Dokumentets metadata

Skattepligt - samlivsophævelse - fraflytning - politiker

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens fulde skattepligt var ophørt i indkomstårene 2006 - 2008. Sagsøgeren flygtede i 1990 fra Mellemøsten til Danmark og havde ubestridt bopæl i Danmark frem til august 2004. I denne periode boede hun med sin mand i en lejlighed i ...1.Sagsøgeren var medlem af det Z-Råd fra marts 2006 til marts 2010, og hendes fulde skattepligt ophørte ubestridt i hvert fald fra 2010. Det var ubestridt, at sagsøgeren opholdt sig i Mellemøsten størstedelen af tiden i de omhandlede indkomstår.Sagsøgeren gjorde gældende, at hun i 2004 flyttede til Mellemøsten, blev skilt fra og ophævede samlivet med sin mand og herefter ikke anvendte lejligheden i ....1. Til støtte herfor fremlagde hun bl.a. dokumentation for, at de var skilt i 2004, og hun førte en lang række vidner, som forklarede, at samlivet var ophørt, og at hun ikke længere anvendte lejligheden i ...1, men opholdt sig og overnattede hos vidnerne og på hotel m.v., når hun var på få og kortvarige besøg i Danmark i forbindelse med sit politiske virke.Med henvisning til bl.a., at sagsøgeren fortsat havde betalt den fulde husleje og andre faste udgifter knyttet til lejligheden i ...1 uden at kræve betaling fra sin tidligere ægtefælle, fandt retten, at det ikke kunne lægges til grund, at deres samliv reelt var ophørt. Retten fandt således, at hun havde bevaret rådigheden over lejligheden som bolig, og at hun dermed ikke havde godtgjort, at hun opgav sin bopæl i Danmark i de omhandlede år.For indkomstårene 2006-2008 blev ministeriet derfor frifundet.Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle for indkomstårene 2004 og 2005, da ansættelsen ikke var sket i overensstemmelse med fristreglerne i skatteforvaltningsloven.

Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ adv. Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Gry Berdiin

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 9. marts 2012, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004-2008 i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og navnlig, om A i 2004-2008 opgav sin hidtidige bopæl i Danmark på ...1.

A har nedlagt påstand om, at A´s skattepligtige indkomst for indkomstårene

Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle over for A´s påstande om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005 nedsættes med de ovenfor anførte beløb.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse for indkomstårene 2006-2008.

Sagen har været hovedforhandlet den 26. og 27. maj samt 29. september 2014. Den 23. maj 2014 anmodede A om genoptagelse af forberedelsen af sagen for så vidt angik indkomstårene 2004 og 2005 under henvisning til et nyt anbringende om fristoverskridelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet var enig i, at forberedelsen burde genoptages for disse indkomstår. Skatteministeriet tog den 19. september 2014 bekræftende til genmæle som ovenfor anført.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 9. december 2011 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004 - 2008 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og hvorvidt SKAT havde hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004 - 2008 og opgjort klagerens skattepligtige indkomst til 204.986 kr. i 2004, 626.989 kr. i 2005, 620.897 kr. i 2006, 570.128 kr. i 2007 og 534.589 kr. i 2008.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, dog med en ændring, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2004 og 2005 nedsættes med henholdsvis 12.248 kr. og 21.433 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har udtalt sig om sagen ved et møde med Landsskatterettens sagsbehandler og ved et retsmøde med rettens medlemmer.

Sagens oplysninger

Klageren, der er ..., kom sammen med sin - efter det oplyste - daværende ægtefælle til Danmark som flygtninge fra Mellemøsten i 1990.

I henhold til lejekontrakt af 1. november 1991 lejede klageren og hendes daværende ægtefælle i fællesskab lejligheden ...1 fra den 15. december 1991 hos Boligselskabet. I perioden fra den 15. december 1991 til den 19. august 2004 var klageren og hendes daværende ægtefælle efterfølgende tilmeldt Det Centrale Person Register på adressen ...1. Klageren og hendes efter det oplyste daværende ægtefælle har siden bosættelsen i ...1 og frem til august 2009 modtaget førtidspension fra Kommunen.

Klageren blev den 1. september 2004 medlem af "X-Råd" i Mellemøsten. Ifølge Den Mellemøstniske Ambassade i Danmark var klageren efterfølgende medlem af henholdsvis “X-Råd" i Mellemøsten i perioden fra den 1. september 2004 til den 18. januar 2005, “Y-Råd" i Mellemøsten i perioden fra den 16. marts 2005 til den 16. marts 2006 og “Z-Råd" i perioden fra den 16. marts 2006 til den 16.marts 2010. Efter det oplyste bestred klageren endvidere en række lederposter i Mellemøsten i forskellige organisationer, herunder blandt andet en organisation for ... .

Udenrigsministeriet har oplyst, at klageren modtog følgende indtægter fra Z-Råd om måneden:

"...

..."

Derudover fik klageren stillet en lejlighed til rådighed i ...2 (Mellemøsten).

Ifølge Det Centrale Person Register er klageren registreret som udrejst til Mellemøsten den 19. august 2004. Efter det oplyste var klagerens udrejsedato den 19. august 2004 et resultat af, at klageren i 2009 fik tilbagedateret datoen for sin udrejse som følge af, at Kommunen havde vurderet, at klageren ikke kunne opretholde sin adresse i Det Centrale Person Register, idet hun opholdt sig størstedelen af tiden i Mellemøsten. Klagerens daværende ægtefælle var fortsat tilmeldt adressen ...1 frem til den 15. april 2010.

Af mødereferat af 18. august 2009 fra Kommunen fremgår blandt andet følgende om klagerens rejseaktivitet og ophold i Danmark:

"...

Frem til sin indtræden i Z-Råd har A kun haft lønnet arbejde hos en grønthandler i ...3 i 3-5 måneder af ca. 2 timers varighed pr. dag. Der har ikke været andet lønnet arbejde i Danmark.

Efter ... den 9. april 2003 rejste A til Mellemøsten den 26. april og kom tilbage den 12. maj og igen fra den 19. juli til november måned.

I januar 2004 rejser hun ca. 5 måneder til Mellemøsten.

Formålet med rejserne til Mellemøsten var at lede efter forsvundne familiemedlemmer. Den 19. august 2004 fik A plads som løsgænger i X-Råd.

For sin funktion fik hun ca. 6.000 US dollars udbetalt om måneden, hvoraf hun skulle dække udgifter til bl.a. personale og biler. Hun havde ca. 10 ansat og 1 bil, som var stillet til rådighed af X-Rådet.

Hun betalte skat af bruttobeløbet, som hun ikke kan huske størrelsen på.

I perioden frem til i dag har hun kun været 2 måneder sammenlagt i Danmark om året - typisk februar og august. Der opholder hun sig på folkeregisteradr. - ...1.

Frem til den 19. juli 2005 bor hun hos familie. Herefter får hun stillet en lejlighed til rådighed. Hun betaler ikke husleje, men skulle betale for at sætte lejligheden i stand. Den lejlighed har A haft lige siden.

[Tekst udeladt.red.SKAT]. Hun fik sæde i Z-Råd den 15. marts 2006

..."

Tilbagedateringen af udrejsedatoen havde den konsekvens for klageren, at hun skulle tilbagebetale uberettiget modtaget førtidspension for perioden fra den 1. september 2004 til den 31. august 2009. Klageren indbetalte det skyldige beløb til Kommunen ultimo september 2009.

Af kontoudtogene i Nordea Bank Danmark A/S for henholdsvis klagerens budgetkonto og lønkonto i perioden fra 2004 til maj 2008 fremgår, at klageren hver måned overførte 5.000 kr. til dækning af boligafgiften på 4.910 kr. til Boligselskabet for lejligheden ...1. Da boligafgiften i november 2008 måned steg til 5.359 kr., steg overførslen fra klagerens lønkonto til budgetkontoen til 6.000 kr.

Af kontoudtog for kontonr. ... fremgår, at der ud over indsætning af pension og overførsel til budgetkonto er foretaget kontante hævninger.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har klageren fremlagt et “Divorcement Document" af 17. februar 2004, hvoraf fremgår, at klageren og hendes daværende ægtefælle er blevet skilt. Dokumentet er underskrevet af klageren, hendes daværende ægtefælle, to vidner og en imam. Af dokumentet fremgår endvidere, at rubrikken vedrørende fremtidig medgift (“Future Dowery") er tom. Efter det oplyste blev skilsmissen forestået af en svensk imam i Sverige og var udtryk for en uigenkaldelig skilsmisse efter islamisk tradition. Ifølge Det Centrale Person Register var klageren i 2010 stadig registreret som gift med sin tidligere ægtefælle.

Af artiklen “..." i ... den ..., der handler om klagerens syn på den aktuelle situation i Mellemøsten og muligheden for at sende Mellemøstniske flygtninge tilbage til Mellemøsten, fremgår blandt andet følgende:

"...

Når jeg taler med personer fra Mellemøsten i Danmark og andre lande om at vende hjem, siger de ofte; "...", men det kan jeg jo ikke, fortæller A, der desuden har et dansk statsborgerskab og en lejlighed i ...1 at falde tilbage på, hvis vilkårene i Mellemøsten bliver helt umulige.

..."

Ved overtagelseserklæring af 5. november 2010 overdrog klageren rettigheder og forpligtigelser vedrørende lejligheden ...1 til sin tidligere ægtefælle. I overtagelseserklæringen er det angivet som begrundelse, at klageren fraflyttede lejligheden den 19. august 2004.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004 - 2008.

SKAT har anset belønningen på ..., tilskuddet til leveomkostninger på ... og tilskuddet til dækning af diverse udgifter på ... for at udgøre klagerens vederlag for arbejdet i Rådet.

