Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-02-2003
Offentliggjort:21-02-2003
SKM-nr:SKM2003.77.TSS
Journalnr.:99/03-413-00428
Referencer.:Ligningsloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Meddelelse


Fratrædelsesgodtgørelse

En elev modtog en erstatning på kr. 25.000, fordi elevtiden blev afbrudt 3 måneder før tid. Da beløbet ikke reelt erstattede løn, idet eleven fik løn og feriepenge frem til sidste arbejdsdag, blev beløbet betragtet som en fratrædelsesgodtgørelse efter LL § 7 U.


Told- og Skattestyrelsen er i en konkret sag blevet spurgt om den skattemæssige behandling af en erstatning på kr. 25.000, som en elev havde modtaget, fordi elevtiden blev afbrudt 3 måneder før tid, idet firmaet flyttede fra provinsen til København. Eleven fratrådte i den forbindelse sin stilling hos firmaet, men opnåede dispensation til at få sit lærebrev i faget samtidig med, at hun havde sin sidste arbejdsdag.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at erstatninger som udgangspunkt skal beskattes på samme måde som det beløb, de træder i stedet for. Engangsbeløb, der træder i stedet for løn eller andre konkrete indtægter, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven (SL) § 4. Hvis et éngangsbeløb derimod er erstatning for tab af selve indkomstkilden, er det udtryk for en formuebevægelse eller erstatning for formuetab, som ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5 a.

SLs regler er i et vist omfang blevet ændret af efterfølgende speciel lovgivning, men den oprindelige lov kan bidrage til forståelse af de nuværende regler på området, og grundprincipperne i SL vil stadig kunne give et fortolkningsbidrag i aktuelle tvivlssituationer.

Efter ligningsloven (LL) § 7 U beskattes den del af en fratrædelsesgodtgørelse, der overstiger kr. 8.000 (2000-tal) som personlig indkomst. Der skal trækkes AM- og SP-bidrag af det fulde beløb.

Begrebet fratrædelsesgodtgørelse skal i denne sammenhæng forstås som godtgørelse udbetalt i forbindelse med en lønmodtagers fratræden. Det er ikke afgørende, om udbetaling af godtgørelsen beror på arbejdsgivers beslutning, eller om lønmodtageren har et egentligt retskrav på udbetaling eller om godtgørelsen er aftalt som del af et forlig i forbindelse med fratrædelsen.

Endvidere kan en parallel drages til funktionærloven samt hovedaftalen mellem LO og DA i hvilke der findes bestemmelser om godtgørelse for usaglige opsigelse. Sådanne godtgørelser udgør indtil 6 måneders løn i henhold til funktionærloven og 52 ugers løn i henhold til hovedaftalen.

Godtgørelserne betragtes ikke som erstatning for løn, men som en kompensation for den ulempe lønmodtageren må tåle ved den usaglige opsigelse. Denne godtgørelse beskattes efter LL § 7 U.

Hvis det udbetalte beløb reelt erstatter løn, f.eks. konvertering af løn i opsigelsesperioden til fratrædelsesgodtgørelse, eller hvor lønmodtager som følge af uberettiget bortvisning tilkendes et beløb svarende til løn i opsigelsesperioden, beskattes dette som almindelig skattepligtig indkomst, jf. SL § 4.

I den foreliggende situation er beløbet, der udbetales, ikke beløb, der reelt erstatter løn, idet det oplyses, at eleven fik løn og feriepenge frem til sidste arbejdsdag. At denne arbejdsdag hos firmaet var 3 måneder før end beregnet ændrer ikke på styrelsens opfattelse af, at den modtagne kompensation ikke ydes som erstatning for løn, idet eleven efter ansøgning fik dispensation til at få sit lærebrev i kontorfaget samtidig med, at hun havde sidste arbejdsdag hos sin arbejdsgiver.

Det er således Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at den til eleven ydede kompensation på kr. 25.000 i denne situation skal beskattes som en fratrædelsesgodtgørelse efter LL § 7 U.