Dokumentets metadata

Indeholdelsespligt - A-skat m.v. - arbejdsudleje - forskellige kontrakter - polske håndværkere

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellantens brug af polske håndværkere udgjorde arbejdsudleje med den virkning, at appellanten var pligtig at indeholde A-skat og bidrag og hæftede for disse beløb.I sagen var der fremlagt flere indbyrdes uoverensstemmende udgaver af parternes kontrakt, og spørgsmålet var herefter, hvilken en af de foreliggende kontrakter som måtte antages at være den gældende kontrakt mellem parterne. Retten lagde bevismæssigt den kontraktsudgave til grund, som blev udleveret til SKAT efter kontrolbesøget i forbindelse med skattesagen, og bl.a. henset til denne kontrakts regulering af instruktionsbeføjelse samt arbejdets karakter fandt landsretten efter en konkret bevisbedømmelse, at der ikke var tale om arbejdsudleje.Appellantens påstand blev herefter taget til følge.

Parter

H1 ApS
(advokat Erik Høimark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Cathrine Wollenberg Zittan)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Jønler, Eva Staal og Nikolaj Aarø-Hansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 9. oktober 2009 afsagt dom i 1. instans (BS 11-2576/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sagsfremstilling

Det fremgår af byrettens dom, at sagen angår prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 29. juli 2008. Landsskatteretten afsagde denne dag to kendelser. Kendelsen vedrørende indeholdelsespligt af A-skatter og AM-bidrag indeholder følgende sagsfremstilling:

"...

Klagen skyldes, at H1 ApS er anset for at være indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet for at være indeholdelsespligtig af A-skat med 283.447 kr., og af arbejdsmarkedsbidrag med 82.158 kr. i forbindelse med anvendelse af udenlandsk arbejdskraft.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Selskabets direktør har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

H1 ApS, herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 10. december 2003 af A, som ligeledes er selskabets direktør. Selskabets formål er drift af kursus- og hotelvirksomhed.

Den 25. oktober 2006 foretog SKAT sammen med Politiet et uanmeldt kontrolbesøg på ...1.

På adressen blev 5 polske arbejdere mødt, hvoraf den ene ZT oplyste, at han var chef for det polske firma G1, og at han havde papirer vedrørende arbejdet i et hus i nærheden.

Ved ankomsten til portnerboligen foreviste ZT en entreprisekontrakt på engelsk af den 14. april 2006 indgået mellem G1 og selskabet ved A. Kontraktsummen var på 120.000 euro. Det fremgik ikke af kontrakten, at der er beregnet moms af arbejdet, som skulle udføres på adresserne ...1, ...2 og ...3. Arbejdet var specificeret til fældning af træer, reparation af lade, pålægning af tæpper i 50 værelser, maling af 40 værelser, samt renovering af 1000 m² gulv. Arbejdet skulle være udført inden den 14. april 2007.

ZT oplyste, at det polske firma var 11 år gammelt men havde ligget stille de sidste 5 år, da han havde været syg. Der havde ingen omsætning været i firmaet i 2005, og det havde pt. ingen opgaver i Polen. Firmaet var registreret i Polen, men var ikke momsregistreret i Danmark, ligesom han ikke har haft kontakt til de danske myndigheder for at spørge til reglerne for arbejde i Danmark.

ZT har oplyst til politiet, at det var A, der havde lavet deres kontrakt. Han kunne ikke læse, hvad der stod i kontrakten, idet han ikke forstod engelsk, og han kendte derfor ikke kontraktens nærmere indhold bortset fra, at den løb fra den 14. april 2006 til den 14. april 2007, og at de i den periode skulle arbejde for A. Det var A, der havde anført beløbet i kontrakten, ligesom det var ham eller andre af selskabets ansatte, der kom og sagde, hvad der skulle laves og hvornår. ZT oplyste videre, at han intet havde med køb af materialer at gøre.

ZT havde ingen dokumentation for pengeoverførelser eller lønsedler på løn udbetalt til hans ansatte. Han oplyste videre, at politiet og SKAT kunne tale med A om penge og papirer, da det var ham, der lavede dette arbejde.

