Dokumentets metadata

Dokumentets dato:01-09-2005
Offentliggjort:27-10-2005
SKM-nr:SKM2005.435.LSR
Journalnr.:2-5-1880-1007
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Kendelse


Socialpædagogs deltagelse i kursus vedrørende familieterapi

Socialpædagog fik ikke fradrag for et 3-årigt kursus i ”Oplevelsesorienteret familieterapi” på Kempler Instituttet.


Klagen vedrører spørgsmålet, om klagerens deltagelse i kurset ”Oplevelsesorienteret familieterapi” på Kempler Institutet skal anses for videreuddannelse eller efteruddannelse.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til deltagelse i kurset ”Oplevelsesorienteret familieterapi”.

Klageren har selvangivet fradrag med 30.070 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ligningsmæssige fradrag

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for befordring i forbindelse med deltagelse i kurset ”Oplevelsesorienteret familieterapi”.

Klageren har selvangivet fradrag med 9.141 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet socialpædagog. Hun har oplyst, at hun desuden har taget kurser og efteruddannelse inden for menneske- og familiesyn, sorg- og krisearbejde, forældresamtale og -rådgivning, personalesamarbejde og -udvikling, supervision og undervisning. Hun har derudover modtaget egenterapi og supervision.

Siden 1980 har klageren arbejdet med rådgivning, samtaler og behandling af børn og unge, familier og personalegrupper. Hun har endvidere haft kursus- og undervisningsopgaver. Klageren etablerede i 2001 en selvstændig virksomhed, der blev registreret hos ToldSkat den 1. marts 2001. Efter samtaler med en etableringsrådgiver besluttede hun at deltage i kurset ”Oplevelsesorienteret familieterapi på Kempler Instituttet. Hun tilmeldte sig kurset i januar 2001.

Ifølge Kempler Instituttets hjemmeside er kravene for optagelse på kurset, at deltageren har en relevant faglig grunduddannelse og mindst 5 års erfaring inden for eget fagområde.

Kurset løb over 3 år svarende til i alt 810 timer. Hvert år var der 30 kursusdage fordelt på 3 ugekurser, 3 tredages kurser og 3 weekendkurser. Af Kempler Instituttets kursusbeskrivelse fremgår blandt andet følgende:

”Det faglige indhold afhænger i en vis udstrækning af deltagernes baggrund og behov. Udgangspunktet vil være terapeutisk arbejde i gruppen og supervision af egne sager. Der vil være en kontinuerlig vekselvirkning mellem hovedtemaerne teori, metode og fagpersonlig udvikling/egenterapi – f.eks.:

Teoretisk og praktisk introduktion til arbejdet med intersubjektive processer.

Menneskesyn og værdigrundlag i Oplevelsesorienteret Psykoterapi.

Familiedynamisk forståelse og familieterapeutisk teori.

Egne værdier og egen familiehistorie.

Sproget som terapeutisk virkemiddel.

Procesanalyse.

Sorg og krise hos børn og voksne.

Overføring, projektion, parallelprocesser..

Sexologi.

Psykiatri.

Familieterapeutisk indikation.

Familier med omsorgssvigt.

Co.-terapi og tværfagligt samarbejde.

I løbet af året vil der blive arbejdet med instituttets familiesyn og terapeutiske metode med udgangspunkt i deltagernes faglige og personlige virkelighed og med focus på gruppedynamikken og den enkeltes potentiale. De sidste to år vil udgangspunktet være deltagernes arbejde med henviste klientfamilier og supervision af egne sager.”

Sekretariatsleder ved Kempler Instituttet har i et brev af 6. december 2002 til klageren erklæret, at kurset har til formål at ajourføre og vedligeholde den enkelte deltagers grunduddannelse, og at det ikke har karakter af videreuddannelse og ikke er kompetencegivende.

Omsætningen i klagerens virksomhed udgjorde i 2001 72.328 kr. Hun har forklaret, at virksomheden yder rådgivning af private klienter, herunder familier med børn, par og enlige. Hun modtager også personer, der er henvist af det offentlige system. Hun fungerer derudover som udviklingskonsulent og yder personaletræning, konfliktløsning og supervision og afholder kurser. I virksomheden er der samtalerum, undervisningslokale og kontor. Kunderne er offentlige institutioner. Endelig bliver hun af det offentlige brugt som konsulent til løsning af konkrete problemer på institutioner mm..

Klageren har i 2001 haft lønmodtagerindtægter fra B Amt på i alt 197.831 kr. i forbindelse med arbejde som pædagog på en behandlingsinstitution. Lønindkomsten er knyttet til følgende perioder:

1. januar 2001 – 31. januar 2001

85.660 kr.

5. februar 2001 – 14. marts 2001

14.448 kr.

15. marts 2001 – 31. december 2001

97.723 kr.

Klageren har oplyst, at hun fra den 1. marts 2001 har arbejdet ca. 15 timer om ugen – altid fredage og lørdage. Formålet med ansættelsen i B Amt er at supplere indkomsten fra virksomheden. Hun er stadig ansat i stillingen.

