Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-08-2001
Offentliggjort:08-11-2001
SKM-nr:SKM2001.513.HR
Journalnr.:504/1999
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Dom


Morarenter - nedsættelse af skatteansættelse - modregning i overskydende skat - uforfaldne morarenter

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der gyldigt kan opkræves morarenter af ikke betalte skatter, når skatteansættelserne underkendes af klageinstansen.Landsretten fandt, at opkrævningen af morarenter for manglende rettidig betaling af restskat i 1994 skal opkræves sammen med restskatten for 1994, dvs. normalt i september, oktober og november 1995, således at morarenterne først er forfaldne i efteråret 1995. Under hensyn hertil gav landsretten skattemyndighederne medhold i, at der i marts og april 1995, hvor sagsøgeren fik udbetalt overskydende skat, ikke for myndighederne var hjemmel til at modregne morarenterne, jf. kildeskattelovens § 62 A, idet denne alene hjemler ret til modregning af uforfalden restskat, men ikke uforfaldne morarenter. Højesteret stadfæstede landsrettens dom.


Parter:
A (selv)
mod
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne:
Poul Sørensen, Torben Melchior, Peter Blok, Per Walsøe og Børge Dahl

Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 29. oktober 1999

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har påstået stadfæstelse.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:
Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 15.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.