Dokumentets metadata

Moms - selvstændig økonomisk virksomhed - husleje efter virksomhedsophør - udtalelse fra EF-domstolen

Sagen drejer sig om et interessentskab, der i 1993 ophørte med at drive restaurationsvirksomhed. Virksomheden blev udøvet fra lejede lokaler, der i henhold til en uopsigelighedsklausul først kunne opsiges i 1998.Lokalerne stod efter ophøret af restaurationsdriften tomme, ligesom der i øvrigt ikke var nogen drift i interessentskabet.Spørgsmålet var herefter, om selskabet efter ophøret af restaurationsdriften kunne anses for at have udøvet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.Dette fastslog landsretten ikke var tilfældet.Under sagens verseren for Højesteret blev spørgsmålet præjudicielt forelagt for EF-domstolen. EF-domstolen udtalte, at med mindre der foreligger svig eller misbrug, har en person, der ophører med at drive forretningsmæssig virksomhed, fradragsret for udgifter, som forfalder efter ophøret, hvis der foreligger en direkte umiddelbar forbindelse mellem disse og den (tidligere) forretningsmæssige virksomhed.På den baggrund tog Skatteministeriet under sagens verseren for Højesteret bekræftende til genmæle.

Parter

I/S Fini H
(advokat Søren Halling-Overgaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Asbjørn Jensen, Børge Dahl og Poul Søgaard.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 11. afdeling den 29. august 2001.

Appellanten, I/S Fini H, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabet ikke er forpligtet til at tilbagebetale momsbeløbet på 261.267 kr. for perioden 1. oktober 1993 - 31. marts 1998, og at ikke-udbetalte momsbeløb på 28.703 kr. for perioden 1. april 1998 -30. september 1998 skal udbetales til selskabet.

Højesteret har ved beslutning af 22. januar 2003 i medfør af EF-traktatens artikel 234 forelagt EF-domstolen to spørgsmål:

"...

1. Kan en person anses for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i den i 6. momsdirektiv, artikel 4, stk. 1-3, omhandlede forstand i en situation, hvor den pågældende oprindelig har indgået en lejekontrakt som led i selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, den faktiske virksomhed nu er ophørt, men lejemålet fortsat består i en vis periode som følge af en uopsigelighedsklausul, og hvor der ikke, efter at den faktiske virksomhed er ophørt, ved anvendelse af lejemålet gennemføres momspligtige transaktioner med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter?

2. Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, om den pågældende person i den resterende del af uopsigelighedsperioden aktivt søger enten at udnytte erhvervslejemålet til at gennemføre momspligtige transaktioner med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter eller at afhænde lejemålet, og har det nogen betydning, hvor lang uopsigelighedsperioden eller den resterende del af denne er?"

I EF-domstolens dom (Tredje Afdeling) afsagt 3. marts 2005 i sag C-32/03 hedder det bl.a.:

"...

Om de præjudicielle spørgsmål

Første spørgsmål

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Artikel 4, stk. 1-3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at en person, der ophører med at drive forretningsmæssig virksomhed, men som fortsat betaler leje og omkostninger vedrørende det lokale, der har været anvendt til denne virksomhed, fordi lejekontrakten indeholder en uopsigelighedsklausul, kan anses for en afgiftspligtig person og derfor kan fradrage moms vedrørende de således erlagte beløb, for så vidt som der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem denne betaling og den forretningsmæssige virksomhed, og det er godtgjort, at der ikke foreligger hensigt til svig eller misbrug."

Efter afsigelsen af denne dom har Skatteministeriet taget bekræftende til genmæle over for I/S Fini H's påstand, og Højesteret afsiger derfor dom i overensstemmelse med denne.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at I/S Fini H ikke er forpligtet til at tilbagebetale momsbeløbet på 261.267 kr. for perioden 1. oktober 1993 - 31. marts 1998, og at ikke-udbetalte momsbeløb på 28.703 kr. for perioden 1. april 1998 - 30. september 1998 skal udbetales til I/S Fini H.

I sagsomkostninger for landsret og for Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 75.000 kr. til I/S Fini H.