Ved politiets ransagning af portnerboligen blev der blandt andet fundet et registreringspapir for oprettelse af polsk firma G1, som var dateret den 20. december 2005 samt e-mail-korrespondance, hvoraf det fremgik, at firmaet fik kontakt til A i december 2005. Der blev videre fundet en entreprisekontrakt på 7.000 euro med næsten samme ordlyd, som den entreprisekontrakt ZT foreviste ved besøget. Den fundne entreprisekontrakt var dateret den 1. marts 2003 og var gældende til den 14. april 2006. Endvidere blev der fundet timesedler med angivelse af datoer og navne på arbejdere og arbejdssteder, samt fakturaer fra G1 selskabet, og flere af papirerne var skrevet på H1.1s papir.

Den 22. november 2006 indsendte A en kontrakt til politiet. Kontrakten er ikke indholdsmæssig i overensstemmelse med den kontrakt, der blev fundet ved ransagningen. Blandt andet fremgår det af den indsendte kontrakt, at den polske virksomhed skal betale for maling, og at udgiften hertil indgår i kontraktsummen. Desuden fremgår det, at der skal betales moms af kontraktsummen, som er på 120.000 euro, og at det polske firma er ansvarlig for at tegne forsikring for sine ansatte, betale skatter mv. samt forestå instruktion af arbejderne.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Lønnen kan dog være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandets sociale sikring. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten. Der henvises til arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, og 11, stk. 1.

Det skal indledningsvis bemærkes, at det forhold, at politiet har opgivet at rejse tiltale mod selskabets direktør for overtrædelse af udlændingeloven ikke har afsmittende virkning således, at skattesagen derved må bortfalde. Den politimæssige og den skatteretlig vurdering er ikke nødvendigvis den samme, ligesom de regelsæt en politimæssig henholdsvis en skatteretlig vurdering skal foretages ud fra ikke er de samme.

Den kontrakt, som bliver fremvist af ZT ved kontrolbesøget, må anses for at være den gældende kontrakt, hvorefter indholdet heraf kan lægges til grund, som det, der er aftalt mellem parterne.

Landsskatteretten er herefter enig med SKAT i, at der foreligger arbejdsudleje. Der er ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at selskabet må anses for at bære det økonomiske ansvar for det udførte arbejde, idet det polske firma ikke har påtaget sig et mangels- og erstatningsansvar for eventuelle skader og mangler, der opstår som følge af arbejdet. Desuden er der lagt vægt på, at ZT ved kontrolbesøget oplyste, at det var selskabet, der forestod instruktionen af arbejderne og selv indkøbte materialerne til brug for arbejdet, ligesom der er henset til, at ZT ikke havde kendskab til indholdet af kontrakten, idet han ikke forstod engelsk.

Herefter er det ud fra en samlet vurdering Landsskatteretten opfattelse, at forholdet må betragtes som arbejdsudleje, hvorefter selskabet er pligtig til at indeholde A-skat af den løn, der er udbetalt til arbejderne.

Selskabet anses videre for at være pligtig til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, da det ikke er dokumenteret ved E 101-blanketter eller på anden behørig vis, at de polske arbejdere har været omfattet af hjemlandets sociale sikring i hele kontraktsperioden.

Da Landsskatteretten desuden kan tilslutte sig SKATs opgørelse over det beløb, der skal beregnes henholdsvis A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af, stadfæstes afgørelsen.

..."

Landsskatterettens kendelse af samme dato vedrørende hæftelse indeholder samme sagsfremstilling.

De kontrakter, som er omtalt i Landsskatterettens kendelser, og som direktør A omtaler, er af Skatteministeriet sammenstillet på denne måde:

Sammenstilling af de centrale kontraktudgaver

H1 ApS har omtalt 5 kontrakter på denne måde:

Der er til brug for ankesagen fremlagt flere nye bilag, bl.a. 4 polske arbejdskontrakter og lønudskrifter fra ZT.

