C.B.2.10.3 Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber

I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når aktionæren sælger aktier til det selskab, som har udstedt aktierne, og til visse datterselskaber.

Afsnittet indeholder:

Regel

Sælger aktionæren aktier, herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det selskab, som har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1, samt nedenfor. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan altså ikke reducere salgssummen.

Det gælder også, hvis aktionæren sælger aktier til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen. Se LL § 2, stk. 2, samt LL § 16 B, stk. 1, som ændret ved § 4, nr. 3, i lov nr. 1255 af 18. december 2012 og tydeliggjort ved § 4, nr. 1 og 2, i lov nr. 274 af 26. marts 2014. Denne regel har virkning fra den 1. januar 2013, idet tydeliggørelsen i den seneste lovændring er trådt i kraft den 1. april 2014.

Følgende afståelser af aktier til det udstedende selskab beskattes dog som afståelse af aktier:

Tegningsretter til aktier, der er omfattet af LL § 28, beskattes ikke som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 4, som ændret ved § 10, nr. 5, i lov nr. 202 af 27. februar 2015.

Beløb som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4 (overgang fra kooperationsbeskatning til almindelig beskatning) og FUL § 12, stk. 3 (fusion af andelsforeninger og brugsforeninger), er skattefrie for modtagerne. Se LL § 16 B, stk. 5.

Har aktionæren erhvervet aktierne i selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, og skal udlodningen beskattes som udbytte, forhøjes det udloddede beløb med en del af det negative beløb opgjort efter VOL § 4, stk. 2-4. Se VOL § 4, stk. 4 og KSL § 65 A, stk. 2.

Foretages salget til et selskab, som er omfattet af ABL § 19, fra en person, skal det fulde beløb beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2. Foretages udlodningen fra et selskab, som er skattepligtigt efter SEL § 1, stk. 1, nr.1, 2, 2 e, 2 h eller 4, eller er eller har været hjemmehørende i udlandet, til en person, skal beløbet beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 2. Er det næringsaktier omfattet af ABL § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL § 19, hvis de ville have været omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19. Er aktierne omfattet af ABL § 17 A, skal personer beskattes enten som aktieindkomst eller som personlig indkomst. Se afsnit C.B.2.7. Er der tale om andele i et medarbejderinvesteringsselskab, omfattet af LL § 7 N, sker beskatningen som personlig indkomst. Se afsnit C.B.2.2.2.

Afstår en aktionær konvertible obligationer til det selskab, der har udstedt dem, og sker det før det fastsatte indløsningstidspunkt, beskattes hele indløsningssummen som udbytte. Det gælder også, hvis indfrielse sker til en anden kurs end den aftalte kurs. Se LL § 16 B, stk. 1. Sker der derimod kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt og til den aftalte indfrielseskurs, anses beløbet ikke for udbytte.

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab. Se LL § 16 B, stk. 1.

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, skal differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den del af pantegælden på ejendommen, som andelshaveren har overtaget, beskattes som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 1. Der er mulighed for dispensation.

Vedrørende de regler, der var gældende før den 24. november 2010, se vejledningen i udgaven 2012-2.

Se også

Se også afsnit

Overdragelse fra en juridisk person til et koncernforbundet selskab

Hvis en juridisk person overdrager aktier mv., herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab, fond eller trust (det erhvervende selskab), og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis sker i form af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Det gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter SEL § 2 D, stk. 2, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v har fået midler stillet til rådighed. Reglen gælder heller ikke i det omfang, de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer. Se SEL § 2 D, stk. 1, der er indsat ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1254 af 18. december 2012 og ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationeer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvor der overdrages aktier mv. Se SEL § 2 D, stk. 2, som er indsat ved lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i LL § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter SEL § 2 D, stk. 2. Se SEL § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter SEL § 33 A, stk. 3. Se SEL § 2 D, stk. 3, der er indsat ved lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncertnforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Se SEL § 2 D, stk. 4, der er indsat ved lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder LL § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Se SEL § 2 D, stk. 5.

