Dokumentets metadata

Reduktion af anskaffelsessum for anparter - indfrielse af gæld til hovedaktionær via kapitalindskud i andet selskab

Anskaffelsessummen for anparter, der blev tegnet i forbindelse med hovedaktionærens kapitalindskud i selskabet, og som efter videreindskud i selskabets datterselskab blev anvendt til indfrielse af en fordring mod hovedaktionæren, blev nedsat til fordringens kursværdi.

Klagen angår reduktion af anskaffelsessummen for anparter, der er tegnet i forbindelse med hovedaktionærens kapitalindskud i sit selskab, og som efter videreindskud i selskabets datterselskab er anvendt til indfrielse af gæld til hovedaktionæren.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har efter reduktion af anskaffelsessummen for anparter nedsat tab ved salg af anparterne med 2.474.516 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen

Sagens oplysninger
Klageren er ejer af 100 % af anparterne i G1 Holding ApS.

G1 Holding ApS ejer 50 % af anparterne i selskabet G2 Holding ApS. De øvrige 50 % af anparterne i selskabet er ejet af G3 Holding ApS, der er ejet 100 % af NT.

Om selskaberne G3 Holding ApS og G1 Holding ApS er oplyst, at deres eneste aktivitet er at eje anparter i G2 Holding ApS.

Om selskabet G2 Holding ApS er oplyst, at det i 2006 afhændede sit datterselskab, hvorefter selskabet har været uden aktivitet. Selskabet havde ifølge sine regnskaber ultimo 2006 en "gæld til anpartshaver" (NT og klageren på 5.680.530 kr., som ultimo 2007 var reduceret til 32.491 kr.).

Klageren har den 30. april 2007 foretaget en kapitalforhøjelse i sit holdingselskab, G1Holding ApS, på nom. 800.000 kr. til kurs 318,75 - i alt 2.550.000 kr. Samme dag har NT foretaget en kapitalforhøjelse i sit holdingselskab, G3 Holding ApS, på nom. 800.000 kr. til kurs 318,75 - i alt 2.550.000 kr. Kapitalforhøjelserne er indbetalt til de respektive selskaber den 23. maj 2007, for klagerens vedkommende fra sin ægtefælles bankkonto.

Samme dag den 30. april 2007 er der foretaget en kapitalforhøjelse i G2 Holding ApS på nom. 800.000 kr. til kurs 637,50 - i alt 5,1 mio.kr. Kapitalforhøjelsen er foretaget med 50 % af G1 Holding ApS og med 50 % af G3 Holding ApS, der således hver har indskudt 2.550.000 kr. Indbetalingen af den forhøjede selskabskapital i G2 Holding ApS er sket den 23. maj 2007.

Samme dag den 23. maj 2007 har G2 Holding ApS overført 2.550.000 kr. til henholdsvis NT og til klagerens ægtefælle, hvorved klageren og NTs samlede tilgodehavender i G2 Holding ApS er nedskrevet. Tilgodehavendet udgør ultimo 2007 i henhold til regnskabet 32.491 kr.

Provenuet fra kapitalforhøjelsen den 30. april 2007 er således anvendt til at nedbringe gælden til klageren og NT.

Den 21. december 2007 blev klagerens anparter G1 Holding ApS solgt for 1.000 kr. til ægtefællens datter. Der er herefter selvangivet et tab på anparterne på 14.674.000 kr.

For så vidt angår klagerens fordring på G2 Holding ApS er forskellen mellem den pålydende værdi og kursværdien på indfrielsestidspunktet opgjort til 2.475.516 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har reduceret tabet på anparterne med 2.475.516 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen henvist til aktieavancebeskatningslovens § 28, der indeholder en værnsregel mod, at et truende tab på en fordring på et selskab konverteres til et fradragsberettiget tab på anpartskapital ved, at der foretages en kapitalforhøjelse i selskabet, som anvendes til indfrielse eller nedbringelse af fordringen.

Værnsreglen var oprindelig indsat i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7 og 8 ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 (L 139, 1995). Bestemmelsen er videreført i aktieavancebeskatningslovens § 28 efter lovens revision i 2005 (lov nr. 1413 af 2l. december 2005 (L 78, 2005)).

