Dokumentets metadata

Udeholdt omsætning - udokumenteret varekøb

Sagen vedrørte ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996 og 1997. Ministeriet havde nedlagt påstand om frifindelse mod, at det for indkomståret 1996 blev anerkendt, at der havde været en tilgang af driftsmidler på kr. 453.170,- som selvangivet. Sagen vedrørte ikke-godkendt fradrag for varekøb og omsætning via Forbrugsforeningen af 1886, der var anset for udeholdt.De ikke-godkendte fradrag for varekøb vedrørte indkøb foretaget på Grønttorvet, hvor det hverken var angivet, hvem der var sælger eller hvad og hvor meget, der var købt. Landsretten fandt, at bilagene ikke opfyldte kravene til grundbilag, og fandt tillige, at den dispensation, der for indkomstårene 1996 og 1997 gjaldt for bilag vedrørende køb foretaget på Grønttorvet, alene vedrørte kravet om, at købers navn og adresse skulle angives. På en række bilag var angivet et købernummer, der ikke tilhørte sagsøgeren. For så vidt angår angivelsen af sælgeren lagde landsretten til grund, at det angivne ikke i 1996 og 1997 var sælgere på Grønttorvet. Endelig anførte landsretten, at de ikke-godkendte bilag, der af sælgeren var angivet at hidrøre fra forskellige sælgere, alle fremstod helt ensartede. Sagsøgeren havde derfor ikke dokumenteret, at betingelserne for at opnå fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var opfyldt.For så vidt angik salg gennem Forbrugsforeningen af 1886, der foregik ved, at kunderne afleverede en rekvisition som betaling for varerne, og som forretning herefter afregnede en gang månedligt, fandt landsretten, at salgene ikke kunne identificeres i sagsøgerens regnskab. Sagsøgeren havde anført, at et familiemedlem hver dag tog dagens rekvisitioner og lagde kontanter i kassen i stedet for. Afregningen fra Forbrugsforeningen skete da til dette medlem. Fra Forbrugsforeningen skete afregning dog til sagsøgerens konto. Landsretten lagde til grund, at den af sagsøgeren påberåbte praksis med daglige lån heller ikke fremgik af bogførings- og regnskabsmaterialet. Endvidere lagde landsretten vægt på, at der under sagens behandling var blevet afgivet forskellige oplysninger om, hvorledes låneordningen skulle være blevet praktiseret, Landsretten fandt derfor ikke, at det var dokumenteret, at indtægterne fra salget gennem Forbrugsforeningen var blevet indtægtsført og skattemyndighederne havde derfor været berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst som sket.

Parter

H2 Blomster v/H1 ApS
(advokat Johan Schwarz-Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mette Brøgger Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Blinkenberg, Gitte Rubæk Pedersen og Jon Fridrik Kjølbro

Under denne sag, der er anlagt den 24. november 2001, har sagsøgeren, H2 Blomster v/H1 ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1996 og 1997 er som selvangivet af sagsøgeren, hvorfor Landsskatterettens kendelse af 29. august 2001 herom ophæves.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod, at sagsøgte for indkomståret 1996 anerkender, at der i dette år var en tilgang af driftsmidler på 453.170 kr., som selvangivet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne med rette har nægtet sagsøgeren fradrag for varekøb og har forhøjet sagsøgerens indkomst med ikke indtægtsførte indtægter ved salg gennem Forbrugsforeningen.

Ved sagens anlæg omfattede den tillige spørgsmålet om, hvorvidt der havde været en tilgang af afskrivningsberettigede driftsmidler.

Domsforhandling i sagen blev indledt den 15. april 2004, men efter en drøftelse under forelæggelsen besluttede landsretten at genoptage forberedelsen. Inden sagen på ny blev berammet til domsforhandling, havde sagsøgte taget bekræftende til genmæle over for den del af sagsøgerens påstand, der angik, om der havde været en tilgang af afskrivningsberettigede driftsmidler.

Sagsfremstilling

Den 29. august 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører indkomstopgørelsen på følgende punkter:

Indkomståret 1996
Ikke godkendt fradrag for varekøb	459.397 kr.
Indtægter ved salg gennem Forbrugsforeningen ikke indtægtsført	397.887 kr.
Ikke godkendte afskrivninger	...
Indkomståret 1997
Ikke godkendt fradrag for varekøb	150.251 kr.
Indtægter ved salg gennem Forbrugsforeningen ikke indtægtsført	401.891 kr.
Ikke godkendte afskrivninger	...

Sagen har været drøftet med selskabets revisor på Landsskatterettens kontor.