Reglerne i SEL § 2 D er indsat ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1254 af 18. december 2012 og har virkning for erhvervelser af aktier, foretaget fra og med den 3. oktober 2012. Reglerne er ændret ved § 2, nr. 1-4, i lov nr. 274 af 26. marts 2014. De ændrede regler er trådt i kraft den 1. april 2014, men har i et vist omfang virkning for overdragelse af aktier, der foretages fra den 17. januar 2014. Se § 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Indeholdelse af udbytteskat

Ved salg af aktier, der er omfattet af LL § 16 B, stk. 1, skal selskabet indeholde 27 pct. i udbytteskat (før 1. januar 2012 28 pct.). Procentsatsen gælder, når aktionæren er en person. Det gælder også ved salg til datterselskaber, når salget er omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Se KSL § 65, stk. 1, som ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 274 af 26. marts 2014.

Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat i følgende tilfælde:

For fuldt skattepligtige aktionærer betyder indeholdelsen, at der betales en foreløbig skat, som modregnes i aktionærens endelig skat i det indkomstår, hvor udbyttet skal beskattes.

For begrænset skattepligtige aktionærer udgør den indeholdte udbytteskat en endelig skat. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, vil aktionæren ofte have krav på hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat. Se KSL § 2, stk. 5.

Er modtageren et selskab, skal der indeholdes 22 pct. i udbytteskat (før 1. januar 2014 dog 25 pct.). Se KSL § 65, stk. 6.

Er der tale om skattefri porteføljeaktier, omfattet af ABL § 4 C, skal der for udbytter, der udloddes fra og med den 1. januar 2016, kun indeholdes 15,4 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6 (som ændret ved lov nr. 1375 af 16. december 2014), og § 6, stk. 3, i lov nr. 1375 af 16. december 2014.

Se også

Se også afsnit C.F.3.1.7 om indeholdelse af udbytteskat, når aktionæren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Restbeholdningens anskaffelsessum

Hele det beløb, som aktionæren får for tilbagesalg af aktierne til det udstedende selskab m.v., beskattes som udbytte. Når aktionæren ved et senere salg af aktier i samme selskab, skal opgøre gevinst/tab efter gennemsnitsmetoden, skal anskaffelsessummen for de aktier, der er solgt tilbage til det udstedende selskab m.v., medregnes ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Det gælder dog kun, hvis det beløb, som aktionæren får for tilbagesalget, faktisk beskattes.

Har aktionæren erhvervet aktierne i selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, og skal udlodningen beskattes som udbytte, forhøjes det udloddede beløb med en del af det negative beløb opgjort efter VOL § 4, stk. 2-4. Se VOL § 4, stk. 4 og KSL § 65 A, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier mv., hvor gennemsnitsmetoden beskrives.

Mulighed for dispensation

Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at beløb der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber i forbindelse med tilbagesalg til det udstedende selskab eller visse datterselskaber m.v., beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Dispensation kan gives, når afståelse af aktier til selskabet eller visse datterselskaber må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i LL 16 B, stk. 1.

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærerne tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der for personer beskattes fuldt ud, og ved afståelse af aktierne til selskabet eller visse datterselskaber opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på en anden måde.

Der er ikke hjemmel til at give delvis dispensation. Hvis der fx sker tilbagesalg til det udstedende selskab til overkurs, er der ikke hjemmel til at give dispensation for den del af afståelsessummen, der svarer til aktiernes handelsværdi, og beskatte den overskydende del som udbytte. Se LL § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Ved afgørelsen af om der skal gives dispensation, bliver der lagt vægt på, om tilbagesalg til selskabet eller visse datterselskaber anvendes som alternativ til udlodning. Det kan fx være tilfældet, hvis selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end markedskursen.

