Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - lønmodtager - privatforbrug

Sagen drejede sig om, hvorvidt Skatteministeriet med rette skønsmæssigt havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med kr. 92.000,-. I forbindelse med gennemgangen af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 2002 opgjorde skattemyndighederne skatteyderens privatforbrug til kr. 2.693,-. I privatforbrugsberegningen indgik, at skatteyderen i indkomståret 2002 havde overført i alt kr. 92.000,- til Thailand. Skattemyndighederne valgte at forhøje skatteyderens indkomst skønsmæssigt med kr. 92.000,-.Under sagen gjorde skatteyderen bl.a. gældende, at beløbene overført til Thailand var lån, han senere havde modtaget retur, samt at han herudover havde modtaget andre ikke-skattepligtige beløb i indkomståret 2002. Endvidere gjorde han gældende, at det skønnede privatforbrug var for højt.Landsretten fastslog indledningsvis, at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, idet der ikke var påvist fejl i privatforbrugsberegningen, og idet skatteyderen ikke havde dokumenteret, at beløbet overført til Thailand var modtaget retur. Herudover bemærkede landsretten, at idet skattemyndighederne forhøjede skatteyderens skattepligtige indkomst med kr. 92.000 - præcis det beløb, der var overført til Thailand - havde skattemyndighederne ikke udøvet et skøn på sædvanlig måde over den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt herudover ikke grundlag for at tilsidesætte skatteyderens forklaring om, at han levede beskedent, og fandt på den baggrund, at forhøjelsen af indkomsten var åbenbart urimelig. I den forbindelse lagde landsretten også vægt på skattemyndighedernes beregning af det beløb, skatteyderen havde til rådighed i 2001 til mad, tøj, transport m.v., der kun udgjorde kr. 37.306,-, og på, at skatteyderen var under gældssanering. Ansættelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvistes herefter til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Andreas Medom Madsen, København).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, John Lundum og Peter Buhl

Denne sag, der er anlagt den 8. september 2004, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, med rette skønsmæssigt har forhøjet sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med 92.000 kr.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 skal nedsættes med 92.000 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsfremstilling

I Landsskatterettens kendelse af 26. august 2004 hedder det:

"...

Klagerens indkomst er blevet forhøjet på baggrund af uafklarede pengeoverførsel til Thailand.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

ToldSkat har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 92.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren modtog 220.454 kr. i dagpenge i indkomståret 2002.

Han overførte via Western Union 92.000 kr. til Thailand. Beløbene blev overført således:

27. december 2002	15.000 kr.
27. november 2002	1.500 kr.
5. november 2002	15.000 kr.
25. oktober 2002	17.000 kr.
1. oktober 2002	15.000 kr.
10. september 2002	5.500 kr.
2. oktober 2002	15.000 kr.
3. juli 2002	8.000 kr.
I alt	92.000 kr.

I forbindelse med gennemgangen af klagerens selvangivelse for indkomståret 2002 opgjorde skattemyndigheden klagerens privatforbrug til 2.693 kr.

Klageren oplyste, at han havde vundet 80.391 kr. i lotto sammen med SE. Endvidere havde han været på kasino og vundet 14.000 kr., sammen med en der spillede for ham.

ToldSkat rettede henvendelse til kommunen for at få bekræftet, om SE i regnskabet for 2002 havde oplyst en gevinst fra lotto på 80.391 kr. Kommune bekræftede, at SE i regnskabets kapitalforklaring have medregnet en gevinst på 80.391 kr.

ToldSkat Østjylland anmeldte klageren til Politiet for overtrædelse af straffelovens §175, idet klageren havde gjort brug af SEs bilag.

SE oplyste til politiet, at han havde været alene om at vinde på den nævnte kupon, men at han engang i et letsindigt øjeblik havde lovet klageren, at klageren ville få del i pengene, såfremt han en dag vandt en større sum penge.

Vedrørende overførslerne til Thailand oplyste klageren til politiet, at han havde overført beløbene via Western Union for venner, når de var på rejse i Thailand. Klageren oplyste, at der var overført penge for CC og PP. Begge personer har forklaret politiet, at de oplyste overførsler ikke er korrekte.

