C.B.1.7.9 Dispensation til anden opgørelsesmetode

Dette afsnit beskriver reglen om, at told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

Regel

Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til at anvende et andet opgørelsesprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Der gælder undtagelser for

Se KGL § 25, stk. 6.

Er der givet tilladelse til principskifte, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter ny tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningens afslag på tilladelse kan påklages til Landsskatteretten efter SFL § 11.

Reglens indhold

Der kan fx gives tilladelse til principskifte fra realisationsprincippet i KGL § 25, stk. 1 til

Tilladelse til principskifte forudsætter, at ansøgningen ikke hovedsagelig er begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet.

Der skal normalt anvendes samme princip ved samtlige mellemværender.

Tilladelse til at anvende et andet princip betyder for fordringer og gæld i fremmed valuta, at både børskurs og valutakursændringer skal behandles efter dette princip.

Dispensation fra realisationsprincip til lagerprincip

Lagerprincippet er det mest almindelige alternativ til realisationsprincippet. Som udgangspunkt kan en virksomhed ikke nægtes adgang til at anvende lagerprincippet.

Et amerikansk selskab, hvis eneste aktivitet var at drive en filial i Danmark, som det finansierede, anvendte fra 1982 for første gang lagerprincippet og fratrak urealiseret valutakurstab. Kurstabene var akkumuleret fra 1976-82 og vedrørte finansieringen. Filialen havde modtaget stadigt stigende rentefrie forskud, der forfaldt på anfordring. Forskuddene voksede i takt med investeringerne. Der forelå ingen skriftlig aftale om forholdet. Selskabet kunne under de foreliggende omstændigheder ikke anvende lagerprincippet under henvisning til de atypiske låneforhold, hvor afviklingsvilkårene ikke kunne dokumenteres.

Tilbage til realisationsprincip

Hvis en virksomhed ønsker at gå tilbage til realisationsprincippet, kan dette kun ske i ganske særlige tilfælde.

Det var ikke tilstrækkeligt, at et selskab - pga. bogholderimæssige ændringer - kunne foretage en sikker opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter realisationsprincippet, og at selskaberne havde haft en voksende beholdning af fordringer og gæld i fremmed valuta. Se TfS 1996, 544 (LR).

SKAT har mulighed for at stille vilkår i tilladelsen. Et selskab fik tilladelse til skifte fra lagerprincip til realisationsprincip ved opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede obligationer og valutakursændringer i 2008. Der var et vilkår om, at principskiftet skulle have tilbagevirkende kraft fra indkomståret 2006. Det betød, at det blev økonomisk mere byrdefuldt for selskabet at foretage principskifte. Selskabet havde foretaget store fradrag for låneomkostninger og kurstab. Se SKM2012.374.HR.

Hvornår gælder dispensationen fra

Overgang til at anvende et andet princip end realisationsprincippet vil sædvanligvis finde sted fra og med det indkomstår, der angår den senest foreliggende selvangivelse.

Tilladelse kan gives, så overgangsåret placeres inden for den almindelige 3-års frist i SFL § 26.

Ikrafttrædelse

KGL § 25, stk. 6 blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra indkomståret 1998. Der er ikke efterfølgende sket ændringer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet vise relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2012.374.HR

Et selskab fik tilladelse til skifte fra lagerprincip til realisationsprincip ved opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede obligationer og valutakursændringer i 2008. Der var et vilkår i tilladelsen, at principskiftet skulle have tilbagevirkende kraft fra indkomståret 2006. Det medførte, at principskiftet blev økonomisk mere byrdefuldt for selskabet. Højesteret fandt, at den dispensation, som SKAT havde meddelt, lå indenfor lovens skøn og den administrative praksis om, at der skal være ganske særlige omstændigheder. SKAT havde søgt at imødegå, at selskabet opnåede en utilsigtet skattemæssig fordel (stille vilkår), hvilket udgjorde et sagligt og lovligt hensyn.

SKAT

TfS 1996, 544 (LR)

Det var ikke tilstrækkeligt, at et selskab - pga. bogholderimæssige ændringer - kunne foretage en sikker opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter realisationsprincippet, samt at selskaberne havde haft en voksende beholdning af fordringer og gæld i fremmed valuta. Disse forhold kunne ikke begrunde en tilbagegang til realisationsprincippet. Vurderingen af om der er tale om et særligt tilfælde, beror på en individuel og konkret bedømmelse i hvert enkelt tilfælde.