skattemæssig forskelsbehandling. Det fremgår tydeligt af lovens ordlyd, de enkelte bemærkninger til § 1, stk. 4 i L 78 2005/06 (lov nr. 1413 af 21.12.2005) og af Den Juridiske Vejledning, at punktet i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, 2. pkt. er indsat med henblik på at sikre, at tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 - der ellers generelt er undtaget fra aktieavancebeskatningslovens bestemmelser - alligevel omfattes af reglerne om skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36.

Hvis lovgiver havde den opfattelse, at tegningsretter pr. definition ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 og dermed af fusionsskattelovens § 11, vil bestemmelsens ordlyd ikke være negativt afgrænset. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4 har følgende ordlyd:

"Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28."

Det fremgår klart heraf, at tegningsretter til aktier i skattemæssig henseende sidestilles med almindelige aktier, og at disse som udgangspunkt er omfattet af alle bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven (også aktieavancebeskatningslovens § 36), medmindre andet er udtrykkeligt bestemt. Dette har lovgiver valgt for så vidt angår tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, bortset fra § 36 - altså en tilbagevisning til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt. Heraf fremgår det, at tegningsretter til aktier også omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 36 og dermed også af fusionsskattelovens § 11.

Dette understreger efter vores helt klare vurdering, at tegningsretter sidestilles med aktier og omfattes af fusionsskattelovens § 11 - også i relation til reglerne om skattefri ophørsspaltning. Der er således tale om en fortolkningsmæssig misforståelse, når sagsbehandleren i relation til spaltningsreglerne vejledende udtaler i afgørelse til tilladelse til skattefri ophørsspaltning, at "der ikke er direkte hjemmel hertil i fusionsskatteloven modsat, hvad der gælder for tegningsretter ved aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4".

Det er set anført, at tegningsretter ikke er omfattet af fusionsskattelovens § 11, idet en tegningsretsindehaver ikke er "selskabsdeltager" i lovens forstand.

Dette er vi på ingen måder enige i. Vi henser til, at en tegningsretsindehaver har en direkte økonomisk interesse i selskabets drift, og at tegningsretsindehaveren - alt efter den potentielle ejerandel i selskabet - tillige kan udøve bestemmende indflydelse på selskabets drift. Dette er også lagt til grund ved vurderingen af, om der foreligger et moder-/datterselskabsforhold, og om selskaberne dermed skal/kan indgå i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 5.

Der er således efter vores vurdering ingen tvivl om, at en tegningsretsindehaver deltager i selskabets drift og dermed kan anses for en "selskabsdeltager".

Dette må i hvert fald være gældende i dette tilfælde, hvor alle tegningsretsindehavere tillige ejer aktier i X1 A/S og dermed via deres aktionærstatus utvivlsomt er "selskabsdeltagere" i X1 A/S.

En naturlig følge af, at X1 A/S ophørsspaltes og der i den forbindelse stiftes to nye selskaber - "X2 A/S" og "X3 A/S" - er, at kapitalstrukturen i de to selskaber er forskellig fra kapitalstrukturen i X1 A/S. Dette nødvendiggør en justering af tegningsretsaftalen med henhold til antallet af aktier og/eller tegningskursen.

Det må ud fra en formålsbetragtning af reglerne være muligt at justere tegningsretsaftalen således, at tegningsretsindehaverens potentielle ejerandel og økonomiske position er uændret efter ophørsspaltningen i forhold til før ophørsspaltningen, uden at dette har skattemæssige konsekvenser for tegningsretsindehaveren. Ellers vil der vilkårligt ske flytning af værdier mellem selskabsdeltagerne.

Dette må i hvert fald være gældende i dette tilfælde, hvor denne justeringsmulighed direkte er hjemlet i den eksisterende tegningsretsaftale, jf. aftalens pkt. 4.6. I øvrigt henviser vi til vores vurdering nedenfor angående spørgsmål 2, hvor vi gør gældende, at der ikke er tale om en ændring i en eksisterende aftale, men derimod at tale om effektuering af tegningsretsaftalens pkt. 4.6., og at justeringen derfor ikke i skattemæssig henseende kan sidestilles med en "ny aftale" med afståelsesbeskatning til følge.

