Dokumentets metadata

Kontor i privatbolig

Selvstændig erhvervsdrivende fik fradrag for kontor i privatboligen.

Klagen vedrører fradrag for erhvervsmæssigt benyttet lokale i privatboligen.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kontor i privatboligen.

Klageren har selvangivet fradrag med 8.941 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag med 8.941 kr.

Sagens oplysninger

Klageren driver virksomheden B. Virksomheden beskattes under anvendelse af virksomhedsordningen og havde i 2002 en omsætning på 566.338 kr.

Virksomheden drives fra klagerens bopæl, hvoraf en del er ombygget til professionelt musikstudie. Virksomhedens aktiviteter går ud på at producere egne musik- og sangværker, samt at producere færdige masterbånd med forskellige kunstnere på basis af egne eller andres kompositioner. Derudover foretages markedsføringsarbejde og promovering over for pladeselskaber, managere, forlag, producere mv.

Virksomhedens studie, gæsteværelse og sangboks er beliggende i en separat bygning. Klageren har fået fradrag for sine omkostninger hertil. Virksomhedens kontor er placeret i bopælens hovedbygning. Der er tale om et rum på 28 m² indeholdende to skriveborde, tre reoler, bord til opbevaring, cd-reoler, kommode med skuffer indeholdende kontorartikler, fax/printer, pc, telefon, stol til mødegæster. Huset indeholder desuden en stor stue, entre, køkken, tre værelser og bad. Der er to indgange til kontoret, én fra stuen og én fra køkkenet. Boligens samlede areal er opgjort til 253 m².

Klagerens samlever har fra 2002 også været ansat i virksomheden. Husstanden består udover klageren og samleveren af 2 børn født i henholdsvis 1987 og 1991.

Skatteankenævnets afgørelse

Det selvangivne fradrag for erhvervsmæssigt benyttet lokale i privatboligen er ikke godkendt.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at det ved besigtigelse af lokalet ikke er konstateret, at lokalet har skiftet karakter, således at lokalet ikke kan anvendes til opholdsrum mv. Fradrag kan kun foretages, dersom lokalet anvendes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang og er indrettet således, at det ikke kan benyttes privat.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningsvejledningens pkt. A.F. 1.10. Ligeledes er der henvist til TfS 2002.181, nu stadfæstet af Højesteret i TfS 2003.931 H.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for lejeudgifter med 8.941 kr.

OPSTILLING UDELADT - KARIN

Der er tale om et kontor, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt for klagers selvstændige virksomhed. Kontoret benyttes i væsentligt omfang til alle administrative opgaver og er det eneste sted, hvor disse opgaver kan løses. Kontoret anvendes 4-12 timer dagligt. De varetagne opgaver er

Arkivering, registrering og ajourføring af alle musikværker til forvaltningsselskaber, KODA, NcB, Gramex mv.

Korrespondance med pladeselskaber, produktionsselskaber, publishing managers, sangskrivere og udøvende artister.

Internetoverførsel og forsendelse af musikværker, som er en meget basal forretningsgang i virksomheden.

Tekster til komponerede værker renskrives og arkiveres.

Download af updates fra internettet til drivere og andet musiktilbehør, der løbende udvikles, for at musikprogrammerne i studiet kan køre optimalt.

Download af musiksoftware.

Køb af musiksoftware via internettet.

Backup af musikfiler.

Regnskabsføring, bogholderi, budgetplanlægning, fakturering.

Skriftlige og mundtlige kontraktforhandlinger med samarbejdspartnere pr. e-mail, telefon, fax.

Møder med kunstnere.

Kundekartotek og kundedatabaseopdatering og vedligeholdelse.

Research på nye kundeemner og igangsættelse af nye initiativer i virksomheden.

Planlægning og ajourføring af studiebooking.

Indkøb og betaling af studiegrej.

Planlægning af møder og rejser.

Studiebooking.

Husstandens børn har andre pc'er og må under ingen omstændigheder anvende kontoret eller opholde sig der.

Et kontor må nu engang indrettes som et kontor for at fungere som sådant, og et kontor er ikke radikalt anderledes end normale opholdsrum. Rummet er imidlertid indrettet med alt, hvad der hører til for at udføre kontorarbejdet og for at være egnet til at modtage kunder. Der bør ikke være forskel på, om kontoret ligger i en selvstændig bygning eller i hovedbygningen.

Det understreges, at det ikke er nødvendigt at gå gennem kontoret for at bevæge sig rundt i den øvrige bolig. Det bør ikke alene være udslagsgivende for at godkende fradrag, at der er en teoretisk mulighed for, at rummet kan benyttes udenfor arbejdstiden.

Den dom, som skatteankenævnet har henvist til i TfS 2002.181, kan ikke sammenlignes med denne sag, da der her er tale om, at kontoret er klagerens eneste kontorarbejdsplads.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter praksis er fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at arbejdets art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Det må anses for godtgjort, at klagerens kontor udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er herved lagt vægt på, at virksomheden er klagerens eneste indtægtskilde, og at den drives fra klagerens bolig. Arten og omfanget af arbejdet gør derfor, at klageren anvender kontoret i et ikke ubetydeligt omfang i forbindelse med den selvstændige virksomhed. Kontoret anses derfor for uegnet til privat anvendelse.

Landsskatteretten godkender fradrag med 8.941 kr.