Dokumentets metadata

Dokumentets dato:10-01-2006
Offentliggjort:03-02-2006
SKM-nr:SKM2006.50.VLR
Journalnr.:6. afdeling, B-1894-04
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Dom


Skattepligt - fraflytning fra Danmark - rådighed over lejlighed

Sagen vedrørte spørgsmålet, om Danmark havde beskatningsretten til en aktieavance ved salg af værdipapirer igennem en bank i Luxembourg for en person med bopæl i Danmark og i Mellemøsten. Skatteyderen havde siden 1997 været bosat og arbejdede uden for Danmark, men havde samtidig bevaret rådigheden over en lejelejlighed i Danmark. Han anvendte lejligheden under ophold i Danmark to til tre gange om året i perioder af 10-12 dages varighed. Lejligheden blev ikke anvendt af andre.Landsretten fastslog, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at han havde opgivet bopælen i Danmark i indkomståret 2000. Ved vurderingen af, om bopælen var opgivet, kunne det ikke tillægges betydning, om det var umuligt at opnå tilladelse til fremleje, eller at skatteyderen havde haft udgifter til at sætte lejligheden i stand. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark.


Parter

A
(Advokat Karsten Nøhr)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Dorte Jensen og Tonni Ladislaus Ochwat (kst.)

Landsskatteretten har den 25. maj 2004 afsagt følgende kendelse:

"...

Sagen vedrører spørgsmålet, om Danmark har beskatningsretten til avance ved salg af værdipapirer igennem bank i Luxembourg for en person med bopæl i Danmark og i Mellemøsten.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig til Danmark af avance ved salg af værdipapirer med 60.631 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1997 været bosat og arbejdet som læge i Mellemøsten. Samtidig har klageren bevaret rådighed over en lejlighed i Danmark beliggende ... Vej 1, Danmark. Lejligheden har ikke været fremlejet i forbindelse med klagerens flytning til Mellemøsten.

Det fremgår af sagens oplysninger, at bank i Luxembourg i 2000 på vegne af klageren har solgt en række værdipapirer . ...

Den samlede fortjeneste vedrørende salg af værdipapirer i 2000 andrager herefter (34.743 + 25.888) i alt 60.631 kr.

...

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig til Danmark af den opnåede gevinst ved handel med værdipapirer gennem bank i Luxembourg.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal anses for skattepligtig til Danmark af avance ved salg af de omhandlede værdipapirer.

Klageren har ikke haft bopæl i Danmark siden september 1997. Den bolig, klageren har haft, er en lejlighed, som klageren har beholdt uden at udleje, da han har istandsat den selv for et betragteligt beløb i 1995. I 1997 rejste klageren til mellemøsten og har arbejdet der indtil den 1. september 2003, hvor klageren flyttede til England og etablerede sig.

Klageren har således siden 1997 haft dobbeltdomicil og har haft sit underhold ved arbejde i udlandet. Klageren har truffet de mest omfattende foranstaltninger i udlandet og opholdt sig her længst. Da klageren rejste mistede han alle personlige rettigheder i Danmark og har siden haft bl.a. privat sygesikring.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse.

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark i relation til den nævnte bestemmelse, henses der blandt andet til, om den pågældende person har faktisk rådighed over en helårsbolig i Danmark.

I medfør af praksis vil fortsat dispositionsret over en bolig her i landet som udgangspunkt medføre, at bopælen anses for opretholdt, med mindre boligen udlejes uopsigeligt for udlejer i mindst tre år, jf. herunder Højesterets dom, der er offentliggjort i TfS 1992.316.

Eftersom klageren har bevaret rådighed over helårsbolig i Danmark, finder Landsskatteretten, at klagerens fulde skattepligt til Danmark bevaret i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I henhold til statsskattelovens § 4, betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

..."

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 23. august 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Danmark ikke har beskatningsretten til avancen ved salg i indkomståret 2000 af værdipapirer gennem Bank, Luxembourg.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

A lejede ved kontrakt af 30. marts 1995 lejligheden ... Vej 1, Danmark af G1 Pensionskasse. Lejligheden har et bruttoetageareal på 104 m2. Lejemålet blev påbegyndt den 15. april 1995, og den årlige leje udgjorde på dette tidspunkt 39.748 kr.

