Dokumentets metadata

Arbejdsværelse i hjemmet

En selvstændig erhvervsdrivende (musikvirksomhed) fik fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, idet virksomheden er klagers eneste indtægtskilde og den blev drevet fra boligen

Klagen vedrører fradrag for udgifter til arbejdsværelser i hjemmet.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har godkendt fradrag med 1.968 kr.

Klageren har selvangivet fradrag med 14.000 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag med i alt 3.936 kr.

Skatteankenævnet har godkendt nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 327 kr.

Landsskatteretten godkender nedsættelse med i alt 1.421 kr.

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet musiker og har siden 1973 arbejdet som professionel herunder som komponist, kapelmester, jazzpianist og arrangør. Klageren driver sin musikvirksomhed som selvstændig virksomhed og havde i indkomståret 2000 honorarindtægter for 390.709 kr.

Virksomheden omfatter optrædener som pianist og kapelmester, musikindspilning som pianist og komponist, forberedelse til optrædener og indspilning, herunder egen øvelse og øvelse med andre musikere. Derudover er klageren medlem af diverse bestyrelser i musikforeninger samt formand for en forening.

I 1999 flyttede klageren til en større bolig i X, hvorfra musikvirksomheden blev udøvet. Klageren har boet alene i huset med undtagelse af jævnlige besøg af en søn. I ejendommen har klageren indrettet et lydstudie i kælderen. I stueetagen har klageren anvendt husets oprindelige soveværelse til kontor og nodeværelse, ligesom rummet blev anvendt til opbevaring af materiale til noder, leksika, partiturer af klassiske værker og musicals, manuskripter til teaterstykker, masterbånd på spoler og digitale medier, samt en cd- og grammofonpladesamling. I husets oprindelige opholdsstue har klageren placeret et flygel på 1,8 m x 1,55 m sammen med sine øvrige musikinstrumenter.

Ejendommen indeholder ud over de nævnte rum et soveværelse, en stue, et køkken og et badeværelse i stueplan, samt to disponible rum og et vaske- og tørrerum i kælderen.

Ejendommen udgør et areal på 97 m2 i både stueplan og kælder, samt garage/udhus på 16 m2. Lydstudiets areal er på 13,5 m2, ligesom kontoret også er på 13,5 m2. Flygelstuens areal er af klageren skønnet til 20 m2. Det samlede beboede areal udgør dermed 194 m2. I ejendomsvurderingen er arealet i stueplan indgået med 100 %, mens kælderen er indgået med 30 % og garage/udhus med 10 %. Det vægtede areal udgør dermed 128 m2.

Ejendomsværdiskatten var i 2000 10.400 kr.

Klageren fraflyttede ejendommen i X i indkomståret 2002.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er godkendt fradrag med 1.968 kr., samt nedslag i ejendomsværdiskatten med 327 kr.

Det godkendte fradrag svarer til 7 % af de samlede omkostninger som fradrag for lydstudiet i kælderen. Fradraget er begrænset til udgifter til el, varme og vand, hvorfor klagerens opgørelse af omkostninger ikke lægges til grund. Nedslaget i ejendomsværdiskatten svarer til 3,16 % af ejendommens vægtede areal.

Der er efter Højesterets dom i UfR 1960.107 H i skatteretlig praksis udviklet en endog særdeles stram praksis vedrørende muligheden for at foretage fradrag for lokaler i eget hjem. Således er det et krav, at de anvendte lokaler er indrettet på en sådan måde, at muligheden for privat anvendelse er udelukket. Det er altså ikke, hvorvidt et lokale faktisk er blevet anvendt privat, der er afgørende, men derimod om der blot har været mulighed for det. I praksis indebærer dette, at et lokale skal være specielt indrettet for, at privat anvendelse anses for udelukket. For kontorlokaler er der kun i undtagelsestilfælde blevet godkendt fradrag, når det blev dokumenteret, at den tidsmæssige anvendelse af lokalet var så intensiv, at privat anvendelse i realiteten var udelukket.

Med hensyn til kontorlokalet er der ikke tvivl om, at lokalet anvendes i væsentlig udstrækning i forbindelse med klagerens administrative opgaver i sin virksomhed. Lokalet er dog indrettet som et almindeligt kontorlokale uden specialindretning af nogen art, ligesom intensiteten af klagerens arbejde i lokalet ikke udelukker privat anvendelse.