Ved omregningen af vederlaget til danske kroner har SKAT omregnet beløbene fra ... til dollars efter kursen 1 USD = ... og derefter omregnet beløbet i dollars til danske kroner efter Nationalbankens gennemsnitlige årskurs for det enkelte indkomstår.

Herefter har SKAT opgjort følgende skattepligtige indkomst for klageren:

Indkomståret 2004 - perioden fra 1. september 2004 til 31. december 2004

Indkomståret 2005

Indkomståret 2006

Indkomståret 2007

Indkomståret 2008

For så vidt angår indkomstårene 2004 og 2005 har SKAT foretaget ændringerne med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT har anset ansættelserne for de pågældende indkomstår for foretaget på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag og lagt til grund, at dette kan tilregnes klageren som forsætligt eller groft uagtsomt.

SKAT har endvidere henvist til, at varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er blevet overholdt, idet SKAT modtog de oplysninger, der dannede grundlag for ændringen af ansættelserne, den 24. august 2009, og forslag til afgørelse om ændring blev sendt til klagerens repræsentant den 20. oktober 2009.

Til støtte for afgørelsen om, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004 - 2008, har SKAT med henvisning til ligningsvejledningens afsnit D.A.1.1.2.1 anført, at klageren i den periode, hvor hun var Rådsmedlem, havde bolig til rådighed i Danmark på adressen ...1, hvor hendes ægtefælle var forblevet boende.

SKAT har endvidere anset klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig, da hun fik stillet en bolig til rådighed i Mellemøsten uden at skulle betale husleje, jf. statsskattelovens § 4. Da det ikke har været muligt at værdiansætte boligen ud fra markedsværdien, har SKAT ansat værdien skønsmæssigt på baggrund af de vejledende satser i ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.5 og med udgangspunkt i et nettoareal på 100 m2.

SKAT har ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst godkendt et skønsmæssigt fradrag for udgifter til flyrejser til Mellemøsten. Der er ikke forelagt specifik dokumentation for den faktiske udgift til flyrejser til Mellemøsten, men der er godkendt fradrag for 10.000 kr. pr. returbillet to gange om året på nær 2004, hvor der alene er godkendt fradrag for én returbillet.

Derudover har SKAT ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst ikke godkendt fradrag for udgifter til møbler og gardiner mv., udgifter til husleje for klagerens to øvrige lejligheder i Mellemøsten, udgifter til bespisning af valgdeltagere og uddelinger til forældreløse børn, idet samtlige udgifter er blevet anset for ikke-fradragsberettigede private udgifter, jf. statsskattelovens § 6.

For så vidt angår nedslaget i den danske skat efter ligningslovens § 33 har SKAT på baggrund af klagerens oplysninger om, at hun har betalt indkomstskat af indkomsten i Mellemøsten med ... om måneden og oplysninger fra Den Mellemøstniske Ambassade i Danmark valgt at give et nedslag i den danske skat med ... om året omregnet til danske kroner ud fra en årlig gennemsnitskurs fra Den Internationale Valutafond.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun ikke er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004 - 2008.

Klageren har nærmere forklaret om forløbet i 2003 til 2009, at hun efter ... besluttede sig at rejse til Mellemøsten for at lede efter sin bror, som hun havde mistet kontakten med for mange år siden, da han kom i fængsel. Hun opgav imidlertid at finde ham i Mellemøsten, men fortsatte eftersøgningen i andre mellemøstlige lande. I den periode tænkte hun overhovedet ikke på konsekvensen af at forlade sin mand og Danmark.

Hendes mand var fra begyndelsen af imod, at hun tog til Mellemøsten og truede med skilsmisse, hvilket også blev aktuelt. Hun rejste fra Danmark til Sverige, hvor hendes anden bror bor og derfra videre til Mellemøsten uden at vide, hvad der ville ske.

I Mellemøsten mødte hun nogle andre ..., som hun havde det tilfælles med, at de alle sammen havde mistet et eller flere familiemedlemmer. De dannede et nyt parti for ..., og hun blev udråbt som leder, hvilket var et 100 % frivilligt job uden offentlig eller privat støtte. Partiet startede under meget dårlige forhold pga. ..., og det var meget svært at få de informationer, de havde brug for, da alting var smadret.

Hun blev sendt til Europa for at snakke med andre ... i håb om at samle så mange informationer fra dem som muligt. Hun blev blandt andet sendt til Sverige, hvor hendes bror kontaktede hendes daværende ægtefælle, og de aftalte, at han skulle komme til Sverige for at ordne skilsmissepapirerne hos den ansvarlige. Hun aftalte herefter med sin nu tidligere ægtefælle, at skilsmissen skulle forblive en hemmelighed mellem dem.

Hun tog herefter tilbage til Mellemøsten, og efter en kort periode blev hun valgt ind i Z-Råd. Hun tog til den danske ambassade i Mellemøsten, hvor hun fortalte om sin nye stilling som Rådsmedlem og var dermed sikker på, at de ville gå videre med informationerne til den danske regering. Nogle dage efter blev hun sendt blandt andet til Danmark med en Mellemøstnisk gruppe for at drøfte Mellemøstens situation.

I denne forbindelse tog hun til Kommunen og mødtes med sin sagsbehandler, hvor hun fortalte sin sagsbehandler om sin nye stilling i Mellemøsten, og at hun var flyttet til Mellemøsten, og at hun havde adresse der, og igen var hun sikker på, at sagsbehandleren ville gå videre med informationerne til blandt andet SKAT og Det Centrale Person Register. Da hun efterfølgende tjekkede sin saldo i banken, kunne hun se, at der var et meget mindre beløb, end hvad hun normalt plejede at få, og hun gik derfor ud fra, at tingene var blevet ordnet på kommunen.

Da hun var færdig i Danmark, tog hun tilbage til Mellemøsten, hvor hun havde meget travlt med arbejdet i Rådet med at ændre alle de gamle love fra ... tid og vedtagelsen af en ny grundlov.

Hun lavede en fuldmagt til en af hendes venner, så han kunne hæve det beløb, hun regnede med at modtage som grundbeløb fra kommunen, efter kommunen var blevet orienteret om hendes fraflytning til Mellemøsten. Pengene skulle bruges til køb af diverse ting, når hun befandt sig i Danmark. Hun var derfor meget overrasket, da hun fandt ud af, at hun stadig betalte til en budgetkonto, og hun stoppede herefter betalingen med det samme.

Hun blev meget overrasket, da hun fandt ud af, at hun skulle betale skat af de penge, hun tjente i Mellemøsten, da hun ikke længere boede i Danmark, og da hun i forvejen betalte skat i Mellemøsten. Herudover var hun skilt fra sin tidligere ægtefælle og havde ikke nogen tilknytning til ham længere.

Med hensyn til referatet af mødet i Kommunen den 18. august 2009, hvoraf fremgår, at klageren var i Danmark ca. to måneder om året, og ifølge referatet opholdt sig på adressen ...1, har klageren anført, at referatet ikke er fyldestgørende, idet de to måneder i Danmark skulle forstås således, at hun havde ferie i to måneder, hvor hun rejste rundt blandt andet i Sverige og Holland til familie og venner. Når hun i få tilfælde besøgte sin tidligere ægtefælle, var det altid kun, mens der var andre til stede.

For så vidt angår artiklen i ... af ..., hvor det er oplyst, at hun har en lejlighed i ...1 at falde tilbage på, hvis vilkårene i Mellemøsten bliver helt umulige, kan hun ikke genkende det citerede udsagn.

Til støtte for den fremsatte påstand har klageren anført, at hun er fraflyttet Danmark den 19. august 2004, hvor der er indgivet anmeldelse om udrejse. Hertil kommer, at klageren siden den 19. august 2004 har været Rådsmedlem i X-Råd, hvilket for det første er bekræftet af Udenrigsministeriet, og for det andet er uforeneligt med ophold i Danmark af en varighed, som skulle statuere fuld skattepligt til Danmark. Endvidere blev hun skilt fra sin daværende ægtefælle den 17. februar 2006.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med denne lov blandt andet personer, der har bopæl her i landet.

Ifølge Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR , påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at den hidtidige bopæl i Danmark er opgivet i forbindelse med fraflytning til udlandet.

Klageren har helt frem til 2009 været registreret med folkeregisteradresse i Danmark, idet klageren, trods langvarige ophold i Mellemøsten, først i 2009 blev registreret som udrejst. Udrejsedatoen blev da angivet til 19. august 2004 ud fra oplysninger fra klageren.

Klageren var i henhold til den fremlagte lejekontrakt af 1. november 1991 lejer af lejligheden ...1, indtil hun den 5. november 2010 overdrog sine rettigheder og forpligtelser i henhold til lejekontrakten til sin - efter det oplyste - tidligere ægtefælle. Klageren boede frem til indkomståret 2004 ubestridt i lejligheden sammen med sin efter det oplyste tidligere ægtefælle, der forblev boende i lejligheden efter, at klageren i 2004 tog ophold i Mellemøsten.

Klageren afholdt på trods af sine langvarige ophold i Mellemøsten den fulde udgift til boligafgiften vedrørende lejligheden ...1 fra sin egen budgetkonto i perioden fra august 2004 til og med 2008, og da boligafgiften steg i november 2008, steg overførslen fra klagerens anden konto tilsvarende. Det fremgår endvidere, at der er foretaget kontante hævninger på klagerens konto i Nordea Bank Danmark A/S, således at det må have stået klageren klart, at der indgik pension på kontoen.

