Dokumentets metadata

Dokumentets dato:11-07-2005
Offentliggjort:25-10-2005
SKM-nr:SKM2005.424.LSR
Journalnr.:2-6-1670-0153
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Kendelse

Erhvervsdrivende fond der driver behandlingshjem ej lønsumsafgiftsfritaget som social forsorg og bistand

Et behandlingscenter, der anvendte minnesotamodellen, blev anset omfattet af momsloven § 13, stk. 1, nr. 2, og dermed ikke lønsumsafgiftspligtig.

Klagen skyldes, at regionen har anset A Behandlingscenter (herefter benævnt Institutionen) for lønsumsafgiftspligtig med virkning fra den 4. august 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Institutionen blev stiftet den 4. august 2001 med det formål at forestå etablering og drift af behandlingsinstitutioner og behandle personer med kemisk afhængighed og andre afhængighedssygdomme samt deres familier efter minnesotamodellen.

Institutionen driver behandlingsinstitutionen A Dagbehandlingscenter, der er en dagbehandlingsinstitution for voksne med alkohol- og stofmisbrugsproblemer.

Tidligere blev 20% af de alkohol- og stofmisbrugere, der blev behandlet på A Dagbehandlingscenter, henvist af den pågældende amtskommune, hvis betaling for ophold på A Dagbehandlingscenter, blev ydet i henhold til servicelovens § 85 for så vidt angår stofmisbrugerne. Betaling for behandlingen af de resterende 80% blev finansieret af private eller virksomheder. For tiden udgør den offentlige og private betaling henholdsvis 80% og 20%.

A Dagbehandlingscenter har ingen offentlige godkendelser, idet der ikke findes relevante godkendelsesbestemmelser for dag- og aftenbehandling af alkohol- og stofmisbrugere.

Endvidere yder A Dagbehandlingscenter udelukkende ambulant behandling, og har som behandlingsemner mere socialt velfungerende personer, der typisk er afgiftede, når de behandles. A Dagbehandlingscenter yder alene afhængighedsbehandling efter minnesotamodellens behandlingskoncepter, herunder undervisning, foredrag, gruppesamtaler, enesamtaler, skriftlige opgaver og social støtte.

Af en af Institutionen udarbejdet beskrivelse af behandlingsmodellen på A Dagbehandlingscenter fremgår følgende:

”Behandlingen på A foregår efter minnesota-modellens principper.

Metoden er tværfaglig.

Det terapeutiske grundlag er 12.trins modellen.

Der inddrages anden relevant ekspertise, hvor det er nødvendigt.

Behandlingsmodellen er således rummelig.

Klienten er i hele forløbet tilknyttet en fast rådgiver, der i fornødent omfang – og efter behov – inddrager andet professionelt personale.

A Dagbehandlingscenter har fast ansat psykolog, socialrådgiver, alkoholrådgivere, socialpædagoger, psykiatrisk konsulent samt familierådgivere.

Behandlingens mål er afholdenhed fra alle stemningsændrende stoffer.

I primærbehandlingen foretages en gennemgribende undersøgelse af klientens misbrugssituation bl.a. med henblik på at opnå en accept hos vedkommende om, at tilstanden er behandlingskrævende og bibringe klienten en forståelse for, at den nuværende situation må ændres.

Primærbehandlingens hovedformål er at give klienten redskaber til at ændre uhensigtsmæssige mønstre og i det hele taget hans/hendes livssituation samt at fastholde og udvikle disse ændringer.

Primærbehandlingens enkeltdele og forløbet af disse omfatter og kan beskrives således (flere af delelementerne kan forløbe samtidigt):

Indlæggelse/indskrivning

Almindelig orientering om behandlingens formål og hver enkelts ansvar i behandlingen samt rent praktiske forhold i forbindelse med behandlingen.

Udvidet behovsanalyse. Her undersøges misbrugsmønster og livssituation generelt med udgangspunkt i oplysninger fra klienten selv, pårørende, sociale myndigheder m.fl. med det formål at tilrettelægge det optimale behandlingsforløb (den individuelle behandlingsplan). Somatiske behov såvel som eventuelle psykologiske og/eller psykiatriske problemstillinger er en del af denne kortlægning.

Den individuelle behandlingsplan samler evalueringen fra indlæggelse til en personlig behandlingsplan baseret på de generelle behandlingsprincipper og med involvering af den nødvendige professionelle ekspertise. Behandlingsplanen revideres løbende efter behov.

Den individuelle rådgivning er en direkte personlig assistance og rådgivning med det sigte at vedligeholde motivation og fremgang samt vejledning i mere personlige forhold, som ikke kan rummes i gruppesammenhæng. I øvrigt vil den efter behov omhandle:

Træning i sociale færdigheder

Psykologisk/psykiatrisk bistand

Planlægning af social genopretning (f.eks. tilbagevenden til arbejdsmarkedet, uddannelse, revalidering m.v.)

Gruppeterapi med rådgiver.

