Dokumentets metadata

Dokumentets dato:07-10-2014
Offentliggjort:08-12-2014
SKM-nr:SKM2014.839.BR
Journalnr.:Retten i Randers, BS 8-584/2013
Referencer.:
Dokumenttype:Dom


Moms - skrotbiler - affaldsbehandling - forventningsprincippet

Det blev ved Højesterets dom i SKM2012.529.HR fastslået, at når sagsøgeren skrotter biler, der er indleveret til sagsøgeren, leverer selskabet en momspligtig skrotningsydelse til bilejeren.Sagsøgeren gjorde gældende, at SKAT med SKM2006.751.SKAT havde ændret praksis for afgiftsperioder, der lå efter de perioder, som Højesteret havde taget stilling til. SKM2006.751.SKAT måtte således efter sin ordlyd forstås sådan, at sagsøgeren for disse perioder ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse, men derimod en momsfri intern ydelse. Herved var der efter sagsøgerens opfattelse skabt en praksis, som ikke med tilbagevirkende kraft kunne ændres i forhold til selskabet.Byretten afviste sagsøgerens udlægning af SKM2006.751.SKAT. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at genoptage og forhøje sagsøgerens momstilsvar i medfør af skatteforvaltningslovens § 31.


Parter

H1 ApS
(Advokat Niels Lomborg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøgerens krav om tilbagebetaling af moms betalt i tiden fra den 1. april 2007 til den 31. december 2009 for sagsøgerens miljøbehandling af biler.

Sagsøgerens påstand er tilbagebetaling af den af sagsøgeren erlagte moms stor kr. 772.812,00 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker tillige med de af sagsøgeren erlagte morarenter.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men den indeholder de afgivne forklaringer.

Ved kendelse afsagt af Landsskatteretten den 11. januar 2013 blev SKATs afgørelser af 18. oktober 2010 og 2. november 2010 stadfæstet.

Ved Højesterets dom af 9. marts 2012, der angik sagsøgerens krav om tilbagebetaling af moms betalt for perioden 1. oktober 2003 til 31. december 2005, blev Skatteministeriet frifundet.

Direktør A afgav forklaring under sagens behandling i Vestre Landsret. Han forklarede blandt andet, at sagsøgeren ikke siden januar 2006 havde svaret moms af de udbetalte skrotningsgodtgørelser. Vestre Landsret afsagde dom i sagen den 12. maj 2010, og SKAT opfordrede den 18. maj 2010 sagsøgeren om snarest at indsende efterangivelser for perioden fra januar 2006 og frem.

Det fremgår af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse følgende:

"...

Ifølge momslovens § 4 betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Selskabet er registreret med "engroshandel med skrot (gamle biler)" som beskæftigelsesområde. Herefter og på grund af sagens oplysninger i øvrigt, må det lægges til grund, at selskabet hovedsageligt er tilrettelagt med henblik på at modtage biler til skrotning, og kun i mindre omfang videresælger biler.

Det må endvidere bl.a. på grund af priserne betalt for de pågældende køretøjer lægges til grund, at de biler, der faktisk er blevet skrottet, oprindeligt er indleveret med henblik herpå, og ikke har været indkøbt til andre formål, herunder videresalg. Derved har selskabet været forpligtet til at foretage miljøbehandling af de pågældende biler, jf. bekendtgørelse nr. 1708 af 20. december 2006 § 9.

Landsskatteretten finder, at selskabet i forbindelse med affaldsbehandlingen af bilerne i den pågældende periode, har leveret en ydelse mod vederlag til den, der har indleveret en bil til miljøbehandling, jf. momslovens § 4. Der henvises herved til Vestre Landsrets dom af 12. maj 2010, offentliggjort i SKM2010.368.VLR (dommen er stadfæstet af Højesteret den 9. marts 2012.)

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelser.

..."

SKM2006.751.SKAT af 14. december 2006 er sålydende:

"...