Idet klageren i øvrigt overfor ... i ... tilkendegav, at hun havde en lejlighed i ...1 at falde tilbage på, hvis vilkårene i Mellemøsten blev helt umulige, må klageren anses for at have bevaret rådigheden over lejligheden ...1 som bolig, efter hun påbegyndte sit virke som Rådsmedlem i Mellemøsten i september 2004. På denne baggrund må det anses for at være uden betydning, om klageren eventuelt på daværende tidspunkt var skilt var sin tidligere ægtefælle.

Henset hertil, og da det endvidere på baggrund af det oplyste til Kommunen i 2009 må lægges til grund, at klageren i perioden fra 2004 til 2008 opholdt sig i Danmark ca. to måneder om året med udgangspunkt i lejligheden ...1, kan det herefter ikke anses for godtgjort, at klageren opgav sin bopæl i Danmark hverken ved den registrerede udrejse den 19. august 2004 eller på et efterfølgende tidspunkt i indkomstårene fra 2004 til og med 2008, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Herefter må det ligeledes anses for groft uagtsomt af klageren, at hun ikke selvangav indtægterne fra sit virke som Rådsmedlem i Mellemøsten i indkomstårene 2004 til 2008 og derved bevirkede, at skattemyndighederne foretog en ansættelse på et ufuldstændigt grundlag, da hun på det ovenfor anførte grundlag burde have indset, at hun havde bevaret sin bopæl i Danmark i indkomstårene 2004 til 2008 og derved fortsat var skattepligtig til Danmark, jf. byrettens dom af 16. august 2010, offentliggjort SKM2010.552.BR .

Da skattecenteret i øvrigt har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, har skattecenteret haft hjemmel til at genoptage klagerens ansættelse for indkomstårene 2004 og 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår skattecenterets opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 og 2005 må det lægges til grund på baggrund af det oplyste til Kommunen, at klageren frem til den 19. juli 2005 boede hos familie i Mellemøsten. På baggrund heraf nedsætter Landsskatteretten klagerens skattepligtige indkomst med den opgjorte værdi af fri bolig for indkomståret 2004 og delvist for indkomståret 2005 med henholdsvis 12.248 kr. og 21.433 kr. svarende til 7/12.

Med denne ændring stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

..."

Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at hun under ... som ... måtte flygte fra Mellemøsten. Hun og hendes ægtefælle frygtede for deres liv. De kom til Danmark i 1991. De, som ikke kunne flygte, blev tilbageholdt af regimet som gidsler, for at de, der var flygtet til udlandet, ikke skulle tale dårligt om regimet.

Den 19. marts 2003 blev regimet væltet. I perioden derefter var alting kaos. I begyndelsen af april tog hun tilbage til Mellemøsten, da hun var ivrig efter at prøve at opsøge sin familie. Hun havde brødre, der havde været fængslet i størstedelen af deres liv. Hun tænkte, at de havde brug for hende nu. Hun opsøgte fængslerne, men alle registre var ødelagte. Hun søgte mange steder, også udenfor Mellemøsten, men fandt ingen.

Hun var ikke flygtet til Danmark, fordi hun var politisk engageret, men blot for at overleve. ... var gået under jorden, og det var derfor en meget farlig periode med stor mistro. Hun måtte manøvrere med største forsigtighed. Da de politiske partier så hendes ihærdighed og iver i forhold til at søge efter familie, begyndte de at interessere sig for hende og forsøgte at få hende med i X-Råd. Hun var med i organisationen for ..., stiftet i Frankrig, og havde deltaget aktivt både humanitært og i menneskerettighedsspørgsmål. Hendes mål med at tage til Mellemøsten var således ikke at blive medlem af det nationale råd og senere Rådet, men at finde familiemedlemmer.

Det var således ikke hendes hensigt eller mål at blive politiker eller medlem af Rådet. Da hun blev optaget i X-Råd, fortalte hun det til sin sagsbehandler ved Kommunen, og de aftalte, at hun skulle vende tilbage, når hun vidste mere i begyndelsen af 2005. Hun fortalte det også til den danske ambassadør i Mellemøsten.

Hun fortalte til sagsbehandleren, at nu var hun medlem af X-Råd. Hun fortalte til sagsbehandleren, at hun ikke med sikkerhed vidste, om hun ville blive medlem eller ej af Rådet, og at en afklaring ville foreligge efter valget i januar 2005. Valgresultatet forelå dog først i maj. Der var derfor gået mere end 6 måneder, siden hun havde talt med sagsbehandleren, hvorfor hun tænkte, at hun ikke længere var berettiget til førtidspension, og at hun derfor ikke behøvede at kontakte sagsbehandleren, da hun nok bare var blevet slettet.

Hun opgav sit ægteskab for at lede efter familie og for at være politiker. Der var pludselig mange sikkerhedsproblemer og store udfordringer i hendes hverdag. Hun tænkte derfor overhovedet ikke på, om hun fik førtidspension eller ej.

Indtil 2007 var der ikke vedtaget et lovgrundlag med hensyn til løn til medlemmerne i Mellemøsten. I henhold til lov nr. 3 af 2005 modtog medlemmerne derfor gaver, som dækkede udgifterne i det daglige. Først i 2007 vedtog Rådet, at Rådsmedlemmerne skulle have løn.

I forbindelse med, at hun besluttede at vende tilbage til Mellemøsten, blev hun skilt fra BA. I den islamiske tro fortæller man helst ikke om en sådan skilsmisse til nogen af hensyn til kvinden. Hvis det kom frem, at hun var en skilt kvinde, ville der blive set med skepsis på hende. Det, at hun overhovedet rejste rundt uden en ledsagende mand, anses som et brud på deres tro. BA var syg og havde brug for pleje. Hvis han havde brug for at gifte sig igen, så han kunne blive plejet, mente hun, at det var bedst, at de blev skilt. Hun havde ikke selv brug for skilsmissepapirer, og hun rev det derfor straks i stykker. De blev skilt i Sverige. Hun er en selvstændig kvinde, men var nødt til at rådføre sig med sine brødre om skilsmisse. Hendes brødre bor i Sverige, og lederen af ...ne, som tillige opholdt sig i Sverige, fik også at vide, at hun ønskede skilsmisse. Det blev accepteret af dem. Derfor foregik det i Sverige. Hendes ene bror og lederen af ...ne var til stede i forbindelse med skilsmissen. Der var forskellige meninger om skilsmissen. Hendes brødre vidste, at hun ville gennemføre det, når hun havde besluttet sig. BA´s søskende kunne ikke forstå hendes beslutning, da de mente, at hun burde tage sig af sin ægtefælle. Da hun senere fik succes i sit arbejde, blev de venner igen.

Som muslimsk kvinde vil hun ikke sove i samme seng eller bo under samme tag som sin tidligere ægtefælle efter skilsmissen. De er stadig venner, og han er syg. Hun har besøgt ham under sine ture til Danmark, men har altid haft sin bror eller venner med. Hun har ikke været alene ved BA. Hun har således ikke boet i lejligheden efter skilsmissen, men blot været på besøg der.

Foreholdt avisartiklen på ekstraktens s. 153 har hun forklaret, at hun slet ikke ville udtrykke sig på denne måde. Hun blev af journalisten spurgt, hvad der ville ske, hvis forholdene i Mellemøsten blev uudholdelige. Hun svarede, at hun så havde et hjem. Hermed mente hun, at hun havde familie og venner. Alle de hjem, hvor hendes familie og venner bor, betragter hun også som sine hjem. Journalisten forstod hende ikke.

Under sine ophold i Danmark har hun boet ved DM og dennes familie eller ved familien ZM og der er også andre, som hun har overnattet ved i Danmark. Hun var nødt til at tage kontakt til alle, der var flygtet fra Mellemøsten. Det var en del af hendes arbejde at opsøge dem og høre, hvad der kunne gøres for dem. Hun rejste også i England, Sverige, Tyskland og Holland. Officielt skulle Rådet holde ferie i en måned i starten af året og i en måned senere på året. Under rejser til Europa kunne hun højst være i Europa i 2 uger, da hun også skulle nå til Jordan og andre steder i løbet af den måned, hun havde. I en del år fik de ikke en gang 2 måneders ferie, men mindre, idet de skulle lave Rådsarbejde.

Hun var ikke klar over, hvad der gik ind på hendes konto. Hun var ikke klar over, om der overhovedet kom pension ind eller ej. Hun tænkte på alt andet end pension. Når hun var i Danmark, kom DM og gav hende nogle småbeløb engang imellem, men hun tænkte ikke over, hvor disse beløb kom fra. Hun tænkte blot på at overleve og på at få hverdagen til at fungere i Mellemøsten.

Hun anede ikke, at hun modtog penge fra kommunen. Hvis hun modtog noget, så troede hun bare, at det var nogle få tusinde kroner. Hendes tankegang havde tilpasset sig forholdene i Mellemøsten. Hun havde fortalt til ambassadøren og til flere danske ministre under officielle besøg, at hun var Rådsmedlem i Mellemøsten. Hun troede derfor, at pengene måske var tilskud eller gaver fra Danmark til rejseaktiviteter, sådan som det også foregik i Mellemøsten.

I hendes tanker havde hun ikke nogen forbindelse til Danmark og ...1 efter skilsmissen. Hun vidste ikke, hvad der blev betalt på budgetkontoen. BA har ikke tilbagebetalt husleje eller andet til hende. Det er således fortsat hende, der har betalt udgifterne, som blev trukket på kontoen. Hun har ikke bedt ham om at betale, men har blot fokuseret på at få denne sag ud af verdenen. Hun kan nå til enighed med BA bagefter. Hun har ikke gjort noget ved det, fordi hun ikke vidste, at hun havde betalt. Hun har ikke hjulpet BA økonomisk ved at betale for ham. Hvis hun ville hjælpe ham økonomisk, ville hun have købt ham en bil eller andet.