Subsidiært gør vi gældende, at der gælder et ulovbestemt successionsprincip, og at dette følger af praksis for tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 og af den indsatte bestemmelse i dagældende ligningslovs § 7 H, stk. 4.

Om gældende ret i tilfælde af omstruktureringer, hvori tegningsretsindehavere ejede ligningslovens § 7 H - tegningsretter i selskabet, og om fortolkninger af administrativ praksis på området fremgår følgende af skatteministeriets høringssvar til Dansk Industri:

"Når et selskab har tildelt en ansat en købe- eller tegningsret, og selskabet inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten, deltager i en fusion, spaltning eller aktieombytning, vil den ansatte således som udgangspunkt blive anset for at have afstået købe- eller tegningsretten.

Ligningsrådet har imidlertid truffet en lang række afgørelser om ændring af aftaler omfattet af ligningslovens § 28. Disse afgørelser er lempelige i forhold til det skatteretlige udgangspunkt. Det fremgår af svaret på spørgsmål 5 i en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet (SKM2005.143.LR ), at Ligningsrådets praksis for ændringer af køberetter omfattet af ligningslovens § 28 må antages at finde anvendelse for køberetter omfattet af ligningslovens § 7 H.

På baggrund af disse afgørelser kan praksis helt overordnet generelt beskrives således, at ændring af aftaler omfattet af ligningslovens § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, og/eller ændringen er i overensstemmelse med formålet med ligningslovens § 28. Formålet med ligningslovens § 28 er at udskyde beskatningen af købe- og tegningsretter til det tidspunkt, hvor retten udnyttes.

Tegningsretter kan indgå i en skattefri aktieombytning. For så vidt angår ændringer i øvrigt af købe- eller tegningsretter beror det på en konkret vurdering, om aftalen må anses for at være indgået. Som anført er der en lempelig praksis efter ligningslovens § 28, der må antages at kunne finde tilsvarende anvendelse efter ligningslovens § 7 H".

Den ovenfor refererede praksis forudsætter, at der gælder et ulovbestemt successionsprincip, og det er vores vurdering, at dette ulovbestemte successionsprincip tillige må være gældende for tegningsretter, der er betalt fuldt markedsvederlag for. Vi henser til, at formålet med udstedelse af tegningsretter er helt identisk, hvad enten der er tale om tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, dagældende ligningslovs § 7 H eller af skattelovgivningens almindelige regler. Det forhold alene, at tegningsretsindehaverne i vores sag har betalt fuldt vederlag for tegningsretterne i X1 A/S, kan efter vores vurdering ikke begrunde, at det ulovbestemte successionsprincip ikke finder anvendelse.

Det er således vores samlede vurdering, at den lempelige praksis efter ligningslovens § 28 kan overføres til tegningsretter udstedt efter skattelovgivningens almindelige regler, og at tegningsretsindehaverne på den baggrund ikke skal beskattes af værdien af tegningsretterne i X1 A/S, hvis selskabet som planlagt ophørsspaltes.

Spørgsmål 3

Hvis Skatterådet mod vores forventning svarer "nej" til spørgsmål 1, bedes spørgsmål 3 venligst besvares.

Det er vores vurdering, at en tegningsret alene kan anses for afstået i skattemæssig henseende, såfremt der sker indholdsmæssige ændringer i en eksisterende aftale.

Spørgsmålet er, om der er sket en indholdsmæssig ændring af en eksisterende tegningsretsaftale, såfremt der i aftalegrundlaget er taget højde for, hvad der skal ske i tilfælde af, at X1 A/S spaltes.

I den eksisterende tegningsretsaftale mellem nøglemedarbejderne og X1 A/S fremgår det, at nøglemedarbejderne er juridisk berettiget og forpligtiget til at deltage i en spaltning af X1 A/S, hvis et kvalificeret flertal af aktionærerne i X1 A/S beslutter at gennemføre en sådan spaltning, og at det følger af formålet med pkt. 4.6 i tegningsretsaftalen, at vilkårene for de tegningsretter, der skal udstedes i de modtagende selskaber som erstatning for de eksisterende tegningsretter i X1 A/S i videst mulig omfang skal svare til de vilkår, der er knyttet til de eksisterende tegningsretter i X1 A/S.