SE oplyste endvidere til politiet, at han og klageren er gode venner, samt at klageren hjælper ham med at føre regnskab. Han har i flere omgange betalt penge til klageren. Han kan ikke huske det nøjagtige beløb, men omkring 10.000 kr. sammenlagt.

Regionens afgørelse

Klageren skal beskattes af 92.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra c, da der ved gennemgang og analyse af klagerens selvangivelse er beregnet et urealistisk privatforbrug på 2.963 kr., inden der er taget hensyn til udgifter til mad, tøj, transport til sprogskole samt øvrige husholdningsudgifter.

Den selvangivne indkomst sammenholdt med formuebevægelserne giver ikke plads til et antageligt privatforbrug, og på dette grundlag forhøjes den selvangiven indkomst med 92.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at indkomsten nedsættes med 92.000 kr.

Der er anført følgende som begrundelse:

"Der er rigtigt, at jeg har sendt 92.000 kr. til Thailand via BG-bank/Western Union, men de 77.000 kr. er sendt for venner og bekendte, og er lavet ved 5 overførsler, fra Danmark til Thailand. Pengene er sendt fra postkontoret til min kones bror TJ Pattisukhang i Thailand. TJ er leder af en militærpolitiafdeling, og rangerer over det almindelige Thailandske politi. Min kones niece, TJ's datter er ligeledes tilknyttet politiet i Bangkok. Det er altså tale om en højt respekteret Thailandsk familie. Når pengene er sendt til TJ, kan folk kontakte ham og få dem udleveret. Han har selvfølgelig taget lidt for besværet, så når han har fået tilsendt 90.000 Thai Bath, ja så har dem der har hentet pengene måske fået 88.000 Thai Baht. Så kommer vi til spørgsmålet hvorfor findes der ingen kvitteringer. Jeg får pengene kontant i Danmark, jeg har ikke brug for nogen kvitteringer. I Thailand opererer de slet ikke med kvitteringer, det er baseret på respekt. Bare for at komme til at tale med TJ skal du have identificeret dig selv mange gange.

Som det fremgår af bilag 1, har jeg i 2002 haft en disponibel indkomst på 94.963 til evt. at sende til Thailand, samt til tøj og mad, mod 37.306 kr. året før.

Man har fra ToldSkat's side fået lavet nogle tvivlsomme politirapporter. Nogle vil man bruge og andre vil man overhovedet ikke bruge.

Det var meget svært for mig, at huske hvem jeg havde sendt penge for i 2002, da jeg selv var til afhøring hos politiet oktober 2003. I øvrigt forstår jeg slet ikke hvorfor politiet skal blandet ind i denne sag. Skal torskegilder nu til at foregå på politigården. Men en ting er sikkert jeg tilstår ikke delvis som det står foran på min politirapport.

BN bekræfter i en politirapport, at jeg har sendt 15.000 kr. for ham fra Danmark til Thailand. Politiet anfægter ikke at det er sket. De anfægter ikke at BN har de 15.000 kr. kontant. Men det gør ToldSkat. Er det politiet eller ToldSkat der undersøger sagen. Jeg må lægge politirapporten til grund for mit forsvar.

Der er lavet nogle tvivlsomme telefonrapporter fra politiets side. Bl.a. vedr. CC, og PP. For deres vedkommende drejer det sig om de samme penge, Nemlig 15.000 kr. som blev sendt den 27. dec. 2002. Det var penge som de lånte af mig, men som jeg fik tilbage, først på året 2003. CC kommer i mit hjem 10 gange om året til sammenkomster, og lige pludselig kender han intet til mig. Jeg kan intet gøre for at modbevise dette.

Min kone kommer til Sverige den 15. februar 2002, og her skal hun bevise, at hun har penge nok til forbrug til de 3 måneders visa, hun har fået, til at besøge hendes søster og mig. Hun har vel det der svarer til 20-25.000 d.kr. i pungen kontant samt en del guldsmykker. Man har ingenting m.h.t. min kones formue. Som bevis vedlægges bilag 2. Man har ingenting vedr. min formue i kontanter ved årets begyndelse 2002. Jeg har sparet en del op i år 2000.

