Dokumentets metadata

Dokumentets dato:10-04-2006
Offentliggjort:09-05-2006
SKM-nr:SKM2006.296.LSR
Journalnr.:2-4-1221-0400
Referencer.:Kildeskatteloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Kendelse


Midtpunkt for livsinteresser - nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En svensk pilot, der med sin ægtefælle var flyttet til Danmark for at udøve arbejdsopgaver her, ansås at være fuldt skattepligtig til Danmark og at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i den omhandlede periode.


Klagen vedrører spørgsmålet, om klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser og dermed skal anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i indkomstårene 2002 og 2003.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2002 til 2003

Subjektiv skattepligt

Skatteankenævnet har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark samt hjemmehørende til Danmark i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Danmark har herefter beskatningsretten til klagerens renteindtægter samt til lønindkomst oppebåret ved arbejde ombord på et fly i international trafik.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er svensk statsborger og født og opvokset i Sverige. Han er gift med B, der ligeledes er svensk statsborger. Klageren er uddannet pilot og har siden 1. marts 2001 arbejdet som pilot for selskabet C A/S, Lufthavn X. Fra 1. marts 2001 til 31. juli 2002 har klageren arbejdet på selskabets fly i Y, mens han i perioden fra 1. august 2002 til 23. maj 2004 arbejdede på selskabets fly med hjemmebase i X.

Klageren modtog i 2002 et brev fra C A/S med følgende ordlyd:

"Midlertidig ændring af arbejdsforhold.

Som du ved, må vi midlertidigt drosle vores aktiviteter i Y ned på et minimum, hvorfor dit arbejdssted fra 1. august 2002 og ca. 10-12 måneder frem vil være X. Vi vil i denne periode søge at finde beskæftigelse her i C A/S til din kone."

Beskæftigelsen blev senere forlænget med et år til og med den 23. maj 2004, hvor klageren var forpligtet til at lade sig alderspensionere som pilot i henhold til de gældende regler herfor. Ægtefællerne vendte tilbage til Sverige den 1. juni 2004.

I forbindelse med flytningen til Danmark boede ægtefællerne i en lejlighed på 70 m2 i X. Lejer på kontrakten står anført som C A/S. Kontrakten var gyldig for perioden 1. august 2002 til 31. august 2004. Ægtefællerne beholdt samtidig deres hidtidige bopæl i Sverige samt deres sommerhus i Sverige.

Ægtefællerne har et barn og et barnebarn, der er bosat i Sverige. Parrets øvrige familie er ligeledes bosiddende i Sverige.

Der er fremlagt en erklæring fra de svenske skattemyndigheder, hvoraf det fremgår, at disse anser klageren for hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Sverige under klagerens ophold i Danmark i indkomståret 2002. Klageren har i perioderne 1986 til 1990 samt 1996 til 1999 været skattepligtig til Danmark og bosiddende i henholdsvis Z og Ø.

Klageren har i de omhandlede år oppebåret lønindkomst hidrørende primært fra international befordring samt oppebåret renteindtægter.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og hjemmehørende til Danmark i henhold til artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst for de omhandlede indkomstår.

Til støtte for afgørelsen er anført, at klageren har haft fast bopæl til rådighed i både Danmark og Sverige i perioden 1. august 2002 til 1. juni 2004. Der har således været tale om dobbeltdomicil, hvorfor klageren skal anses for hjemmehørende i det land, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger må klageren anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, idet flytningen skyldes arbejdsmæssige forhold, ligesom klagerens nærmeste familie, hans ægtefælle, er flyttet med til Danmark.

Det fremgår af artikel 15, stk. 4, litra a, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at beskatningsret til lønindkomst hidrørende fra arbejde udført ombord på et luftfartøj i international trafik kun kan beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Af artikel 11 fremgår, at bopælsstaten ligeledes har beskatningsretten til renteindtægter. Da klagerens således må anses for hjemmehørende i Danmark, har Danmark beskatningsretten til de pågældende indkomster.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren anses for hjemmehørende til Sverige i de omhandlede indkomstår, idet klageren må anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Sverige.

Det fremgår af artikel 15, stk. 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at indkomst for arbejde, som udføres ombord på luftfartøj i international trafik, kun kan beskattes i den stat, hvori den, som oppebærer vederlaget er hjemmehørende. Eftersom klagerens indkomst under opholdet i Danmark næsten udelukkende stammer fra arbejde, der er udført ombord på fly i international trafik, bliver det afgørende for beskatningsretten, hvor klageren er hjemmehørende.