Normalt gives dispensation kun, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier i selskabet. Alle aktier behøver dog ikke blive solgt til selskabet eller et datterselskab, idet delafståelse til andre, fx andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I særlige tilfælde gives der dispensation, selvom ikke alle aktier afhændes, når beskatning af hele salgssummen vil medføre et urimeligt resultat. Her skal det bl.a. vurderes, om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier mv. til andre end selskabet, fx andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelsen er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet.

Selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, får normalt også dispensation, da boets ejertid for aktierne normalt er så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter SKAT's nyeste praksis en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativ indgået aftale om bistand i skattesager, udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Se afsnittet "Indeholdelse af udbytteskat" vedrørende reglerne om indeholdelse af udbytteskat i forbindelse med salg af aktier til det udstedende selskab.

Der kan ikke gives en generel forhåndsdispensation, idet SKAT først kan tage stilling til en ansøgning om dispensation, når de konkrete forhold i den påtænkte eller gennemførte transaktion er oplyst.

Der kan heller ikke gives en generel dispensation til en gruppe aktionærer, heller ikke selv om gruppen er klart defineret. Det skyldes, at dispensation gives til den enkelte aktionær, og den enkelte aktionærs identitet skal derfor oplyses i ansøgningen om dispensation.

Dispensationspraksis

Medarbejderaktier

Afståelse af medarbejderaktier til det udstedende selskab er undtaget fra beskatning efter LL § 16 B, stk. 1, når de i loven fastsatte betingelser er opfyldt, se ovenfor under "Regel".

Ved afståelse af medarbejderakteir til det udstedende selskab eller til et datterselskab af det udstedende selskab i tilfælde, hvor de i loven fastsatte betingelser ikke er opfyldt, vil der næsten altid blive givet dispensation, såfremt der ansøges herom og følgende betingelser alle er opfyldt:

Ovenstående gælder både i tilfælde, hvor medarbejderen afstår alle sine aktier i selskabet, og ved delsalg.

Ovenstående gælder både for medarbejdere, der stadig er ansat i selskabet, og for tidligere medarbejdere.

Ovenstående gælder også for en efterlevende ægtefælle, der har overtaget aktierne efter medarbejderens død.

Ovenstående omfatter medarbejderaktier, uanset om de er erhvervet efter særlige regler i skattelovgivningen eller ej, uanset om de er erhvervet med favørelement eller ej, og uanset, om medarbejderen ville have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark af et favørelement ved erhvervelsen.

Aktionæren er et udenlandsk selskab - delvist tilbagesalg - afslag

Hvis sælgeren f.eks. er et udenlandsk selskab, der kun afstår en del af sine aktier i selskabet, og selskabets hovedaktionær opretholder sin indflydelse i selskabet som indirekte aktionær og formand for bestyrelsen, skal der efter SKATs opfattelse gives afslag på en ansøgning om dispensation.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.29.HR

Da der som følge af eksemptionsprincippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke var sket beskatning ved afståelsen i 1994 til den udstedende investeringsforening, kunne anskaffelsessummen efter praksis ikke anses for bevaret. Der var ikke tale om et reelt tab men om et tab, der er konstrueret med henblik på at opnå et skattefradrag.

Under disse omstændigheder havde appellanten ikke krav på et tabsfradrag.

Bevarelse af anskaffelsessummen forudsætter beskatning af udlodningen.

Regel

TfS 1997, 389.HREn hovedaktionær havde fra sit selskab modtaget et konvertibelt gældsbrev. Gældsbrevet blev indløst til kurs pari, selv om aktiernes og dermed gældsbrevets værdi på indfrielsestidspunktet var kurs 325. Østre Landsret havde fundet, at indløsningen til kurs pari i stedet for konvertering til aktier derfor ikke kunne være forretningsmæssigt begrundet, og landsretten havde derfor anset hele indløsningssummen for skattepligtig efter LL § 16 B, stk. 1. Højesteret fastslog imidlertid, at der ikke skete nogen formueoverførsel fra selskabet til det udstedende selskabs anden aktionær, hvis gældsbrev også blev indløst til kurs pari, og Højesteret fandt derfor, at skattemyndighederne i hvert fald under disse omstændigheder ikke havde adgang til at foretage en skattemæssig forhøjelse af indløsningssummen. Højesteret fastslog derfor, at indløsningen af gældsbrevet ikke udløste beskatning.

