Dokumentets metadata

Selskabstømning - almindeligt erstatningsansvar - regresopgør - køberbank

Sælger af et overskudsselskab, der blev tømt, og banken, som medvirkede på købersiden ved betalingstransaktionerne, hvorved købesummen blev betalt med selskabets egne midler, blev efter de almindelige erstatningsregler pålagt solidarisk at erstatte skattemyndighedernes tab af selskabsskatter. Sælgersiden, der gik ud fra, at købers formål med at erhverve selskabet til overpris var at udnytte reglerne om skattegodtgørelse af selskabsudbytte, havde ikke anmodet om nærmere oplysninger om køber og de af denne påtænkte dispositioner.Erstatningsbyrden blev fordelt mellem sælger og bank efter de retningslinier, som blev fastlagt af Højesteret i Thrane-sagen (TfS 1999,897 HD).

Parter

I 97/1999
A
(advokat A, Holst Nielsen

mod

ApS HX under konkurs
(kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm )

og

F1 Bank A/S
(advokat Jon Stockholm)

I 99/1999
F1 Bank A/S
(advokat Jon Stokholm)

mod

A
(advokat A. Holst Nielsen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 18. februar 1999.

Afsagt af højesteretsdommerme
Hermann, Wendler Pedersen, Per Sørensen, Børge Dahl og Jytte Scharling.

A har over for ApS HX under konkurs nedlagt påstand om frifindelse subsidiært at han in solidum med F1 Bank A/S skal betale 2.119.221 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Beløbet i der subsidiære påstand fremkommer som domsbeløbet med fradrag af efterbeskatningen på 52.350 kr. af investeringsfondshenlæggelsen.

Konkursboet har påstået stadfæstelse.

F1 Bank A/S, der under sagens forberedelse for Højesteret har frafaldet sin anke over for konkurboet, har over for A nedlagt påstand om, at han skal friholde banken for 1.398.683 kr. af den ved landsrettens dom tilkendte erstatning med renter samt 90.173 kr. af de konkursboet tilkendte sagsomkostninger.

A har over for F1 Bank A/S principalt påstået frifindelse. Såfremt han måtte blive pålagt at betale noget beløb in solidum med F1 Bank A/S, har han subsidiært nedlagt påstand om, at banken i det indbyrdes forhold skal udrede det fulde domsbeløb, herunder procesrente og sagsomkostninger, mere subsidiært 772.888 kr. og mest subsidiært 746.713 kr., med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

F1 Bank A/S har over for As påstande påstået frifindelse mod at friholde ham for 772.888 kr. af den tilkendte erstatning med renter samt 49.827 kr. af de konkursboet tilkendte sagsomkostninger.

F1 Bank A/S har gjort gældende, at A er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab på lige fod med banken, og at ansvarsfordelingen skal ske i overensstemmelse med det generelle fordelingsprincip som er fastlagt ved Højesterets dom af 24. november 1999 i "Thrane-sagen" (U 2000.365) således at sælgersiden ud over As berigelse, opgjort til 625.795 kr., skal afholde halvdelen af forskellen mellem konkursboets erstatningskrav og berigelsen, svarende til 772.888 kr. eller i alt 1.398.683 kr.

A har heroverfor gjort gældende, at banken i det indbyrdes forhold bør bære det fulde tab, idet bankens handlemåde er den afgørende årsag til skattevæsenets tab. Beløbet på 746.713 kr. i den mest subsidiære påstand fremkommer ved at fradrage efterbeskatningen af investeringsfondshenlæggelsen ved opgørelsen af skattevæsenets tab.

A har ikke for Højesteret gjort pågædende, at konkursboet har fortabt et eventuelt erstatningskrav ved passivitet.

Det er for Højesteret ubestridt, at køberen af selskabet erhvervede det ved anvendelse af dets egne midler, og at anpartsselskabslovens forbud mod selvfinansiering herved blev overtrådt. Det er endvidere ubestridt, at sælger skal identificeres med sin rådgiver, advokat HA.

Der er mellem A og banken enighed om, at den faktiske merpris i forhold til selskabets egenkapital efter den endelige skatteligning i overskudsselskabet kan opgøres til 537.058 kr., og at As berigelse efter princippet i "Thrane-sagen" kan beregnes til 625.795 kr.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderliggere oplysninger og afgivet nye forklaringer af madarbejdere i F1 Bank A/S.

Højesterets bemærkninger

Sagen drejer sig om salg af et overskudsselskab, hvis eneste aktiv var en pengebeholdning eller lignende midler, og hvis eneste passiv var en skattebyrde. Ved salget opnåede sælgeren en betydelig overpris, der i salgsaftalen var fastsat til 600.000 kr., men som efter den endelige skatteligning udgjorde 537.058 kr. Sælgerens rådgiver gik ud fra, at overprisen var begrundet i, at køberen agtede at udnytte reglerne om udbetaling af skattegodtgørelse. På denne baggrund havde sælgersiden særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for til- sidesættelse af skattevæsenets interesser. Sælgersiden anmodede imidlertid ikke om nærmere oplysninger om køberselskabet og de af dette påtænkte dispositioner.

Ved salg af et overskudsselskab vil der altid være en risiko for, at købesummen bliver betalt med selskabets egne midler med deraf følgende yderligere risiko for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. For sælgeren måtte det allerede som følge af den aftalte samtidighed mellem på den ene side overførslen af selskabets kontante indestående på bankkontoen og på den anden side overførslen af købesummen fremstå som en næliggende mulighed, at der ville ske selvfinansiering.

Sælgersiden gjorde ikke noget for at afværge skattevæsenets risiko. Højesteret tiltræder herefter, at sælgeren på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser og derfor er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab, herunder også vedrørende investeringsfondshenlæggelsen. Højesteret stadfæster derfor dommen for så vidt angår konkursboets krav mod sælgeren.

Ved erstatningsbyrdens fordeling mellem sælgeren og køberens bank må der tages udgangspunkt i de principper, der er fastlagt ved Højesterets dom i "Thrane-sagen" (V 2000.365). Sælgeren skal herefter forlods bære den berigelse på 625.795 kr., han har opnået ved salget. Han skal endvidere bære halvdelen af restbeløbet på 1.545.776 kr., dvs. 772.888 kr., idet der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt. I det indbyrdes forhold skal sælgeren herefter betale 1.398.683 kr. med renter samt 90.000 kr. af det ved landsretten idømte sagsomkostningsbeløb og banken betale 772.888 kr. med renter samt 50.000 kr. af det idømte sagsomkostningsbeløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes for så vidt angår sagen mellem A og ApS HX under konkurs.

Landsrettens sagsomkostningsafgørelse stadfæstes i forholdet mellem ApS HX under konkurs på den ene side og A og F1 sank A/S på den anden side.

F1 Bank A/S skaI friholde A for, hvad han af det idømte erstatningsbeløb på 2.171. 571 kr. betaler til konkursboet ud over 1.398.683 kr. med procesrente, samt hvad han af det idømte sagsomkostningsbeløb på 140.000 kr. betaler ud over 90.000 kr.

A skal friholde F1 Bank A/S for, hvad banken betaler til konkursboet af det idømte erstatningsbeløb ud over 772.888 kr. med procesrente samt af det idømte sagsomkostningsbeløb ud over 50.000 kr.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A og F1 Bank A/S in solidum til ApS HX under konkurs betale 25.000 kr., der i det indbyrdes forhold skal betales af F1 Bank A/S. Herudover skal F1 Bank A/s betale 25.000 kr, og A 75.000 kr. til konkursboet.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A endvidere betale 50.000 kr. til F1 Bank A/S.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.