Moms ved skrotning af biler

Det præciseres, at i tilfælde, hvor autoophuggere får udbetalt skrotningsgodtgørelse på baggrund af en købekontrakt m.v., kan ophugningsvirksomheden ikke anses for at have leveret en ydelse til den sidst registrerede ejer vedrørende affaldsbehandling af bilen.

I SKM2004.211.TSS har SKAT udtalt, at autoophuggere skal betale moms af den pris, som en bilejer betaler for at få skrottet en bil. Det gælder også i de situationer, hvor autoophuggeren betragter sig som køber af bilen, når han i henhold til en transporterklæring får udbetalt skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordning for Biler.

Det fremgår, at anledningen til at præcisere reglerne for den momsmæssige behandling af udbetaling af skrotningsgodtgørelse i forbindelse med affaldsbehandling af biler var, at en registreret ophugningsvirksomhed havde tilkendegivet, at virksomheden opfatter forholdet på den måde, at når en bil indleveres til skrotning så køber virksomheden bilen for f eks. 1.000 kr. Prisen er betinget af, at ophugningsvirksomheden samtidig får overdraget bilens registreringsattest samt en skrotningsattest, hvor bilejeren ved sin underskrift transporterer sit krav på skrotningsgodtgørelse til virksomheden.

Når ophugningsvirksomheden efterfølgende affaldsbehandler bilen, og i henhold til transporterklæringen får udbetalt skrotningsgodtgørelsen fra Miljøordning for Biler, er det virksomhedens opfattelse, at der ikke skal betales moms af denne godtgørelse, idet der er tale om affaldsbehandling af "virksomhedens egen bil".

SKAT har i den situation lagt til grund, at der skal betales moms af det resterende beløb (750 kr.), idet beløbet må anses som betaling til den registrerede ophugningsvirksomhed for håndteringen af bilen (ophugningen).

SKAT er blevet opmærksom på, at Miljøordningen for Biler ved brev af 23. november 2005, "orientering til autoophuggerne", har ændret praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse.

Det fremgår af det omhandlede brev til autoophuggerne, at Miljøstyrelsen har besluttet at ændre praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse, så det ikke længere er en forudsætning, at skrotningsattesten er underskrevet af den sidst registrerede ejer.

Skrotningsattesten kan herefter være underskrevet af ejeren, uden at denne har været registreret som ejer af bilen. Det er dog en betingelse for udbetaling af skrotningsgodtgørelse til ejeren, at Miljøordning for Biler modtager dokumentation for ejerforholdet i form af købekontrakt eller tilsvarende, som er underskrevet af den sidst registrerede ejer.

Miljøstyrelsen har efterfølgende bekræftet denne fremstilling af praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse, idet styrelsen dog bemærker, at:

"...

ifølge § 4 i bek. Nr. 480 af 19. juni 2002 (bilskrotningsbekendtgørelsen) skal borgere, virksomheder, offentlige og private institutioner aflevere udtjente køretøjer til en virksomhed som er registreret til at foretage særskilt behandling, jf. § 6. En bil er udtjent, når den er affald, jf. § 2 nr. 9. Et køretøj er affald, når indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det eller er forpligtet til at skille sig af med det, jf. den generelle affaldsdefinition i affaldsbekendtgørelsen (bek. 619 af 27. juni. 2000). Dvs. hvis en bilejer har besluttet sig for, at skille sig af med sin bil, fordi bilejeren mener det er en udtjent bil, og kører hen til en registreret affaldsbehandler, mener Miljøstyrelsen, at denne er forpligtet til at affaldsbehandle bilen uanset om den registrerede affaldsbehandler køber bilen eller modtager den til affaldsbehandling. Det centrale bliver her, ejerens intention, da han har henvendt sig til den registrerede affaldsbehandler.

Hvis en bil ikke er affald, kan en registreret ophugger købe en bil på linie med alle andre. Hvis en registreret ophugger køber en brugt bil, som ikke er affald, kan den registrerede ophugger selv afgøre, hvad der skal ske med bilen.

..."

Sammenfattende bemærker SKAT, at ved den af Miljøstyrelsen ændrede praksis er det herefter muligt at ophugningsvirksomheder kan anses som ejer i miljølovens forstand af biler, som virksomheden ifølge købekontrakt har ejendomsretten til.