Forklaringer

Direktør A har supplerende forklaret, at arbejdet med at forny et gulv på 1.000 m² blev taget ud af den endelige kontrakt, således som han forklarede i byretten. Stormen i januar 2005 medførte, at der var en del skovningsarbejde, der skulle udføres, ligesom der også var sket skader på bygninger. I 2005/2006 var det svært at få dansk arbejdskraft. Han fik kontakt med ZT. I starten af januar 2006 inspicerede de skoven i ...1, og de talte om det arbejde, der skulle udføres i skoven, på en lade og en mur. Den første kontrakt omhandlede en del af skovningsarbejdet. De talte også i januar 2006 om det arbejde, han ville have udført i bygningerne, hvor bl.a. en del værelser skulle istandsættes, før turistsæsonen startede for alvor. De havde flere møder i januar, og han vurderede, om det arbejde, som den polske arbejdskraft havde udført, var godt nok. De ødelagte billedtapeter skulle repareres, men dette arbejde blev ikke drøftet i første omgang, for der var tale om arbejde, som ZT ikke havde folk, der kunne udføre. De aftalte, at ZT skulle undersøge, om han kunne skaffe nogle kvalificerede personer, der kunne udføre restaureringen. Kontrakt 2 (bilag 27), der er oprettet i januar 2006, omhandler væltede træer, et stormskadet tag, hvor tagpladerne havde revet sig løs, og mure, der skulle pudses. Kontrakten fremlagt som bilag 3 vedrører de opgaver, som skulle udføres efter udførelsen af de første opgaver. Der var tale om arbejde på både ...1 og i ...3, hvor der stadig var arbejde på laden til halmmaskinen. Værelserne på ...1 skulle males, og der skulle lægges nye gulvtæpper på. Tanken var, at arbejdet skulle udføres inden for et par måneder, så værelserne var klar, når turistsæsonen startede. Han hæftede sig ikke ved, at der i kontrakt 3 stod "contained in day 1.03.2003". ZT arbejdede ikke på noget tidspunkt alene. Det var hans indtryk, at ZT anvendte underentreprenører. Han var ikke klar over, at ZT havde egne ansatte. Han blandede sig kun i arbejdet, hvis det ikke var udført rigtigt og påtalte det, før han betalte, når ZT kom med regningerne. Der skulle stadig skoves træer i ...1, og ZT vidste hvilke træer, det drejede sig om, for træerne var i det samme skovområde. Laden til halmmaskinen på ...3 var ikke færdig, for der skulle lægges nyt tag på bygningen. Der skulle lægges i alt 1.000 m² gulvtæppe i 50 værelser på ...1. De havde set på bygningstegningerne i forbindelse med aftalerne om det arbejde, der skulle udføres på og i bygningerne. Der var også tale om udførelse af arbejde på hotellerne i ...2 og ...3. Beløbet på 120.000 euro havde de forhandlet sig frem til, og der var tale om, at arbejdet skulle udføres over 12 måneder. ZT havde fortalt, at han selv kunne udføre murer, tømrer og snedkerarbejde. ZT kørte i en varevogn sammen med folkene og det værktøj og de materialer, der skulle anvendes, var også i varebilen. Der skulle ikke anvendes maskiner til det arbejde, der skulle udføres. Da det viste sig, at polakkerne var gode til at male, blev det aftalt, at der også skulle males vinduer. ZT havde fået forbindelse med nyuddannede billedkonservatorer i Polen, og efter sommerferien gik de i september 2006 gang med at restaurere de ødelagte billedtapeter. ZT førte også tilsyn med dette arbejde. Før den endelige kontrakt blev indgået, kontaktede han SKAT og landboforeningen, og det er forklaringen på den ændrede formulering i kontrakten fremlagt som bilag 7 a. Den endelige kontrakt blev indgået den 1. februar 2006, da ZT havde fået kontakt med billedkonservatorerne. Der er alene tale om præciseringer i forhold til de tidligere kontrakter m.h.t. materialer og instruktion. Han taler ikke polsk og kunne derfor ikke tale med de polske arbejdere. Han har ikke lagt mærke til, hvor mange mænd ZT havde til at udføre de forskellige opgaver. Normalt var det mellem 3-5. Han havde møde med ZT ca. 1 gang om måneden, når ZT kom med en regning. De polske myndigheder har ikke kontaktet ham. Han har alene udleveret kopier af bankoverførslerne til politiet. H1 ApS står for vedligeholdelse af hotelbygningerne, og i det omfang det polske firma har udført arbejde, der vedrører ejerne af bygningerne, er der sket viderefakturering til ejerne. Dette gælder f.eks. skovarbejdet og billedtapeterne. Efter at have fået kendskab til de polske arbejderes timeløn, kan han se, at det ville have været billigere for selskabet selv at have ansat polakkerne, og han kan se, at ZT' firma har haft en stor fortjeneste. Samtidig med at ZT' firma udførte arbejde for H1 ApS, udførte det arbejde for G2 og på en adresse i ...4.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