Foreholdt ekstraktens side 117 har hun forklaret, at hun ikke ved, hvorfor overførslen til budgetkontoen er steget fra 5.000 til 6.000 kr. Når hun fik præsenteret dokumenter, skrev hun blot under. Hun læser ikke dansk. Hun ved ikke, om hun er blevet informeret herom.

I dag er hun ikke medlem af Rådet længere. Avisartiklerne kastede et dårligt lys over hendes arbejde og blev brugt mod hende i Mellemøsten. Hun er nu forbindelsesled til ... i forhold til det lovgivende arbejde.

Foreholdt ekstraktens side 105 af modpartens advokat har hun forklaret, at hun ikke kontaktede Kommunen fra notatets dato i oktober 2004 og til august 2009. Hun aftalte godt nok, at hun skulle kontakte sagsbehandleren i 2005 efter valget, men da valget trak ud, havde hun ikke noget svar, hvorfor der ikke var grund til at kontakte sagsbehandleren. I den periode var der heller ikke noget kommunikationsapparat, der fungerede i Mellemøsten. Hun havde derfor heller ikke mulighed for at kontakte sagsbehandleren. Hun har heller ikke på et senere tidspunkt frem til august 2009 kontaktet sagsbehandleren. Den eneste måde, hun kunne kontakte de danske myndigheder på, var at kontakte ambassaden, og det gjorde hun, da hun fortalte ambassadøren om hendes valg til Rådet. Hun blev overrasket, da hun blev tildelt ... prisen. Da hun kom til Danmark for at modtage den, havde hun ikke mulighed for at kontakte sagsbehandleren, og tidsperioden på 6 måneder var også gået på det tidspunkt, hvorfor hun var af den opfattelse, at hun ikke længere var berettiget til førtidspensionen. Der har således ikke været direkte kontakte mellem hende og kommunen i perioden fra oktober 2004 til august 2009.

Da hun var i kontakt med ambassaden, aftalte hun ikke, at ambassaden skulle give oplysningerne om hendes valg til Rådet videre til Kommunen. Hun regnede med, at hun var blevet slettet fra førtidspension efter 6 måneder.

Der har heller ikke i den pågældende periode fra 2004 til 2009 været en direkte kontakt mellem hende og skattemyndighederne i Danmark. Hun tænkte, at en henvendelse til det ene regeringsorgan var det samme som at henvende sig til det andet.

Foreholdt ekstraktens side 125 har hun forklaret, at før august 2004 modtog hun helt sikkert disse pensionsmeddelelser, men da hun ikke kan læse dansk, lagde hun dem bare til side. Efter 2004 har hun ikke set disse breve. Der var ikke nogen, der passede post for hende, for hun havde ikke noget med det at gøre mere. Hun var et helt andet sted i sit liv. Hun ved ikke, hvad der er sket med post, som kom til adressen. Det er måske blevet lagt til side og senere smidt ud, men hun havde ikke nogen forbindelse til adressen i ...1 længere. Hendes besøg i Danmark var meget hektiske, og når hun hilste på BA, skrev hun under på dokumenter, som han havde lagt frem til hende. Hvis det ikke var noget, han havde lagt frem, var det ikke vigtigt, og så talte de ikke om det. Hun interesserede sig ikke for post, der måtte være kommet til hende.

Foreholdt ekstraktens side 123 har hun forklaret, at fuldmagten til DM ikke var den første. I 2003 havde hun lavet en fuldmagt til BA. Da de blev skilt, lavede hun en fuldmagt til DM i stedet. Hun kan ikke huske, hvor længe BA havde fuldmagt, men den blev annulleret i hvert fald, da fuldmagten til DM blev lavet. BA havde også fuldmagt efter, at de blev skilt. BA havde derfor fuldmagt frem til 2006, hvor DM fik fuldmagt. BA kunne godt have fuldmagt, selvom de var skilt.

Deres skilsmissegrundlag var ikke, at de ikke havde tillid til hinanden, men de havde to standpunkter, der afveg fra hinanden. Der var tillid mellem dem fra deres lange ægteskab.

Foreholdt ekstraktens side 109 har hun forklaret, at hun ikke så kontoudtogene i perioden 2004-2008. Hun spekulerede heller ikke på dem, men var optaget af andre mere alvorlige sager.

Foreholdt udbetalinger på samlet over 20.000 kr. den 18. oktober 2005 forklarede hun, at BA hævede disse beløb, da han havde fuldmagt på dette tidspunkt. Hun husker ikke, at hun selv har hævet pengene. Det er rigtigt, at hun havde en aftale med DM om, at hun fik penge af ham, når hun kom til Danmark. Han havde hævet til hende. DM havde også fuldmagt til BA´s konto.

Hun fik ikke post fra Danmark i Mellemøsten.

Foreholdt ekstraktens side 250 har hun forklaret, at hun ikke har modtaget årsopgørelser i Mellemøsten, og hun modtog eller så dem heller ikke, når hun var i Danmark.

Foreholdt ekstraktens side 157 har hun forklaret, at det ikke er rigtigt, når der i notatet står, at hun oplyste, at hun opholder sig i Danmark i 3-4 måneder om året. Hun sagde ikke sådan. Det beror på en misforståelse. Måske har hun fortalt, at der efter lovgivningen er 3 måneders ferie, men at sådan forholder det sig ikke i virkeligheden.

Foreholdt ekstraktens side 161 har hun forklaret, at det ikke er korrekt, at hun oplyste, at hun modtog meddelelserne fra Kommunen.

Foreholdt ekstraktens side 162, 3. afsnit, har hun forklaret, at det ikke er rigtigt, at hun har oplyst, at hun opholder sig på folkeregisteradressen ...1, når hun opholder sig i Danmark.

Foreholdt ekstraktens side 166 har hun forklaret, at hun ikke har været i Danmark i det anførte omfang. Det er unøjagtige oplysninger. Hun har ikke været i Danmark i 2-3 måneder om året. Hun har kun været i Danmark i et par uger ad gangen. Det er forkerte oplysninger, der er anført.

Hun kan ikke huske præcist hvornår og hvor længe, hun har været i Danmark i perioden fra 2004 til 2008. I 2004 var hun i Danmark 2 gange i oktober og december. Hun var sammenlagt i Danmark i 25 dage fra august og frem. I 2005 var hun i Mellemøsten frem til juni, hvor hun blev syg. I november fik hun ... prisen og var kort i Danmark. Det var ikke over 2 uger. Hun kan ikke huske, om hun var i Danmark før november. Herefter har hun været i Danmark hvert år svarende til 2-3 uger, max. 25 dage.

BA har også familie i Mellemøsten. De prøvede at holde deres skilsmisse hemmelig, og derfor besøgte han hende, når han var i Mellemøsten. Det var bare for at sige hej. Under det meste af hans besøg var han i den nordlige del af Mellemøsten. Han boede hos sine søstre og ikke hos hende.

Foreholdt ekstraktens side 231 og 232 har hun forklaret, at hun kontaktede en revisor om sagen. Det er ikke hendes ord, der er gengivet i brevet. Hun ved ikke, hvorfra revisoren har fået det indtryk, at hun og BA overnattede hos hinanden i lejligheden i ...1 og i lejligheden i ...2. Fra 2004 og til nu har hun ikke overnattet i lejligheden ...1. Hun har overnattet ved gode venner i ..., hos familien DM eller ZM. Hun kunne let finde et sted at overnatte i Danmark. Som del af delegationer har hun tillige overnattet på hotel.

BA har forklaret blandt andet, at han blev skilt fra A i 2004.

De rejste til Mellemøsten for at finde savnede familiemedlemmer, men fandt dem desværre ikke. A engagerede sig herefter politisk, og det krævede, at hun var mere til stede i Mellemøsten. Han havde brug for en, der var til stede hos ham og passede ham, og deres tro sagde også, at hun skulle være hos ham. Forholdene i Mellemøsten var farlige, og han var bekymret for hende. Han truede med skilsmisse, men hun var stædig, og det udviklede sig til skilsmisse, selvom de er livsvenner.

De fortalte ikke nogen om skilsmissen. Han har ikke fortalt nogen herom før i dag. Ægteskab indgås for hele livet, og det er en skamplet, hvis det rygtes, at man er skilt. Med sit engagement i Mellemøsten var A blevet en offentlig person i Mellemøsten, og derfor var det vigtigt, at hun ikke havde en sådan skamplet på sig.

A har ikke boet i lejligheden ...1 siden skilsmissen. Hun har heller ikke boet i lejligheden de få gange, hvor hun siden har været i Danmark. Han har været glad for at modtage hendes korte besøg, men der var også andre, som hun skulle besøge. Det går stærkt, når hun besøger Danmark, og nogle gange vidste han, hvor hun boede, og andre gange vidste han det ikke.

Han kan ikke huske, hvor lang tid hun var her ad gangen. Han kan huske, at hun var her med nogle officielle delegationer. Hun blev inviteret nogle gange af ..., der kunne se, at hun talte deres sag. Hun kom og drøftede deres sag.

Han var ikke klar over, at huslejen vedrørende ...1 blev betalt fra A´s konto. Han gik til banken og spurgte, hvad han kunne hæve, når husleje var betalt og fik udbetalt et beløb, som han kunne bruge. Han var af den opfattelse, at bank og stat arbejdede sammen. Han satte lid til kommunen og regnede med, at kommunen havde styr på, hvem der skulle have hvad. Hvis han havde vidst, at A betalte en del af hans underhold, ville han ikke have accepteret det. Han er manden i huset og skal ikke forsørges.