Den 4. august 2003 påbegyndte jeg tre måneders arbejdsprøvning hos håndboldklubben .... Efter 3 uger kunne jeg ikke holde ud at tage bussen. Det faldt så sammen med at BN skulle til Thailand. Derfor lånte jeg så hans bil, mod at jeg så til hans hund på hans gård ...1. Jeg lånte bilen fra den 3. september til den 3. oktober 2003. BN har også et andet hus, ...2. Det er lejet ud, og lejerne tror jeg nok har lavet bordel der. Efter at jeg lånte bilen, har man skabt rygter i byen om, at jeg skulle være vicevært på ...2. Det må i høj grad lægges til grund, at rygterne kommer fra Skatteafdelingen, specielt RT. RT undersøger meget omkring bilen jeg låner af BN. Hun skriver at den er hjemmehørende på ...2, men det har bilen ikke. Den har hjemmehørende på ...1. Jeg har intet med ...2 at gøre. Det nærmer sig næsten personlig forfølgelse fra RTs side. Men det har jeg tidligere haft en sag med hende om.

Jeg har oplyst, at jeg har vundet ca. 14.000 kr. på Casino. Det vil ToldSkat også have kvitteringer på. Jeg har også vundet en del i tips, men har ingen kvitteringer fordi gevinsterne har været under 10.000 kr. Mig bekendt var det ToldSkat der afskaffede kvitteringer på Casinonerne i Danmark.

Når SE siger i en politirapport, at han har givet mig nogle penge. Så er det penge som jeg har lånt og som har fået igen. Bilag 3.

Man må fra Landsskatteretten anlægge et skøn, Da ToldSkat ikke kan konkretisere nogen indtægt i sagen udover den jeg har selvangivet. ToldSkat og politiet har da heller ikke anfægtet BN's lejemål på ...2, hvis det skulle være det.

Man kan på ingen måde lægge til grund, at jeg ikke har haft midler til at leve for. Det hele er en hypotetisk sag, fra ToldSkat's side."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. En skønsmæssig forhøjelse af en lønmodtager forudsætter normalt en påviselig yderligere indtægtskilde samt et beregnet privatforbrug, der ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse.

Klageren skal efter skattekontrollovens bestemmelser dokumentere sine indkomstforhold. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hans overførsler af 92.000 kr. til Thailand, er sket for bekendte. Endvidere har klageren ikke sandsynliggjort, at hans spil på kasinoer eller lotto har resulteret i et nettooverskud.

Den stedlige skattemyndighed har på denne baggrund været berettiget til at opgøre klagerens privatforbrug til 2.963 kr. Skattemyndigheden har således godtgjort, at klagerens privatforbrug for indkomståret 2002 ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse.

Det er fast antaget i praksis, at skattemyndighederne har ret til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skatteyders indkomst, når de selvangivne indtægts- og formueforhold ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug, jf. UfR 1967.635H. Klagerens indkomst kan således ansættes på baggrund af et skøn.

Retten finder ikke grundlag for at kritisere det af skattemyndigheden foretagne skøn over klagerens indkomst, hvorfor afgørelsen stadfæstes.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han fik indledt gældssanering i august 1999. Han begyndte da efter råd fra sin advokat at opspare 2.000 kr. om måneden til senere betaling af afdrag. Han sparede pengene op derhjemme, ligesom han både i 2001 og 2002 hævede hele sin pension. Pengene bar han på sig i en konvolut, fordi han ikke har tillid til banker. I 2000 fik han gældssanering. Han skulle betale 2.000 kr. om måneden til kreditorerne og havde 2.900 kr. om måneden til at leve for efter betaling af husleje. CC deltog i hans 50 års fødselsdag, så det passer ikke, at de ikke kender hinanden. ToldSkat kontaktede ham i 2003, og han havde da ikke længere nogen kvitteringer fra 2002. Overførslen på 17.000 kr. den 25. oktober 2002 kom tilbage, fordi beløbet var for stort til at kunne hæves af modtageren i Thailand. BG Bank ringede og fortalte, at pengene var kommet tilbage. Da han modtog pengene retur, sendte han 15.000 kr. igen og fik 2.000 kr. udbetalt. Opgørelsen af overførslerne skal derfor reduceres med 17.000 kr. Han vil mene, at ToldSkat må kunne få dette bekræftet ved Western Union. De små beløb på op til 8.000 kr. blev sendt til hans kones børn. De store beløb er sendt for venner og bekendte. Overførslen den 27. december 2002 er sendt for CC. Beløbet sendt den 5. november 2002 er sendt til BN. NS var i Thailand og bad om at få pengene sendt, vist nok fordi hans svigerfar var kommet på hospitalet, hvorefter han sendte dem til sin kones bror i Thailand den 1. oktober 2002. Han fik pengene tilbage i kontanter, da NS kom hjem igen. Overførslen den 2. oktober 2002 vedrører penge sendt til PP. Hans og ægtefællens udgifter til mad i 2002 har højst udgjort ca. 20.000 kr. Hans ægtefælle deltog kun i sprogskole ca. 10 gange i 2002. Nogle af de penge, hans kone havde med, blev brugt i 2002.