Det er oplyst, at A er hovedaktionær og står for den daglige drift, mens bogføringen foretages af hendes far BB. A havde indtil 1. januar 1996 drevet blomsterforretning i personligt regi men har fra denne dato overdraget aktiviteten til selskabet. Der er i 1996 drevet tre blomsterforretninger i henholdsvis ... Storcenter, ... Center og ... Center. Fra 1997 er der drevet fire blomsterforretninger. Pr. 31. december 1997 er der sket aktionærskifte, således at hovedaktionær fra dette tidspunkt er As moder. Det er fortsat A, der har stået for den daglige drift og hendes far, der har stået for bogføringen.

Selskabets omsætning har udgjort henholdsvis 6.906.071 kr. og 6.160.587 kr. i 1996 og 1997. Der har været foretaget varekøb med henholdsvis [3.888.737] kr. og 3.870.099 kr.

Vedrørende varekøb

De stedlige skattemyndigheder har gennemgået virksomhedens regnskabsbilag og har konstateret, at der er foretaget diverse indkøb på Grønttorvet og indkøber hos ca. 40 forskellige leverandører. Størstedelen af bilagene er alene dokumenteret i form af en tællestrimmel, hvoraf det ikke fremgår, hvem sælgeren er, eller, hvad der er købt. Bilagene udgør for indkomståret 1996 574.234,80 kr. inkl. moms og for 1997 187.814,37 kr. inkl. moms. Tællestrimlerne er udarbejdet på almindelig regnemaskine og ikke på kasseapparat. Tællestrimlerne er for stort set alles vedkommende identiske med de tællestrimler, der anvendes ved sammentælling af dagens salg i blomsterforretningerne. Der er tale om samme papirtype, ligesom der er anvendt den samme regnemaskine og trykfarven/trykkvaliteten er den samme for hele den kontrollerede periode (1. oktober 1995 til 31. marts 1998).

Under hensyn hertil har de stedlige skattemyndigheder ikke fundet det dokumenteret, at varekøbene har fundet sted men har fundet, at disse har været fiktive.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten påstået fradrag godkendt som selvangivet. Han har henvist til de regler, der gjaldt for køb af varer på Grønttorvet for de pågældende indkomstår, idet han har anført, at eventuelle nye regler ikke kan kræves efterlevet for tidligere indkomstår.

De stedlige skattemyndigheder har til det af revisor anførte bemærket, at der på intet tidspunkt har været tale om, at almindelige fakturakrav har kunnet tilsidesættes.

Der har alene været mulighed for, at købers navn og adresse har kunnet erstattes med et 4-cifret købernummer.

Landsskatteretten skal i overensstemmelse med de stedlige skattemyndigheder bemærke, at skattepligtige skal opfylde kravene om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale jf. bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 samt bogføringsbekendtgørelse § 11, stk. 4-6, der bestemmer, at grundbilag skal indeholde oplysning om sælgers navn, ydelsens art og beløb samt fakturanummer.

Retten finder efter det om selskabets bilagsmateriale oplyste i overensstemmelse med de af de stedlige skattemyndigheder, at varekøbene ikke er dokumenterede. Som følge heraf ses der ikke at være fradrag som selvangivet, og ansættelsen vil være at stadfæste på dette punkt.

Vedrørende omsætning hos Forbrugsforeningen

For de påklagede indkomstår er der foretaget salg gennem Forbrugsforeningen af 1886. Salget afregnes månedsvis og er på grundlag af indhentede oplysninger opgjort til henholdsvis 442.074,15 kr. og 412.034,05 kr. for 1996 og 1997. Afregningerne fra forbrugsforeningen svarer til medlemmernes køb i forretningerne, hvorpå medlemmerne opnår en rabat på 10 %. Købet foregår via rekvisitioner, der danner grundlag for de månedsvise afregninger fra foreningen. Fra forbrugsforeningen afregnes periodens omsætning med et fradrag for vederlag på 10 %. Der er således tilbageholdt henholdsvis 44.207 kr. og 41.203 kr. som vederlag og udbetalt henholdsvis 397.886 kr. og 370.830 kr. til selskabet.

De månedsvise udbetalinger fra Forbrugsforeningen bliver indsat på selskabets girokonto og modposteres på mellemregning anpartshaver som et indskud i virksomheden. Beløbene udbetales herefter til BB som tilbagebetaling af lån.

Det fremgår ikke af regnskabet, grundbilag, kassestrimler m.v., at der foretages kreditsalg. Der er ligeledes ikke oprettet konti vedrørende salg gennem Forbrugsforeningen, og Forbrugsforeningen er ikke oprettet som debitor. Ligeledes fremgår det ikke af kassebevægelserne, at der er foretaget salg på kredit.