Det vil i disse tilfælde bero på ophugningsvirksomheden som ejer at afgøre, hvordan der skal forholdes med bilen. Det følger endvidere heraf, at ved eventuel efterfølgende ophugning af bilen, kan ophugningsvirksomheden ikke anses for at have leveret en ydelse til bilens tidligere ejer vedrørende affaldsbehandling, hvorfor ophugningsvirksomheden i disse tilfælde ikke skal betale moms af nogen del af skrotningsgodtgørelsen.

..."

Forklaringer

Direktør A har forklaret, at han køber en bil på en slutseddel, og de ejer så bilen. De miljøbehandler bilerne sommetider, og sommetider sælger han dem videre alt efter standard. Hans kone har sagt, at hun ikke kunne forstå, at de skulle betale moms af den samme vare to gange. Revisoren sagde, at de skulle have en ny konto. De henvendte sig til IL i SKAT og drøftede spørgsmålet frem og tilbage. Han fandt ud af, at der var forskellige opfattelser af, om der skulle betales moms. I ...1 eller ...2 skulle man ikke svare moms. Der kom en ny meddelelse fra SKAT om, at hele landet skulle rette ind efter, at der ikke skulle betales moms af eget arbejde. Han betalte moms indtil dette tidspunkt. Han gav imidlertid ikke op, for han kunne ikke forstå, at der kunne være nogle regler, der var i strid med et EU direktiv eller var ulovlige. Han talte med Eyvind Vesselbo, og der kom en ændring af bekendtgørelsen. Skrotpræmien kunne udbetales til ejeren af en bil, selv om ejeren ikke var registreret som ejer af bilen. Miljøstyrelsen og SKAT var uenige og havde forskellige opfattelser. Miljøstyrelsen overgav sig, og de fik medhold i, at de kunne købe en bil på en slutseddel. De svarede stadig moms. De diskuterede forsat med SKAT, og der blev afholdt møder. Han var i forbindelse med IL og JS. SKAT overgav sig og lavede i 2006 en ny bekendtgørelse, og denne bekendtgørelse blev tilpasset til hans opfattelse af spørgsmålet. De sagde, at han ikke skulle betale moms, og SKAT reagerede ikke på, at han ikke betalte. Han ville også have momsen tilbage fra tiden 2000 til 2003, men det kunne han ikke få. Så sagsøgte de SKAT. Det var også Kristian Jensen og Tom Behnkes opfattelse, at der ikke skulle betales moms, og Kristian Jensen blev kaldt i samråd. Det var vist nok den 22. april i 2008 eller 2009, at det blev sagt, at der ikke skulle betales moms. Der kom imidlertid i en ny meddelelse i december 2009. Han kan ikke huske, om meddelelsen kom i 2009 eller 2010, men den var i strid mod lovgivningen og et EU direktiv og praksis. Miljøstyrelsen blev tvunget af SKAT til at skifte opfattelse, og det blev herefter sådan, at der skulle være en registreret ejer af en bil for at få udbetaling af skrotpræmien. Han betaler ikke moms længere, for der er ikke tale om nogen avance. De opgør momsen.

