Dokumentets metadata

Arbejdsudleje, udskilt arbejdsopgave

Skatterådet kan bekræfte, at det arbejde spørger udfører med de omhandlede aktiviteter indenfor service og reparation af en nærmere angiven opgave for en dansk virksomhed kan anses for entreprise. Der henses bl.a. til, at det omhandlede arbejde kan afgrænses som selvstændige opgaver, der dermed kan og rent faktisk bliver udført af andre, at der er tale om en selvstændig udenlandsk virksomhed, der for egen regning og risiko udfører det omhandlede arbejde, at den udenlandske virksomhed selv medbringer egne ansattes såvel til selve arbejdet som til ledelsen heraf samt det specialudstyr som måtte være nødvendigt for arbejdets udførelse. Det pågældende arbejde for en dansk virksomhed anses dermed for entreprise og således ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.Det bindende svar er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at der ikke er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. i forholdet mellem spørger og den danske virksomhed?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en udenlandsk virksomhed, der udfører entrepriser inden for luftfartsindustrien. Spørger er underleverandør til en dansk virksomhed som er højt specialiseret inden for deres område. Den danske virksomheds primære aktiviteter består i vedligeholdelse af samt køb, salg, ombytning og udlejning af komponenter indenfor deres arbejdsområde.

En del af det arbejde, der udføres af den danske virksomhed kræver en høj grad af specialiseret arbejdskraft som virksomheden ikke selv har kompetence til at udføre. Dette arbejde udføres af spørger.

Arbejdsopgaverne er nærmere beskrevet i anmodningen.

Det kan oplyses, at arbejdsopgaverne i mere overordnede termer består i 2 nærmere afgrænsede områder indenfor luftfartsindustrien. De opgaver, der udføres af spørgers medarbejdere er klart individualiseret i forhold til de opgaver som den danske virksomheds egne medarbejdere udfører. Som sagen er oplyst for rådgiver, er der tale om opgaver som den danske virksomhed ikke på noget tidspunkt selv har udført med egne medarbejdere.

Spørger medbringer selv sine arbejdsredskaber/specialværktøj i forbindelse med arbejdets udførelse.

Arbejdet udføres fysisk på den danske virksomheds forretningsadresse i Danmark. Til de enkelte opgaver, er der knyttet en projektleder fra spørger, som har det overordnede ansvar for opgaven. I forbindelse med udførelse af de konkrete opgaver er følgende retningslinjer gældende:

• At Spørger afgiver et samlet tilbud på den enkelte opgave.

• At de udførte opgaver dermed udføres til en på forhånd aftalt pris.

• At eventuelt yderligere arbejde, som ikke er omfattet af tilbuddet faktureres på grundlag af anvendt tid og normale timesatser.

• At Spørger er ansvarlig for opgavens udførelse og hæfter for eventuelle fejl og mangler.

• At da der i aftalegrundlaget mellem Spørger og den danske virksomhed ikke er nogen indskrænkning af Spørgers ansvar eller begrænsning af risiko, bærer Spørger den fulde leverandørrisiko for det arbejde som selskabet udfører for den danske virksomhed.

• At en stor del af det arbejde som Spørger udfører, skal leve op til nøje fastlagte kriterier (fly standarder). Spørger er ansvarlig for, at opgaverne er udført i overensstemmelse med gældende standarder og hæfter således herfor. Har Spørger udført en opgave som efterfølgende viser sig at være fejbehæftet, har Spørger pligt til at udbedre fejl og mangler.

• Såfremt den enkelte opgave tager længere tid end budgetteret vil dette selvsagt resultere i, at Spørger lider et økonomisk tab i form af mistet dækningsbidrag.

• At Spørger stiller med en tilsynsførende, der skal sikre og kontrollere, at arbejdet bliver udført korrekt.

• At Spørger selv stiller med det fornødne specialiserede personel.

• At personalet er underlagt Spørgers instruktionsbeføjelse og udfører kun den del af arbejdet, som den danske virksomhed ikke selv har kompetence til.