De stedlige skattemyndigheder har fundet, at posteringerne via mellemregningerne reelt har været uden indhold, og at de alene er foretaget for at kunne hæve omsætningen fra Forbrugsforeningen skattefrit. Myndighederne har videre bemærket, at udbetalingerne fra Forbrugsforeningen er foretaget til selskabets konto og ikke som anført af selskabets revisor til BBs personlige konto. Der er videre ikke medtaget gæld til BB ved regnskabets afslutning for de påståede udlæg af forbrugsforeningscheck, ligesom der ikke er nogen registreringer af det daglige udlån.

De stedlige skattemyndigheder har under henvisning til, at det ikke fremgår af den daglige opgørelse over salget, at der foretages kreditsalg og dette ikke i øvrigt fremgår af bogføringen, fundet at salget gennem forbrugsforeningen ikke er indtægtsført. Som følge heraf har man i henhold til statsskattelovens § 4 forhøjet indkomsten med den manglende omsætning med fradrag af vederlaget på 10 %.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten påstået, at der ikke skal ske yderligere beskatning vedrørende salg gennem Forbrugsforeningen. Han har til støtte herfor oplyst, at omsætningen dagligt er slået ind på kassen som almindeligt salg og derfor ikke kan udskilles. Der er betalt med specielle checks, som BB for at lette forretningens likviditet har indfriet hver aften. Disse er efterfølgende sendt til refundering hos Forbrugsforeningen.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med de stedlige skattemyndigheder, at selskabet ikke har dokumenteret, at salget gennem Forbrugsforeningen er indtægtsført. Det er derfor med rette, at indkomsten er forhøjet hermed jf. statsskattelovens § 4. Ansættelsen vil herefter være at stadfæste på dette punkt for begge indkomstår.

Vedrørende afskrivninger

...

Herefter bestemmes

Indkomståret 1996
Ikke godkendt fradrag for varekøb 459.397 kr.	Stadfæstes.
Indtægter ved salg gennem Forbrugsforeningen ikke indtægtsført 397.887 kr.	Stadfæstes.
Ikke godkendte afskrivninger ...	Stadfæstes.
Indkomståret 1997
Ikke godkendt fradrag for varekøb 150.251 kr.	Stadfæstes.
Indtægter ved salg gennem Forbrugsforeningen ikke indtægtsført 401.891 kr.	Stadfæstes.
Ikke godkendte afskrivninger ...	Stadfæstes.

..."

Øvrige oplysninger i sagen

Den kommunale skatteforvaltning

Ved brev af 3. maj 2000 traf kommunen afgørelse om sagsøgerens skatteansættelse for 1996. Af brevet fremgår blandt andet:

"...

Skatteforvaltningen har modtaget bilagsmapper for regnskabsperioden, uden dog at være i stand til at konstatere om alle underliggende bilag er til stede.

Det har således ikke været muligt at følge de underliggende bilag til regnskabet .

... I forbindelse med revision af selskabet har ... kommune forsøgt at foretage en beregning af hovedaktionærkredsens privatforbrug. Hovedaktionærkredsen har ikke fremkommet med den nødvendige dokumentation til belysning af privatforbruget, hvorfor det ikke har været muligt at få afklaret et korrekt privatforbrug for hovedaktionærkredsen. På baggrund af de foreliggende oplysninger har ... kommune dog beregnet privatforbruget for A for 1996 til kr. -1.170.

...

Ad 1. Ikke godkendt fradrag for varekøb.

Sagens faktiske forhold

...

Ad 2. Indtægter ved salg gennem forbrugsforeningen ej indtægtsført.

Sagens faktiske forhold

Der er i indkomståret foretaget salg gennem Forbrugsforeningen af 1886. Salget afregnes månedsvis og kan på grund af indhentede kontroloplysninger opgøres til kr. 443.074,15 ... Afregningen fra forbrugsforeningen svarer til medlemmernes køb i forretningerne hvorpå medlemmerne opnår en rabat på 10 %. Købet foregår via rekvisitioner der således danner grundlag for de månedsvise afregninger fra forbrugsforeningen. Der er således tale om kreditkøb.

...

Selskabets vurderinger og begrundelser

Selskabets revisor har anført følgende: Salget er hver dag "slået ind på kassen som almindelig kunde. Efterfølgende kører forbrugsforeningen over PBS ligesom dankort. Tidligere udstedte køberne en check fra forbrugsforeningen som indgik i kassen ligesom andre checks. Den eneste forskel er at BB udtog forbrugsforeningscheckene og erstattede dem med kontanter. Han indsendte derefter checkene til Forbrugsforeningen som afregnede over for hans personlige girokonto."