Klageren har fremlagt et curriculum vitae, hvoraf følgende fremgår:

”1980-1983 Assistent inden for fritids- og ungdomsklubber

1983-1985 Assistent inden for ungdomsrådgivningsområdet

1985-1988 Leder inden for daginstitutionsområdet.

1988-1989 Leder inden for familie- og aktivitetscenter

1989-1991 Assistent inden for døgninstitutionsområdet

1991-1995 Assistent/stedfortræder inden for dagplejeområdet

1995-1999 Leder inden for dagplejeområdet

1999-2001 Leder inden for krisecenter og manderådgivning

2001- Selvstændig konsulentvirksomhed og deltidsassistent inden for døgninstitutionsområdet”

Klageren har oplyst, at hun blandt andet har deltaget i følgende kurser:

1993-1994

Supervision

KG: Psyko- og gestaltterapi

1993-1994

Kursusledelse/instruktion

C

1995-1996

Procesorienteret pædagogik

Kempler Instituttet

1995-1996

Administrative forhold

D Kommune

1997-1998

Procesorienteret lederskab

D Kommune

1997

Instruktøruddannelse, Ny løn

E

1998

Lederuddannelse

D Kommune

1998

Instruktørkursus, arbejdsmiljø

D Kommune

1999

EDB

D Kommune

Hun har anslået, at kurserne hver har haft en varighed mellem 25 og 250 timer. Hun har herudover deltaget i en række endagskurser.

Klageren har selvangivet fradrag for kursusafgiften for 2001, 25.500 kr., og udgifter til kost, 4.760 kr. C Instituttet har skriftligt bekræftet udgifterne. Hun har derudover selvangivet fradrag for befordring med 9.141 kr. svarende til 3.312 km a 2,76 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for udgifterne til deltagelse i kurset på Kempler Instituttet og for befordringsudgifter.

Det treårige kursusforløb er led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der går ud over rammerne for almindelig ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere uddannelse. Der er tale om en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. Der er henset til omfanget af klagerens virksomhed, og at klageren tilmeldte sig kurset, inden virksomheden blev startet. Ud over driften af virksomheden har klageren haft lønmodtagerindtægter, og deltagelse i kurset har ikke været et krav fra klagerens arbejdsgiver.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligningsvejledningens afsnit E.B.3.4. og afgørelsen i TfS 1999.371.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at de selvangivne fradrag godkendes.

Kurset omhandler netop de emner, som klageren har beskæftiget sig med gennem årene. Skatteankenævnet har ikke påvist noget punkt, hvor kurset går ud over rammerne for ajourføring af klagerens uddannelse og viden. Kursets længde er ikke i sig selv afgørende for, om det kan betragtes som etableringsudgift eller ajourføring. I to afgørelser fra Landsskatteretten offentliggjort i TfS 1998.716 og SKM 2002.366 blev der godkendt fradrag for kurser på henholdsvis 32 og 90 dage.

Når skattemyndighederne normalt bruger vendingen ”henset til omfanget af din virksomhed”, mener man, at der er tale om hobbyvirksomhed. En omsætning i år 1 på 72.328 kr. siger intet om det arbejde, der er lagt i virksomheden og om virksomhedens omfang. Hvis skatteankenævnet mener, at der er tale om hobbyvirksomhed, skal udgifterne fratrækkes i indtægterne. Klageren har opsagt en vellønnet lederstilling for at kunne hellige sig sin selvstændige virksomhed. Hun har samtidig taget vikararbejde for at få familiens økonomi til at hænge sammen.

At klageren ved siden af virksomheden har lønarbejde, indebærer ikke, at der ikke er fradragsret.

Da klageren tog kurset, havde hun ingen arbejdsgiver. Det var derfor ikke noget krav fra en arbejdsgiver, udover at hun selv mente, at det var en god idé at tage kurset. Det er ikke en betingelse for fradrag, at en arbejdsgiver har krævet den ansattes deltagelse.

Klageren har bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem deltagelsen i kurset og indkomsterhvervelsen. Klageren er uddannet socialpædagog, yder familierådgivning, og på kurset undervises der på 2. og 3. år med baggrund i egne sager.

Alle emner i kurset indgår enten i den grundlæggende socialpædagoguddannelse eller i senere erhvervet viden.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, at udgiftsafholdelsen ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden. Udgifter til etablering af et indkomstgrundlag kan ikke fradrages.

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har haft en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Landsskatteretten lægger afgørende vægt på, at kurset ”Oplevelsesorienteret familieterapi” udgør et længerevarende uddannelsesforløb, der løber over 3 år. Kurset er påbegyndt umiddelbart inden, klageren etablerede sin selvstændige virksomhed. Uanset klagerens tidligere beskæftigelse må kurset anses for en videreuddannelse for klageren, og udgiften må anses for afholdt som led i etableringen af virksomheden. Udgiften kan derfor ikke fradrages. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.