Så vidt han ved, meddelte A kommunen, at hun udrejste. Han ved dog ikke hvornår.

Lige siden han og A kom til Danmark, har de haft fælles konti, og de havde fuldmagt til hinandens konti. Den økonomiske side optog dem ikke. På grund af hans dårlige helbred fik en helt tredje person fuldmagt til deres konti, herunder også A´s.

Forespurgt af modparten har han forklaret, at han ikke husker, om han havde fuldmagt til A´s konto efter skilsmissen. Hans helbred var dårligt, så hvis han havde, brugte han den ikke. Han har hævet penge på hendes konto, men husker ikke konkret datoerne. Det var typisk i forbindelse med, at hun kom til Danmark med delegationer eller lignende. Så hævede han penge til hende, så hun havde kontanter til sit ophold.

Han bor ikke på ...1 længere. Han kunne ikke holde ud at bo der alene længere. Han bor sammen med familie nu.

Foreholdt ekstraktens side 166 har han forklaret, at han ikke husker, at han har udtrykt sig sådan om længden af hendes ophold.

Hvis der kom post til A, lagde han det til side til hende eller gav det til andre familiemedlemmer. Når hun så kom på besøg, gav han hende posten.

AM har forklaret blandt andet, at han er speciallæge i medicin. Han har kendt A i mange år. De har et meget tæt forhold til hinanden. Han har to brødre, der er forsvundet, og A har taget ansvar for at lede efter dem.

Han var klar over, at A og BA blev skilt i 2004. I den arabiske kultur var det ikke acceptabelt, at de blev skilt, men for ham personligt betød det ikke noget.

Han boede i Danmark på ... i 2004-2006 og igen i Danmark i ... i 2008-2011.

Han bor nu i Sverige. Under A´s besøg i Danmark besøgte hun ham eller hans familie. Han ved ikke, om hun under disse besøg boede i BA´s lejlighed. Det har han ikke hørt om, og det har ikke interesseret ham.

Der var en del telefonisk kontakt mellem ham og A lige efter .... I 2003-2006 var hun ikke på besøg hos ham så mange gange, og hun besøgte ham ikke i Sverige.

Hun har venner og familie flere steder i Europa, og hun holdt alle opdaterede. Hun er den eneste kontakt, som de har i Mellemøsten. Hun var efterspurgt, når hun var i Europa.

SH har forklaret, at hun er fra Mellemøsten og arbejder som læge i Danmark. Hun har kendt A siden 1993. SH har to brødre, der var fængslet under ..., og hun og A har talt meget sammen om dette. De har mødt hinanden flere gange i Danmark.

Hun hørte, at A og BA ikke boede sammen mere, og hun har nok også hørt, at de blev skilt. Det blev hemmeligholdt, da det ville være en skandale, hvis det blev offentligt kendt, navnlig da A begyndte at arbejde i Rådet. Det kunne også være farligt for A at fortælle om, da det er bedst at give udtryk for, at man har en mand, der beskytter én.

A besøgte dem hver gang i 2-3 dage, og derefter skulle hun besøge andre i ...3. Hun kom tilbage til dem igen, inden hun forlod Danmark. De hentede hende i lufthavnen og kørte hende tilbage hertil eller til hovedbanegården. Hun har ikke givet udtryk for, at hun skulle bo ved BA. Hun kom på besøg i korte perioder hver gang. De ville gerne have længere besøg og flere oplysninger fra hende. Hun tog også til andre steder i Europa. Hendes ophold i Danmark var af 10-12 dages varighed, og de fandt oftest sted i foråret og efteråret.

ZM har forklaret blandt andet, at han er fra Mellemøsten. Han har boet i Danmark siden 1974. Han lærte A at kende, da hun kom til ...3. ZM´s hustru lærte A at kende i sprogskolen. De var sammen hver weekend.

Han vidste ikke, at BA og A blev skilt i 2004, men det undrede ham, at A i en periode kom alene på besøg. Hun kom med undskyldninger om, at BA havde travlt og lignende. De besøgte ligeledes BA, og A var der ikke. De begyndte at stille nogle spørgsmål, da der var noget, de skjulte. Til sidst kom det derfor frem, at de var blevet skilt. Efter Sharia lov må tidligere ægtefæller ikke være sammen under samme tag. A må gerne besøge BA, men ikke alene. Der skal altid være en anden til stede, helst én fra hendes familie. A og BA var klar over, at ZM var den første, der ville afbryde forbindelsen, hvis de ikke overholdt dette.

A overnattede hos ZM og dennes hustru. Det undrede dem. Det var ikke normalt, hvis A og BA havde været gift.

A havde travlt, når hun var i Danmark. Hun var hos dem hver gang. Hun skulle til Sverige, Tyskland eller andet dagen efter. Det var ikke mange dage, hun var i Danmark. Hun besøgte dog også andre i Danmark.

Foreholdt ekstraktens side 231 af modparten forklarede han, at det var ham, der kontaktede revisoren og stod for kontakten til denne. Revisoren var i første omgang med vedrørende sagen om førtidspension. Revisoren fik sine oplysninger både fra ham og fra A. Der var møde med revisoren, hvor A var til stede. Han var mellemmand og ringede mellem revisoren og A andre gange med oplysninger. Han ved ikke, om han fik brevet i udkast, inden det blev sendt til Landsskatteretten. Når der i brevet står, at A overnattede på ...1, og BA overnattede i A´s bolig i Mellemøsten, var det fordi, at de ønskede at skjule skilsmissen.

HL har forklaret blandt andet, at hun er kusine til A og bor i Holland. Det har hun gjort i 23 år.

Hun vidste ikke i starten, at A og BA var blevet skilt. På et meget senere tidspunkt fortalte A, at hun og BA var blevet skilt i 2004.

A besøgte hende i Holland. Det er svært at sige hvornår. A besøgte samtidig også andre venner og anden familie. A afholdte mange møder undervejs. Hun kan ikke sige, hvor mange dage om året A var i Holland. A kan også have været i Holland uden, at hun var hos HL. A fortalte, at hun besøgte andre lande også.

FK har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark fra Mellemøsten i 1990'erne. Han lærte A og BA at kende i ...3, og de blev gode venner. Han har boet tæt på A og BA på ...1.

Han mødte tit BA. På et tidspunkt fortalte BA, at han og A var blevet skilt, men BA bad ham om ikke at fortælle det til andre. Det var både på grund af BA´s egen status, men også af hensyn til A sikkerhed i Mellemøsten.

A var ikke i Danmark så mange dage ad gangen efter skilsmissen. Hun var i ...3 i 2-3 dage, nogle dage i ... og så videre. Hun skulle besøge mange mennesker. Det var som regel hendes lillebror, der kørte hende rundt.

Deres religion tillader ikke, at A og BA som fraskilte opholdt sig under samme tag.

DM har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark i 1989. Han var i mange år nabo til A og hendes ægtefælle BA. Han er fjernt beslægtet med A.

Foreholdt ekstraktens side 123 har DM forklaret, at han oprindeligt havde fuldmagt til A og BA´s fælleskonto. Senere, da ægtefællerne skulle have hver deres NEM-konto, fik han fuldmagt til disse. Når det var ham, der fik fuldmagt til A´s konto, var det fordi, hun stolede på ham. De havde kendt hinanden i mange år. Han hævede penge fra kontoen til A og gav dem til hende, når hun var i Danmark. Han gik i banken og fik oplyst, hvad saldoen på kontoen var, og herefter hævede han et beløb.

Han har ikke set kontoudtog fra A´s konto. Han har således hverken fået disse tilsendt eller set sådanne hos BA. BA har få gange vist ham breve, som han gerne ville have oversat, men det drejede sig om sygehusaftaler, som A var udeblevet fra.

Han var klar over, at det var pensionspenge, som gik ind på A´s konto.

Da A var flyttet til Mellemøsten, havde BA brug for hjælp. DM var den, der hjalp BA med indkøb, dosering af medicin, lægebesøg og andet praktisk i øvrigt. Han oversætter for ham i forbindelse med læge- og sygehusbesøg. For ca. 4 år siden flyttede BA fra ...1 og ind hos DM og dennes familie.

Når A var i Danmark, besøgte hun DM og dennes familie. Besøgene havde oftest en varighed af 2-4 dage, og hun overnattede hos dem. Hun sov i stuen. Hun besøgte også andre i ...1 og ..., så hun rejste hurtigt videre. A har ikke efter skilsmissen taget ophold ved BA.

KS har forklaret blandt andet, at han bor i Tyskland. Han er BA´s lillebror.

På grund af aldersforskellen mellem ham og hans bror opfatter han BA som en far. Af samme grund har han opfattet A som en mor.

Af respekt for privatlivet spurgte han ikke BA nærmere om mere private forhold. Sådan er kulturen. Han fornemmede dog i en periode, at BA ikke var glad. Senere fik han fra deres søster at vide, at BA og A var blevet skilt.

Samlivet mellem ægtefæller ophører, når disse bliver skilt. Det er derfor utænkeligt, at A har boet på ...1 efter skilsmissen.

A har besøgt ham i Tyskland. Der har været tale om korte besøg, hvor hun hurtigt rejste videre til andre steder i Europa. Hun holdt ham og andre ... opdaterede om situationen i Mellemøsten og om deres konkrete sager i hjemlandet.

DS har forklaret blandt andet, at han er A´s bror. Han bor i Sverige.

Foreholdt ekstraktens side 81 har han forklaret, at han var bekendt med skilsmissen, idet han var vidne hertil. Han har således underskrevet som vidne.