Ud fra det givne billedmateriale og klagerens beskrivelser af indretningen af flygelstuen må lokalet i skatteretlig henseende ligeledes anses som anvendeligt til private formål.

Der kan således kun godkendes fradrag for lydstudiet i kælderen, men ikke for kontorlokalet eller flygelstuen.

Forbruget er på baggrund af et skøn ud fra klagerens bilag opgjort til 28.120 kr. Heraf kommer 9.100 kr. fra el, 16.186 kr. fra olie og 2.834 kr. fra vand. Et fradrag på 7 % er således 1.968 kr.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt UfR 1961.107 H, TfS 1996.55 og TfS 1998.692.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om fradrag for udgifter på 14.000 kr., samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 25 %.

Klageren er en alsidig musiker, der varetager mange forskelligartede arbejdsopgaver. Da arbejdet er alsidigt, kræver de forskellige opgaver forskellige måder at løse opgaverne på, og der stilles forskellige krav til de lokaler, hvori klageren udfører sit arbejde.

Som komponist anvender klageren sit flygel som værktøj. Arbejdet bliver udelukkende udført ved hans eget flygel placeret i flygelstuen. For at et stort flygel skal lyde godt, skal det have plads omkring sig, og derfor kan flyglet ikke placeres i et lille rum eller et rum fyldt med mange effekter. Klageren foretager også sin forberedelse til arbejdet som kapelmester i flygelstuen. Dette kræver både egen forberedelse og prøver med andre musikere. Det er naturligt, at klageren som kapelmester har haft musikere til øvning i sine lokaler, hvor musikerne selv medbringer sine instrumenter. Endvidere er flyglet klagerens øveredskab i arbejdet som pianist. Klageren øver dagligt på flyglet.

Klageren anvender kontoret i sit arbejde som arrangør. Ydermere er udstyr anvendt i musikarrangementerne for at få lyden til at lyde godt anbragt i kontoret. Dette udstyr er bl.a. forstærkeranlæg, mixer, højttalere og lyd-moduler. Klageren varetager desuden sit bestyrelsesarbejde for diverse musikforeninger, samt kontorarbejde omfattende bl.a. booking af grupper, skrivning af ansøgninger, besvarelse af mails og vedligeholdelse af hjemmeside i kontoret.

Ud fra denne beskrivelse af arbejdsopgaverne ses det, at klagerens arbejdsværelser i væsentlig omfang anvendes som hans hovedarbejdssted indenfor hans normale arbejdstid. Der henvises her til SKM2003.488.H, hvor Højesteret udtaler, at det ikke er muligheden for privat anvendelse, der er afgørende for, om der kan godkendes fradrag. I udtalelsen tages der udgangspunkt i, at et kontor kan benyttes privat, når det er beliggende i et privat hjem, men at det afgørende for fradrag er den erhvervsmæssige benyttelse af kontoret.

Klageren benytter i perioder sine arbejdsværelser 70-80 timer om ugen. Købet af ejendommen gav klageren større frihed, og han benyttede værelserne på alle tider af døgnet. Klagerens arbejdsform er ikke traditionel for musikere, og han har også brug for et sted, hvor han kan komponere musik.

Ved beregningen af fradraget skal der tages hensyn til det vægtede areal, således at der er tale om en erhvervsmæssig del på 25 %. Der skal følgelig også ske et nedslag i ejendomsværdiskatten med 25 %.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter praksis er fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at arbejdets art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Det anses ikke for godtgjort, at klagerens flygelstue udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er henset til rummets indretning og placering i forhold til ejendommens øvrige rum. Det anses ikke for godtgjort, at flygelstuen har skiftet karakter, således at stuen adskiller sig fra et almindeligt opholdsrum, og rummet anvendes ikke i et sådant omfang, at det er uegnet til privat anvendelse.

Det må anses for godtgjort, at klagerens kontor udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er herved lagt vægt på, at virksomheden er klagerens eneste indtægtskilde, og at den drives fra klagerens bolig. Arten og omfanget af arbejdet gør derfor, at klageren anvender kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed. Kontoret anses derfor for uegnet til privat anvendelse.

Arealet af kontoret er på 13,5 m2. Kontoret udgør således 7 % af det samlede boligareal og 10,5 % af det vægtede areal.

Landsskatteretten godkender fradrag med i alt 3.936 kr. og nedsætter ejendomsværdiskatten med i alt 1.421kr.