Der var et meget kort møde den 15. marts 2010 på Kammeradvokatens kontor. Han kan huske, at de kom ind, og hans advokat spurgte JJ om, hvorfor der ikke var opkrævet moms i de tre år, der var gået. JJ sagde direkte, at det var fordi, der var alt den støj omkring A. JJ var den eneste, der sagde noget på mødet. De stillede spørgsmålet, om der skulle betales moms af deres eget arbejde, og JJ svarede "Jeg er ikke konsulent for jer", og så gik de fra stedet. Mødet tog under et minut. Det kan godt være, at han har forklaret i landsretten, at selskabet ikke siden januar 2006 havde betalt moms af forskellen mellem skrotningsgodtgørelsen og bilens pris. Han mener dog, at de betalte indtil december 2006. Det var ikke ham, der lavede bogholderiet. Det var meddelelsen fra Miljøstyrelsen, der satte andre oplysninger i gang. Medierne tog også fat blandt andet i Nick Hækkerup efter, at miljømyndighederne havde ændret praksis, og der gik yderligere et år, inden SKAT accepterede det. Han kan ikke erindre alle datoerne. De anmodede ikke om at få et bindende svar om spørgsmålet fra SKAT. De var i tiden fra 2004 til 2007 i kontakt med IL. Det var ham, der havde fået dem til at ændre meddelelserne SKAT rettede ind i 2006. SKAT ville dog ikke gå med til, at der kunne ske tilbagebetaling af moms fra tidligere år. Kammeradvokaten sagde også i Højesteret, at staten ville tabe 192 millioner kroner, hvis de tabte sagen, og SKAT var interesseret i at få lukket sagsøgeren ned. Efter hans opfattelse var det JJ, der kom frem med oplysningerne om, at der var for meget støj. Han har ikke synkroniseret sine udtalelser med nogen. Det er ikke ham, der har sagt, at de to ansatte hos SKAT skulle afhøres som vidner.

Advokat Niels Lomborg har forklaret, at der var et møde hos Kammeradvokaten forud for sagen i landsretten. Der var fire medarbejdere fra SKAT, herunder JJ og de to kvindelige medarbejdere. Kammeradvokaten bød velkommen, og så kom nogle bemærkninger fra JJ. Det var ikke JJ, der sagde det med, at der var for meget støj. Bemærkningen kom fra en af de to kvindelige medarbejdere, men han kan ikke huske, hvem der sagde det. Han spurgte selv om, hvorfor der ikke var foretaget kontrolbesøg, og der blev sagt, at det ville give for meget støj. Han stillede et spørgsmål om, hvorvidt der skulle betales moms, hvis man købte en bil i et selskab, og hvis miljøbehandlingen skete i et andet selskab. Men det ønskede JJ ikke at udtale sig om, og så mente de ikke, at der var nogen grund til at forsætte mødet. Han sendte en telefax af 8. marts til Kammeradvokaten om sine oplevelser på mødet.

Han havde været advokat for sagsøgeren siden 2006 eller 2007. Han havde været med i hele forløbet efter skattemeddelsen fra 2006. SKAT ville tilbagebetale momsen, hvis de kunne finde et sted at placere ansvaret. Sagsøgeren havde i 2007 og 2008 anlagt et anerkendelsessøgsmål mod Miljøstyrelsen om, at de skulle have ageret anderledes, men Østre Landsret mente ikke, at sagsøgeren havde en retslig interesse i sagen. Derfor anlagde de sagen mod SKAT i januar 2009. Han rådgav ikke sagsøgeren om, at sagsøgeren kunne indhente et bindende svar fra SKAT. Efter skattemeddelelsen 2007 var der meget støj omkring sagen efter udtalelser fra ministeren. For ham var der ikke tvivl om, at der efter skattemeddelelsen fra 2006 ikke skulle betales moms. Han har bøjet sig for afgørelsen fra Højesteret, selv om han ikke er enig i den.

Det fremgår følgende af en skrivelse af 8. marts 2010 fra advokat Niels Lomborg til Kammeradvokaten:

"...

I forlængelse af vores møde den 5. Ds. skal jeg for god ordens skyld stadfæste, at Skatteministeriet på mødet oplyste:

"...

at skatteministeriet var bekendt med at H1 ApS ikke efter SKM-eren af 2006 havde indbetalt moms i forbindelse med skrotningsgodtgørelsen og at man ikke havde foretaget sig noget i den anledning uagtet at man fortsat mente at der skulle betales moms. Begrundelsen herfor var som det blev oplyst, at man følte der var for meget "støj" omkring H1 ApS.

..."

Jeg skal samtidig stadfæste at Skatteministeriet på min forespørgsel om, hvorledes man vil behandle momsen, hvis biler blev købt i et selskab og miljøbehandlet i et søsterselskab oplyste, at man ikke var konsulenter og ikke ønskede at udtale sig herom.

