Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-03-2009
Offentliggjort:28-04-2009
SKM-nr:SKM2009.309.SR
Journalnr.:08-132985
Referencer.:
Dokumenttype:Bindende svar


Dobbeltbeskatning - lempelse for indisk royaltyskat

Skatterådet kan bekræfte, at der kan opnås lempelse for indisk royaltyskat efter princippet om matching credit, og at denne lempelse udgør det mindste beløb af enten 20% af royaltyindkomsten eller den til enhver tid gældende interne sats for beskatning i Indien af den pågældende royaltyindkomst. Da den gældende skattesats i henhold til indisk skattelovgivning er 10%, kan der kun gives lempelse for de 10%, der faktisk betales i skat i Indien.


LandIndien
Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at der kan opnås lempelse for indisk royaltyskat efter princippet om matching credit, og at denne lempelse udgør det mindste beløb af enten 20% af royaltyindkomsten, jf. den dansk-indiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 23, stk. 3, eller den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning i Indien af den pågældende royaltyindkomst, jf. bestemmelsen i nr. 1 i protokollen til overenskomsten?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er det ultimative moderselskab i A-koncernen, som ejer samtlige aktier i A India Holding A/S. I koncernen indgår bl.a. det indiske selskab, A India Limited, som ejes af A India Holding A/S.

A India Limited beskæftiger sig med produktion samt salgs- og serviceaktivitet og betaler i den forbindelse royalty til A A/S for brug af moderselskabets immaterielle rettigheder.

Royaltybetalingerne fra Indien til A A/S kan pålægges indisk royaltyskat på 20%, jf. den dansk-indiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Royaltybetalingerne fra Indien til A A/S udløser kun indisk royaltyskat på 10%, jf. intern indisk lovgivning. Herudover betales surcharge og education cess på i alt 0,5575%.

Alt i alt betales således 10,5575% i royaltyskat, surcharge og education cess.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det følger af den dansk-indiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 13, at royalty, der modtages af A A/S fra A India Limited, kan beskattes i både Danmark og Indien, men at indisk skat maksimalt kan udgøre 20% af royaltybeløbet.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver i art. 23, stk. 3, litra a, herudover, at eventuel dobbeltbeskatning, der opstår i forbindelse med sådanne royaltybetalinger, skal ophæves ved, at der i den danske skat tillades fradrag for indisk skat - dog maksimalt svarende til den danske skat, der falder på den indiske indkomst.

I den forbindelse fremgår det endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomsten art. 23, stk. 3, litra e, at indisk skat i relation til lempelse efter art. 23, stk. 3, litra a, skal anses for betalt med 20% af royaltybeløbet - uanset at der efter indisk lovgivning opkræves en royaltyskat, der er mindre end de 20%, som Indien efter overenskomsten har mulighed for at pålægge (matching credit).

Bestemmelsen i nr. 1 i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen efter art. 23, stk. 3, litra e, er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for royaltybeskatning i Indien. Lempelse for et større beløb end den skat, der faktisk er betalt, sker således i de tilfælde, hvor der i Indien opkræves en royaltyskat, der er mindre end den normale sats, der er gældende.

Når det lægges til grund, at lempelsen kan rummes i den danske skat, der falder på royaltyindkomsten, er det derfor vores opfattelse, at Skatterådet skal besvare spørgsmålet med "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Skat er enig i repræsentantens udlægning af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien, herunder at lempelsesbestemmelsen giver mulighed for en såkaldt matching credit for indisk skat med et højere beløb (20% af bruttobeløbet), end den skat, der faktisk er betalt i Indien.

Det følger af protokolbestemmelsen til overenskomsten, at

"For så vidt angår artikel 23, stykke 3, e), er der enighed om, at de dér nævnte satser for skat i intet tilfælde skal overstige den sats for kildeskat, som anvendes for sådanne indkomstarter efter indisk skattelovgivning".

Det er oplyst, at kildeskatten på royalties til udenlandske (ikke-hjemmehørende) selskaber ifølge den indiske "Income Tax Act" er 10% med hensyn til royaltyaftaler, der er indgået den 1. juni 2005 eller senere. For aftaler indgået før denne dato, men efter den 31. maj 1997 er kildeskatten 20%. For tidligere aftaler er kildeskatten 30%.

SKAT er på denne baggrund af den opfattelse, at der med hensyn til royaltyaftaler indgået den 1. juni 2005 eller senere alene kan indrømmes en lempelse i den danske skat på 10% af brutto-royaltybetalingen i henhold til den gældende skattelovning i Indien. For aftaler indgået tidligere, kan der indrømmes lempelse med maksimalt 20%. Det gælder også, selv om der eventuelt faktisk er betalt indisk skat med et lavere beløb.

Lempelsen kan højst udgøre den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på royaltyindkomsten.

For så vidt angår "surcharge" på indkomstskatten, er denne omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. artikel 2. "Education cess" er efter foreliggende oplysninger en ekstraskat på den betalte skat, der kan sidestilles med indkomstskat. Disse skatter kan derfor anses for lempelsesberettigede indkomstskatter, jf. artikel 2, som kan fragå i den danske skat i henhold til art. 23, stk. 3, litra a) og e) samt protokolbestemmelsen.

Det bemærkes, at den omstændighed, at kildeskatten i henhold til "Income Tax Act" alene anvendes på aftaler, der er godkendt af regeringen eller i overensstemmelse med "the industrial policy," ikke giver grundlag for lempelse med et større beløb end det, der følger af loven (p.t.10% + surcharge + education cess), idet der er tale om en generel bestemmelse. Royaltyskatten er således ikke nedsat som led i en særlig skattebegunstiget ordning.

Det indstilles at svare ja til det stillede spørgsmål.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.