Det fremgår af kontraktens almindelige bestemmelser § 10, at lejeren ikke uden udlejerens skriftlige samtykke må overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand, hvad enten det sker mod eller uden vederlag til lejeren, jf. dog lov om leje §§ 69 og 70.

Af kontraktens almindelige bestemmelser § 14 om opsigelse, fraflytning og overlevering fremgår det i punkt 8, at lejeren kun må fjerne fast inventar, som lejeren har forsynet det lejede med, når lejeren på egen bekostning bringer det lejede i den stand, hvori det blev overtaget.

Af uudfyldt boligoversigt fra maj 2004 fra G1 Pensionskasse fremgår, at lejlighederne efter reglerne for tildeling og opsigelse af lejligheder pr. 1. december 2003 er forbeholdt medlemmer af pensionskassen, og at en tildelt lejlighed er til personlig brug, hvilket vil sige, at medlemmet selv skal bo i lejligheden og skal være tilmeldt Folkeregistret på adressen.

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet cand. med. i 1972. Han fik straks arbejde og blev i forbindelse hermed automatisk medlem af G1 Pensionskasse. Han har arbejdet på forskellige hospitaler i Danmark, senest fra den 1. juli 1994 i ... (Danmark). Han har speciale i .... Han søgte efter at have fået arbejde i ... (Danmark) en lejlighed i en af G1 Pensionskasses ejendomme i byen. Han var ikke opmærksom på de særlige lejevilkår. Den lejlighed, som han overtog, havde været ubeboet i ca. 15 år, idet den kvindelige lejer havde boet hos en datter. Han foranledigede, at der blev indsat nyt HTH køkken med komfur og emhætte, at der blev lagt tæpper i hele lejligheden, og at badeværelset blev renoveret. Dette kostede i alt knap 100.000 kr. Han var blevet skilt, inden han flyttede til ... (Danmark), og han har siden boet alene. Han har 2 voksne døtre, der aldrig har boet i lejligheden i ... (Danmark). I forbindelse med nedskæringer i sygehussektoren skete der omlægninger af hans arbejdsdag, således at der kun måtte foretages planlagte operationer. Han syntes ikke, at det kunne udfylde arbejdsdagen. Dette medførte, at han søgte arbejde i Mellemøsten, hvor han fik en stilling pr. 15. september 1997. Det var i den forbindelse hans hensigt at flytte fra Danmark. Han søgte råd hos skattevæsenet om, hvorledes han kunne få afviklet sin ratepension, og den blev frigivet til beskatning. Det beløb, som han herefter havde til rådighed, blev indsat på en konto i Luxembourg. Han har stadig en kapitalpension i Nordea. Han tror ikke, den kan frigives før, at han bliver pensioneret. Han solgte sin bil. Han havde ikke fast ejendom. Han havde midler i G1 Pensionskasse, og det har han stadig. Han ophørte vistnok med at indbetale til pensionskassen i 1998 eller 1999. Det var på dette tidspunkt, at han blev opmærksom på, at han ikke kunne fremleje lejligheden. Det var viceværten, der fortalte ham, at fremleje ville medføre, at han mistede lejligheden. Han ønskede ikke at opsige lejligheden, fordi han syntes, det var vigtigt at have den som en slags bolig, når han var i Danmark. Så havde han også et sted, hvor han kunne samle sine børn. Han har ikke nærmere overvejet, hvad der skulle ske med det bohave, som han har i lejligheden, hvis han opsagde lejligheden. Han kontaktede udlejer og blev orienteret om, at han skulle være tilmeldt Folkeregistret i Danmark, hvis han skulle beholde lejligheden, og det valgte han at være. Han har ingen tillidsposter i Danmark. I Mellemøsten boede han først i en lejlighed, som hospitalet rådede over. Senere fik han stillet et hus, som han selv møblerede, til rådighed. Han fik fast løn og havde fri bolig. Han havde 48 dages ferie pr. år. Han kunne selv tilrettelægge, hvornår han ønskede ferie. I ferierne har han i perioder på 10 - 12 dage været i Danmark 2 - 3 gange om året, som regel i forbindelse med mærkedage i familien. Hans familie består foruden døtrene af en bror og en søster, som alle bor i Danmark. Han arrangerer altid besøg af dem i lejligheden, når han er i Danmark. Han har også ferieret i andre lande. En rejse fra Mellemøsten til Danmark tog ca. 16 timer og kostede 10 - 15.000 kr. I sin fritid gik han på museer mv. Han havde ingen familie i Mellemøsten. I sommeren 2003 valgte han efter chikanerier som følge af krigen mellem USA og Irak at søge en stilling i England, som han tiltrådte den 1. september 2003. Han overvejede også at søge stilling i Danmark, men på daværende tidspunkt var der kun en stilling, som han kunne søge. Det fandt han ikke attraktivt. Stillingen i England var i første omgang et vikariat, men overgik den 1. marts 2004 til en fast stilling. Han købte herefter et rækkehus i nærheden af hospitalet. Hans fremtidsplaner er at arbejde et par år endnu, hvis han har helbred til det. Han overvejer herefter at blive boende i England. Han har ikke planer om at opsige lejligheden. Det er en dejlig lejlighed, og hvis han siger den op, tror han ikke, at han vil kunne få en tilsvarende velbeliggende lejlighed igen senere.