Spørger har samarbejdet med den danske virksomhed siden 2013 og har gennemført fire projekter. Spørger er en selvstændig og uafhængig virksomhed fra den danske virksomhed. Der består intet koncernforhold eller andet interessefællesskab mellem de to virksomheder. Der er ikke indgået nogen rammeaftale mellem den danske virksomhed og Spørger i relation til arbejdets udførelse. Principielt bliver Spørger således udpeget til at udføre en konkret entreprise fra gang til gang. Som følge af Spørgers helt særlige kompetencer har der dog gennem de seneste år vist sig et fast mønster, hvorefter den danske virksomhed udelukkende har anvendt Spørger til at udføre disse særlige opgaver. Dette mønster forventes at fortsætte i fremtiden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ved lov L-195 2011/2012 blev definitionen af arbejdsudleje ændret. Definitionen af arbejdsudleje fremgår af KSL § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Det fremgår heraf, at følgende arbejde udført af personer bosiddende i udlandet medfører begrænset skattepligt til Danmark:

"Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden".

Formålet med lovændringen var at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde.

Af bemærkningerne til L-195 2011/2012, er det præciseret, at der ikke foreligger arbejdsudleje i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed. Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktsproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de imidlertid stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde.

Ved behandlingen af lovforslaget L-195 2011/2012 gave begrebet "Integreret del af virksomheden" anledning til stor usikkerhed og fortolkningstvivl, hvilket affødte en række forespørgsler til Skatteudvalget. Efterfølgende er begrebet imidlertid blevet udfyldt af en meget righoldig offentliggjort praksis fra Skatterådet, således at begrebet efter rådgivers opfattelse kan afgrænses meget klart. Rådgiver vil i det efterfølgende gennemgå en række af de mest relevante afgørelser til belysning ad de juridiske forhold i nærværende sag.

SKM2013.206.SR : En dansk virksomhed beskæftiget med service og montage inden for industriområdet indgik løbende kontrakter med udenlandske underleverandører. Den danske virksomhed havde 3 administrative medarbejdere, der ikke selv udførte virksomhedens opgaver, og virksomheden benyttede sig derfor af underleverandører til at udføre disse opgaver. Virksomheden beskrev de enkelte opgaver så detaljeret, at underleverandører kunne udføre disse. Hvilke underleverandører, der skulle udføre de enkelte opgaver blev besluttet fra opgave til opgave. Skatterådet fastslog, at den danske virksomheds aftaler med udenlandske underleverandører vil være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Henset til de kerneydelser, som virksomheden leverer til sine kunder, var det Skatterådets opfattelse, at underleverandøren ved at levere arbejdskraften dertil, udfører arbejde, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed. Hvilken underleverandør, der skal udføre de opgaver som virksomheden påtager sig, beslutter virksomheden fra opgave til opgave. Der er dermed ikke tale om permanent outsourcing. Det forhold, at virksomheden ikke har egne ansatte til at udføre virksomhedens opgaver har ingen betydning. I SKATs indstilling til Skatterådet fremgår det af præmisserne (uddrag) "Da opgaverne udlægges fra opgave til opgave, har spørger ikke permanent udlagt disse til en anden virksomhed(rådgivers understregning), og der er derfor ikke tale om outsourcing. Outsourcing vedrører aftale om levering af arbejdsydelser, der på permanet basis er udlagt til en anden virksomhed.

SKM2013.373.SR : En dansk entreprenørvirksomhed havde igennem de seneste 5 - 6 år kontinuerligt outsourcet særlige støbningsopgaver til en udenlandsk underleverandør, som er specialiseret i støbningsopgaver ved hjælp af særlige teknikker og pumpemaskiner. I SKATs indstilling til Skatterådet fremgår det af præmisserne" Henset til aktiviteterne i spørgers virksomhed, er det SKATs opfattelse, at underleverandøren, ved at levere arbejdskraften til støbningsopgaverne, som udgangspunkt udfører en opgave, der indgår i spørgers kerneydelser som totalentreprenør inden for bygge og anlæg. Udførelse af de særlige støbningsopgaver er derved en integreret del af spørgers virksomhed. Imidlertid anser SKAT spørger for på mere permanent basis at have outsourcet de særlige støbningsopgaver til underleverandøren. Når opgaven er outsourcet, er denne ikke længere integreret i spørgers virksomhed". "Ved SKATs vurdering af, at opgaven er outsourcet på mere permanent basis er det helt afgørende, at spørger over en længere periode udelukkende har anvendt den samme underleverandør til at udføre de særlige støbningsopgaver. Endvidere er det afgørende, at underleverandørens ydelser med de særlige støbningsopgaver er individualiserede og klart afgrænset fra de ydelser, som spørger udfører eller får udført af andre underleverandører i sin virksomhed (Rådgivers understregning)... Når spørger ikke har indgået en bindende aftale eller konktakt om, at underleverandøren forestår den konkrete opgave på mere permanent basis, kan det sandsynliggøres, at opgaven er udlagt til en underleverandør og udskilt fra spørgers virksomhed ved, at spørger på mere permanent basis rent faktisk har udlagt opgaven til underleverandøren. SKAT anser denne sandsynliggørelse for at være sket i den foreliggende sag."