Det er i bemærkningerne til L 78 anført, at den ny § 28 svarer til § 6, stk. 8 og 9 i den tidligere aktieavancebeskatningslov. Forarbejderne til L 139 finder derfor stadig anvendelse som fortolkningsbidrag til den ny § 28 i aktieavancebeskatningslov

Af forarbejderne til L 139 til bestemmelsen fremgår det, at forslaget har til formål at forhindre konvertering af ikke-fradragsberettigede tab på fordringer til fradragsberettigede tab på aktier gennem et kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringen.

Endvidere fremgår, at bestemmelsens anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for de foreslåede regler i ligningslovens § 15, stk. 4 og 5 vedrørende begrænsning af underskudsfremførsel.

Reglerne om underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse (eller konstruktioner, hvor der reelt sker gældseftergivelse) og nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskud hænger sammen, jf. blandt andet L 139 og SKATs ligningsvejledning, afsnit S.G.6. Heri er anført, at afgrænsningen med hensyn til, hvem der har foretaget indskuddet svarer til den tilsvarende afgrænsning i ligningslovens § 15, stk. 4, og der henvises til afsnit S.C.l.2.2.9.

I afsnit S.C. 1.2.2.9 omkring kapitalindskud relateret til ligningslovens § 15 er omkring begreberne "i forbindelse med indskuddet" og "direkte eller indirekte" anført, at ved indirekte ejerskab sidestilles indskyderselskabet med kreditor - den kreditor, der reelt har foretaget indskuddet.

I afgørelsen er henvist til følgende uddrag fra L 139:

"I den rene situation vil kapitalindskuddet ske fra kreditor til debitor, og debitor vil herefter indfri sin gæld til den samme kreditor. For ikke at gøre bestemmelsen illusorisk er det dog nødvendigt at fastsætte en række værnsregler, der skal forhindre omgåelse via selskabskonstruktioner eller via overdragelse af fordringen til tredjemand.

(...)

Reglerne finder ligeledes anvendelse, hvis indskuddet sker indirekte. Dette kan f.eks. ske via et indskud i et moder- eller søsterselskab til debitor, der herefter viderekanaliserer indskuddet til debitor via køb af aktier til overkurs.

(...)

Når det i lovteksten er fastsat, at gældsbetalingen skal ske "i forbindelse med" kapitalindskuddet, betyder det, at det må antages, at debitor anvender kapitalindskuddet til at betale den kreditor, der reelt har foretaget indskuddet.

(...)

Efter den foreslåede bestemmelse reduceres anskaffelsessummen for aktier mv., som anskaffes i forbindelse med et kapitalindskud foretaget i tilknytning til indfrielse af en fordring, indskyderen mfl. (SKATs fremhævning) har på selskabet, (...)

(...)

Forslaget om (...) underskudsbegrænsningen er udformet med henblik på, at kun rent skattemæssigt betingede transaktioner omfattes heraf."

Kapitalforhøjelsen i G1Holding ApS, som afføder dette selskabs kapitalforhøjelse i G2 Holding ApS, medfører herefter reduktion af anskaffelsessummen for anparterne i G1 Holding ApS.

Dette støttes både af aktieavancebeskatningslovens § 28's ordlyd og formål. Det er således indenfor en naturlig forståelse af ordlyden, at "de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet" - omfatter anparterne i G1 Holding ApS. Det er ikke anført, at det er anskaffelsessummen for aktierne i skyldnerselskabet, der skal reduceres, men aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet i skyldnerselskabet.

Det er på baggrund af bestemmelsen ikke muligt at skyde tabet på anparter ned i G1 Holding ApS, og selv undgå reduktion af anskaffelsessummen for anparterne i G1 Holding ApS. At der er skudt et holdingselskab ind mellem hovedaktionæren og skyldnerselskabet G2 Holding ApS medfører ikke, at værnsreglen ikke kan finde anvendelse.

