Dokumentets metadata

Genoptagelse - nye oplysninger

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom, hvorefter det var med rette, at landsskatteretten havde afvist at genoptage appellantens momsansættelse. Højesteret begrunder dette med, at appellanten ikke var fremkommet med oplysninger efter landsskatteretskendelsen af 6. november 2001, som gav grundlag for at fastslå, at den manglende indsendelse af regionens afgørelse og sagsfremstilling ikke kunne lægges appellanten til last. Betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, var derfor ikke opfyldt. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse fandtes heller ikke at være opfyldt, jf. skattestyrelseslovens § 29, stk. 2.

Parter

A
(advokat Sten Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Peter Blok, Per Walsøe og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 18. december 2003.

Sagen er behandlet skriftligt, jf retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet skal anerkende, at hendes klage over ToldSkats afgørelse af 13. marts 2001 hjemvises til realitetsbehandling ved Landsskatteretten.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af NM, F1-Bank (tidligere FX A/S), og supplerende forklaring af B.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om, hvorvidt Landsskatteretten var berettiget til som sket den 6. juni 2002 at afslå at genoptage den sag, som blev afgjort med Landsskatterettens kendelse af 6. november 2001, jf. skattestyrelseslovens § 29. Ved kendelsen afviste Landsskatteretten i medfør af loven § 25, stk. 3, 2. og 3. pkt., As klage over ToldSkats afgørelse af 13. marts 2001, idet regionens afgørelse og sagsfremstilling ikke var sendt med klageskrivelsen og heller ikke efterfølgende blev indsendt inden for den af Landsskatteretten fastsatte og flere gange forlængede frist.

Spørgsmålet, om betingelserne i skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, for genoptagelse var opfyldt, skal herefter vurderes i relation til Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2001 om afvisning og til begrundelsen for denne afgørelse. Der er ikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at fastslå, at den manglende indsendelse af regionens afgørelse og sagsfremstilling ikke kan lægges A til last, og betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 29, stk. 1, var derfor ikke opfyldt.

Højesteret finder heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter der ikke forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for genoptagelse efter lovens § 29, stk. 2.

Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.