Dokumentets metadata

Fradrag for moms - udgifter til oprydning efter forurening

En ejendom, hvorfra der indtil 1995 havde været drevet virksomhed med salg af akkumulatorer, ønskedes solgt i 2003, idet salgsvilkårene bl.a. indeholdt bestemmelser om forurening af grunden og oprensning. Da virksomheden var afhændet i 1995, og ejendommen herefter var overgået til privat anvendelse, var der ikke grundlag for at indrømme virksomheden fradrag for oprensningen af grunden efter momslovens § 37.

Klagen skyldes, at regionen ikke har godkendt fradrag for moms af virksomheden A's udgifter til oprensning af grund, jf. momslovens § 37.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Virksomheden producerede indtil 1971 akkumulatorer på et værksted på ejendommen X. Efter produktionens ophør fortsatte virksomheden med at sælge akkumulatorer fra ejendommen frem til 1995, hvor virksomheden blev solgt og videreført på en anden adresse. Virksomheden blev herefter afmeldt fra momsregistrering.

Regionen har oplyst, at virksomheden var ejet og blev drevet af B, hvilket virksomhedens repræsentant har bekræftet under sagens behandling i Landsskatteretten.

I forbindelse med, at C, B's ægtefælle, ønskede at sælge ejendommen i 2003, blev det konstateret, at grunden havde status af "mulig forurenet". For at få ejendommen solgt var gennemførelse af en forureningsundersøgelse nødvendig. Af undersøgelsens konklusion fremgår det, at der blev konstateret indhold af bly i alle fire overfladeprøver, der overskred Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium med op til en faktor 5.

Amtets Natur og Miljø afdeling har ved brev af 7. august 2003 vurderet, at den påviste forurening med bly ikke kan stamme fra en diffus forurening fra landevejen. Forureningen må i stedet stamme fra aktiviteterne i forbindelse med akkumulatorfabrikkens drift og håndtering af batterier.

C solgte i henhold til endeligt skøde af 30. oktober 2003 ejendommen til D og E. Af skødet fremgår det, at køber ikke kunne gøre krav gældende over for sælger i anledning af den konstaterede forurening, samt at købesummen for ejendommen var afstemt i overensstemmelse hermed.

Der blev i perioden 28. maj 2003 til 20. april 2004 afholdt udgifter på i alt 224.742 kr. inklusive moms på 44.948,38 kr. til analyse og oprensning af grunden. Alle fakturaerne er udstedt til C's søn.

Ved brev af 14. juni 2004 har virksomheden anmodet om tilbagebetaling af den moms, der blev betalt i forbindelse med oprensningen af grunden.

ToldSkats afgørelse

Regionen ikke har godkendt fradrag for moms af udgifterne til oprensning af grunden, jf. momslovens § 37. Regionen har bemærket, at virksomheden blev afmeldt fra momsregistrering den 30. juni 1995. Under hensyn til, at det i henhold til momslovens § 37 er en betingelse for fradrag, at virksomheden er momsregistreret, opfylder virksomheden ikke betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for momsen af de afholdte udgifter til oprensning af grunden, jf. momslovens § 37.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført, at alle udgifterne havde en direkte tilknytning til den momspligtige værkstedsvirksomhed, idet der er tale om afviklingsomkostninger. At omkostningerne først afholdes i 2003 må tilskrives lovgivningen på miljøområdet, som har foranlediget, at den tidligere virksomheds indehaver ikke i forbindelse med den umiddelbare afvikling af virksomheden har været opmærksom på grundens forureningsmæssige status og dermed på den latente omkostning til oprensning mv.

Repræsentanten har henvist til EF-domstolens dom i sagen C-32/03 (Fini H), hvor domstolen fastslår, at omkostninger, der afholdes i forbindelse med afvikling af virksomhed, er en del af den økonomiske virksomhed, som virksomheden har drevet indtil virksomhedens ophør for så vidt, at omkostningerne umiddelbart kan relateres til virksomhedens momspligtige transaktioner. Domstolen anfører i dommens præmis 29, at såfremt denne sammenhæng er til stede, er det tidsmæssige forhold mellem virksomhedens ophør og omkostningernes afholdelse uden betydning, når dette tidsrum har været strengt nødvendigt for virksomhedens afvikling.

Endelig har repræsentanten bemærket, at fakturaerne blev udstedt til C's søn, men fakturaerne blev betalt af C, og virksomheden må derved anses for at have afholdt udgifterne.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det er ved dommen i sag C-408/98 (Abbey National plc.) fastslået, at der efter ophør af økonomisk virksomhed er fradragsret for udgifter, der har en direkte og umiddelbar forbindelse med den udøvede økonomiske virksomhed.

Af EF-domstolens dom i sag C-32/03 (I/S Fini H) fremgår det, at en person, der ophører med at drive forretningsmæssig virksomhed, men som fortsat afholder omkostninger, der har en direkte og umiddelbar forbindelse til den forretningsmæssige virksomhed, kan anses for en afgiftspligtig person og derfor kan fradrage moms vedrørende de erlagte beløb. Varigheden af pligten til at afholde omkostningerne er uden betydning for, hvorvidt der foreligger økonomisk virksomhed for så vidt, at dette tidsrum er strengt nødvendigt for gennemførelsen af afviklingen.

Det må lægges til grund, at virksomheden blev drevet af C's ægtefælle, og at hverken C eller hendes søn har deltaget i virksomhedens drift.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til undersøgelse og oprensning af grunden ikke kan anses for at være afviklingsomkostninger, der har en direkte og umiddelbar forbindelse til den forretningsmæssige virksomhed. Der er herved henset til, at virksomheden er solgt i 1995, at den faste ejendom i denne forbindelse er overgået til privat anvendelse, samt til at udgifterne til undersøgelse og oprensning afholdes 7 år efter salget af virksomheden.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.