Dokumentets metadata

Dokumentets dato:09-09-2010
Offentliggjort:05-10-2010
SKM-nr:SKM2010.623.VLR
Journalnr.:6. afd. B-0174-10
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Dom


Maskeret udbytte - hovedanpartshaver - udeholdt omsætning - samlever direktør og daglig leder

Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten med rette var blevet udbyttebeskattet efter ligningslovens § 16 A af beløb, som appellantens kæreste som direktør havde tilegnet sig i appellantens to selskaber. Landsretten fremhævede, at appellanten som eneanpartshaver havde overladt hele dispositionsretten i selskaberne uden kontrol til sin kæreste. På den baggrund tiltrådte landsretten byrettens konklusion om, at de midler, som tilgik appellantens kæreste, måtte anses for at have passeret appellantens økonomi som udbytte.


Parter

A
(advokat Allan Højbak)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsretsdommerne

Thomas Jønler, Kristian Petersen og Peter H. Christensen (kst.)

Byretten har den 15. januar 2010 afsagt dom, SKM2010.132.BR .

Sagens baggrund og parternes påstande

For landsretten har appellanten, A, påstået indstævnte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at hendes skatteansættelse nedsættes med 290.112 kr., subsidiært med 161.173 kr., for indkomståret 2004, med 165.753 kr. for indkomståret 2005 og med 35.682 kr. for indkomståret 2006.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet og har over for As subsidiære påstand påstået hjemvisning til fortsat behandling hos SKAT.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at hun slet ikke opfattede sig selv som ejer af selskaberne. Hun ville blot hjælpe JS med at komme videre. Hun troede ikke, at hun kunne risikere andet, end at miste de penge, hun lånte ham. Hun fik besked på, at hun skulle skrive under på nogle papirer hos advokaten. Hun var godt klar over, at hun stiftede et selskab, da hun skrev under, men hun skrev under i tillid til, at det ikke ville betyde noget for hende, idet JS var direktør. Hun blev ikke klar over, at hun senere blev indsat som direktør i en periode, men hun husker, at hun hos politiet skrev under i forbindelse med, at der blev givet alkoholbevilling. Den vagtplan, politiet har fundet, må stamme fra perioden i efteråret 2003, før hun og JS blev kærester, for derefter indgik hun ikke længere i vagtplanerne. Den seddel, hun har skrevet den 22. januar 2004, må hun have skrevet i forbindelse med, at hun mere lejlighedsvis arbejdede i virksomheden. Det var først i september 2004, at JS flyttede ind hos hende. Han hjalp hende ikke med betalingen af husleje, kostpenge eller andre udgifter. Hun arbejder fortsat i kantinen i ... Kommune.

JS har supplerende forklaret, at han ikke selv ville stifte selskabet, da han stadig havde en stor gæld efter en konkurs i 1990. Han drøftede ikke problemerne med at få en alkoholbevilling med A, men bad hende bare om at skrive under. Han har ikke bidraget til afholdelsen af de fælles udgifter under samlivet. Han brugte de penge, han hævede, til almindeligt forbrug. Han er nu kontanthjælpsmodtager.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har særligt fremhævet, at hun alene har haft en helt passiv rolle. Hun deltog ikke i JSs dispositioner, og hun var uden indsigt i selskabernes forhold. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at udbetalingerne har passeret hendes økonomi som udbytte. Hvis der ved vurderingen heraf lægges vægt på samlivsforholdet, må det lægges til grund, at dette først blev påbegyndt den 1. september 2004, således at den subsidiære påstand må tages til følge.

Skatteministeriet har yderligere gentaget et anbringende for byretten om, at A har forklaret, at hun ikke rejste krav om tilbagebetaling over for samleveren, og at dette manglende krav også indebærer en disposition over selskabets midler til fordel for samleveren.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som anført af byretten overlod A som eneanpartshaver hele dispositionsretten i selskaberne til JS uden kontrol. De var, også før de i hvert fald fra september 2004 blev samlevende, kærester. De var blevet kærester, inden selskaberne blev stiftet på grundlag af økonomiske midler, som A havde stillet til rådighed, for at JS kunne drive sin restauration videre. Det lægges herefter til grund, at de i hele perioden fra selskabernes stiftelse var nærtstående. Det tiltrædes på den baggrund, at de midler, som tilgik JS, i hele den periode, sagen angår, må anses for at have passeret As økonomi som udbytte. Hun er derfor med rette beskattet som sket.

Herefter stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 27.500 kr., der omfatter udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 27.500 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.