Dokumentets metadata

Indretning af lastbil til transport af idrætsudstyr - bindende svar

En påtænkt indretning af en Mercedes Benz 412 lastbil til brug for transport af udstyr og medhjælpere (motocross) kunne ikke godkendes efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en påtænkt indretning af Mercedes Benz 412 lastbil til transport af idrætsudstyr og medhjælpere (motocross) kan godkendes efter registreringsafgiftslovens § 2,stk 1, nr. 7.

Klageren har bedt om et bindende svar. Klageren har stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål: "Kan klagerens påtænkte indretning af en Mercedes Benz 412 lastbil godkendes efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, idet køretøjet agtes indrettet og anvendt til transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter og mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse?"

Skattecentret har svaret: "Nej".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet "Nej".

Sagens oplysninger

Klageren har ønsket at indrette en lastbil af mrk. Mercedes Benz model 412 til brug for transport af medhjælpere og udstyr i et motocross team. Der vil foruden klageren være tale om 1-2 medhjælpere (mekanikere), som alle under kørsel opholder sig i førerrummet.

Indretningen tænkes udført med et kombineret beboelses- og opbevaringsafsnit (rum 2) samt et separat afsnit til opbevaring af motocrossmaskiner og andet udstyr, som på grund af lugt eller snavs ikke kan opbevares i beboelsesafsnittet (rum 1). I rum 1 opbevares motorcykler (2 stk.), benzin, olie, div. smøre- og rengøringsmidler, ekstra hjul og dæk, beskidte reservedele og beskidt kørerbeklædning (støvler, bukser, handsker, trøjer), værktøj, benzindrevet generator, benzindrevet højtryksrenser, vandtank, kompressor.

I rum 2 opbevares telt og sider til mekanikerfortelt, styrthjelme, ren kørerbeklædning (støvler, brynje, bukser, trøjer, knæbeskyttere, handsker og kørebriller), parasoller, sponsormaterialer (skilte, vareprøver, udstillingsmaterialer osv.), skiftetøj, rene reservedele, resultatvisningstavler, bærbar computer, elektronisk tidtagningsudstyr, borde og stole til mekanikerfortelt. Derudover vil rum 2 også skulle bruges til beboelse med køkken, bad, seng, bord og bænke.

Det er angivet, at det er en væsentlig forudsætning for indretningen, at det separate afsnit til den mere snavsede og lugtende del af aktiviteterne (rum 1) holdes på et forholdsvis begrænset område med god mulighed for udluftning og påfølgende rengøring.

Tilsvarende er det væsentligt, at omklædning og personlig rengøring før, under og efter stævnet, samt opbevaring af "rent" materiel kan foregå under rene og hygiejniske forhold.

Skattecentrets afgørelse

Der er tale om en påtænkt disposition.

Klageren opfylder med den skitserede indretning ikke betingelserne for at opnå afgiftsfrihed, idet særligt er henset til, at indretningen til beboelse udgør over 50 % af varerummet. Det er det faktiske areal af beboelsesdelen, der lægges til grund for beregningen af de 50 %, uanset at beboelsesdelen er påtænkt til opbevaring af udstyr.

Opbevaring af udstyr skal ske i godstransportdelen af køretøjet. Såfremt det ikke kan være i den afdeling, som er indrettet til godstransport, må det lægges til grund, at hvis der er brug for opbevaring af den slags ting, skal indretningerne af godstransportdelen contra privatdelen laves om. Der må ikke ske sammenblanding af godstransport og beboelse.

Betingelserne for at opnå afgiftsfrihed er ikke til stede, og klagerens påtænkte indretning af en Mercedes Benz 412 kan ikke godkendes efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7.

Spørgsmålet besvares med "nej".

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Det er selve benyttelsen og ikke indretningen af lastbilen, der skal være afgørende for afgiftsfritagelsen.

I klagerens tilfælde er der - på samme måde som for en lang række andre udøvere af motocross-sport - en væsentlig forudsætning, at der indrettes et specielt afsnit i lastbilen til den mere snavsede og lugtende del af aktiviteterne. Dette afsnit skal af pladshensyn helst holdes indenfor et forholdsvis begrænset område med god mulighed for udluftning og påfølgende rengøring.

Tilsvarende er det væsentligt, at omklædning og personlig rengøring før, under og efter stævnet, samt opbevaring af "rent" materiel kan foregå under rene og hygiejniske forhold.

Størrelsesforholdet mellem afsnittene giver ikke det rette billede af, hvordan benyttelsesforholdet er mellem henholdsvis sportsaktiviteten og beboelsesaktiviteten, idet væsentlige dele af sportsaktiviteten ikke kan udføres i opbevaringsdelen.

Klageren har uddybende forklaret, at sagen har principiel betydning, ikke blot for ham, men også af hensyn til samtlige DMUs medlemmer.

Han havde som bestyrelsesmedlem i DMU været opmærksom på vejledningens ordlyd allerede, da den blev lavet, idet DMU var blevet hørt i forbindelse med lovændringen. Han har bemærket, at der er stor forskel på hestesport og motorsport.

Om sporten har klageren oplyst, at Motocross er en sport med ca. 4.000 udøvere under DMU, som har ca. 6.000 aktive medlemmer.

Motocross er en væsentlig mere beskidt og ildelugtende sport end f.eks. asfaltsport som DTC m.v., idet man ofte kører i op til ½ meter mudder. Banerne er ca. ½ - 2 km lange.

Der er endvidere væsentligt mere beskyttelsesudstyr og beklædningsdele (flere dragter osv.) end i f.eks. speedway. En normal stævneafvikling indeholder typisk træning på banen (ca. 15 minutter - ½ time), en pause, banekørsel igen med tidskvalifikation (15 minutter - 35 minutter afhængigt af maskinstørrelse og niveauet for stævnet, idet der er flere klasser), en pause, 2 heat af samme varighed som tidskvalifikationen.