BN har forklaret, at han er førtidspensionist. Han kan bekræfte, at sagsøgeren i 2002 overførte 15.000 kr. til ham i Thailand. Han bad om at få pengene overført, fordi han var løbet tør for penge. Han havde lært sin senere hustru at kende og skulle bruge pengene til en fest. Pengene blev betalt tilbage, da han kom til Danmark 14 dage til 1 måned senere. Han havde pengene liggende i kontanter derhjemme, så han kan ikke dokumentere overførslen ved kontoudskrifter.

NS har forklaret, at han er førtidspensionist. I oktober 2002 overførte sagsøgeren 15.000 kr. til ham i Thailand. Han fik pengene udbetalt af sagsøgerens familie. Han havde taget penge med til 14 dage, men ville gerne blive der lidt længere og havde levet på kredit. Han hævede 15.000 kr. i banken, da han kom hjem, og betalte pengene tilbage.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst i 2002, da han ikke har haft andre indtægter end de selvangivne, og da langt størstedelen af de 92.000 kr., der er overført via Western Union, enten er kommet retur eller er udbetalt som lån til venner, der befandt sig i Thailand, hvilke lån er betalt tilbage kort tid efter. Sagsøgeren har i den forbindelse nærmere anført, at af de 92.000 kr., der er registreret som overført til Thailand via Western Union, blev 17.000 kr. returneret, da beløbet oversteg det beløb, der maksimalt kunne udbetales på den pågældende måde i Thailand. Af de 92.000 kr. er endvidere 60.000 kr. udbetalt som lån til venner, der befandt sig i Thailand og fik akutte pengeproblemer. Lånene er blevet betalt tilbage kontant kort tid efter, når de pågældende kom hjem til Danmark. Det er ved BN og NSs forklaringer godtgjort, at sagsøgeren har fået de 30.000 kr. tilbage, han sammenlagt har sendt til dem i Thailand. Dette må tillægges betydning ved vurderingen af forholdene omkring overførslerne på i alt 30.000 kr. til CC og PP. Den omstændighed, at de ikke har afgivet forklaring i retten, kan ikke tillægges betydning under de foreliggende omstændigheder, hvor det er godtgjort, at de to øvrige overførsler er foregået som af sagsøgeren oplyst. Sagsøgeren har til støtte for påstanden endvidere gjort gældende, at han i løbet af året 2002 har haft yderligere beløb til rådighed til forbrug i form af gevinster ved spil, bryllupsgaver og bidrag til husholdningen fra sin hustru samt opsparede beløb, som han opbevarede på bopælen. Sagsøgeren har til støtte for påstanden endelig anført, at han i 2002 var under gældssanering og overholdt sin betalingspligt i den forbindelse. Han levede som følge deraf beskedent og havde alene et privatforbrug efter betaling af faste udgifter på ca. 3.000 kr. om måneden, hvilket svarer til det rådighedsbeløb, skattemyndighederne har beregnet vedrørende sagsøgeren for 2000 på 37.306 kr.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettigede til at ansætte sagsøgernes indkomst skønsmæssigt, idet de selvangivne indkomster ikke har levnet plads til et antageligt privatforbrug. Sagsøgte har i den forbindelse anført, at sagsøgeren efter skattemyndighedernes beregning alene har haft 2.963 kr. til dækning af husholdningsudgifter, transport mv. Skattemyndighederne har på den baggrund været berettigede til at ansætte sagsøgernes indkomst skønsmæssigt. