D.A.1.1 Historisk baggrund

Merværdiafgift - eller mere almindeligt benævnt moms - er, set i internationalt lys, ikke en ny beskatningsform.

En generel beskatning af privat forbrug har tidligere været knyttet til kriser og krige. Både efter 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig blev der i flere europæiske lande indført generelle forbrugsskatter til brug for genopbygningen.

Efter 2. Verdenskrig er der globalt i de fleste lande indført en forbrugsbeskatning. Formålet har været at skaffe de enkelte regeringer provenu for at dække de offentlige udgifter.

Formålet med en generel forbrugsbeskatning er at beskatte varer og tjenesteydelser ved personligt forbrug. Mere præcist er en forbrugsbeskatning en beskatning af udgifter til forbrug afholdt af private personer.

Begrebet private personer skal ikke fortolkes snævert. Efter de fleste landes skattelove beskattes også varer og tjenesteydelser, som forbruges af offentlige myndigheder, kirker, organisationer mv., dvs. alt andet forbrug end det, der sker erhvervsmæssigt.

En generel forbrugsskat adskiller sig fra en specifik skat, fx punktafgifter, ved at omfatte alle varer og tjenesteydelser. En generel forbrugsskat kan opkræves enten direkte hos den enkelte forbruger eller indirekte.

At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke pålægges den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer og ydelser til den endelige forbruger. Dette sker ved, at skatten overvæltes til den endelige forbruger gennem en forhøjelse af prisen på varer eller ydelser. Indirekte skatter overvæltes således til dem, der endeligt skal betale skatten.