Dokumentets metadata

Salg af software via iTunes ikke momspligtig i Danmark

Skatterådet kan bekræfte, at salg af softwareprogrammer via iTunes ikke er momspligtige i Danmark, idet transaktionen må betragtes som salg af ydelse til en virksomhed i et land udenfor EU.Skatterådet kan ikke bekræfte, at virksomheden betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet finder derimod, at der er tale om ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed), således at udgifter til anskaffelse af digitalcentraler til modeljernbane med henblik på udvidelse af produktets anvendelsesområde, og indkøb af flere telefoner til udvikling af software kan fratrækkes skattemæssigt efter nettoprincippet.

Spørgsmål

1. Er salg af spørgers programmer momsfrie, som salg af ydelse til en virksomhed i et land udenfor EU?
2. Kan spørgers virksomhed betragtes som erhvervsmæssigt drevet således at udgifter til anskaffelse af digitalcentraler til modeljernbane med henblik på udvidelse af produktets anvendelsesområde kan fratrækkes skattemæssigt?
3. Kan indkøb af flere telefoner (ud over den første, der tænkes anvendt privat) med det formål at udvikle software dem, fratrækkes skattemæssigt?

Svar

1. Ja.
2. Nej - se dog begrundelsen.
3. Se begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en software virksomhed, som udvikler software til Apple's iPhone og iPod touch håndholdte enheder. Virksomheden har siden februar 2009 haft et program på markedet, hvormed man via trådløst netværk (WiFi) på sin iPhone eller iPod kan styre en modeljernbane, som er udrustet til digital drift.

I samme periode har virksomheden desuden tilbudt en version af programmet gratis med begrænset funktionalitet, men ellers identisk med originale program. Dermed kan brugeren afprøve systemet gratis før beslutning træffes om at købe den fulde version.

Den digitale modeljernbane fungerer ved at der i hvert tog eller lokomotiv på banen er placeret en elektronisk dekoder, som via skinnerne modtager signaler fra en digitalcentral (kørepult), som også leverer strøm til anlægget. Der findes på markedet flere fabrikater og systemer, som ikke alle er indbyrdes kompatible, og kun ganske få er indtil videre bestykket med ethernet, som uden videre kan tilsluttes et trådløst netværk.

Programmer til iPhone kan udelukkende sælges gennem Apples egen salgskanal iTunes (App Store), som fungerer ved at man årligt betaler et fast beløb - for tiden 99 USD - for at være tilmeldt systemet, og man kan derefter selv sætte prisen på sit program, som så stilles til rådighed for brugerne gennem iTunes. Af denne pris tager Apple 30 %, som dækker drift af systemet, betalingshåndtering, kreditkort gebyrer mm. og udvikleren får altså alle de resterende 70 % udbetalt.

Kontrakten er indgået med Apple Inc. i USA, og beløbene udbetales via selskabet iTunes S.A.R.L i Luxembourg. Der afregnes uregelmæssigt, men er omsætningen stor nok, vil det ske en gang om måneden.

Det fremgår spørgers kontrakt med Apple,

• at spørger har udnævnt Apple samt Apples tilknyttede selskaber som agent og kommissionær, med henblik på markedsføring af programmet og levering af programmet til slutbrugeren
• at spørger skal levere produktet til Apple via en særskilt connect-site
• at Apple tillader slutbrugeren at downloade produktet fra iTunes
• at Apple modtager betalingen fra slutbrugeren
• at Apple ikke erhverver ejerskab til programmet
• at Apple ikke har ansvar for installation eller brug af programmet hos slutbrugeren, og Apple har ikke produktansvar eller ansvar for fejl eller mangler
• at slutbrugeren kan fortryde over for Apple i en nærmere specificeret periode. Slutbrugeren kan endvidere returnere programmet, hvis det ikke lever op til de oplyste specifikationer. Apple betaler i begge tilfælde købsprisen tilbage til slutbrugeren. Spørger skal, hvis der er afregnet overfor ham, holde Apple skadesløs.