Selskabet har oplyst, at der ikke er sket en særskilt registrering af forbrugsforeningsslaget og, at salget ikke kan udledes af bogføringen eller bilagsmaterialet.

Skatteadministrationens vurderinger og begrundelser

..."

Ved brev af 3. maj 2000 traf kommunen ligeledes afgørelse om sagsøgerens skatteansættelse for 1997. Af brevet fremgår blandt andet:

"...

Der er drevet følgende forretninger.

H3 Blomster, ...
H4 Blomster, ...
H5 Blomster, ...
H2 Blomster, ...

...

I forbindelse med revisionen af selskabet har ... kommune forsøgt at foretage en beregning af hovedaktionærkredsens privatforbrug. Hovedaktionærkredsen har ikke fremkommet med den nødvendige dokumentation til belysning af privatforbruget, hvorfor det ikke har været muligt at få afklaret et korrekt privatforbrug for hovedaktionærkredsen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger har ... kommune dog beregnet privatforbruget for A for 1997 til kr. -554.539.

...

Ad 2. Indtægter ved salg gennem forbrugsforeningen ej indtægtsført.

Sagens faktiske forhold

...

Selskabets vurderinger og begrundelser

Selskabets revisor har anført følgende: Salget er hver dag "slået ind på kassen som almindelig kunde. Efterfølgende kører forbrugsforeningen over PBS ligesom Dankort. Tidligere udstedte køberne en check fra forbrugsforeningen som indgik i kassen ligesom andre checks. Den eneste forskel er at BB udtog forbrugsforeningscheckene og erstattede dem med kontanter. Han indsendte derefter checksne til Forbrugsforeningen som afregnede over hans personlige girokonto."

Selskabet har oplyst, at der ikke er sket en særskilt registrering af forbrugsforeningssalget og, at salget ikke kan udledes af bogføringen eller bilagsmaterialet.

..."

De i skrivelserne fra kommunen nævnte tal over As privatforbrug fremkommer således:

Frem til den 1. april 1999 var der givet en generel dispensation fra faktureringsregler for Københavns Engros Grønttorv. Det hedder herom i et brev af 1. maj 1967 fra Finansministeriet:

"Under henvisning til foreningens skrivelse ... og stedfundne forhandlinger vedrørende fakturaudstedelse ... for afsætninger på Københavns Engros Grønttorv skal man meddele, at de almindelige bestemmelser om fakturaernes indhold vil kunne fraviges i nedennævnte omfang.

Fakturaerne skal være fortløbende nummereret, men for torvesalg en gros kan fakturaens udstedelsesdato udelades, såfremt sælgeren for hver dag i sit regnskab noterer numrene på de udstedte fakturaer.

Dersom fakturaerne over det nævnte salg indeholder en summarisk angivelse af leverancens art (f.eks. "grønttorvsvarer"), kan specifikation af leverancens art og omfang (mængde) undlades.

Lovens bestemmelse om, at fakturaen skal indeholde oplysning om leverancens afgiftspligtige værdi og afgiftsbeløbet, kan ikke fraviges, ligesom sælgeren ikke vil kunne fritages for at opbevare kopi af de udstedte fakturaer.

Fakturaerne skal indeholde oplysning om sælgerens navn og adresse samt køberens navn og adresse, men såfremt der for grønttorvet efter aftale med toldvæsenet gennemføres en ordning, hvorefter der tildeles de faste sælgere og købere særlige kontrolnumre, vil disse kunne anføres på fakturaerne i stedet for sælgers og købers navn og adresse.

..."

Af et brev af 20. maj 1999 fra Skatteministeriet til Københavns Engros Grønttorv fremgår blandt andet:

"...

Københavns Engros Grønttorv (KGT) har siden 1967, på medlemmernes vegne, haft en generel dispensation fra momslovens faktureringsregler.

Den generelle dispensation til grønttorvet er tilbagekaldt med virkning fra 1. april 1999. Herefter er det op til det enkelte medlem at søge dispensation fra faktureringsreglerne .

... Dispensationerne angår kravet om købers navn og adresse kan erstattes af det 4-cifrede købernummer. Det bør fremgå af bon/faktura, at den er udstedt under KGT's nummersystem, og købernummeret skal fremgå entydigt. De øvrige fakturakrav forudsættes at blive opfyldt.

..."

Oplysning om købernumre

Ved brev af 27. februar 2003 har Københavns Engros Grønttorv besvaret en henvendelse fra sagsøgerens advokat vedrørende sagsøgerens købernumre således:

"...