..."

Det fremgår af en erklæring af 4. september 2014 fra ML følgende:

"...

Min erindring om mødet er relativt svag. Jeg har siden 1. januar 2010 ikke haft ansvar for ... og har derfor ikke beskæftiget mig med sagen siden primo 2010.

Jeg kan dog bekræfte, at jeg deltog i mødet sammen med andre repræsentanter fra Skatteministeriet, herunder JV. Mødet var ganske kort. Efter en indledning fra Kammeradvokaten, fremførte As advokat, hvad han gerne ville opnå med mødet. Skatteministeriets repræsentant svarede negativt på dette, hvilket førte til, at A og hans advokat ikke mente, at mødet skulle fortsætte og derfor rejste sig og forlod mødet. Der var således intet reelt mødeindhold. Jeg har ingen erindring om, at kontrolbesøg i As virksomhed blev drøftet på mødet.

Jeg mener ikke, at JV eller jeg selv på noget tidspunkt tog ordet på mødet. Jeg har ingen erindring om, at nogen deltager fra Skatteministeriet skulle have udtalt, at SKAT ikke havde foretaget kontrolbesøg hos A, fordi det ville have medført for megen støj. Skatteministeriets deltagere i mødet havde kompetencer inden for det juridiske område, ikke SKATs kontrol- og indsatsområde, så derfor er det lidt svært at forestille sig, at Skatteministeriets deltagere skulle have udtalt sig om SKATs kontrolbesøg. Jeg kan således hverken be- eller afkræfte, at der på mødet blev sagt, at årsagen til det manglende kontrolbesøg var, at SKAT ikke ønskede støj, men det forekommer mig ikke sandsynligt, at en sådan udtalelse skulle være faldet.

..."

Det fremgår af en erklæring af 5. september 2014 fra JV følgende:

"...

Jeg husker, at jeg deltog i et konkret møde hos Kammeradvokaten i marts 2010. Jeg husker, at jeg deltog i et møde hos Kammeradvokaten med henblik på at drøfte momsmæssige spørgsmål i relation til en verserende sag (H1). Jeg har gennemgået min kalender og kan se, at det var den 5. marts 2010. Fra Skatteministeriet deltog jeg og tre kolleger herunder JJ.

Min erindring om mødet er følgende:

Da alle var til stede, herunder A og hans rådgiver, bød Kim Lundgaard Hansen (fra Kammeradvokaten) velkommen. Herefter redegjorde JJ for Skatteministeriets holdning de momsmæssige spørgsmål, der havde relation I den konkrete sag, som var årsagen til mødet. Umiddelbart efter JJs redegørelse ønskede A, at mødet blev afsluttet, hvorefter han og rådgiveren forlod mødet. Mødet blev således ganske kort, og jeg har ingen erindring om overhovedet at have udtalt mig på mødet.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende,

at

sagsøgte som følge af SKM2006.751.SKAT og Miljøstyrelsens skrivelse af 23. november 2005 ikke har været berettiget til at opkræve moms af sagsøgers miljøbehandling af egne biler i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2009, eftersom:

at

Skrotningsgodtgørelsen ved Miljøbehandling af egne biler efter SKM2006.751.SKAT 's ordlyd må anses for en momsfri ydelse (internt arbejde).

at

sagsøger som følge af SKM2006.751.SKAT samt Miljøstyrelsens skrivelse af 23. november 2005 har været i god tro om, at skrotningsgodtgørelsen har været en momsfri ydelse, ved miljøbehandling af egne biler.

at

Sagsøgte ikke har bragt sagsøger ud af denne opfattelse i forbindelse med sagsøgtes kontrolbesøg hos sagsøger i nærværende sags omhandlede periode.

at

Sagsøgte herved med rette har indrettet sig på, at skrotningsgodtgørelsen var en momsfri ydelse.

at

Sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet i forhold til håndhævelse af en anden tolkning af praksis end sagsøgers for nærværende sags omhandlede periode.