Det fremgår endelig af kontrakten, at Apple er ansvarlig for afregning af moms for salg af programmet til slutbrugeren i 30 oplistede lande, men at Apple ikke vil være ansvarlig for afregning af moms i forbindelse med salg af programmet til yderligere 60 i kontrakten opregnede lande.

Det er muligt til en vis grad selv at definere, hvor programmer skal være til salg. Spørgers programmer er til salg i alle de lande som er muligt, dvs. i skrivende stund 90 lande verden over.

Slutbrugerne skal i forbindelse med køb af programmet acceptere salgsbetingelser, hvoraf det fremgår, at man som slutbruger indgår en juridisk bindende aftale med iTunes, men at applikationsudbyderen alene er ansvarlig for produktet, dets indhold og eventuelle garantier, og at Apple alene fungerer som kommissionær for applikationsudbyderen i forbindelse med levering af produktet til slutbrugeren.

Spørgers program har vakt en del opmærksomhed i modeljernbanekredse verden over, og de første konkurrenter er allerede dukket op.

Programmet har endvidere nået en modemhed som gør at der nu skal søges mulighed for at tilslutte til andre fabrikater af modeljernbane, og som det næste system er valget faldet på et nærmere bestemt tysk fabrikat.

Dette fabrikat kan ikke uden videre tilsluttes ethernet eller trådløst netværk, så der skal til formålet udvikles et stykke hardware, som kan fungere som mellemboks mellem det tyske fabrikats system og ethernet.

Oprindelig var det intentionen at spørgers program selv skulle producere og markedsføre dette stykke elektronik, men i mellemtiden har den tyske producent vist sin interesse for projektet, hvilket har resulteret i, at der nu er indgået en aftale om at den tyske producent selv fremstiller elektronikken til dette produkt, og spørger forestår programmeringen.

Den tyske producent vil til sin tid markedsføre produktet med anbefaling af spørgers prodram på iPhone som håndholdt kørekontrol til sit system, da dette samlet set er væsentligt billigere end at skulle udvikle sin egen specielle trådløse kørekontrol, som visse andre fabrikater har gjort det. Samarbejdet betyder desuden, at der for spørgers program opnås den bedst mulige sammenkobling mellem systemerne, da programmeringen af begge enheder foretages af den samme person. Begge firmaer drager dermed fordel af samarbejdet.

Spørger har afgivet tilbud med fast pris (EUR 11.440,-) på udførelse af arbejdet inkl. indkøb af udviklingsværktøjer, og den tyske producent har accepteret dette tilbud. Produktet planlægges at skulle være på markedet i hele verden i slutningen af 2010.

Indtægten fra kontrakten med den tyske producent påtænkes dels anvendt til alm. driftsomkostninger, dels til investering i yderligere systemer, som spørgers program skal understøtte, dvs. indkøb af flere fabrikater digitalcentraler for modeltog, nyere model iPhone, evt. andre telefoner (Android, Microsoft Phone 7 etc. og udviklingsværktøjer hertil), således at så mange brugere som muligt (med forskellige typer telefoner) kan anvende programmet til så mange fabrikater modeljernbane som muligt.

Første rate af betalingen (440,- EUR) er jf. aftalen med den tyske producent allerede udbetalt til indkøb af udviklingsværktøjer til projektet. De resterende 11.000,- EUR udbetales efter projektets afslutning.

Investering i yderligere udstyr påtænkes udført i sidste kvartal af 2010, således at udstyret er til rådighed for videre arbejde med udvikling af programmet efter afslutningen af det igangværende projekt i samarbejde med den tyske producent.

Af hensyn til øvrige disponeringer og evt. privat forbrug af virksomhedens indtægt ønskes det hermed afklaret, om udstyret kan indkøbes som en del af virksomhedens drift eller om det betragtes som indkøb til privat brug og/eller hobbyvirksomhed og at der dermed skal lignes skat af indkøbet.

Spørger har oplyst, at hans gennemsnitligt bruger ca. 2 timer om dagen på driften af virksomheden, ofte koncentreret i perioden, hvor han arbejder temmelig meget og perioder, hvor han ikke laver så meget. Han har fuldtidsarbejde ved siden af driften af virksomheden.