Overenskomstens artikel 4 omhandler skattemæssigt hjemsted. Ifølge bestemmelsens stk. 1 anses en person for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende har bopæl. Efter stk. 2 anses en person, der har bopæl i flere kontraherende stater, for hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Personen skal herefter anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Om forståelsen af bestemmelsen fremgår det af noterne til artikel 4 i OECD's modeloverenskomst, at:

"Hvis en person har en fast bolig i begge de kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiviteter osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og sine ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat."

Efter repræsentantens opfattelse viser kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, at der primært skal foretages en subjektiv vurdering i relation til artikel 4, stk. 2. Det fremgår videre af kommentarerne, at det forhold, at personen bevarer sin bolig i den stat, hvor personen altid har boet, og arbejdet og har sin familie og ejendele m.v., kan vise, at vedkommende har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i denne stat. Dette gør sig netop gældende i relation til klageren, der tillige har haft til hensigt at vende tilbage til Sverige efter en på forhånd fastlagt og tidsbegrænset periode. Endvidere flyttede parret udelukkende til Danmark, fordi de var nødt til dette af arbejdsmæssige årsager.

Klageren havde under opholdet i Danmark de stærkeste personlige forbindelser til Sverige og havde på intet tidspunkt til hensigt at besætte sig varigt i Danmark. Derfor beholdt klageren og dennes ægtefælle tillige bolig, sommerhus og båd i Sverige, hvor de tillige tilbragte så meget fritid som muligt. Derudover deltog klageren fortrinsvis i kurser i Sverige, ligesom ægtefællernes barn, barnebarn, øvrige familie og venner befandt sig i Sverige.

Ægtefællerne har aldrig følt, at de var flyttet til Danmark, men udelukkende at de af arbejdsmæssige årsager var nødsaget til at tilbringe hverdagene i Danmark i en begrænset periode og i denne forbindelse blev nødt til at overnatte i Danmark. der var tale om midlertidigt arbejde og en midlertidig bopæl, idet parret boede i en møbleret, lejet lejlighed, der var fremskaffet af C A/S.

Ægtefællernes økonomiske forbindelser til Sverige var endvidere meget stærke, idet parret bibeholdt deres formue, herunder ejendommen, i Sverige. Det var hele tiden planlagt, at parret ville vende tilbage til Sverige, når klageren kunne opnå svensk folkepension. Klagerens ægtefælle havde desuden sit faste arbejde som konferencechef i E, som hun alene havde fået midlertidig orlov fra i forbindelse med opholdet i Danmark.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at klageren har beholdt midtpunkt for sine livsinteresser i Sverige under opholdet i Danmark og derfor er hjemmehørende i Sverige, hvilket også er anerkendt af de svenske skattemyndigheder i forbindelse med skatteansættelsen i Sverige.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark i relation til den nævnte bestemmelse, henses der blandt andet til, om den pågældende person har faktisk rådighed over en helårsbolig i Danmark. I medfør af praksis vil fortsat dispositionsret over en bolig her i landet som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt, med mindre boligen udlejes uopsigeligt for udlejer i mindst tre år, jf. herunder Højesterets dom, der er offentliggjort i TfS 1992.316.

I henhold til statsskattelovens § 4, betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

Det fremgår af artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, bekendtgørelse nr. 92 af 25. juni 1997 af DBO af 23. september 1996, at en person, der anses for skattepligtig til en kontraherende stat på grundlag af bopæl der, skal anses for hjemmehørende i denne stat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Såfremt en fysisk person anses for hjemmehørende på grundlag af bopæl i flere kontraherende stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor den pågældende har de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for livsinteresser).

I dette tilfælde må det lægges til grund, at klageren, der har bevaret sin bolig i Sverige, samt haft en lejebolig til rådighed i Danmark, har haft bopæl i begge disse lande i de omhandlede år. Klageren har således været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, modsætningsvist, fra tilflytningen den 1. august 2002, idet han har taget ophold her i landet og haft bolig til rådighed her i landet. Da klageren således har haft bopæl i såvel Danmark som Sverige må det afgøres, hvor klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser.

Landsskatteretten finder, at klageren i de omhandlede år har haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, således at han skal anses for hjemmehørende i Danmark i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der er henset til, at selvom der har været tale om et på forhånd aftalt midlertidigt ophold i Danmark, er klageren i de omhandlede indkomstår flyttet til Danmark for at udføre sit arbejde som pilot med udgangspunkt i Danmark, ligesom klagerens ægtefælle er flyttet med til landet. Derfor har klageren i dobbeltbeskatningsmæssig forstand haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Danmark har herefter beskatningsretten til klagerens renteindtægter og indkomst ved arbejde som pilot i international trafik for C A/S, idet disse indkomster kun kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 1, samt 15, stk. 4, litra a.

Landsskatterettens stadfæster derfor den påklagede afgørelse.