SKM2013.721.SR : Den danske virksomhed udbyder og sælger forskellige former for isolering, herunder facadeisolering. Virksomheden udfører ikke selv facadeisolering og har derfor benyttet den samme udenlandske underentreprenør til at udføre denne form for isolering siden 2011. Der var ikke indgået en skriftlig kontrakt mellem de to virksomheder. Skatterådet fandt, at den konkrete opgave med facadeisolering, på mere permanent basis var outsourcet til underentreprenøren og forholdet mellem den danske virksomhed og den udenlandske underentreprenør derfor ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje, da den danske virksomhed siden 2011 udelukkende havde anvendt den pågældende underentreprenør til den pågældende type isolering. Samtidig var opgaven vedrørende facadeisolering individualiseret og klart afgrænset fra de øvrige isoleringsydelser som den danske virksomhed udfører eller får udført af andre underleverandører.

Som det fremgår af ovenstående praksis er det af afgørende betydning i vurderingen af, hvorvidt en arbejdsopgave kan anses for "for outsourcet på permanet basis", at den underleverandør, der benyttes, er blevet anvendt over en længere periode. Samtidig skal den opgave som underleverandøren udfører være individualiseret og klart afgrænset over for de opgaver som virksomheden selv udfører. Udvælges der forskellige underleverandører fra opgave til opgave, vil en opgave ikke blive betragtet som værende permanent outsourcet. Det fremgår dog klart af SKM2013.373.SR , at der ikke er noget til hinder for, at underleverandøren kan vælges fra opgave til opgave, såfremt virksomheden over en længere periode udelukkende har benyttet den samme underleverandør til at udføre den pågældende opgavetype. I de situationer en opgave ikke er outsourcet på permanent basis, vil denne fortsat udgøre en integreret del af virksomheden.

Den danske virksomhed har gennem det sidste år outsourcet de omhandlede opgaver til underleverandøren og forventer forsat at gøre dette fremadrettet. Den danske virksomheds egne medarbejdere er ikke uddannet til at udføre de særlige opgaver. De opgaver, som Spørger udfører for den danske virksomhed er klart defineret og udføres under Spørgers instruktion.

På baggrund af ovenstående praksis og de faktiske forhold, er det rådgivers opfattelse, at den danske virksomhed har foretaget permanent outsourcing af opgaven, hvorfor opgaven ikke kan anses som en integreret del af den danske virksomheds opgaver. Som følge heraf, vil opgaven ikke være omfattet af reglerne om arbejdsudleje efter KSL § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke er tale om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3., 1. pkt. i forholdet mellem den danske virksomhed og den udenlandske underleverandør.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 og stk. 9, nr. 2

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der ikke er omfattet af § 1, for så vidt de pågældende personer:

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. (...)

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. (...)

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af:

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 6. (...). Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. (...). Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. (...)"

Lovforarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2012/2013) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"(...) 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje (...)

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. (...)

3.4.2. Lovforslaget (...)

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. (...)

Til § 2 (...)

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor personer, der er bosiddende i udlandet, modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udføres som en integreret del af en dansk virksomheds forretningsområde. (...). Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. (...).

I den hidtidige skatteretlige praksis har det ofte været tillagt stor vægt, at den udenlandske virksomhed i en entreprisekontrakt har påtaget sig forskellige former for ansvar over for den danske virksomhed. Der kan være tale om ansvar for fejl og mangler eller for forsinkelser i arbejdet. Den form for afledet ansvar over for den danske virksomhed har efter forslaget ikke betydning, hvis opgaven er en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.

Der foreligger imidlertid ikke arbejdsudleje, i det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet en arbejdsopgave til en selvstændig virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er en integreret del af den danske virksomhed. (...). Tilsvarende kan den danske virksomhed også få leveret ydelserne af en selvstændig kontraktproducent, uden at dette samarbejde anses for omfattet af arbejdsudleje. Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde. (SKATs understregning).

(...) Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område. I så fald kan det være relevant at se på:

• Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?

• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?

• Om den formelle arbejdsgiver direkte har afkrævet den virksomhed, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?

• Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?

• Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?

• Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?

• Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet?

• Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?"(...)

Dobbeltbeskatning

Den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 5, stk. 1-3

"Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.