SKAT og politiet kom på uanmeldt kontrolbesøg på ...1 den 25. oktober 2006. Der blev foretaget ransagning i den bygning, hvor ZT holdt til, og han blev afhørt uden sigtelse, men med en sigtets rettigheder. Afhøringen foregik uden tolk på tysk. ZT udleverede to kontrakter til politiet (bilagene 3 og 4). ZT har ikke afgivet forklaring under retssagen. Det, som ZT forklarede under afhøringen den 25. oktober 2006, kan på denne baggrund kun tillægges begrænset betydning under denne sag.

H1 ApS' direktør, A, har bestridt, at det er ham, der har udfærdiget kontrakterne, og han har forklaret, at det er kontrakten, der er dateret den 1. februar 2006 (bilag 7), som har reguleret aftalen mellem H1 ApS og den polske virksomhed G1, idet kontrakten fremlagt som bilag 4 alene var et udkast eller en foreløbig kontrakt, som var blevet udfærdiget før ZT havde fået forbindelse med billedkonservatorerne.

Det fremgår ikke af kontrakten fremlagt som bilag 4, at der er tale om et udkast. Arbejdsstederne ifølge denne kontrakt var både ...3, ...2 og ...1, mens der efter kontrakten af 1. februar 2006 kun skulle udføres arbejde på ...1. Ved den samlede vurdering, som skal foretages i forbindelse med afgørelsen af, om der er tale om arbejdsudleje eller entrepriseforhold, og hvor der bl.a. skal lægges vægt på de momenter, som fremgår af forarbejderne fra 1982, der er gengivet på side 4 i byrettens dom, vil landsretten herefter som udgangspunkt tage hensyn til indholdet i begge de 1-årige kontrakter.

Landsdommerne Thomas Jønler og Nikolaj Aarø-Hansen udtaler herefter:

Det fremgår af kontrakten af 1. februar 2006 (bilag 7), der er underskrevet af begge parter, at der - ud over håndværksmæssigt arbejde med skovning, reparation af tag og mure samt maling af vinduer mv. - skulle repareres to tapeter. En tilsvarende opgave fremgik ikke af aftalen, der er fremlagt som bilag 4. A har for byretten forklaret, at denne opgave vedrørte restauration af to gamle og meget værdifulde tapeter fra Napoleonskrigene. Der er for landsretten fremlagt en faktura udstedt til den polske virksomhed G1 den 11. september 2006 om artikler til kunstartister og kunstkonservatorer, og det fremgår af et brev af 23. april 2007, at Kulturarvsstyrelsen har støttet konservering af tapeter på ...1 med et tilskud på 121.000 kr. Vi lægger på den baggrund til grund, at der mellem H1 ApS og den polske virksomhed blev indgået en aftale om restaurering af de to tapeter. Det er alene aftalen, der er fremlagt som bilag 7, der indeholder bestemmelse om, at den polske virksomheds arbejdsopgaver omfatter reparation af tapeterne.

I aftalen fremlagt som bilag 4 er det angivet, at denne er "Contained in day 14.4.2006". Udtrykket, der går igen i indledningen af alle de fremlagte aftaler, er sprogligt uklart. Oversætteren har i sin oversættelse i bilag 4 a og bilag 7a af kontrakterne fremlagt som bilag 4 og 7 angivet, at "meningen må være: Kontrakten er indgået... ", men det kan ikke udelukkes, at udtrykket i stedet vedrører aftalens ikrafttræden. Det kan således ikke alene på grundlag af dateringerne af de to aftaler fastslås, hvilken af disse der er indgået først. Dateringerne taler derfor ikke i sig selv imod As forklaring om, at bilag 7- aftalen har afløst den aftale, der er fremlagt som bilag 4.

På den baggrund lægger vi til grund, at kontrakten fremlagt som bilag 4 kort efter indgåelsen blev erstattet med kontrakten af 1. februar 2006, der er fremlagt som bilag 7, og at det var denne aftale, der i kontraktsperioden regulerede forholdet mellem H1 ApS og den polske virksomhed. Vi har herved tillige lagt vægt på, at der ikke efter det foreliggende er grundlag for at se bort fra As forklaring om, at kontrakten af 1. februar 2006 blev sendt til skattemyndighederne umiddelbart efter, at disse første gang havde anmodet ham om bemærkninger til myndighedernes oplysninger om aftalens skattemæssige stilling.