Udøvelsen af sporten er af stor betydning for den måde, man anvender bilen på. Den måde, SKAT har opdelt bilen på (50 % / 50 %) er ikke en mulighed i praksis, idet der er effekter (labtop, stempler, stænger, tøj, brynjer osv.) som ikke tåler at være i afdeling med beskidte og ildelugtende ting som benzin, olie m.v.

Der er endvidere altid 4 gange beskidt udstyr fra hver kørsel. Man anvender kun samme køredragt, men der er stor udskiftning af støvler, bukser, handsker, briller, hjelme, beskyttelsesudstyr til skinneben, lår, baglår, nyrer, ryg, skuldre, overarme, nakke m.v. Beskyttelsesudstyret har et omfang, der svarer til ishockeyudrustning.

Det er nødvendigt med et skillerum i bilen, men en væg i midten kan simpelthen ikke fungere. Det beskidte udstyr skal være i så lille et rum som muligt, så der er god plads til de ting, der kræver rene forhold, f.eks. opsætningen af labtoppen, hvor der sker gennemgang af omgangene.

SKATs definition er uheldig for denne sportsgren, idet den er så anderledes end andre sportsgrene. Beboelsesrummet bruges til teknisk gennemgang, køleskab, mad, rent tøj, telte, udstillingsmateriale fra sponsorer, nye reservedele (koblinger, stempler osv.) osv., alt, hvad der er forbundet med udøvelse af sporten. Forholdet kan sammenlignes med et køkken/grovkøkken.

Ved tilvejebringelse af loven var det de ting, man lagde vægt på - den faktiske anvendelse/benyttelsesareal - hvorfor en definition alene ud fra indretningen angående afgiftsfritagelsen ikke kan være korrekt. SKATs stramning i forhold til vejledningen er for skarp.

Klageren har henvist til lovforslag L 54 og til betænkningen til lovforslaget. Intet sted er det angivet (heller ikke i lovteksten), at det skal være 50 % / 50 %. § 2, stk. 1, nr. 7, litra a har alene fået følgende ordlyd:

"Køretøjerne må dog gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse".

Klageren har angivet, at der ved sporten ofte ikke er faciliteter på banerne til omklædning. Det skal foregå i det fri eller fra lastbilen. Ofte er der kun 2 baderum på pladserne til 150 deltagere.

Sammenligner man med hestesporten er der ved hestesporten ofte tale om meget større biler og mindre udstyr. Det er ved denne motorsport simpelthen ikke fysisk muligt at lave en yderligere opdeling med skillerum. Der skal jo også være plads til motorcyklen.

Klageren har angivet, at bilen er af mærket Mercedes Sprinter. Der er ikke døre til rummet, jfr. sidedør/bagdør, og det ville ikke være muligt at få adgang til "det midterste kammer", hvis man ville lave et sådant. Det ville i øvrigt så blive umuligt at have en briks til hvile længere.

Der er nedlagt påstand om, at der ikke er lovhjemmel til så skarp en grænse (50/50) i forhold til lovtekst og forarbejder. Det er angivet, at lovteksten er "blødere" formuleret end f.eks. reglerne om indretning af ladrum i gulpladebiler, hvor grænserne er mere skarpe angående f.eks. længde i forhold til totallængde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, sidste pkt., at køretøjer med en tilladt totalvægt på over 4 tons er fritaget for afgift, når køretøjerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse og i forbindelse hermed privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse.

Af punktafgiftsvejledningen 2008-4 afsnit E.1.2.4 fremgår:

"Fra 1. april 2006 må disse biler også anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter og mængde, at det er nødvendigt, at udstyret bliver transporteret i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse. Det betyder, at privat godstransport af f.eks. motocross, motorcykler, heste, både m.v. bliver omfattet af fritagelsen.

Køretøjet kan indrettes med faciliteter som f.eks. sovepladser, køkken, bad eller toilet, således at køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse i forbindelse med privat transport af idrætsudstyret.

Det er dog en betingelse, at køretøjet primært er indrettet til godstransport. Beboelsesdelen kan derfor kun udgøre en mindre del af bilens samlede indretning. Køretøjet skal altså fortsat primært være indrettet til godstransport, hvilket betyder, at beboelsesdelen maksimalt må udgøre op til 50 % af varerummet."

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet "nej".

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at beboelsesdelen på grund af skillerummet/indretningen i en bil af mærket Mercedes Sprinter udgør mere end 50 % af varerummet.

Ved betænkning over forslag til lovens ændring, L 54 er det angivet, at der vil være en lang række betingelser, der skal være opfyldt, for at køretøjet kan opnå afgiftsfritagelse for registreringsafgiften. Det drejer sig om:

• Føreren af bilen skal have stort kørekort,
• bilen skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport,
• der må ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods,
• bilen må ikke benyttes til privat personbefordring og
• idrætsudstyret skal være af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse.

Landsskatteretten er på baggrund af det for retten forelagte enig i, at klagerens faktiske benyttelse af bilens samlede varerum til idrætsudstyr udfylder størstedelen af pladsen, og at idrætsudstyret således overholder kravet om at være af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i et køretøj af denne størrelse.

Retten finder dog, at betingelsen om, at bilen "utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport" også skal være opfyldt, når spørgsmålet om afgiftsfritagelse vurderes. Der er her tale om en vurdering af bilens fysiske art og indretning, og retten vurderer, at 50 % grænsen vedrørende køretøjets art/beboelsesdelens størrelse netop indikerer dette kriterium, og at SKAT derfor korrekt har besvaret spørgsmålet "nej".