Spørger har fra starten af 2009 og frem til nu haft indtægter på virksomheden på ca. 14.000 kr. og udgifter for ca. 7.500 kr. Udgifterne har primært vedrørt rejser og indkøb af værktøj/software.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1:

Spørger finder, at der ikke skal afregnes moms af indtægterne fra iTunes, da disse skal regnes som hidrørende fra salg til USA, dvs. til tredjeland, og salget derfor kan ske momsfrit.

Ad spørgsmål 2 og 3:

Anskaffelser af flere typer digitalcentraler til modeltog ikke vil give nogen fordel mht. privat anvendelse, da systemerne ikke kan anvendes samtidig, dvs. mere end et system til privat brug er teknisk og praktisk uanvendeligt. Der er (i hvert fald for udstyr til modeljernbane) dermed udelukkende tale om brug til virksomheden og til brug for afprøvning i forbindelse med udvikling af programmet.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad Spørgsmål 1:

Det ønskes besvaret, hvorvidt salg af spørgers programmer kan ske momsfrit som salg til en momspligtig virksomhed i et tredjeland.

Lovgrundlag:

Momslovens § 4:
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.
Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:
1.) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.
2.) Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.
Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Momslovens § 16, stk. 3:
For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableret uden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.

Momslovens § 21 c:
Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, jf. stk. 2, er her i landet, når de leveres til en ikke afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, af en afgiftspligtig person, der har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for EU, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU.
Stk. 2. Som elektronisk leverede ydelser anses bl.a. levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering af billeder, tekster og information og rådighedsstillelse af databaser, levering af musik eller film, spil, herunder hasardspil eller spil om penge, udsendelser eller politiske, kulturelle og kunstneriske begivenheder, sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder eller underholdning samt levering af fjernundervisning.

Momslovens § 21 d:
Leveringsstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU, er ikke her i landet:
(...)
11) Elektronisk leverede ydelser som omfattet af § 21 c.

Praksis:

I dommen SKM2007.406.ØLR blev der taget stilling til en sag, hvor et bookingbureau formidlede modeller til filmproducenter mv. Kontrakterne blev indgået direkte mellem kunden og modellen. Betalingen blev opkrævet af bureauet, og udbetalt til modellen, idet der bl.a. blev tilbageholdt et honorar til bureauet. Bureauet blev anset for momspligtig af dette honorar. Efter kontraktsforholdet blev bureauet ikke anset for at handle i eget navn og for en andens regning, og forholdet var derfor ikke omfattet af § 4, stk. 4.

Begrundelse:

Det fremgår af kontrakten mellem spørger og Apple, at Apple skal fungere som agent og kommissionær for spørger i forbindelse med salg af programmet.

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg anses for en levering ifølge momslovens § 4, stk. 3, nr. 1. Bestemmelsen omfatter imidlertid efter sin ordlyd kun varer.

Ifølge momslovens § 21 c, stk. 2, anses levering af software som levering af en elektronisk ydelse.

Spørgers levering af software til programmet kan således ikke omfattes af reglerne om levering af varer i kommission.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 4, at en formidler af en ydelse anses for at have modtaget og leveret den pågældende ydelse, når den pågældende handler i eget navn, men formidler ydelsen for en andens regning.

Bestemmelsen indebærer, at formidlingsvirksomheden anses for selv at foretage leverancen til den endelige køber af ydelsen.

Forudsætningen for at være omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed regning.

Om formidleren handler for egen eller fremmed regning, afgøres ud fra en vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for transaktionen.

Det er SKATs opfattelse, at der med spørgers salg af programmet via iTunes er tale om, at Apple er formidler i forhold til spørger.

SKAT har i den forbindelse lagt vægt på, at det er Apple, der indgår den bindende aftale med slutbrugeren, at det er Apple, der leverer programmet til slutbrugerenog at det er Apple, der modtager betalingen fra slutbrugeren, ligesom slutbrugeren kan returnere produktet til Apple og få pengene retur fra Apple. SKAT finder på den baggrund, at det er Apple, der bærer den økonomiske risiko for transaktionen.

Da Apple således er at betragte som formidler af ydelsen, anses Apple i medfør af momslovens § 4, stk. 4, for selv at have modtaget og leveret ydelsen.