Der er tillige i tegningsretsaftalens pkt. 4 taget højde for, at der skal ske en justering af antallet af aktier og/eller tegningskursen for at sikre, at nøglemedarbejderne stilles økonomisk på samme måde efter spaltningens gennemførelse som før spaltningens gennemførelse.

Det er vores vurdering, at det forhold, at det udstedende selskab vil være et andet end X1 A/S, og at antallet af aktier og/eller tegningskursen justeres, ikke kan sidestilles med en væsentlig ændring i en eksisterende aftale, der medfører afståelsesbeskatning for nøglemedarbejderne.

Vi henser til,

Det er således vores samlede vurdering, at det forhold, at spaltningssituationen er reguleret i tegningsretsaftalen, og at parterne - X1 A/S og nøglemedarbejderne - alene indretter sig i overensstemmelse med denne juridiske bindende aftale, ikke kan have skattemæssige konsekvenser for parterne.

Det skal understreges, at parterne er uafhængige, og der er således intet, der tilsiger, at de nævnte justeringer ikke sker på markedsvilkår.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tegningsretsindehaverne i X1 A/S kan ombytte deres tegningsretter i X1 A/S med tegningsretter i to nye modtagende selskaber med skattemæssig succession efter fusionsskattelovens § 11 eller på andet juridisk grundlag i forbindelse med, at X1 A/S ophørsspaltes efter reglerne om skattefri ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15a og b.

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 11, stk. 1

Aktier i det modtagende selskab, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.

Begrundelse

Selskabsretligt defineres en tegningsret som en særlig ret, men ikke en pligt, til på et senere tidspunkt til en fastsat kurs at tegne kapitalandele ved en senere kapitalforhøjelse. Som udgangspunkt kan indehaveren imidlertid ikke defineres som "selskabsdeltager". Dette uanset at udstedelse af tegningsretter er nøje reguleret i selskabslovens §§ 167 ff., og at beslutningen herom skal optages i selskabets vedtægter. "Selskabsdeltager" kan man formentlig først siges at være, når tegningsretten er udnyttet til tegning af aktier.

Af Den Juridiske Vejledning 2012-1 C.D.5.2.10 fremgår det, at fusionsskatteloven ikke umiddelbart indeholder hjemmel til at lade aktionærer succedere i tegningsretter. Dette skyldes, at fusionsskattelovens § 11 alene omhandler succession for "aktier" som "selskabsdeltagerne" modtager. Bestemmelsen omfatter derfor ikke direkte tegningsretter, idet indehaverne af disse ikke kan anses for at være "selskabsdeltagere". Når et selskab har udstedt tegningsretter og selskabet, inden indehaveren udnytter dem, indgår i en fusion eller spaltning, vil indehaveren derfor som udgangspunkt blive anset for at have afstået tegningsretten, idet fusionsskatteloven ikke direkte hjemler succession.

Med henvisning til at aktieavancebeskatningsloven sidestiller tegningsretter med aktier kan der argumenteres for, at begrebet "aktier" i fusionsskattelovens § 11 også omfatter tegningsretter. Dette må i hvert fald være tilfældet, hvis indehaveren af tegningsretten også er aktionær i selskabet, idet indehaveren her også opfylder kravet om at være "selskabsdeltager". I relation til omstruktureringssitua-tionen "skattefri aktieombytning" bemærkes det, at det af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, sidste pkt. implicit fremgår, at tegningsretter omfattes af ombytningsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36. Ifølge Den Juridiske Vejledning 2012-1 C.D.6.3.3.2 kan tegningsretter da også indgå i en skattefri aktieombytning, således at indehaverne kan succedere i relation til de mod-tagne tegningsretter.