Praksis

SKM2014.492.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i kontraktforholdet mellem spørger og hvervgiver, når spørger skal udføre levering og montage af ankerkonsoller i forbindelse forstærkning-, funderings-, og borearbejde hos hvervgiver i Danmark.

SKM2014.478.SKAT

SKAT præciserer i dette styresignal praksis inden for reglerne om arbejdsudleje. Herefter vil det i højere grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje. Styresignalet slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's Modeloverenskomst. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab deltager i koncerninterne møder og lignende i Danmark.

SKM2014.421.SR

Skatterådet bekræfter, at der ikke foreligger arbejdsudleje allerede, når B GbR (hvervtager) udfører første underentreprise med etablering af betonslidlag for A A/S (spørger). Spørger leverer gulvbelægninger til erhvervslivet og påtager sig ofte underentreprisen med etablering af betonslidlag. Spørger påtænker at indgå en rammeaftale med hvervtager. Skatterådet finder, at hvervtagers støbninger af betonslidlag har tilknytning til spørgers forretningsområde. Som følge af vilkår og omstændigheder ved levering af støbningsydelserne finder Skatterådet, at støbningsarbejdet er udskilt til hvervtager som selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis spørger etablerer et 100 % ejet tysk datterselskab og permanent outsourcer alle støbningsopgaver til datterselskabet. Datterselskabet anses for at udføre arbejdet som selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Det forudsættes, at transaktionerne mellem spørger og datterselskabet sker på forretningsmæssige-/armslængde vilkår. Endelig bekræfter Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis datterselskabet udlægger støbningsopgaven til forskellige udenlandske underentreprenører. Datterselskabet vil i dette tilfælde udelukkende foretage formidling af støbningsentrepriserne til tyske underentreprenører, og disse ydelser er under visse forudsætninger ikke integrerede i spørgers virksomhed.

SKM2014.401.SR

Skatterådet bekræfter, at rørarbejde udført for spørger af en udenlandsk underleverandør ikke anses som arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandøren udfører arbejde, der vedrører spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt røropgaven fra sin virksomhed til den pågældende udenlandske underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet har lagt til grund, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med opgaven, og at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte, som ledes af underleverandøren selv. Det er Skatterådets opfattelse, at underleverandøren i den konkrete sag er de ansattes reelle arbejdsgiver.

SKM2014.351.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, ved løn som udbetales fra en udenlandsk hvervtager som udenlandsk underentreprenør, til dennes ansatte, for arbejde udført i Danmark, når hvervtageren udfører bygge- og anlægsopgaver i Danmark for spørger.

SKM2014.348.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, når en udenlandsk virksomhed udfører facadearbejde for spørgers danske virksomhed, da opgaven anses for at være tilstrækkeligt udskilt fra spørgers danske virksomhed til den udenlandske virksomhed, som selvstændig kontraktspart. Skatterådet finder efter en konkret vurdering, at der reelt er tale om, at arbejdet udføres for en udenlandsk arbejdsgiver, og ikke for spørgers danske virksomhed.

SKM2014.172.SR

Skatterådet bekræfter, at arbejde udført for A ApS (spørger) af en udenlandsk underleverandør ikke anses som skattemæssig arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Underleverandørens, herunder B GmbH & Co KG's, støbninger af cementslidlag for spørger vedrører en af spørgers kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid spørger for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til den pågældende underleverandør som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den forbindelse, at der reelt er tale om, at underleverandøren bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at underleverandøren forestår alle processer i forbindelse med støbningsarbejdet, at underleverandøren medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte og at vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer.

SKM2014.169.SR

Skatterådet kan bekræfte, at det arbejde spørger udfører med montering af lofter i bygning af nyt hus for en dansk virksomhed kan anses for entreprise. Der henses bl.a. til, at der er tale om en selvstændig udenlandsk virksomhed, der for egen regning og risiko udfører det omhandlede arbejde uden direkte eller indirekte indflydelse fra den danske virksomhed, at loftsmonteringsopgaven anses tilstrækkeligt klart udskilt fra den danske virksomheds eventuelle andre underleverandører på det pågældende byggeri, at den udenlandske virksomhed selv forestår indkøb af nødvendigt materiel og selv medbringer egne ansattes såvel til selve montørarbejdet som til ledelsen heraf. Det pågældende arbejde for en dansk virksomhed anses dermed for entreprise og således ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SKM2014.161.SR