Der er henvist til en Landsskatteretskendelse, SKM2008.120.LSR , hvor et kapitalindskud blev anset for anvendt til, at tilbagebetale hovedaktionærens fordring på selskabet. Hovedaktionærens tab på aktierne blev nedsat med det beløb, som fordringens pålydende værdi oversteg fordringens kursværdi.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det af klageren selvangivne tab på anparter er korrekt opgjort til et tab på i alt 14.674.000 kr., hvorved det anerkendes, at anskaffelsessummen for anparter i G1 Holding ApS erhvervet ved kapitalforhøjelsen pr. 30. april 2007 udgør 2.550.000 kr.

Repræsentanten er som udgangspunkt enig med SKAT i, at intentionen og formålet med indførelsen af aktieavancebeskatningslovens § 28 (tidligere aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8 og 9) er at hindre, at en hovedaktionær via selskabskonstruktioner kan konvertere et ikke fradragsberettiget tab på en fordring på et selskab til et fradragsberettiget tab på aktier.

Han er derimod uenig med SKAT i, at den indførte bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 28 indeholder tilstrækkelig hjemmel til at reducere anskaffelsessummen for aktier erhvervet ved kapitalindskud i andre selskaber end selve skyldnerselskabet eller et datterselskab til dette selskab - uanset at der er tale om en værnsregel, der skal hindre omgåelse af fradragsbegrænsningen via selskabskonstruktioner. Det må således være et absolut minimumskrav, at selve lovbestemmelsen i sig selv indeholder tilstrækkelig hjemmel og fortolkningsmuligheder til at kunne omfatte hensigten med indførslen af lovbestemmelsen. Det er således ikke muligt - alene på baggrund af en beskrivelse af formålet med indførslen af en bestemmelse - at lade forarbejderne i sig selv tjene som hjemmel for en korrektionsadgang for SKAT.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ingen steder i lovforarbejderne eller efter en almindelig sproglig forståelse er belæg for at tolke sætningen "nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet (aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.) til at omfatte andet end de aktier, der er erhvervet direkte i det selskab, der indfrier fordringen, og det er dermed ikke muligt at reducere anskaffelsessummen for tidligere led i transaktionskæden. Der kan herefter udelukkende ske reduktion af anskaffelsessummen for de aktier, der erhverves i skyldnerselskabet, idet alene disse aktier kan anses for at være erhvervet "i forbindelse med" kapitalindskuddet i skyldnerselskabet."

Endvidere er anført, at der ingen steder i lovforarbejderne vedrørende hverken ligningslovens § 15, stk. 4 og 5 eller aktieavancebeskatningslovens § 28 (tidligere aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8 og 9) fremgår fortolkningsbidrag af ordlyden "i forbindelse med", ligesom der ikke i øvrigt her kan findes belæg for en sådan udvidende fortolkning af lovteksten som fremført af SKAT.

SKAT tolker alt for vidtgående på lovforarbejder, ligningsvejledning m.v. vedrørende sammenhængen mellem bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 28 og ligningslovens § 15, stk. 4, idet anvendelsesområdet og sammenfaldet alene vedrører korrektionsadgangen på skyldnerselskabet samt aktier erhvervet i dette selskab. Herudover henviser sammenfaldet mellem bestemmelserne alene til, hvornår et faktisk indskud i skyldnerselskabet skal anses for at være foretaget i kreditors interesse, således at værnsreglerne i både aktieavancebeskatningslovens § 28 og ligningslovens § 15, stk. 4 skal føre til korrektion af dels fremførte underskud i skyldnerselskabet og/eller reduktion af anskaffelsessummen for aktierne i skyldnerselskabet.

Yderligere er henvist til de specifikke bemærkninger til indførelsen af ligningslovens § 15, stk. 4 og 5, hvorefter det bl.a. er anført, at "reglerne finder ligeledes anvendelse, hvis indskuddet sker indirekte. Dette kan f.eks. ske via et indskud i et moder- eller søsterselskab til debitor, der derefter viderekanaliserer indskuddet til debitor via køb af aktier til overkurs". Det kan af denne bemærkning ikke udledes, at der også er korrektionsadgang vedrørende underskud i det selskab, der foretager kapitalforhøjelsen i skyldnerselskabet, ligesom det ikke kan udledes af denne bemærkning, at der skulle være belæg for at foretage korrektion af anskaffelsessummen for aktier erhvervet i det selskab, der har foretaget indskuddet i skyldnerselskabet.