Gruppearbejde i selvstyrende grupper.

Individuelle teoretiske opgaver.

AA/NA-møder og socialt samvær.

Et behandlingsforløb omfatter 6 ugers primærbehandling (30 dages behandling mandag til fredag, morgen eller aften) efterfulgt af 12 måneders efterbehandling 1 gang om ugen med rådgiver samt 7 ugers familiebehandling 1 gang om ugen for de nærmeste pårørende med vore familierådgivere.

Primærbehandlingen er rent praktisk opdelt i aften- og daghold, således at job, familieliv m.m. kan opretholdes.

Efterbehandlingen er et ugentligt, superviseret gruppemøde, hvor man udvikler og genoptræner sine sociale og adfærdsmæssige færdigheder med henblik på at leve uden alkohol og stoffer. Den er en vigtig del af den sociale og mentale rehabilitering, og den er kædet samme med klientens øvrige sociale foranstaltninger dvs. i sammenhæng med hjemkommunens sociale forvaltning. Efterbehandlingsperioden er ideelt set en periode, hvor det opnåede behandlingsresultat fastholdes og udbygges, og hvor klienten gennemgår den fysiske, psykiske og mentale rehabilitering, der er basis for den nødvendige gennemgribende ændring i livsvilkår.

Familiebehandlingen er et tilbud til de nærmeste pårørende, der gennem behandlingsforløbet får hjælp til at arbejde med de problemer, alkoholisme og/eller anden kemisk afhængighed påfører familien.

MinnesotaCenter A arbejder alene med faguddannet lønnet arbejdskraft indenfor alle jobområder. Der stilles krav om relevant terapeutisk uddannelse i behandlergruppen, der omfatter psykolog, socialrådgiver, socialpædagog, rådgivere og terapeuter, familierådgivere samt psykiatrisk konsulent. Den øvrige personalegruppe har den for jobbet relevante faglige baggrund.

Aktuelt omfatter personalegruppen på MinnesotaCenter A:

Direktør – HD

Afdelingsleder og rådgiver – addiction counsellor (Hazelden)

Psykiatrisk konsulent

Socialrådgiver

Rådgiver – socialpædagog

Rådgiver – addiction counsellor (Hazelden)

Rådgiver – alkolog

Rådgiver – alkolog

Rådgiver – alkolog

Der foregår løbende efteruddannelse.

Behandlerteamet bliver superviseret af en psykolog.

Der er tilgængelig journalføring som krævet i det øvrige social- og sundhedsvæsen, ligesom misbrugs- og social epikrise udformes for hver enkelt klient i forbindelse med udskrivning eller videre visitering.”

Institutionen har videre oplyst, at der er tilknyttet en læge og en sygeplejerske til A Dagbehandlingscenter. Lægen og sygeplejersken er endvidere tilknyttet behandlingsinstitutionerne B og C. Den samlede lønsum til disse udgjorde 804.000 kr. i 2003, eller ca. 11% af de 3 behandlingsinstitutioners lønsum.

Lægen indgår i rådgiverstaben og udøver lægefaglig og terapeutisk virksomhed, idet han bruger mest tid på den terapeutiske virksomhed.

Sygeplejersken er en del af ledergruppen og forestår såvel administrative som terapeutiske opgaver udover de sundhedsfaglige opgaver. Sygeplejersken bruger mest tid på de administrative og terapeutiske opgaver.

A Dagbehandlingscenter er der alene terapeutiske forløb, hvormed lægens og sygeplejerskens tid alene medgår til terapeutiske opgaver.

Regionens afgørelse

Regionen har anset Institutionen for lønsumsafgiftspligtig fra og med den 4. august 2001, hvor Institutionen blev stiftet.

Institutionens behandling af misbrugere må anses for anden egentlig sundhedspleje omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Som følge heraf er Institutionen lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Institutionens påstand og argumenter

Institutionens repræsentant har fremsat påstand om, at Institutionen er fritaget for lønsumsafgift i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Institutionen har i bred forstand hovedvægt på behandling, der omfatter hele den psykosociale indsats spændende fra den stof/alkoholfri behandling til mange indsatsområder inden for den sociale lovgivning. Behandlingen indeholder både pædagogiske, aktivitetsmæssige, socialfaglige og psykologiske elementer.

Institutionen yder således social forsorg og bistand i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor Institutionen er fritaget for lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, modsætningsvis.

Institutionens repræsentant har til Told- og Skattestyrelsens udtalelse anført, at årsagen til, at Institutionen ikke er godkendt, er, at der ikke findes en godkendende myndighed. Det ændrer imidlertid ikke på det faktum, at Institutionen leverer social forsorg og bistand. Baggrunden herfor er blandt andet, at der faktisk sker visitering, og at betaling til Institutionen sker efter serviceloven.