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at nogen del af de 92.000 kr., han har overført til Thailand, er udbetalt som lån, eller at disse er tilbagebetalt. Vidneforklaringerne fra BN og NS, der er sagsøgerens venner, er ikke tilstrækkelige til at godtgøre dette, når der ikke foreligger nogen som helst anden dokumentation for, at der er tale om lån. Det må i den forbindelse tillægges betydning, at sagsøgeren ikke har været i stand til at føre bevis i form af vidneforklaringer fra de to øvrige personer, der angiveligt skulle have lånt 15.000 kr. hver under tilsvarende omstændigheder. Det har endvidere været op til sagsøgeren at dokumentere, at overførslen på 17.000 kr. ikke skulle være blevet gennemført. Det må i øvrigt komme sagsøgeren til skade, at han har afgivet skiftende forklaringer under sagens behandling, og det er på den baggrund ikke godtgjort, at sagsøgeren har haft indtægter i form af gevinster ved spil, bryllupsgaver eller bidrag til husholdningen fra sin hustru. Sagsøgte har til støtte for den principale påstand endelig anført, at skattemyndighedernes skøn hverken er åbenbart urimeligt eller er udøvet på et klart forkert grundlag. Sagsøgte har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at såfremt landsretten når frem til, at skattemyndighedernes skøn over størrelsen af sagsøgerens yderligere indkomst i 2002 skal tilsidesættes, tilkommer det skattemyndighederne at udøve det fornyede skøn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen skriftlig dokumentation for baggrunden for overførslerne af i alt 92.000 kr. til Thailand via Western Union. Sagsøgeren har endvidere ikke fremlagt nogen form for skriftlig dokumentation fra udenforstående, f.eks. i form af kontoudskrifter, checks, kvitteringer eller lignende, for de påståede tilbagebetalinger af beløb svarende til nogen af de overførte midler. Sagsøgeren har ikke ved sin partsforklaring og vidneforklaringerne fra BN og NS godtgjort, at nogen af overførslerne af de i alt 92.000 kr. til Thailand vedrørte lån, der senere er betalt tilbage. Sagsøgeren har endvidere ikke påvist fejl i den privatforbrugsberegning, som skattemyndighederne har udarbejdet, og som viser, at der alene har været et beløb til rådighed til udgifter til mad, tøj, transport med videre på 2.963 kr. i hele 2002. Skattemyndighederne har på den baggrund været berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst i indkomståret 2002 skønsmæssigt. Sagsøgte frifindes derfor for sagsøgerens påstand.

Skattemyndighederne har som nævnt været berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst for 2002 skønsmæssigt. Skattemyndighederne har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med 92.000 kr. Dette beløb svarer præcist til det beløb, sagsøgeren har overført til Thailand. Landsretten finder, at skattemyndighederne ved denne fremgangsmåde ikke har udøvet et skøn på sædvanlig måde over den skattepligtige indkomst, sagsøgeren må antages at have haft i 2002. Når beløbet på 92.000 kr. lægges til de 2.963 kr., som skattemyndighedernes beregning viste, sagsøgeren havde til rådighed i 2002, fremkommer et samlet privatforbrug på 94.963 kr. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgernes forklaring om, at han levede beskedent. Landsretten finder på den baggrund, at den forhøjelse af sagsøgernes skattepligtige indkomst i 2002, der er gennemført, er åbenbart urimelig.

Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på, at skattemyndighedernes beregning af det beløb, sagsøgeren havde til rådighed i 2001 til mad, tøj, transport mv., udgjorde 37.306 kr. og på, at sagsøgeren var under gældssanering.

Landsretten tager derfor sagsøgtes subsidiære påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A med i alt 3.020 kr. Beløbet dækker 1.520 kr. til retsafgift, 500 kr. til ekstrakt samt 1.000 kr. til dækning af udgifter til transport mv. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A med i alt 3.020 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.