Købernummer ...5 er den 1. november 1991 udstedt til H2 Blomster, A, og er stadig aktivt.

...

Købernummer ...2 er før 1. februar 1986 udstedt til H2 Blomster. Det er annulleret den 1. januar 2000 og er d.d. inaktivt.

Købernummer ...3, SE-nr. ..., er den 8. november 1991 udstedt til H4 Blomster. Det er annulleret den 8. maj 2000, overført til købernummer ...5 og d.d. inaktivt.

Købernummer ...4 er den 27. juni 1997 udstedt til H5 Blomster. Det er annulleret den 1. januar 1999 og er d.d. inaktivt.

Købernummer 4..4 er den 1. december 1996 udstedt til CS. Det er annulleret den 1. januar 1999 og er d.d. inaktivt.

..."

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaring af A, BB og NM.

A har forklaret blandt andet, at hun har haft egen blomsterforretning siden 1984. I 1996 havde hun flere butikker, der overgik til at blive drevet i selskabsregi. Hendes far, BB, har altid hjulpet hende. I 1996 og 1997 var det hovedsagelig ham, der købte varer til butikkerne på Grøntorvet. Hun var selv med på Grøntorvet to dage om ugen. Af hensyn til regnskaberne havde hver butik sit eget købernummer på Grøntorvet. Hun har handlet på Grøntorvet siden 1984, og har aldrig forevist køberkort, når hun handlede. Hun kender ikke en køber på Grøntorvet, der hedder CS. Når de købte varer, modtog de mange forskellige typer boner. Hendes far har altid taget sig af bogholderiet, som hun ikke selv har interesseret sig for. Han udførte bogføringen på bopælen. Kunder, der var medlem af Forbrugsforeningen, fik rabat, når de købte varer. I 1996 og 1997 udfyldte medlemmer af Forbrugsforeningen rekvisitioner, som de afleverede i butikkerne som betaling. Rekvisitionerne blev sendt til Forbrugsforeningen, der afregnede en gang om måneden. Forbrugsforeningen afregnede det samlede salg fratrukket rabatten til medlemmerne. Salg til medlemmer af Forbrugsforeningen blev slået ind på kassen. Det var praksis, at hendes far hver aften tog de rekvisitioner, som forretningen havde modtaget, og erstattede dem med kontanter. Han lagde således kontanter i kassen svarende til de køb, der var foretaget via Forbrugsforeningen. Der var tale om lån. Hun ved ikke, hvordan der i den forbindelse blev taget højde for den rabat, som medlemmer af Forbrugsforeningen fik. Når Forbrugsforeningen afregnede over for forretningen, fik hendes far pengene. Hvis foreningen sendte en check til forretningen, fik hendes far den, og hvis foreningen overførte penge til forretningens girokonto, blev de hævet af hendes far. Der blev ikke oprettet lånedokumenter mellem faderen og forretningen.

I 1996 og 1997 levede hun sammen med en mand, CA, der havde arbejde, men hjalp til efter arbejdstid med at køre blomster ud til kunder. Hun fik en fast løn hver måned, men havde ikke ret mange penge til rådighed dengang. CA hjalp hende økonomisk. Hun blev erklæret konkurs i 1997.

BB har forklaret blandt andet, at han er far til A. Han har altid hjulpet hende med forretningen, idet han blandt andet har stået for bogholderiet. Endvidere købte han varer til butikkerne på Grøntorvet. A var med på Grøntorvet et par gange om ugen. I 1996 og 1997 var der 70-100 sælgere på Grøntorvet. De fleste sælgere vidste, hvem han var. Han oplyste almindeligvis, hvilket købernummer der skulle skrives på bonen, hvilket gjorde det muligt at adskille varerne til de enkelte butikker. Han betalte altid kontant. Han foretog en sammentælling af den enkelte dags boner og skrev det på en tællestrimmel, der blev påført et bilagsnummer og registreret i forretningens kasserapport. Det er rigtigt, at boner vedrørende de forskellige butikker er registreret samlet i kasserapporten.