Konvertible obligationer

Ændring af ØLD i TfS 1994, 354.ØLD

Landsskatteretskendelser

SKM2010.824.LSR

Et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 kunne ikke ske skattefrit, men skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Landskatteretten udtalte følgende:

Det er oplyst, at de overdragne i alt nominelt 29.500 kr. anparter repræsenterer i alt 23,6 pct. af den samlede anpartskapital i G1 ApS.

Gevinsten ved afståelsen af anparterne til det udstedende selskab skal derfor behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, jf. ABL § 2, stk. 3, nr. 6, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. LL § 16 B.

Selskabet skal således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne den del af gevinsten ved salget af anparterne, der efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven kan henføres til den del af anparterne, der er afstået på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen af anparterne, jf.ABL § 8, stk. 1.

Aktionæren var et selskab. Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Regel

SKAT

SKM2014.692.SRSkatterådet fastslog, at salg af aktier til et holdingselskab ikke er omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Aktiesalget ville derfor heller ikke medføre begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6. Aktiesalget ville derfor ikke have andre skattemæssige konsekvenser end forfald af fraflytterskat efter ABL § 39 A, stk. 2 og 3.
SKM2014.673.SREt anpartsselskab havde solgt nogle aktier, og en måned efter salget fået et tilbud om køb af kapitalandele. Skatterådet fandt ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen, at det efterfølgende tilbud måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng med det tidligere foretagne salg. Skatterådet fandt derfor, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter SEL § 2 D af det foretagne salg.
SKM2014.479.SRSkatterådet fandt, at et debitorskifte af konvertible gældsbreve fra A til I under de foreliggende omstændigheder ikke medførte en skattepligtig avance, og at debitorskiftet heller ikke skulle anses for udbytte, omfattet af LL § 16 B, stk. 1. SKAT havde givet tilladelse til, at anparterne i A blev ombyttet til aktier i I, jf. ABL § 36.
SKM2014.337.SR Skatterådet fandt, at vederlag ved fysiske personers ombytning af aktier i medfør af ABL § 36, hvor der alene skete vederlæggelse med aktier, ikke skulle ske beskatning efter LL § 16 B, idet hele vederlaget måtte anses for omfattet af FUL § 11. Skatterådet bemærkede endvidere, at salg til et holdingselskab ikke er omfattet af LL § 16 B, stk. 1.

SKM2011.116.SR

Skatterådet fandt, at det fremgår af LL § 16 B, stk. 2, nr. 1, at det ved udstedelse af aktier skal være bestemt, at de kun kan sælges tilbage til det udstedende selskab, og at medarbejderaktionærer ikke, hvis denne betingelse ikke er opfyldt, bliver behandlet anderledes end de øvrige aktionærer i unoterede selskaber.

Skatterådet bekræfter, at der ikke er tale om en situation omfattet af LL § 16 B, stk. 1 hvis medarbejdere med aktier i A sælger disse aktier til et datterselskab af A.

Fortolkning af reglen for medarbejderaktier.

Regel -medarbejderaktier

SKM2010.437.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at LL § 16 B, stk. 2 vil finde anvendelse for aktier erhvervet ved udnyttelse af køberetter til aktier omfattet af LL § 7 H eller LL § 28, hvis det ikke ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne kun kan tilbagesælges til udstedende selskab.

Aktier omfattet af LL § 7 H eller LL § 28.