Institutionen modtager offentlig betaling, dels fra Sundhedsministeriets satspulje og dels fra de sociale myndigheder.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

Styrelsen har herved henvist til, at ud fra det beskrevne syn på narkomani og alkoholisme som en kemisk afhængighed samt formålet – sigtet – med opholdet på dagbehandlingscentret og med behandlingen, er formålet med de ydelser, som leveres af dagbehandlingscentret, at behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier. Leverancerne er således omfattet af EF-domstolens kriterier for, hvilke ydelser, der er omfattet af begreberne ”behandling” og ”pleje” i fritagelsesbestemmelserne i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c).

Styrelsen har videre anført, at Institutionen ikke efter gældende praksis kan anses for et offentligretligt organ, der leverer social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, idet Institutionen ikke er godkendt efter serviceloven, da der ikke sker visitering efter serviceloven, og da Institutionens leverancer på ingen anden måde er reguleret i den sociale lovgivning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er følgende varer og ydelser fritaget for afgift:

”Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.”

Bestemmelsen implementerer bl.a. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv:

”g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;”

Uanset, at der er tale om behandling af misbrugere, der er socialt mere velfungerende, må Institutionens ydelser i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af bl.a. Minnesotakuren i det væsentlige karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. herved Landsskatterettens kendelse af 3. september 2004, gengivet i SKM2004.403.LSR .

Det bemærkes herved, at de ydelser i form af f.eks. psykoterapeutiske konsultationer, som indgår i behandlingen af narkomaner på dagbehandlingscentret, under hensyn til omfanget af disse ydelser må anses for sekundære ydelser til den hovedydelse, der består i behandling af narkomaner på en måde, der i det væsentlige må karakteriseres som social forsorg og bistand.

Institutionens ydelser i form af alkoholafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren må i lighed med ydelserne i form af narkotikaafvænning ved anvendelse af bl.a. minnesotakuren i det væsentlige karakteriseres som social forsorg og bistand omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Der er herved henset til karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning, som i overvejende grad sigter på at yde social støtte til alkoholmisbrugerne i form af bl.a. gruppesamtaler, konsekvenser af fortsat misbrug, herunder identificering af risikosituationer m.v., psykisk, social og fysisk genoptræning, og personlig pleje med henblik på, at alkoholmisbrugerne kan leve en så normal tilværelse som før.

Henset til karakteren af ydelserne i form af alkoholafvænning er det ikke tillagt betydning, at behandling af alkoholmisbrug er reguleret i lov om sygehusvæsenet og ikke i serviceloven.

De i forbindelse med afvænningen leverede ydelser af autoriserede sundhedspersoner, såsom læger og sygeplejersker, i form af f.eks. alkoholafrusning, nedtrapning med metadon og sårpleje, må anses som sekundære ydelser til hovedbehandlingsydelsen, hvorfor disse anses som en integreret del af den momsfrie hovedydelse, jf. EF-domstolens dom i sag nr. C-349/96 (Card Protection Plan Ltd.).

For så vidt angår spørgsmålet om offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter, fremgår det af præmis 64 i EF-domstolens dom i sag nr. C-45/01 (Christoph-Dornier-Stiftung), at dette spørgsmål skal afgøres efter national ret, og af dommens præmis 67, at anerkendelse af andre organer som foretagender af almennyttig karakter ikke kræver en formel procedure eller nationale lovbestemmelser herom.

Endelig fremgår det af dommens præmis 72, at der med henblik på at fastlægge de organer, der skal anerkendes som foretagender af almennyttig karakter, skal tages flere forhold i betragtning, herunder bl.a. den almene interesse i den omhandlede virksomhed, om andre afgiftspligtige, der udøver samme virksomhed, allerede har fået en lignende anerkendelse, og om udgifterne til de omhandlede ydelser eventuelt i stort omfang bæres af sygekasser eller af andre sociale sikringsorganer.

Institutionen må anses for et organ, der er anerkendt som et foretagende af almennyttig karakter, jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv.

Der er herved henset til, at dagbehandlingscentrets ydelser må karakteriseres som social forsorg og bistand, uanset om ydelserne leveres til klienter, der selv betaler, eller til klienter, hvor det offentlige betaler, samt til, at behandlingen af en del af de indskrevne klienter er reguleret af servicelovens § 85 og af kapitel 4 i lov om sygehusvæsenet, jf. herved SKM2001.235.TSS og SKM2004.403.LSR .

Der er endvidere henset til, at andre afgiftspligtige, der udøver samme virksomhed, allerede har fået en lignende anerkendelse, jf. herved SKM2004.403.LSR .

Det er således ikke tillagt betydning, at dagbehandlingscentret ikke er godkendt efter serviceloven, da en sådan godkendelse ikke er nødvendig, og at udgifterne til de omhandlede ydelser ikke i stort omfang er båret af sygekasser eller af andre sociale sikringsorganer.

Institutionen opfylder dermed betingelserne for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g, i 6. momsdirektiv.

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.”

Da de af Institutionen leverede ydelser er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand, er Institutionen ikke lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.