Forevist bilag, der ikke er blevet godkendt af skattemyndighederne som dokumentation for sagsøgerens varekøb, forklarer han, at der er tale om boner, som han har fået i forbindelse med køb på torvet. Der er tale om helt almindelige boner fra torvet. Det er rigtigt, at der på flere boner er påført flere købernumre. På de boner, hvor der er anført ...2, er det sælgeren, der har skrevet tallet på bonen. Bonerne ligner tællerstrimler fra en almindelig regnemaskine. Tallet ...2 er et købernummer. Når der står .3 og .4, er det en forkortelse for henholdsvis ...3 og 4..4. Han ved ikke, hvem Foreningen af G2, der er stemplet på flere boner, er, og han kan ikke huske, hvem G1 Import, der er stemplet på flere andre boner, er. Han interesserede sig kun for de købte varer og priser. Forretningen havde ikke købernummer 4..4, men han benyttede det, fordi det passede godt ind i rækken af numre i forhold til de andre købernumre ...2 og ...3, og fordi det gjorde det nemmere for ham selv. Han vidste godt, at købernummer 4..4 tilhørte en anden. Når det på en bon er anført 35 som købernummer, er tallet slået ind af sælgeren som et tilfældigt nummer. Nogle gange kunne sælgeren selv huske køberens nummer. Dengang var der 7-8 forretninger på Grøntorvet, der blandt andet solgte almindeligt papir til regnemaskiner.

Når medlemmer af Forbrugsforeningen købte varer, betalte de med rekvisitioner, som de udfyldte. Rekvisitionerne blev slået ind på kassen som kontantsalg. Rekvisitionerne blev sendt til Forbrugsforeningen, der afregnede over for forretningen en gang om måneden enten ved at sende en check eller overføre penge til forretningens girokonto. Når han om aftenen gjorde dagens omsætning op, tog han dagens rekvisitioner og erstattede dem med kontanter af egne midler, som han lagde i kassen. Han lagde det fulde beløb i kassen. Det er ikke korrekt, når sagsøgerens advokat i et processkrift af 7. maj 2002 skriver, at han dagligt tog de boner fra Forbrugsforeningen, der lå i kasseapparaterne og erstattede dem med kontanter med fradrag af rabatten. Når Forbrugsforeningen sendte penge, hævede han pengene eller overførte dem til sin egen konto. Han hævede endvidere et beløb svarende til rabatten til medlemmerne, idet han havde lagt det fulde beløb i kassen. Det fremgår af regnskaberne, at han har hævet pengene. I kasserapporterne er der ikke en postering vedrørende salg gennem Forbrugsforeningen.

NM har forklaret blandt andet, at han i 18 år har arbejdet som regnskabschef for Københavns Engros Grønttorv, der har omkring 200 medlemmer. Man skal være medlem for at kunne sælge varer fra stader i torvehallen. Bortset fra en time om morgenen på hverdage, hvor alle kan købe på torvet, skal man være erhvervsdrivende, for at kunne købe på torvet.

Købere registreres og får tildelt et købernummer og køberkort. Sælgere får derimod ikke tildelt et nummer. Køberne skal i princippet forevise køberkort, når de handler på torvet, men sælgerne kender ofte køberne, der blot oplyser købernummer, sælgerne herefter noterer i forbindelse med salg. Det er formentlig sjældent, at sælgere beder købere forevise køberkort, men de bør bede om at få oplyst købernummer. Det sker ikke sjældent, at sælgere ringer til administrationen og spørger til et oplyst købernummer. Han har aldrig hørt om G1 Import. Han har talt med torveinspektør PV, der heller ikke kender G1 Import. Der har ikke været et medlem eller en lejer af en stade med det navn. Han og PV har heller aldrig hørt om Foreningen G2. Der findes betjeningsfirmaer, der blandt andet sælger krukker og bånd m.v., som benyttes i forretninger, men der har ikke været et medlem med det navn. Det er muligt, at en sælger er registreret under et navn hos Grønttorvet, men benytter et andet navn på torvet.

Forevist bilag, der ikke er blevet godkendt af skattemyndighederne som dokumentation for sagsøgerens varekøb, forklarer han, at det ikke ligner en bon fra en sælger på torvet, men derimod en tællestrimmel. Der er blandt andet ikke anført en sælger. Sælgere har gennem tiden benyttet forskellige former for salgsnotaer, herunder primitive boner, hæfter med gennemslagspapir og notaer. Han kan ikke udelukke, at en sælger har benyttet en tællestrimmel fra en regnemaskine som bon.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøgeren er berettiget til fradrag for varekøb. Sagsøgeren har fremlagt den dokumentation for de pågældende varekøb, som er sædvanlig og tilstrækkelig for branchen. Dokumentationen er i overensstemmelse med myndighedernes dispensationer for branchen. Der er intet usædvanligt i, at bonerne er skrevet på en tællestrimmel fra en regnemaskine. Deres indhold er i overensstemmelse med, hvad sagsøgeren har købt til forretningen og betalt. Det bør ikke komme sagsøgeren til skade, hvis der er tale om køb fra ikke eksisterende erhvervsdrivende, idet sagsøgeren rent faktisk har foretaget de pågældende indkøb af varer.