Den momsmæssige behandling af spørger skal således vurderes som om, at han har leveret programmet til Apple. Apple Inc. har hjemsted i USA.

Det fremgår af § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af ydelser, der leveres her i landet.

Udgangspunktet er, at når ydelser leveres til en afgiftspligtig person, som er etableret i udlandet, er leveringsstedet ikke her i landet, medmindre det direkte fremgår af momsloven, at det er tilfældet.

Der findes ingen bestemmelser i momsloven, at fastsætter leveringsstedet her i landet under de foreliggende omstændigheder.

Da spørgers ydelse ikke leveres her i landet, er spørger ikke afgiftspligtig ved leveringen af programmet til Apple.

Skat skal således indstille, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Ad. spørgsmål 2:

Det ønskes besvaret, hvorvidt spørgers virksomhed kan betragtes som erhvervsmæssigt drevet, således at udgifter til anskaffelse af digitalcentraler til modeljernbane med henblik på udvidelse af produktets anvendelsesområde kan fratrækkes skattemæssigt.

Lovgrundlag:

Statsskattelovens § 4:
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. (...)

Statsskattelovens § 6:
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;(...)

Personskatteloven § 3:
Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter.

Praksis:

SKM2007.855.ØLR . En advokat drev virksomhed som spiller- og matchagent. Landsretten fandt, at der ikke var en sådan sammenhæng mellem advokatvirksomheden og spiller- og matchagentvirksomheden, at de i skattemæssig henseende skulle behandles som en samlet virksomhed. Spiller- og matchagentvirksomheden havde i de omtvistede indkomstår, 2000 og 2001, haft indtægter på henholdsvis 4.600 kr. og 10.500 kr. og udgifter på henholdsvis 100.174 kr. og 64.391 kr. I indkomståret 2002 havde virksomheden ingen indtægter men udgifter på 33.293 kr. Der var ingen aktivitet i virksomheden i 2003 og 2004. I 2005 havde virksomheden opnået et overskud ved at bistå en superligaklub. Retten fandt ikke, at indtægterne i 2005 kunne tillægges betydning for vurderingen af, om spiller- og matchagentvirksomheden kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001 og 2002. Landsretten fandt herefter ikke, at spiller- og matchagentvirksomheden, for hvilken der ikke var udarbejdet budgetter, kunne anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, ligesom der ikke var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Henset hertil og til virksomhedens økonomiske omfang i indkomstårene 2000 og 2001 kunne virksomheden i skattemæssig henseende ikke anses for erhvervsmæssig, og virksomhedens underskud kunne ikke fradrages, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

SKM2007.107.HR (tidligere SKM2005.314.ØLR ). Højesteret fandt, at en virksomhed, der beskæftigede sig med horoskoper og fremtidsforudsigelser, ikke var erhvervsmæssigt drevet i 2001. Virksomheden havde i 2001 en omsætning på ca. 10.000 kr., og et virksomhedsresultat på ca. - 27.000 kr. Også de forudgående år havde virksomheden en meget beskeden omsætning og et negativt driftsresultat. Højesteret fandt, på denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende, at det måtte lægges til grund, at der i 2001 heller ikke var udsigt til, at indehaveren fremover ville kunne drive virksomheden med en rimelig fortjeneste. Oplysninger om indehaverens sygdom kunne ikke føre til andet resultat. Fradrag for underskud efter SL § 6, stk. 1, litra a, kunne derfor ikke foretages. Indehaveren havde heller ikke ret til befordringsfradrag efter LL § 9 C, da der ikke var tale om befordring til en erhvervsmæssig virksomhed, og virksomheden var underskudsgivende.

Begrundelse:

Spørger har udviklet et softwareprogram, og sælger softwaren via iTunes. Han har oplyst, at han gennemsnitligt bruger 2 timer om dagen på virksomhed, herunder videreudvikling af programmer og software.

Spørgers omsætning fra 2009 og frem til nu er på ca. 14.000 kr. og han havde udgifter relateret til virksomheden på ca. 7.500 kr.