Aftalen fremlagt i bilag 7 indeholder efter sin ordlyd en forpligtelse for den polske virksomhed om at udføre noget arbejde for H1 ApS i form af skovning, reparation af tag og mure på to bygninger, lægning af gulvtæppe, maling og reparation af vinduer samt reparation af de to ovenfor nævnte tapeter. Aftalen fremtræder således umiddelbart i overensstemmelse med As forklaring som en entrepriseaftale. Der er ingen bestemmelser i aftalen, der angiver, at H1 ApS skulle have instruktionsbeføjelser over for de ansatte i den polske virksomhed. Derimod fremgår det udtrykkeligt af aftalens § 4, at enhver "instruktion af folkene, forsikring, betaling af skatter og efterkommelse af regler for sikkerhed i forbindelse med arbejdet er entreprenørens ansvar". Den relativt overordnede beskrivelse i kontrakten af arbejdsopgaverne kan ikke heroverfor give grundlag for en antagelse om, at H1 ApS har haft instruktionsbeføjelse over de ansatte i den polske virksomhed. Vi har herved lagt vægt på den relativt simple karakter af skovningsarbejdet, arbejdet med istandsættelse af værelser og maling af vinduer, og at det forhold, at det overlades til H1 ApS senere at angive, hvilke træer, der skal skoves, eller i hvilke farver, der skal males og lignende, ikke indebærer, at selskabet har instruktionsbeføjelse over for de ansatte i den polske virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til reparationerne af mure og tag, hvor det i aftalen var fastlagt, hvilke bygninger der skulle repareres. Særligt for så vidt angår arbejdet med restaurering af de to tapeter på ...1 lægges det til grund, at der er tale om arbejde, der er støttet af Kulturarvsstyrelsen, at dette arbejde krævede specialistuddannet arbejdskraft, og at det blev udført af to universitetsuddannede konservatorer, som blev ansat i den polske virksomhed særligt med henblik på udførelsen af dette arbejde. Uanset, at det må anses for usandsynligt, at ZT som leder af den polske virksomhed skulle have ført et egentligt fagligt tilsyn med konservatorerne, kan det heller ikke på det foreliggende grundlag antages, at et sådant tilsyn blev ført af H1 ApS, eller at selskabet i øvrigt havde instruktionsbeføjelse over for de pågældende.

Der er ingen bestemmelser i aftalen, der tyder på, at det skulle have været parternes hensigt, at det var H1 ApS, der skulle bære den økonomiske risiko ved arbejdet. Tværtimod synes det i aftalens § 5 forudsætningsvis antaget, at ansvaret herfor påhvilede den polske virksomhed, idet denne bestemmelse fastsatte, at arbejdet skulle udføres med det aktuelle niveau af teknisk viden og med behørig omhu.

Aftalen beskriver ikke antallet af medarbejdere, som den polske virksomhed skulle benytte til at udføre arbejdet, eller disses kvalifikationer. Den indeholder heller ikke bestemmelser, der giver H1 ApS indflydelse på disse forhold.

Vederlaget til den polske virksomhed er fikseret til et bestemt beløb, der efter aftalen er uafhængigt af den tid, der er medgået til arbejdet inden for den fastsatte frist på i år. Der er endvidere ingen oplysninger om, at der skulle være en nærmere sammenhæng mellem størrelsen af det aftalte vederlag og lønnen til de ansatte i den polske virksomhed, end der er sædvanligt ved prissætning af en entreprisekontrakt.

Det følger af aftalens § 1, stk. 2, og § 5, stk. 1, at maling leveres af entreprenøren og er inkluderet i kontraktssummen. Endvidere følger det af § 1, stk. 2, at entreprenøren medbringer det nødvendige udstyr til at opfylde kontrakten. Da kontrakten vedrører arbejde, der skal foretages på ejendomme, som H1 ApS råder over, taler det forhold, at arbejdet skal udføres på en arbejdsplads, som bygherren råder over, ikke i denne sag for en antagelse om, at der skulle foreligge arbejdsudleje.