Modsat tegningsretter generelt, eksisterer der klare regler om succession vedrørende købe- og tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28, og de nu ophævede regler i ligningslovens § 7A og § 7H. I disse situationer er der i de enkelte bestemmelser taget stilling til hvad der konkret skal ske i forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel og aktieombytning. Ligningslovens § 28, stk. 1, 7. pkt. har eksempelvis følgende ordlyd; "Hvis det selskab, der har udstedt købe- og tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen." Dette pkt. blev indsat ved L2005 L411 for at fjerne den usikkerhed, der tidligere havde været om, hvorvidt den ansatte skulle afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Det bemærkes konkret til foranstående, at Ligningsrådet forud for "successionsbestemmelsen" i LL § 28, stk. 1, 7 pkt. mv., havde indført en lempelig praksis i forhold til det skatteretlige udgangspunkt om, at "ombytning" af købe- eller tegningsretter i forbindelse med en skattefri omstrukturering, anses for at være en skattepligtig afståelse efterfulgt af en ny aftale. Den dengang eksisterende praksis kan beskrives således, at ændring af aftaler om LL § 28 ikke udløste afståelsesbeskatning, hvis ændringen skete i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen var begrundet i omstruktureringen og/eller ændringen var i overensstemmelse med formålet med LL § 28. I disse tilfælde kunne den nye købe- eller tegningsret anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret.

Skatteministeriet finder på baggrund af foranstående, at indehavere af tegningsretter der også er aktionærer i selskabet, kan succedere efter reglerne i fusionsskattelovens § 11. Det er dog en forudsætning, at det indskydende selskabs forpligtelse i forhold til indehaverne af tegningsretterne, overtages af det/de fortsættende selskaber på identiske vilkår.

Henset til det oplyste, at alle nøglemedarbejdere - udover tegningsretter i X1 A/S - også ejer aktier i X1 A/S og dermed er selskabsdeltagere i X1 A/S, kan der ske succession i henhold til fusionsskattelovens § 11 ved en spaltning af X1 A/S. Som nævnt foran er det en forudsætning, at det indskydende selskabs forpligtelser i forhold til indehaverne af tegningsretternes overtages af det/de fortsættende selskaber på identiske vilkår. Såfremt vilkårene ikke er identiske, vil omstruktureringen medføre afståelsesbeskatning. Se svar på spørgsmål 2 i relation til justering i forhold til værdierne i det indskydende selskab, henholdsvis værdierne i det/de modtagende selskaber.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tegningsretsaftalens vilkår om antallet af potentielle aktier og/eller tegningskurs kan justeres i forhold til kapitalstrukturen i de to nye modtagende selskaber uden afståelsesbeskatning til følge for tegningsindehaverne.

Begrundelse

Det fremgår af tilladelsen til skattefri ophørsspaltning, at aktionærerne ( og tegningsretsindehaverne) vil modtage aktier i de to modtagende selskaber i samme forhold, som de besidder aktier (og tegningsretter) i X1 A/S. Udgangspunktet for den skattefrie ophørsspaltning er, at der ikke sker nogen formueforskydning mellem selskabsdeltagerne i forbindelse med spaltningen.

Reguleringen af tegningsretsaftalen vedrørende antal af aktier og/eller tegningskursen, er ifølge anmodningen en nødvendig følge af ophørsspaltningen, hvorefter kapitalstrukturen i de to nye selskaber er forskellig fra kapitalstrukturen i X1 A/S.

Skatteministeriet ligger vægt på, at der ikke sker formueforskydning mellem selskabsdeltagerne henholdsvis tegningsretsindehaverne, samt at tegningsretsaftalen indeholder grundlag for at der kan foretages en justering i forbindelse med en evt. spaltning. Justeringen indebærer, at der sker en regulering i forhold til værdien af det indskydende selskab henholdsvis de modtagende selskaber. Det er lagt til grund, at denne regulering sker i forhold til værdierne på spaltningsdagen for det indskydende selskab. På den baggrund mener Skatteministeriet ikke, at justeringen vil medføre afståelsesbeskatning af tegningsretsindehaverne.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 blev besvaret benægtende, ønskedes det bekræftet, at tegningsretterne i X1 A/S ikke skifter identitet med afståelsesbeskatning til følge, hvis X1 A/S ophørsspaltes efter reglerne om skattefri ophørsspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15a og b, og der allerede i den eksisterende tegningsretsaftale er taget højde for spaltningssituation, jf. tegningsretsaftalen.

Henset til, at spørgsmål 1 ikke er besvaret benægtende, bortfalder spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.