I 2010 har spørger indgået kontrakt med en tyske produktionsvirksomhed. Spørgers indtægt ifølge kontrakten vil efter det oplyste være 11.440 Euro. Heraf er de 440 Euro allerede udbetalt med henblik på indkøb af udviklingsværktøjer, herunder digitalcentraler til modeljernbanen samt indkøb af en eller flere telefoner til brug for udviklingen af software.

Spørgsmålet er herefter, om virksomheden kan siges at være drevet erhvervsmæssigt, eller om den snarere har karakter af hobbyvirksomhed (ikke-erhvervsmæssig virksomhed).

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2010-2, afsnit E.A.1.2 , at bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

• om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
• om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
• om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• om virksomheden i givet fald kunne sælges til trediemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i trediemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital indebærer, at der også sker en forrentning af en eventuel fremmedkapital. I tilfælde, hvor der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige krav om en rimelig driftsherreløn.

Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse - det såkaldte intensitetskrav. Der er tale om et objektivt krav.

Hvor det sædvanlige intensitetskrav ikke er opfyldt, vil det være afgørende, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift - om rentabilitetskravet er opfyldt. Der skal således være grundlag for at antage, at virksomheden på sigt vil kunne give en rimelig fortjeneste. Konkret kan der være grundlag for en sådan antagelse, selvom virksomheden i det eller de første år har beskeden eller ingen omsætning. Har virksomheden derimod beskeden eller ingen omsætning i en længere periode, vil dette i sig selv føre til, at virksomheden ikke længere kan anses som erhvervsmæssig.

Hvis en hobbyvirksomhed er indtægtsgivende, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4. Tilsvarende gælder for indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed.

Ved hobbyvirksomhed er nettoindkomsten personlig indkomst. Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten, sker på tidspunktet for indkomsterhvervelsen. Der kan kun fratrækkes de omkostninger, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, og et eventuelt underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst.

Ved erhvervsvirksomhed kan driftsomkostninger efter personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 1, kan driftsomkostninger - dog ikke renteudgifter m.v. - fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed. Fradraget er således ikke begrænset til indkomsten ved virksomheden.

SKAT finder efter en samlet vurdering, at spørgers virksomhed på det foreliggende grundlag må anses for at være hobbyvirksomhed (ikke-erhvervsmæssig virksomhed).

SKAT har lagt vægt på, at indtægtserhvervelsen ikke findes at være det primære formål med virksomheden, der snarere synes at være et udslag af personlig interesse for spørger. SKAT har endvidere lagt vægt på, at der ikke findes at være et rimeligt forhold mellem spørgers arbejdsindsats på gennemsnitligt 2 timer om dagen og virksomhedens nettofortjeneste.

SKAT finder herefter, at spørger vil kunne fradrage virksomhedens driftsudgifter, herunder udgifter til anskaffelse af digitalcentraler til modeljernbane med henblik på udvidelse af produktets anvendelsesområde, såfremt udgifterne hertil kan indeholdes i virksomhedens indtægter. Udgifterne kan derimod ikke fradrages i spørgers indkomst i øvrigt.

SKAT indstiller herefter, at spørgsmål 2 besvares med "nej - se begrundelsen".

Det bemærkes, at såfremt virksomhedens afkast fortsætter med at stige, og intensiteten af virksomhedens aktiviteter øges, således at aktiviteten tilrettelægges med henblik på systematisk indkomsterhvervelse, vil virksomheden eventuelt på et senere tidspunkt kunne vurderes som egentlig erhvervsvirksomhed.

Ad spørgsmål 3:

Det ønskes besvaret, hvorvidt indkøb af flere telefoner (ud over den første, der tænkes anvendt privat) med det formål at udvikle software dem, kan fratrækkes skattemæssigt.

Begrundelse:

Med henvisning til det anførte under besvarelsen af spørgsmål 2 finder SKAT, at såfremt de pågældende telefoner udelukkende anvendes til udvikling af software i forbindelse med den videre drift af virksomheden, vil udgiften hertil kunne fradrages i virksomhedens indtægter. Udgiften vil derimod ikke kunne fradrages i spørgers indtægter i øvrigt.

SKAT indstiller således, at spørgsmål 3 besvares med "se begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.