Dokumentets metadata

Tilbagebetaling af kirkeskat - ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven (nu skatteforvaltningsloven) - praksisændring

Skatteministeriet har tilkendegivet, at kirkeskatten må anses for omfattet af de dagældende ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens kapitel 4. Der er tale om en ændret retsopfattelse i forhold til Departementets tidligere tilkendegivelse om, at kirkeskatten ikke var omfattet af ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven, jf. TfS 1998, 364. I det omfang genoptagelse efter skattestyrelsesloven ville have været mere gunstigt end tilbagebetaling efter 1908-lovens forældelsesfrist, kan der ske genoptagelse af allerede afgjorte sager i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7.

Ombudsmanden har på baggrunden af en klage over, at skattemyndighederne i en konkret sag havde givet afslag på tilbagebetaling af urigtigt indbetalt kirkeskat i henhold til ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven, der nu er afløst af skatteforvaltningsloven, anmodet Skatteministeriet om en redegørelse for baggrunden for, at ansættelsesfristerne i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 ikke fandt anvendelse i relation til kirkeskat. Skatteministeriet udtalte i den forbindelse følgende:

"Ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven vedrører ikke alene selve ansættelsen af indkomsten, men ligeledes den skatteberegning, der skal foretages på grundlag af sådanne ansættelser, jf. bemærkningerne til lov nr. 381 af 2. juni 1999, hvorved ansættelsesfristerne blev ændret og samlet i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Ifølge lov om folkekirkens økonomi § 18 pålignes kirkeskatten folkekirkens medlemmer efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune. Bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat om fordeling af kommunal indkomstskat mellem kommunerne finder tilsvarende anvendelse.

Da kirkeskatten således indgår i skatteberegningen på linie med eksempelvis kommuneskatten, samt at ansættelsesfristerne også omfatter skatteberegningen, er det Departementets opfattelse, at synspunktet om, at kirkeskatten generelt ikke omfattes af de almindelige ansættelsesfrister, ikke kan opretholdes.

Departementet skal ikke udtale sig om, hvorvidt der i den konkrete sag kan ske tilbagebetaling af kirkeskatten som anført af klager, men generelt bemærke, at udgangspunktet herefter er, at der kan ske genoptagelse, såfremt den skattepligtige senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret ansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Herudover kan der ske genoptagelse ud over den ordinære ansættelsesfrist, såfremt forholdet er omfattet af de i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, opregnede ekstraordinære genoptagelsesgrunde.

Ændring af skatteansættelsen er i disse tilfælde yderligere betinget af, at betingelserne i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2-5, er opfyldt, herunder at genoptagelsesanmodningen fremsættes inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist."

Skatteministeriets udtalelse til Folketingets Ombudsmand er i overensstemmelse med retstilstanden efter de nugældende ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. lov nr. 428 af 6. juni 2005, der har virkning fra 1. november 2005.

Tilkendegivelsen i sagen er imidlertid udtryk for en ændret retsopfattelse i forhold til Skatteministeriets tidligere tilkendegivelse om, at kirkeskatten ikke var omfattet af de dagældende ansættelsesfrister i skattestyrelsesloven, jf. Skatteministeriets udtalelse om fortolkningen af begrebet skatteansættelse i relation til skattestyrelseslovens § 35, offentliggjort i TfS 1998, 364.

I det omfang genoptagelse efter de nu ophævede regler i skattestyrelsesloven ville have været mere gunstigt end tilbagebetaling efter den 5-årige formueretlige forældelsesfrist, kan der ske genoptagelse af allerede afgjorte sager i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.