Når A kom til Danmark, var det oftest ham eller A´s storebror, der ledsagede hende under rejsen. Han kom således hertil fra Sverige, hvis han havde mulighed herfor. Hvis de var forhindret i at ledsage hende, var der venner, der trådte til.

A´s ophold i Danmark var korte. Det var forskelligt fra år til år, hvor mange dage hun var i Danmark, men det var formentlig omkring 14 dage. Hun kunne være i Europa i op til en måned om året samlet set. Hun havde korte ophold af få dages varighed hos for eksempel familien ZM og familien DM, men hun overnattede aldrig ved BA. Hun kunne besøge BA kortvarigt sammen med sin bror.

MS har forklaret blandt andet, at hun er BA s søster. Hun bor i Holland.

Hun har kendt A i mange år og betragter hende som en søster.

Hun fik at vide, at A og BA skulle skilles. Hun var af kulturelle og religiøse årsager imod dette, og hun var vred på A. Hun mente ikke, at A kunne rejse fra BA, der var syg og havde brug for pleje. Senere, da hun så, hvad A opnåede som Rådsmedlem i Mellemøsten og gjorde for andre, tilgav hun hende, og de fik et godt forhold igen.

MS var i Danmark mange gange for at hjælpe BA. Han kunne ikke være alene. Til sidst sagde BA, at han ikke ville være i lejligheden i ...1 alene længere. Hun og hendes mand hjalp ham herefter med at opsige lejligheden, gøre den i stand og rydde den for møbler. I den forbindelse ringede hun til A i Mellemøsten og spurgte, om der var noget fra lejligheden, som hun ønskede. Det var der ikke, og med A´s samtykke blev lejlighedens møbler og ting smidt ud.

GS har forklaret blandt andet, at han kender A gennem arbejdet for ... . Han har boet i Sverige siden 2008 og boede før da i Mellemøsten.

De arbejdede begge for humanitære organisationer. A er kendt som den, der har kæmpet allermest for ... . Hun bruger sine egne midler til at hjælpe dårligt stedte familier. A flyttede til Mellemøsten lige efter, at .... Hun ledte efter sin familie. Hun arbejdede så intenst, at man frygtede for hendes liv. Hun arbejdede i en krudttønde og var udsat for attentatforsøg.

Han var ikke klar over, at A blev skilt i 2004. Man spørger ikke til andres private sager, men A var i Mellemøsten uden mand. Senere fik han at vide, at hun var blevet skilt.

A blev i deres kredse opfattet som en Moder Teresa.

RN har forklaret blandt andet, at han har boet i Tyskland siden 1986.

Han er ... . De er ikke mange, men har tætte bånd.

A er repræsentant for deres kamp. Han mødte hende første gang i forbindelse med et møde i ..., hvor organisationen for ... . blev stiftet. Han havde dog hørt om hende før det.

Han har besøgt A en gang i Mellemøsten omkring 2011, og A har besøgt ham i Tyskland. Der er ikke mange, der har adgang til informationer om, hvordan det går med det lovgivende arbejde i Mellemøsten, og det kunne hun fortælle om.

I deres kultur stiller man ikke personlige spørgsmål til hinanden, så han vidste ikke, at hun var fraskilt. Det var først senere, at han fik at vide, at A og BA var skilt, fordi BA ikke kunne tage ansvaret for hendes liv i Mellemøsten.

BD har forklaret blandt andet, at han har boet i Sverige siden 1971. Han kender A fra deres arbejde i organisationen for ... . Som formand for denne organisation har han indset, at de har brug for A.

Foreholdt ekstraktens side 81 har han forklaret, at han kender dette skilsmissedokument, idet han var vidne til skilsmissen og har skrevet under som sådan. I den islamiske religion og kultur er det ikke velanset, at ægtefæller lader sig skille. A´s arbejde i Mellemøsten gjorde dog, at A og BA ikke kunne være sammen. BD var en af de første, der fik kendskab til skilsmissen. BA opholdt sig hos ham i Sverige i forbindelse med skilsmissen, og A tog af sted til Mellemøsten direkte fra Sverige. Der var mange uløste problemer i Mellemøsten, og det var derfor nødvendigt for A at tage af sted straks efter skilsmissen. Hun tog således ikke ophold i lejligheden i ...1 efter skilsmissen.

A holdt seminarer og orienteringsmøder for deres medborgere. Hun kom typisk i 2-3 dage og rejste herefter videre til Holland, Tyskland osv. Hun havde begrænsede besøg i Danmark i få dage.

LM har forklaret blandt andet, at han har boet i Sverige siden midten af 1990'erne og kender A fra Mellemøsten, hvor de var naboer. De havde kontakt, da hun kom til Danmark, men det var telefonisk kontakt og ikke personlig kontakt.

Han ved, at der opstod uenigheder mellem A og BA, som førte til skilsmisse. Det fandt han ud af i 2004 kort tid efter skilsmissen. Når ægtefæller er blevet skilt, er man ikke sammen mere herefter. Han ved ikke yderligere om lejligheden i ...1. A havde travlt under sine besøg rundt omkring og opholdt sig kun et sted i få dage. Hun skulle besøge mange steder.

RK har forklaret blandt andet, at han bor i Sverige og er ... . A var en indflydelsesrig person i Z-Råd og kunne tale deres sag.

Han har hørt om A og BA´s skilsmisse. Da de er et mindre samfund, spørger de altid til hinanden. De havde god kontakt, og derfor fik han det tidligt at vide.

A har besøgt ham flere gange i Sverige. Hun var en vigtig aktør, og de brugte hende rigtig meget. Hun var kun på besøg i få dage og rejste så videre til andre lande.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 12. maj 2014, hvoraf det fremgår:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at A´s fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hendes fraflytning fra Danmark den 19. august 2004, idet hun ikke på fraflytningstidspunktet havde rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Vedrørende skattepligten

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer med bopæl her i landet er omfattet af fuld skattepligt.

Det følger modsætningsvist heraf, at fuld skattepligt til Danmark ophører, når den skattepligtige opgiver sin bopæl i Danmark.

I første række beror spørgsmålet om opgivelse af bopælen i Danmark på en vurdering af, om skatteyder på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark havde en helårsbolig til rådighed.

Såfremt der ved fraflytningen har været rådighed over en helårsbolig, beror vurderingen nærmere på, hvorvidt der, efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, stadig er årsag til at antage, at den pågældende bolig har udgjort en bopæl for skatteyder i kildeskattelovens forstand.

Der må således foretages en helhedsbedømmelse af de konkrete omstændigheder i sagen, hvori spørgsmålet om rådigheden over en helårsbolig samt hensigten med fraflytningen fra Danmark spiller en central rolle.

Rådighed over helårsbolig

Det gøres gældende, at A ikke efter skilsmissen fra sin tidligere ægtefælle, BA, har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark og dermed heller ikke haft bopæl til rådighed i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I den forbindelse henvises særligt til den fremlagte dokumentation for, at parret allerede i februar 2004 lod sig skille, i forbindelse med at A havde besluttet sig for at udrejse endeligt fra Danmark og bosætte sig i Mellemøsten, jf. bilag 6 og 44.

Da parret således var skilt allerede på det tidspunkt, hvor A endeligt forlod Danmark i august 2004, har det formodningen for sig, at A ikke havde rådighed over lejligheden beliggende ...1, som hendes tidligere ægtefælle fortsat beboede i forbindelse med hendes udrejse. Dette er tillige bekræftet af hendes tidligere ægtefælle i erklæringen, der er fremlagt som bilag 7.

Herudover er det bekræftet af erklæringer fra både A´s bror i Sverige, jf. bilag 22, og af erklæring fra en af de venner i Danmark, som hun ofte overnattede hos under sine ophold i Danmark, jf. bilag 23. Ligeledes skal henvises til den lange række af erklæringer, der er fremlagt vedrørende A´s venner og bekendte i Tyskland, England, Sverige og Holland, jf. bilag 25-39.

Det forhold, at A beholdt sine danske bankkonti og fra disse bl.a. betalte huslejen for lejligheden ...1, kan ikke under disse omstændigheder medføre, at lejligheden må antages at have været til hendes rådighed.

Der skal således henses til, at A fejlagtigt troede, at hun fortsat var berettiget til at modtage ydelser, idet hun havde adviseret såvel den danske ambassade i Mellemøsten som Kommunen om sin fraflytning, jf. bilag 9 og 10.

Ligeledes fremgår det af erklæringen fra BA, jf. bilag 7, at ingen af parterne havde klarhed over de økonomiske forhold, ligesom de begge fejlagtigt var af den opfattelse, at de modtagne ydelser skete på et korrekt grundlag.

Dertil kom, at A også qua sit politiske arbejde - herunder modtagelsen af ... pris fra daværende ... - havde en formodning om, at de danske myndigheder havde kendskab til, at hun var fraflyttet Danmark.

Ligeledes bør henses til, at A ikke selv har haft adgang til bankkontoen under sine ophold i Mellemøsten, og at kontoen i stedet har været administreret af en af hendes venner i Danmark, jf. bilag 24, 40 og 41.

Endvidere har A under sine begrænsede ophold i Danmark ikke opholdt sig i lejligheden i ...1, men i stedet har boet hos venner og familie samt overnattet på hoteller mv., hvilket er bekræftet af de fremlagte erklæringer og ligeledes vil blive uddybet under hovedforhandlingen.

Det gøres sammenfattende gældende, at A har godtgjort, at hun ikke har haft rådighed over den lejlighed, som hendes tidligere ægtefælle beboede, beliggende ...1, efter fraflytningen til Mellemøsten i 2004.