Skatterådet bekræfter, at A GmbH & Co. KG's (spørger) arbejde for B ApS ikke skal anses for at være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Spørgers støbninger af cementslidlag for B ApS vedrører en af B ApS' kerneydelser. Skatterådet anser imidlertid B ApS for reelt at have udskilt støbninger af cementslidlag fra sin virksomhed til spørger som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet vurderer i den forbindelse, at der reelt er tale om, at spørger bærer ansvaret for det udførte arbejde samt den økonomiske risiko, at spørger forestår alle processer i forbindelse med støbningsarbejdet, at spørger medbringer eget maskinel, materialer og egne ansatte og at spørgers vederlag omfatter betaling for maskinel og materialer. Ud fra samme begrundelse bekræfter Skatterådet, at spørgers arbejde for to andre navngivne danske kunder ikke skal anses for at være omfattet af arbejdsudlejereglerne. Skatterådet afviser at svare på spørgsmål om tilbagebetaling af indeholdt arbejdsudlejeskat. SKAT afgiver en vejledende udtalelse herom.

Begrundelse

Arbejdsudleje er defineret i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvor det fremgår, at der foreligger begrænset skattepligt for personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden (arbejdsudleje).

Det fremgår bl.a. af lovforarbejderne, at der ved vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, skal fokuseres på virksomhedens kerneydelser, eller om arbejdet udøves som et naturligt led i virksomhedens drift. Der foreligger ikke arbejdsudleje, hvis en eller flere arbejdsopgaver er outsourcet på mere permanent basis eller på anden måde udskilt fra den danske virksomheds drift.

I nærværende sag er der tale om, at spørgers virksomhed, efter det oplyste, beskæftiger sig flere specialopgaver indenfor luftfartsindustrien.

Nævnte opgaver udføres for den danske virksomhed, hvis primære aktiviteter, efter det oplyste, består i særlige opgaver indenfor flyindustrien. Den danske virksomhed har, efter det oplyste, anvendt spørgers virksomhed som underentreprenør til omhandlede opgaver gennem det seneste år og dette mønster forventes at fortsætte i fremtiden.

Da den danske virksomhed som udgangspunkt udfører samme type opgaver som den udenlandske virksomhed, er Spørgers opgaver dermed en integreret del af den danske virksomheds opgaver.

Hvis Spørgers opgaver imidlertid kan anses tilstrækkeligt udskilt fra spørgers virksomhed som selvstændige kontraktsparter, vil der dog ikke være tale om arbejdsudleje.

Ved vurderingen af om Spørgers opgaver kan anses for overgået til selvstændig kontraktspart, lægges der vægt på, om arbejdet reelt er udlagt til en sådan selvstændig kontraktspart.

I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, om det er hvervgiver eller spørger, der bærer den væsentlige del af ansvaret, herunder den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Hvis spørger selv bærer den væsentligste del af den økonomiske risiko for det udførte arbejde, taler dette for selvstændig erhvervsvirksomhed.

SKAT har ved sin vurdering af spørgsmålet lagt følgende til grund:

• At de omhandlede opgaver, ifølge det oplyste, kan afgrænses som selvstændige opgaver, der dermed kan udføres af andre, og rent faktisk bliver udført af andre.
• At spørger bærer ansvaret for det udførte arbejde.
• At der er aftalt en fast entreprisesum.
• At spørger bærer den økonomiske risiko ved forsinkelse og misligholdelse.
• At spørger medbringer eget specialudstyr og egne ansatte.
• At de udenlandske medarbejdere, som udfører arbejdet i Danmark, er i et ansættelsesforhold med spørger.
• At det er spørger, der udøver ledelse og instruktion af egne ansatte i forbindelse med udførelsen af arbejdet i Danmark, samt
• At lønnen til spørgers medarbejdere udbetales fra spørger.
• På baggrund af ovenstående finder SKAT derfor, at der ikke er tale om arbejdsudleje som omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Svaret gælder dog ikke for eventuelt yderligere arbejde, som ikke er omfattet af det oprindelige tilbud, da SKAT ikke har grundlag for at tage stilling til, hvorvidt dette arbejde vil være tilstrækkeligt udskilt.

Det skal bemærkes, at der ved SKATs vurdering ikke er taget stilling til, om hvervtager ved sine aktiviteter i Danmark kan få fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a sammenholdt med artikel 5 i den omhandlede dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Endvidere er der ikke taget stilling til, hvorvidt hvervtagers ansatte, der udfører arbejde i Danmark kan være begrænset skattepligtige af lønindkomst som følge af ophold, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med kildeskattelovens § 2, stk. 9, nr. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.