Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-04-2011
Offentliggjort:30-09-2011
SKM-nr:SKM2011.638.LSR
Journalnr.:10-01181
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Afgørelse


Hæftelse for registreringsafgift - lån af bil

En bil fandtes ombygget fra varebil til personbil, hvorfor den skulle omregistreres. Bilen var udlånt til feriekørsel i 3 uger til en ansat i det selskab, der ejede bilen. Den ansatte havde ikke haft en sådan varig brugsret til bilen, at han skulle have været registreret i h. t. § 38 i registreringsbekendtgørelsen. Den ansatte kunne derfor ikke pålægges at betale den yderligere registreringsafgift.


Sagen vedrører, hvorvidt en bil af mærket X er ombygget, således at det ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, og hvorvidt yderligere registreringsafgift som følge heraf i givet fald kan opkræves hos klageren, der har lånt bilen til feriekørsel i 3 dage.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har afkrævet klageren 211.926 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten nedsætter registreringsafgiften til 0.

Sagens oplysninger
Klageren var i 2009 ansat hos selskabet G1 ApS, der i dag er opløst. Selskabet havde leaset en bil af mærket X på gule plader fra firmaet G2. G1 ApS er registreret som bruger af bilen. G1 ApS havde adresse på Y1. Klagerens bopælsadresse er Y2.

Det fremgår af sagens materiale, at SKAT sammen med politiet har foretaget en kontrol den 30. juli 2009 på adressen Y1 kl. 01.45, hvor den pågældende bil var parkeret. Det blev ved besigtigelsen konstateret, at bilen var på gule plader, men at der i varerummet var fastmonteret bagsæder, og at der manglede adskillelse mellem kabinen og varerummet.

Videre fremgår det, at klageren forklarede, at bilen tilhørte G1 ApS, hvor han var ansat, og at han havde haft bilen til rådighed de sidste 3 dage, da han havde lånt den for at køre på ferie i udlandet. Derudover forklarede klageren, at der ikke var bagsæder i bilen, da han overtog den, og at han havde forstået det således, at der godt måtte sættes bagsæder i bilen, når den skulle benyttes i udlandet.

SKAT har efterfølgende kontaktet selskabet G1 ApS, hvor direktøren forklarede, at klageren havde lånt bilen af virksomheden, idet han skulle på ferie i Sverige med en stor campingvogn. Direktøren var af den opfattelse, at virksomheden ikke kunne stå til regnskab for, hvad den ansatte gjorde ved virksomhedens køretøjer om natten.

Skattecentrets afgørelse
SKAT har afkrævet klageren 211.926 kr. i registreringsafgift, idet SKAT har fundet, at klagerens bil er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark, jf. registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1-3, og at klagerens bil derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Beløbet er opkrævet solidarisk mellem klageren og den registrerede bruger af bilen G1 ApS.

Til støtte for afgørelsen er det anført, at SKAT sammen med politiet har konstateret, at bilen er ombygget og benyttet som personbil, og derfor skulle have været afgiftsberigtiget med fuld afgift. SKAT har herefter beslaglagt bilen og taget den i bevaring til sikkerhed for betaling af bl.a. afgifter.

Ved høring af SKAT i forbindelse med påklage af afgørelsen til Landsskatteretten har SKAT bemærket, at det ved vurderingen af, om der er tale om en varebil eller ej, ikke er et kriterium, om bilen er ombygget med henblik på varig eller kortere benyttelse som personbil. Der lægges alene vægt på, om bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Efter SKATs opfattelse er dette ikke længere tilfældet, når der er fastmonterede bagsæder i bilen. Dette er på ingen måde tale om en skærpende fortolkning.

Klageren har haft bilen til rådighed i 3 dage, og der var ikke monteret sæder i bilen, på det tidspunkt da han overtog den. Det må derfor lægges til grund, at klageren enten selv har sat sæderne i, eller i det mindste at sæderne er isat på foranledning af ham selv. Klageren er bruger

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den omhandlede bil ikke er varigt ombygget og benyttet som personbil, og at der derfor ikke skal betales registreringsafgift. Derudover er der fremsat påstand om, at klageren ikke kan anses for bruger af det omhandlede køretøj, hvorfor der ikke er grundlag for at afkræve klageren 211.926 kr. i registreringsafgift herfor, idet han ikke har ført det omhandlede køretøj.

Til støtte herfor er der anført, at klageren hverken er registreret som bruger eller faktisk bruger af den omhandlede bil, at klageren ikke har haft varig rådighed over bilen, men blot et kortvarigt, midlertidigt lån af bilen i forbindelse med afholdelse af ferie i udlandet, hvilket endnu ikke var påbegyndt, og at klageren ikke har været pligtig til at lade bilen registrere, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, idet klageren alene kan defineres som låntager af bilen og ikke som bruger i lovens forstand.

Videre er det anført, at der ikke var monteret bagsæder i bilen, da klageren lånte den, at bilen ikke er varigt ombygget, hvorfor den forsat opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, for registrering af varebil, at klageren ikke hæfter solidarisk med G1 ApS for betaling af registreringsafgiften, samt at klageren var af den opfattelse, at det ikke var lovstridigt at montere bagsæder i et køretøj registreret på gule plader, når køretøjet og anvendelse af sæderne skulle benyttes i udlandet.

Det er herefter gjort gældende, at SKAT ved nærværende afgørelse har anlagt en skærpende fortolkning af, hvornår et motorkøretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark som personbil efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4.

SKATs efterfølgende udtalelse
SKAT har i forbindelse med en høring under sagens behandling for Landsskatteretten udtalt, at man kan tilslutte sig, at der ikke rejses krav mod klageren.

Videre er det bemærket, at køretøjet er ombygget fra varebil til personbil, hvilket medfører krav om betaling af registreringsafgift, og at krav må rejses in solidum overfor den registrerede ejer leasingselskabet G2 samt den registrerede bruger G1 ApS, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, med senere ændringer, fremgår at for nye biler og for biler, der har mistet deres identitet, udgør afgiften 0 kr. af de første 13.800 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50% af resten, hvis bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Eftersom der ifølge det for Landsskatteretten forklarede har været monteret bagsæder i den omhandlede bil, og da adskillelsen mellem kabinen og varerummet har været fjernet, skulle den omhandlede bil have været omregistreret, idet bilen ikke længere utvivlsomt har været konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2, modsætningsvist.

For betaling af afgiften hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Af § 38, stk. 1, i registreringsbekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009, fremgår det om registrering af en bruger af køretøjet, at hvis en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra den registrerede ejer af et køretøj, har en varig brugsret til køretøjet, skal den pågældende registreres som bruger af køretøjet. Videre fremgår det af stk. 2, at en brugsret anses i denne sammenhæng for varig, hvis brugsretten er aftalt til at vare mere end 6 måneder.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, har klageren alene lånt den omhandlede bil til feriekørsel i 3 dage. Klageren har derfor ikke haft en sådan varig brugsret til bilen, at han skulle have været registreret som bruger af bilen i henhold til § 38 i registreringsbekendtgørelsen. Da klageren således hverken er eller skulle have været registreret som bruger af den omhandlede bil efter registreringsbekendtgørelsen, ses der ikke at være grundlag for at pålægge klageren den yderligere registreringsafgift i forbindelse med omregistrering af bilen, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor til 0.