Vi finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at aftalen mellem H1 ApS og den polske virksomhed G1 - i strid med sin umiddelbare fremtræden - reelt vedrørte arbejdsudleje fra G1 til H1 ApS.

Da der således ikke var tale om arbejdsudleje, var H1 ApS ikke indeholdelsespligtig af A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, litra h, og § 2, stk. 1, nr. 3, ligesom selskabet ikke hæfter for betaling af disse beløb, jf. kildeskattelovens § 69. Det samme gør sig gældende i relation til AM-bidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, litra a, sammenholdt med § 15, stk. 2.

Vi stemmer derfor for at tage H1 ApS' påstand til følge.

Landsdommer Eva Staal udtaler:

Med hensyn til de arbejdsopgaver, som det polske firma skulle udføre, er de i ingen af kontrakterne beskrevet særlig detaljeret. Dette kan heller ikke anses for at være nødvendigt for såvidt angår skovningsarbejdet, arbejdet med istandsættelse af værelser og maling af vinduer, idet der her har været tale om simple arbejdsopgaver. Det er på det foreliggende grundlag mere vanskeligt at vurdere, om reparationerne af mure og tag var simple arbejdsopgaver. Det fremgår af anmeldelsesrapporten af 26. oktober 2006, at politiassistenten og SKAT's medarbejder ved ankomsten til ...1 havde truffet to danske håndværkere i færd med at transportere materialer over til en lade under opførelse, og at der i laden under opførelse havde været 5 polske arbejdere, heraf 3 oppe på taget. Det er derimod udelukket at betegne reparationerne af de ødelagte billedtapeter, som Kulturarvsstyrelsen i 2007 ydede et tilskud på 121.000 kr. til, som simpelt arbejde. A har forklaret, at ZT også førte tilsyn med dette arbejde. Ifølge den fremlagte beskrivelse af tapeterne fra ...1s hjemmeside blev der anvendt 1.100 timer på renoveringen, og arbejdet blev udført i 2006-2007. Da det har formodningen imod sig, at en polsk håndværker fører tilsyn med et sådant arbejde, som ligger helt udenfor de arbejdsopgaver, som håndværkeren normalt beskæftiger sig med, er dette et moment, der bestyrker den opfattelse, som Skatteministeriet har givet udtryk for, nemlig at retsforholdet mellem H1 ApS og det polske firma har været reguleret af de to kontrakter, som SKAT kom i besiddelse af under kontrolbesøget.

A har forklaret, at det var i januar 2006, at han drøftede det arbejde, der skulle udføres med ZT. Kontrakten bilag 7 er underskrevet 1. februar 2006, og ZT må derfor allerede på dette tidspunkt have fundet frem til konservatorerne. Kontrakten bilag 4 angiver ikke at være et udkast til kontrakt. Da det efter As forklaring var muligt for ZT allerede i januar 2006 at tage stilling til, at hans firma var i stand til at levere håndværkere til de mange og forskelligartede opgaver, som skulle udføres og at vurdere, hvad prisen herfor skulle være, lægger jeg til grund, at det var kontrakten bilag 4, der regulerede parternes aftale, idet der ikke var nogen grund til at oprette et udkast.

Herefter tiltrædes det, at en samlet vurdering af kriterierne nævnt i forarbejderne sammenholdt med sagens konkrete omstændigheder indebærer, at der har været tale om arbejdsudleje og ikke entreprise, idet det yderligere bemærkes, at det er et rimeligt krav at pålægge den hvervgiver, der får arbejdsopgaver udført af udenlandske firmaer, at sørge for at kontraktgrundlaget er i orden, således at der ikke kan være tvivl om arbejdsudleje eller entreprise. Det tiltrædes endvidere, at H1 ApS hæfter for den manglende indeholdelse af A-skatter og bidrag, og at det skyldige beløb er beregnet på grundlag af de samlede udbetalinger til det polske firma.

Jeg stemmer derfor for at stadfæste dommen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsretten tager herefter H1 ApS' påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til H1 ApS med 88.000 kr., der omfatter udgifter til udgifter til advokatbistand samt 8.000 kr. i retsafgift.

Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS ikke har været indeholdelsespligtig med A-skat 283.447 kr. og AM-bidrag 82.158 kr. for indkomståret 2006, og at selskabet ikke hæfter for disse beløb.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger for begge retter til H1 ApS med 88.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.