Salget gennem Forbrugsforeningen er blevet bogført som kontantsalg og er dermed blevet indtægtsført. Af hensyn til sagsøgerens likviditet har BB finansieret sagsøgerens salg igennem Forbrugsforeningen som forklaret af ham. Dette er i øvrigt sket på fuldt lovlig og forsvarlig vis, idet BBs kredit til sagsøgeren reelt har fungeret om en slags kassekredit for sagsøgeren. BB havde en naturlig legitim interesse i at hjælpe sagsøgeren og dermed sikre sin datters og sin egen arbejdsplads.

Privatforbrugsopgørelsen kan ikke tillægges nogen betydning, idet den ikke viser noget om, hvilke likvide midler A rent faktisk har haft rådighed over.

Det bør ikke komme sagsøgeren til skade, at sagsøgeren ikke længere kan få adgang til de bilag - og dermed den dokumentation - som sagsøgeren løbende har afleveret til skattemyndighederne i forbindelse med sagens årelange behandling inden anlæggelsen af nærværende sag.

Ved fastsættelse af sagens omkostninger bør der tages hensyn til, at det var med urette, at sagsøgte nægtede at godkende sagsøgerens afskrivninger, og at dette har medført et merarbejde for sagsøgeren.

Sagsøgte har til støtte for påstanden gjort gældende, at skattemyndighederne med rette har nægtet sagsøgeren fradrag for påståede udgifter til varekøb som sket. Fradrag skal nægtes allerede fordi sagsøgeren ikke har dokumenteret, at de påståede varekøb er reelle. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og denne bevisbyrde er ikke løftet. De af sagsøgeren fremlagte tællestrimler er helt uegnede som bevis for de påståede udgifter. De stammer alle fra en regnemaskine og ikke fra et kasseapparat, og der er ved udarbejdelsen anvendt samme papirtype, samme slags regnemaskine og samme trykfarve/trykkvalitet som er anvendt ved udarbejdelse af tællestrimler i blomsterforretningerne. Tællestrimlerne må derfor anses for at stamme fra den samme regnemaskine, nemlig sagsøgerens. Endvidere er sælgers identitet i flere tilfælde ikke angivet. I de tilfælde, hvor der kan aflæses et navn, er der tale om forretninger, der ikke eksisterer eller har eksisteret på Grønttorvet. Endvidere er det ikke muligt at se, hvad der er solgt, ligesom købernummer 4..4 slet ikke tilhørte sagsøgeren. Der er således ikke tale om relevante eksterne udgiftsbilag, og strimlerne opfylder ikke kravene i hverken bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 eller bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990. Der er alene givet en generel dispensation fra kravet om, at fakturaer skal indeholde navn og adresse på køberen. De øvrige krav skal være opfyldt.

Sagsøgte bestrider, at nogen dele af sagsøgerens regnskabsmateriale, herunder de ikke-godkendte købsbilag, skulle være gået til grunde eller i øvrigt bortkommet hos skattemyndighederne. I forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen er samtlige ikke-godkendte bilag blevet fotokopieret og fremlagt.

Vedrørende salg gennem Forbrugsforeningen gøres det gældende, at skattemyndighederne med rette har forhøjet sagsøgerens omsætning med et beløb svarende til udbetalingerne fra Forbrugsforeningen, idet der er tale om udeholdte skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4. Udbetalingerne fra Forbrugsforeningen blev indsat på selskabets girokonto, men er blevet hævet af BB. Der er ikke fremlagt dokumentation for det af sagsøgeren hævdede om, at dennes fader, BB, hver dag ombyttede rekvisitionerne fra Forbrugsforeningen med kontanter, og derved ydede sagsøgeren daglige lån. En fremgangsmåde der i øvrigt forekommer ejendommelig og usandsynlig.

Såfremt bogføringen af salgene gennem Forbrugsforeningen var sket korrekt, skulle disse salg være bogført som kreditsalg. Da der ydes en rabat på 10 %, ville en korrekt bogføring indebære, at det enkelte salg blev krediteret som omsætning, og der samtidig blev debiteret en rabat på 10 % og et tilgodehavende på det resterende beløb hos Forbrugsforeningen. I sagsøgerens bogføring er salgene gennem Forbrugsforeningen imidlertid ikke medregnet til omsætningen, og der er ikke foretaget registreringer vedrørende tilgodehavender. Salg gennem Forbrugsforeningen er slet ikke registreret, og der var heller ikke oprettet regnskabskonti vedrørende salget gennem Forbrugsforeningen.