Procedure

A har bestridt, at han i indkomståret 2000 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, i kildeskatteloven, da skattepligt efter denne bestemmelse skal fastlægges efter en samlet vurdering af den skattepligtiges forhold i forbindelse med fraflytningen og hensigt omkring bosættelsen i udlandet. Han har i forbindelse med fraflytningen fra Danmark vist, at han reelt ønskede at forlade Danmark permanent. Han har således realiseret sin ratepension og har solgt sin bil. Han har ingen ægtefælle i Danmark, og hans børn er voksne. Han har ingen erhvervsinteresser eller kapitalinteresser, der kan opsiges, i Danmark. Rejsetiden fra Mellemøsten og den begrænsede ferie, som han havde i stillingen der, viser også, at der var tale om en reel fraflytning fra Danmark. Der har efter vilkårene i lejekontrakten ikke været mulighed for at fremleje lejligheden, og det er årsagen til, at den ikke er blevet fremlejet. Hvis han havde valgt at opsige lejligheden, ville han have realiseret et tab, fordi han havde ofret et større beløb på at sætte lejligheden i stand.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A i indkomståret 2000 havde bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og derfor var fuldt skattepligtig til Danmark. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at bopælen er opgivet, og denne bevisbyrde har A ikke løftet. Der er en stærk formodning for, at bopælen er bevaret. Hvis man ved fraflytningen havde rådighed over en bolig, må man effektivt fraskrive sig retten til denne bolig. A har opretholdt den bopæl, som han havde, da han tiltrådte stillingen i Mellemøsten, og boligen har i hele perioden siden stået til hans fulde disposition. Hertil kommer, at A har tilbragt ferier i Danmark i lejligheden, som han årligt har betalt et ikke uvæsentligt beløb i leje for. Han kunne uden videre have opsagt lejligheden. Den omstændighed, at han har haft udgifter i forbindelse med at istandsætte lejligheden er ikke en særlig omstændighed. A er endvidere fortsat med at indbetale til pensionsordningen i G1 Pensionskasse i den første periode, hvor han arbejdede i Mellemøsten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A havde, indtil han i september 1997 påbegyndte arbejdet i Mellemøsten, bopæl i Danmark, og det påhviler derfor ham at godtgøre, at han havde opgivet bopælen i Danmark i indkomståret 2000, hvor han fortsat arbejdede i Mellemøsten.

I 1995 havde A lejet en lejlighed med et bruttoetageareal på 104 m2. Han boede i lejligheden, indtil han påbegyndte arbejdet i udlandet, og han har herefter opretholdt lejemålet og anvendt lejligheden under ophold i Danmark 2 - 3 gange om året i perioder a 10 - 12 dage. Lejligheden har ikke været anvendt af andre.

Ved vurderingen af, om A har godtgjort, at han har opgivet bopælen i Danmark, kan det ikke tillægges betydning, om det har været umuligt at opnå tilladelse til at fremleje lejligheden. Det kan heller ikke tillægges betydning, at han har haft udgifter til at sætte lejligheden i stand.

Landsretten finder ikke, at A under de ovenfor beskrevne omstændigheder har godtgjort, at han har opgivet sin bopæl i Danmark. Han har således fortsat haft bopæl her i landet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i kildeskatteloven.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 11.475 kr. Beløbet dækker 8.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 3.475 kr. til fremstilling af materialesamling. Landsretten har ved fastsættelse af det beløb, der skal dække advokatudgifter, lagt vægt på sagens forløb og værdi, 20.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 11.475 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.