Den manglende rådighed over helårsboligen medfører samtidig, at A´s fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hendes fraflytning i 2004.

...

Såfremt retten måtte finde, at A har haft en bopæl til rådighed i Danmark hos sin tidligere ægtefælle, BA, gøres det gældende, at omstændighederne forbundet med A´s udrejse til Mellemøsten fører til, at hun alligevel må anses at have haft til hensigt at opgive sin tilknytning til Danmark og dermed sin fulde skattepligt på tidspunktet for sin udrejse i 2004.

Det fremgår af retspraksis, at der konkret kan ske ophør af den fulde skattepligt på trods af rådigheden over en helårsbolig, såfremt omstændighederne i øvrigt viser, at skatteyder havde til hensigt at opgive sin tilknytning til Danmark, jf. UfR 1982.708, TfS 1986.299, SKM2013.394.ØLR samt SKM2013.543.ØLR .

I nærværende sag gør tilsvarende omstændigheder sig gældende. Det forhold, at A blev skilt fra sin daværende ægtefælle netop som følge af sit ønske om at forlade Danmark permanent, illustrerer således tydeligt, at hendes hensigt var at opgive sin tilknytning til Danmark. Årsagen til skilsmissen er bekræftet både af A´s tidligere ægtefælle samt af de to vidner til skilsmissen, jf. bilag 7, 22 og 37.

Ligeledes henvises til den udfyldte udrejseerklæring, jf. bilag 16, hvoraf det fremgår, at A udrejste permanent af Danmark.

Endelig skal der henses til, at A efter fraflytningen alene har opholdt sig i meget begrænset omfang i Danmark. Hendes forpligtigelser i Z-Råd har således medført, at hun alene har haft ferie i ca. to måneder om året, jf. bilag 21 og 22.

I ferieperioden har hun bl.a. rejst rundt i Europa og deltaget i konferencer, besøgt ... og fortalt om sit arbejde i Mellemøsten, ligesom hun har besøgt venner og familie. Af de to måneder har hun således alene opholdt sig en mindre del i Danmark, jf. også erklæringerne herom, jf. bilag 7 og 23-39.

Det forhold, at A alene har opholdt sig i Danmark i særdeles begrænset omfang i årene efter sin fraflytning, taler således ligeledes afgørende for, at hun havde til hensigt at opgive sin tilknytning til Danmark og tage permanent ophold i Mellemøsten.

Endelig taler hendes hverv, og den ildhu hvormed hun har forfulgt ønsket om et frit og demokratisk Mellemøsten, ligeledes på afgørende vis for, at hun ikke havde til hensigt at bevare en tilknytning til Danmark.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 12. maj 2014, hvoraf det fremgår:

"...

1. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at hun opgav sin bopæl i Danmark i 2004- 2008

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2004-2008, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er ubestridt, at sagsøgeren fra 1990 og indtil august 2004 havde bopæl i Danmark og var fuldt skattepligtig til Danmark.

Sagsøgeren bærer på den baggrund bevisbyrden for, at hun i indkomstårene 2004-2008 opgav sin hidtidige bopæl i Danmark, jf. f.eks. SKM2001.388.HR .

Denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

Det må herved navnlig lægges vægt på, at sagsøgeren ikke i 2004-2008 opgav rådigheden over lejligheden ...1. Sagsøgeren havde rådighed over lejligheden og kunne frit benytte den under sine ophold i Danmark.

Det er ubestridt, at hun boede i denne lejlighed fra 1991 og frem til 2004. Sagsøgeren var fortsat lejer af lejligheden i de omhandlede år 2004-2008. Først den 5. november 2010 - dvs. lang tid efter skattesagens begyndelse og SKATs afgørelse af 17. februar 2010 - blev hendes rettigheder og forpligtelser vedrørende lejligheden overdraget til BA (bilag 20).

Sagsøgeren betalte også den månedlige boligafgift på ca. kr. 5.000,- i de omhandlede år 2004-2008. BA har ikke godtgjort hende disse betalinger, der samlet udgør et betydeligt beløb.

Når sagsøgeren således har haft mulighed for fortsat at anvende lejligheden under sine ophold i Danmark, anses hendes bopæl i Danmark ikke for opgivet. Dette gælder uanset, hvorvidt hun kun benyttede lejligheden i begrænset omfang eller slet ikke anvendte lejligheden.

Realiteten er dog, at hun faktisk benyttede lejligheden i 2004-2008, jf. nærmere i det følgende.

Bortset fra det centrale, at sagsøgeren bevarede rådigheden over sin lejlighed, bemærkes følgende:

Sagsøgeren og hendes ægtefælle, BA, kom til Danmark i 1990 og blev meddelt statsborgerskab i 1998. Hun havde dermed i 2004 boet i Danmark i ca. 14 år.

Hun fik i 1991 bopæl på adressen ...1. Lejekontrakten er fremlagt som bilag 4.

I de omhandlede indkomstår 2004-2008 var sagsøgeren fortsat registreret i folkeregistret som boende ...1. Sagsøgeren var registreret på adressen helt indtil august 2009, hvor registreringen - med tilbagevirkende kraft - blev ændret pr. den 19. august 2004.

Der foreligger ingen dokumentation for, at sagsøgeren før august 2009 har givet meddelelse til skattemyndighederne eller til Kommunen om, at hun mente at være fraflyttet og opholdt sig i Mellemøsten hovedparten af tiden. Sagsøgeren meddelte altså i de omhandlede år 2004-2008 hverken flytning til skattemyndighederne eller til kommunen.

Som konsekvens af, at sagsøgeren ikke meldte flytning, modtog hun fortsat post på sin registrerede adresse i ...1, og hun modtog fortsat også førtidspension og boligydelse som lejer. Hvis hun havde meddelt flytning til SKAT eller kommunen, ville der være iværksat en sagsbehandling - hvilket ikke skete før i 2009, jf. nedenfor.

Sagsøgeren havde i 2004-2008 fortsat to danske konti i Nordea (bilag B og C), hvorimod hun ikke havde en konto i Mellemøsten. De danske kontoudtog blev løbende sendt til "A, ...1,". Det fremgår af kontoudtogene, at sagsøgeren modtog pension og betalte husleje. Det fremgår videre, at der skete øvrige betalinger til f.eks. TDC, Tele2, Telia Stofa og DR Licens. Sagsøgeren var altså tilsyneladende fortsat kunde i forhold til en række forskellige ydelser i Danmark. Det fremgår også, at der er foretaget en række kontante hævninger. Som påpeget af Landsskatteretten (bilag 1, side 11) steg overførslen mellem kontiene, da boligafgiften steg i november 2008.

Sagsøgeren modtog i 2004-2008 fortsat post fra offentlige myndigheder på adressen ...1. Der er derimod ingen dokumentation for, at hun har modtaget post i Mellemøsten.

Som bilag I er fremlagt sagsøgerens årsopgørelser for 2004-2008. Årsopgørelserne for 2004-2007 blev sendt med alm. post til hendes registrerede adresse i Næstved. Sagsøgerens betydelige indkomst fra Mellemøsten fremgår ikke af årsopgørelserne. Det anføres i årsopgørelserne udtrykkeligt, at der efter skattekontrollovens § 16 er pligt til inden 4 uger fra modtagelsen at underrette skattemyndighederne, hvis ansættelsen er for lav. Det fremgår desuden af årsopgørelserne, at sagsøgeren er registreret som gift. Sagsøgeren reagerede ikke på årsopgørelserne.

Også post fra kommunen blev sendt til ...1, jf. f.eks. bilag 17. Desuden er som bilag J fremlagt eksempler på kommunens månedlige breve til sagsøgeren om udbetaling af førtidspension i perioden. Det fremgår, ligesom af årsopgørelserne, at sagsøgeren er registreret som gift. Af kommunens meddelelser fremgår videre:

"...

Oplysningspligt

Kontroller venligst, at ovennævnte svarer til dine aktuelle forhold. (...)

Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, har du pligt til straks at underrette pensionskontoret om enhver ændring i din og din ægtefælles personlige og økonomiske forhold, som kan medføre ændring af pensionen. Det kan fx være ændring i samlivsforhold, i indkomst og i formue (arv, køb og salg af ejendom, aktier m.v.) eller flytning.

..."

Sagsøgeren reagerede heller ikke på disse løbende meddelelser fra kommunen.

Sagsøgeren har oplyst, at hun var i forbindelse med den danske ambassade i Mellemøsten. Der foreligger ingen dokumentation herfor, herunder for hvornår og i hvilken sammenhæng dette måtte være sket. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hun meddelte flytning til ambassaden. Under alle omstændigheder skal meddelelse om fraflytning meddeles på behørig vis til rette myndigheder, herunder skattemyndighederne og kommunen. Den omstændighed, at sagsøgeren i december 2004 - dvs. i den periode, hvor hun, ifølge hvad hun oplyste til kommunen (bilag 9), midlertidigt opholdt sig i Mellemøsten frem til december 2004 / januar 2005 - fik udstedt et pas på den danske ambassade i Mellemøsten, udgør heller ikke en meddelelse om, at hun fraflyttede.

Først i kølvandet på x-avis´s afsløringer af en række tilfælde af det, der blev beskrevet som socialt bedrageri, jf. eksemplerne i bilag K, indfandt sagsøgeren sig i august 2009 hos myndighederne i Danmark.

I den forbindelse oplyste hun gentagne gange til både kommunen og SKAT, at hun havde været i Danmark flere måneder om året i 2004-2008, og at hun i den forbindelse var hos sin ægtefælle på adressen ...1, jf. nærmere i det følgende.