Regel

SKM2010.223.SR

Skatterådet bekræfter, at de foretagne omstruktureringer i perioden 12. oktober 2007 - 6. april 2009, fortsat er skattefrie, såfremt A Holding ApS frasælger sine anparter i X ApS til de to øvrige anpartshavere. Skatterådet bekræfter videre, at A Holding ApS ikke bliver skattepligtig af aktieavancen ved salget. Endelig bekræfter Skatterådet, at der i stedet for salg, kunne foretages salg til udstedende selskab eller gennemføres en kapitalnedsættelse med udlodning, uden det udløser skat for A Holding ApS.

Aktionæren var et selskab. Tilbagesalg til det udstedende selskab ville ikke udløse beskatning.

Regel

SKM2008.525.SKAT

SKAT gav afslag på en anmodning om dispensation efter LL § 16 B. Der var ansøgt om dispensation ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, som skete i forbindelse med en omvendt lodret skattepligtig fusion. Da aktionæren i forbindelse med aktiesalget ophørte med at eksistere, gav det efter SKAT's opfattelse ikke nogen mening at vurdere, om aktionæren reelt havde opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet. Efter SKAT's opfattelse var det derfor nødvendigt at bedømme aktionærindflydelsen på grundlag af en samlet vurdering af koncernens og aktionærens forhold, og da aktionærindflydelsen i det aktieudstedende selskab fuldt ud bevaredes indenfor koncernen, var betingelserne for dispensation efter SKAT's opfattelse ikke opfyldt.

Afslag på dispensation

Dispensation

SKM2008.328.SR

Aktierne i et modtagende selskab i en omvendt lodret skattepligtig fusion anses skattemæssigt for at være tilbagesolgt til det udstedende selskab, jf. LL § 16 B. Dette gør sig ikke gældende, hvis fusionen gennemføres som skattefri.

Omvendt lodret skattepligtig fusion.

Regel

TfS 1988, 326 DEP

En ejendom, der ejedes af en andelsboligforening, blev på grund af økonomiske vanskeligheder udstykket i ejerlejligheder, der blev solgt til samme kvadratmeterpris til almindelige lejere og andelshavere. En andelshaver, der solgte sit andelsbevis til andelsboligforeningen for et beløb, der var noget lavere end hans anskaffelsessum, fik dispensation for beskatning af afståelsessummen.

Andelsboligforening

Dispensation - andelsboligforening

TfS 1987,453 DEP

Det daværende Departement udtalte, at bestemmelsen fremover skal praktiseres således: Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag for tilbagesalg af andelsbeviser til det udstedende selskab. Hele afståelsessummen medregnes efter LL § 16 B, stk. 1, medmindre der gives dispensation. Hvis der gives dispensation beskattes gevinst efter ABL.

Hvis andelshaveren i forbindelse med sin udtræden af selskabet skal indbetale et beløb, der overstiger de administrative omkostninger forbundet med udmeldelsen, eventuelt i form af en bod for ulovlig udtræden, vil dette beløb ikke være omfattet af LL § 16 B, stk. 1, der alene omhandler en positiv afståelsessum.

Efter omstændighederne vil der kunne være tale om, at beløbet er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a som en driftsomkostning. Det vil typisk være tilfældet, hvor andelshaverens udtræden er driftsøkonomisk begrundet, f.eks. hvor boden eller gebyret kan anses for betalt for at erhverve en højere indkomst efter udtræden af selskabet.

Fortolkning af reglen, når en andelshaver udtræder ved tilbagesalg.

Andelsselskab -praksisændring

TfS 1986,449 DEP

En aktionær ønskede på grund af samarbejdsvanskeligheder at afhænde hele sin beholdning af aktier til selskabet og få indfriet sine konvertible obligationer, inden de forfaldt til indfrielse 1/7 1986. Der blev for aktier og konvertible obligationer under et givet dispensation, så fortjeneste ikke skulle beskattes efter LL § 16 B, stk. 1, men efter reglerne i ABL.

En aktionær udtræder helt.

Dispensation