Det bør tillægges betydning ved vurderingen, at der er afgivet forskellige forklaringer om, hvordan den påståede ordning fungerede. Såfremt sagsøgerens forklaring om faderens lån havde været korrekt, skulle der - da afregningen fra Forbrugsforeningen skete til sagsøgerens girokonto - i sagsøgerens bogføring have været posteringer vedrørende BBs tilgodehavende hos sagsøgeren. Men det er der ikke.

Som et moment, der yderligere understøtter sagsøgtes anbringende om udeholdt omsætning, påberåbes den i sagen fremlagte privatforbrugsopgørelser, der er baseret på As selvangivelser og de til skattemyndighederne indberettede tal.

Ved fastsættelse af sagens omkostninger bør der tages hensyn til, at sagsøgte har haft udgifter på 325 kr. til udarbejdelse af materialesamling. Endvidere har sagsøgerens beskyldning om, at relevante bilag var blevet smidt væk af skattemyndighederne, gjort det nødvendigt for sagsøgte at bruge tid på at fremskaffe og kopiere samtlige bilag i skattemyndighedernes besiddelse. Endelig bør det tillægges betydning, at sagsøgeren først kort tid før domsforhandlingen fremkom med den nødvendige dokumentation for afskrivningerne.

Landsrettens begrundelse og resultat

I henhold til dagældende § 11, stk. 1, og stk. 4, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale, skulle enhver registrering i en virksomheds bogføring være dokumenteret ved et grundbilag, der såfremt det vedrørte køb og salg blandt andet skulle indeholde oplysninger om sælgers henholdsvis købers navn og adresse og leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb. Ud fra den dispensation, der var meddelt for afsætning på Københavns Engros Grøntorv, var der i 1996 og 1997 alene adgang til på salgsbilag at undlade angivelse af købers navn og adresse, såfremt man i stedet angav dennes købernummer. Endvidere kunne man nøjes med en summarisk angivelse af det købte.

De tællestrimler, som skattemyndighederne ikke har villet anerkende som dokumentation for sagsøgerens varekøb på Grøntorvet, har enten ingen angivelse af sælger eller også er "G1 Import" eller "Foreningen af G2" anført som sælger. For så vidt angår disse navngivne sælgere, må det efter forklaringen fra NM lægges til grund, at disse ikke som medlem af Københavns Engros Grøntorv i 1996 og 1997 solgte varer på Grønttorvet. På tællestrimlerne er der endvidere ingen angivelse af, hvad der er købt. Tællestrimlerne opfylder således ikke kravene i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990, med tilknyttet dispensation. Hertil kommer, at uagtet at de ikke godkendte bilag ifølge sagsøgeren skulle hidrøre fra forskellige sælgere, fremtræder bilagene helt ensartede, og for så vidt angår nogle er der angivet et købernummer, som ikke har tilhørt sagsøgeren. Under disse omstændigheder kan sagsøgeren ikke anses for at have dokumenteret, at betingelserne for i henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, at få fradrag for varekøb har været opfyldt.

Det er ubestridt, at udbetalingerne fra Forbrugsforeningen til sagsøgeren er blevet krævet af eller overført til BB. Sagsøgerens salg gennem Forbrugsforeningen kan ikke identificeres i sagsøgerens regnskabs- og bilagsmateriale, og den ordning, som sagsøgeren angiver har været praktiseret med hensyn til BBs daglige långivning, der størrelsesmæssigt svarede til salget gennem Forbrugsforeningen, fremgår endvidere ikke af bogførings - og regnskabsmaterialet. Dertil kommer, at der under sagens behandling er fremkommet forskellige oplysninger om, hvorledes långivningen nærmere blev praktiseret. Under disse omstændigheder kan sagsøgeren ikke anses for at have dokumenteret, at salget gennem Forbrugsforeningen er blevet indtægtsført, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst som sket.

Herefter tages sagsøgtes påstand til følge.

Efter sagens forløb og udfald finder landsretten, at sagsøgeren til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand og til udarbejdelse af materialesamling skal betale 35.000 kr. i sagsomkostninger. Det er indgået i vurderingen, at sagsøgte over for en del af sagsøgerens oprindelige påstand har taget bekræftende til genmæle men samtidig, at grundlaget herfor først blev tilvejebragt gennem sagsøgerens fremlæggelse af bilag efter at sagens forberedelse var blevet genoptaget.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes mod at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 1996 havde en tilgang af driftsmidler på 453.170 kr. som selvangivet.

I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgeren, H2 Blomster vi H1 ApS, inden 14 dage betale 35.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.