På baggrund af de oplysninger, som blev afgivet til myndighederne af bl.a. sagsøgeren selv, må det lægges til grund, at hun i 2004-2008 opholdt sig i Danmark 2-4 måneder årligt i lejligheden ...1, som hun fortsat lejede, betalte for og var registreret som boende i.

Sagsøgeren har under sagens behandling ved Landsskatteretten og byretten forsøgt at fragå de oplysninger, hun afgav til SKAT og kommunen, da sagerne startede op i august 2009 og i de efterfølgende måneder.

Det er vanskeligt at holde rede på sagsøgerens skiftende og modsatrettede forklaringer.

Sagsøgerens - efterfølgende, nye - forklaringer om, at hun kun var i Danmark i meget begrænset omfang, at hun i den forbindelse ikke opholdt sig og overnattede på folkeregisteradressen i ...1, og at hun i 2004 blev skilt fra og ophævede samlivet med BA, er utroværdige og bestrides.

Sagsøgerens skiftende og usandsynlige forklaringer skærper hendes bevisbyrde for, at hun i 2004 opgav sin mangeårige bopæl i Danmark. Denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

Af en artikel bragt i ... den ... fremgår bl.a. (bilag H, side 1, nederst):

"...

... fortæller A, der desuden har et dansk statsborgerskab og en lejlighed i ...1 at falde tilbage på, hvis vilkårene i Mellemøsten bliver helt umulige.

..."

Af SKATs notat fremlagt som bilag 13 fremgår, at sagsøgeren den 5. august 2009 henvendte sig personligt til SKAT. Ved denne - første - henvendelse oplyste hun følgende:

"...

Hun oplyser, at hun opholder sig i Danmark 3 - 4 måneder om året. Hun har iflg. cpr. haft ophold i Danmark siden 26.06.1990, hun er gift og begge ægtefæller oppebærer pension fra Danmark.

Manden opholder sig hele tiden i Danmark, idet han er forfulgt og frygter for sit liv, hvis han vender tilbage til Mellemøsten.

..."

Det fremgår af kommunens sagsnotat af 18. august 2009, hvor sagsøgeren og en række øvrige personer, herunder tolke, deltog (bilag 10, side 2, 3. afsnit), at:

"...

I perioden frem til i dag har hun kun været 2 måneder sammenlagt i Danmark om året - typisk februar og august. Der opholder hun sig på folkeregisteradr. ...1.

..."

I de som bilag 10-11 og 13 fremlagte notater tales om "hendes mand, BA", "Ægtefællen", "A´s mand", "begge ægtefæller" m.v.

Som bilag L er fremlagt Kommunens referat af møde med BA af 18. august 2009. Af referatet fremgår, at han flere gange omtalte sagsøgeren som sin "ægtefælle".

Det fremgår også af mødereferatet, at han oplyste at have været i Mellemøsten flere gange og side 2, 4. afsnit, fremgår:

"...

Under opholdene i Mellemøsten i "...2" - boede han sammen med sin ægtefælle i den lejlighed, som hun har fået stillet til rådighed af Rådet.

..."

Af mødereferatet fremgår side 2, 8. afsnit:

"...

A har frem til nu opholdt sig størstedelen af tiden i Mellemøsten i forbindelse med sit Rådsarbejde, men kommer på ferie og besøg i Danmark af ca. 1 til 1½ måneds varighed i løbet af et år. Det kan ske op til 2 gange om året.

..."

I sagsøgerens indlæg til Landsskatteretten af 8. juli 2011 anføres (side M, side 1, 4. afsnit), at sagsøgeren har:

"...

bevaret et venskabeligt forhold til sin eksmand, og vi vil ikke afvise, at hun har overnattet i lejligheden hos sin eksmand under sine besøg i Danmark, ligesom at han har overnattet i hendes bolig i ... under sine besøg i Mellemøsten.

..."

Under retssagen har sagsøgeren - derimod - bl.a. gjort gældende, at hun "ikke har opholdt sig i lejligheden i ...1", jf. replikken, side 18, 4. afsnit.

Som nævnt var sagsøgeren i 2004-2008 fortsat registreret som gift med BA. I forbindelse med SKATs og kommunens sagsbehandling i 2009-2010 blev han da også omtalt som hendes ægtefælle, jf. også ovenfor, og han deltog i flere af møderne om hendes sager. Af SKATs referat af møde af 13. november 2009 (bilag F) fremgår f.eks., at deltagerne var:

"...

Skatteyder, A

Rådgiver, ZM

Ægtefælle, BA

..."

Af referatet fremgår videre (bilag F, side 1, sidste afsnit):

"...

Vi forklarer hende, at det er hendes fortsatte rådighed over en helårsbolig i Danmark der bl.a. ligger til grund for bedømmelsen af skattepligten samt, at hendes ægtefælle stadig bor på adressen i Danmark.

Rådgiver spørger, hvad hun så skal gøre fremover - om hun skal lade sig skille fra sin mand. Vi forklarer, at det ikke er SKAT hverken kan eller vil rådgive omkring skilsmisse eller ej, vi kan kun forklarer skattereglerne.

..."

SKAT traf endelig afgørelse den 17. februar 2010 (bilag A).

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten oplyste sagsøgeren, at BA ikke var hendes ægtefælle, men at de var skilt tilbage i 2004. Der blev desuden fremlagt et "Divorcement Document" (bilag 6).

Sagsøgeren har til besvarelse af opfordring (2) oplyst, at BA ikke har kompenseret hende for betaling af boligafgiften.

Hendes forklaring er altså samlet set, at hun i 2004 fraflyttede ...1, at hun i den forbindelse blev skilt fra BA, at de herefter ikke var samlevende og "intet økonomisk fællesskab har haft efter skilsmissen" (processkrift 1, side 5, nederst), men at hun samtidig gennem årene betalte husleje m.v. med ca. kr. 5.000,- månedligt, og at hun ikke har krævet pengene betalt af ham.

Denne forklaring hænger heller ikke sammen. Det bestrides på den baggrund - og på baggrund af de oplysningerne sagsøgeren selv og BA har afgivet til bl.a. kommunen og skattemyndighederne - at parterne blev skilt og reelt ophævede samlivet i de omhandlede indkomstår 2004- 2008. Herved bemærkes, at sagsøgeren til bevarelse af opfordring (3) har oplyst, at der ikke er foretaget en bodeling.

Selv hvis ægteparret i 2004 blev skilt og ophævede et egentlig samliv, ændrer det ikke ved, at sagsøgeren bevarede rådigheden over sin lejlighed i ...1 og dermed sin bopæl.

De bilag, der er fremlagt til besvarelse af sagsøgtes opfordring 1, herunder bilag 41-43, beviser ikke, at hun ikke var i Danmark 2-4 måneder årligt i 2004-2008. De erklæringer fra tredjemand, sagsøgeren har indhentet til brug for retssagen (bl.a. bilag 7 og 23-39), har efter sagsøgtes opfattelse ingen bevisværdi. Sagsøgte bestrider indholdet af erklæringerne.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A kom til Danmark i 1990 og lejede sammen med BA lejligheden beliggende ...1, fra den 15. december 1991. A var lejer af lejligheden, indtil hun den 5. januar 2010 overdrog sine rettigheder og forpligtelser i henhold til lejekontrakten til BA. Hun var endvidere frem til 2009 registreret med folkeregisteradresse på ...1, og blev først på dette tidspunkt registreret som udrejst med tilbagevirkende kraft til den 19. august 2004 efter sine egne oplysninger.

A betalte fra sin egen budgetkonto den fulde husleje vedrørende lejligheden beliggende ...1, i hele den omhandlede periode. Hun betalte fra denne konto endvidere flere andre faste udgifter vedrørende lejligheden. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at A var klar over, at hun fortsat havde to konti i Danmark, og at der fortsat indgik førtidspension på den ene konto. Hun gav således først BA og senere i 2006 DM fuldmagt til disse konti, og de foretog kontante hævninger til hende, ligesom overførslerne til budgetkontoen blev tilpasset, da huslejen steg.

A og BA har begge forklaret, at de i hemmelighed lod sig skille i 2004, og skilsmissen blev af private årsager ikke registreret. Efter parternes forklaring om deres fortsatte kontakt og henset til oplysningerne om, at A også efter skilsmissen betalte den fulde husleje og andre faste udgifter vedrørende ...1, hvor BA fortsat opholdt sig, og at A fortsat ikke har krævet BA betaling for de betydelige beløb, som hun har afholdt, og endelig til, at der ifølge parternes "divorce document" ikke fandt bodeling sted, kan det ikke lægges til grund, at parternes samliv reelt var ophørt.

På denne baggrund finder retten, at A bevarede rådigheden over lejligheden ...1, som bolig, og A har således ikke godtgjort, at hun opgav sin bopæl i Danmark i perioden fra 2004 til 2008.

Da Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår indkomstårene 2004 og 2005, tages A´s påstande til følge for disse indkomstår. Som følge af det ovenfor anførte frifindes Skatteministeriet for så vidt angår indkomstårene 2006-2008.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. Beløbet dækker udgiften til advokatbistand (inkl. moms). Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang, karakter og varighed. Hovedforhandlingen blev afholdt over 2½ retsdage og vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt A´s fulde skattepligt var ophørt, og Skatteministeriet er blevet frifundet i dette spørgsmål. Skatteministeriet har som følge af fristregler i skatteforvaltningsloven taget bekræftende til genmæle for en del af kravet. Denne del af sagen har ikke været genstand for procedure.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal for indkomstårene 2004 og 2005 anerkende, at A´s skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 192.738 kr. og 605.556 kr.

Skatteministeriet frifindes for så vidt angår indkomstårene 2006-2008.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.