Hvis SKATs tolkning af lovforarbejder og ordlydsfortolkning af hhv. ligningslovens § 15, stk. 4 og aktieavancebeskatningslovens § 28 skal lægges til grund, vil dette få den vidtrækkende konsekvens, at alle aktier erhvervet ved et kapitalindskud igennem en hel koncern vil skulle have anskaffelsessummen reduceret til værdien af den faktisk indfriede fordring i et underliggende selskab, og samtidig vil samtlige fremførte underskudssaldi i samtlige de berørte selskaber skulle reduceres.

SKAT kan hverken på baggrund af bestemmelsens ordlyd eller lovforarbejder argumentere for, hvorfor der, hvis SKATs fortolkning af bestemmelsen skal lægges til grund, alene skal ske reduktion på det øverste niveau i transaktionskæden vedrørende kapitalforhøjelserne og på det sidste transaktionsniveau for underskudsbegrænsning, når alle de øvrige kapitalindskud med SKATs begrundelse også må anses for at være sket "i forbindelse med kapitalindskuddet".

I aktieavancebeskatningslovens § 28 og i ligningslovens § 15 er der kun hjemmel for at foretage korrektion af dels anskaffelsessummen for aktier i det faktiske skyldnerselskab dels fremførte underskud i det faktiske skyldnerselskab.

Det er således opfattelsen, at der ikke har været grundlag for en reduktion af anskaffelsessummen for de aktier, som henholdsvis klageren og NT erhvervede ved en kapitalforhøjelse den 30. april 2007 i henholdsvis G1 Holding ApS og G3 Holding ApS.

SKAT er derimod berettiget til at foretage en korrektion af anskaffelsessummen for aktier erhvervet af henholdsvis G1 Holding ApS og G3 Holding ApS i holdingselskabet, ligesom SKAT er berettiget til at foretage underskudsbegrænsning i holdingselskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 28, stk. 1 (tidligere aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 8) nedsættes i det omfang, nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages af bl.a. fordringens kreditor, dennes ægtefælle eller af et selskab, hvori disse direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af anpartskapitalen.

Af forarbejderne til den tidligere bestemmelse (L 139 1994/1995) fremgår, at formålet med bestemmelsen er at modvirke, at en kreditor kan konvertere et truende ikke-fradragsberettiget tab på en fordring mod et selskab til et fradragsberettiget aktietab. Med forslaget blev brudt med den hidtidige retstilstand, hvorefter det havde været af afgørende betydning, om et kapitalindskud blev foretaget som en kontant kapitalforhøjelse, idet formalia omkring registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af kapitalforhøjelsen var afgørende for, om kapitalindskuddet skattemæssigt skulle anerkendes som anskaffelsessum for de tegnede aktier.

Videre fremgår, at reglen med hensyn til afgrænsningen af, hvem der kan foretage indskuddet, svarer til den tilsvarende afgrænsning i den samtidig foreslåede ligningslovs § 15, stk. 4. Her sidestilles kapitalindskud i bl.a. moderselskaber, som videreindskydes i debitorselskabet, med direkte kapitalindskud i debitorselskabet.

Efter bestemmelsens ordlyd og formål findes den omhandlede situation, hvor der er en klar sammenhæng mellem klagerens kapitalindskud i G1 Holding ApS, videreindskuddet i G2 Holding ApS, og den efterfølgende indfrielse af sidstnævnte selskabs gæld til klageren, herefter for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 28.

Klagerens fordring i G2 Holding ApS er reelt udskiftet med anparter i G1 Holding ApS, hvorved den reelle betaling for anparterne svarer til fordringens kursværdi. Herefter, og da dette er i overensstemmelse med bestemmelsens formål og ikke ses at stride mod dens ordlyd, er det denne værdi, der skal lægges til grund for anparternes anskaffelsessum.

Herefter, og da der ikke i øvrigt er fremsat indsigelse mod beregningen af det beløb på 2.475.516 kr., hvormed tabet er reduceret, stadfæstes SKATs afgørelse.