Sagsøgte har gjort gældende,

at det ved Højesterets dom i SKM2012.529.HR er fastslået, at når sagsøgeren skrotter biler, der er indleveret til sagsøgeren, leverer sagsøgeren en momspligtig skrotningsydelse til bilejeren. Det fremgår af stævningen, at sagsøgeren accepterer Højesterets resultat og altså accepterer, at det er i overensstemmelse med en korrekt anvendelse af momsreglerne, at der er rejst krav om efterbetaling af moms ved SKATs afgørelse som stadfæstet ved Landsskatterettens kendelse (bilag 1).

Sagsøgeren gør imidlertid gældende, at meddelelsen optrykt i SKM2006.751.SKAT efter sin ordlyd må forstås således, at den indebar, at sagsøgeren ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse, men derimod en momsfri intern ydelse (skrotning af egne biler). Herved er der efter sagsøgerens opfattelse skabt en praksis, som ikke med tilbagevirkende kraft kan ændres i forhold til sagsøgeren ved SKATs afgørelse.

Det bestrides, at der er noget grundlag for at fortolke meddelelsen på denne måde, hvilket ville være klart i strid med det, der som fastslået ved Højesterets dom er en korrekt forståelse af momsreglerne.

Tværtimod fremgår det helt klart af meddelelsen, at en skrotningsvirksomhed, der får indleveret en skrotbil (affald), er forpligtet til at skrotte bilen, og at den efterfølgende skrotning derfor ikke kan betragtes som skrotning af en bil, som den pågældende virksomhed har købt, og som skrotningsvirksomheden herefter kan vælge at skrotte eller ej.

Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, hvilket det påhviler ham at gøre, jf. SKM2011.587.HR , at der består den af ham hævdede praksis, der tilsiger, at sagsøgeren konkret leverede en momsfri intern ydelse i form af skrotning af egne biler.

Det bestrides, at sagsøgeren under hensyn til meddelelsens udformning kan hævdes at have været i "god tro" om den momsmæssige behandling. I øvrigt er det i relation til betaling af skatter og afgifter ikke afgørende, om den betalingspligtige tror eller ikke tror, at der skal betales skat eller afgift.

Afgørende er derimod, om der objektivt foreligger en betalingspligt, og dette spørgsmål er afgjort utvetydigt ved højesteretsdommen mellem netop sagens parter, hvor det er fastslået, at Skatteministeriet har været berettiget til at opkræve moms hos sagsøgeren af dennes skrotningsydelser til de bilejere, der har indleveret biler til skrotning hos sagsøgeren.

Det bestrides videre, at Skatteministeriet har udvist en adfærd, der kunne give sagsøgeren grundlag for at mene, at Skatteministeriet var af den opfattelse, at sagsøgeren ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse. Som det fremgår af sagsfremstillingen i bilag 3, har Skatteministeriet hele tiden været af den opfattelse, at der var tale om, at sagsøgeren leverede momspligtige skrotningsydelser. Sagsøgerens synspunkt om, at Skatteministeriet i kraft af manglende påtale ved kontrolbesøg skulle have underbygget sagsøgerens opfattelse af retsstillingen, er vanskeligt at forstå, når der henses til, at det fremgår af bilag 3, at Skatteministeriet på intet tidspunkt faktisk har gennemført et kontrolbesøg, før kravet blev rejst over for sagsøgeren. Der henvises herved navnlig til bilag 3, side 3, 2. - 5. afsnit.

Der er derfor intet grundlag for at nå frem til, at sagsøgeren skulle kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra myndighederne - allerede fordi, der ikke foreligger nogen tilkendegivelse, jf. herom Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.4.3 . De øvrige betingelser for at støtte ret på en sådan tilkendegivelse er heller ikke opfyldt.

Det bestrides endelig, at SKAT skulle have udvist "retsfortabende passivitet", idet varslingsreglerne i skatteforvaltningsloven regulerer, i hvilket omfang afgiftsmyndighederne kan rejse et krav bagudrettet. Sagsøgeren kunne i øvrigt på intet tidspunkt - blandt andet som følge af den verserende retssag, der endte ved den ovenfor omtalte Højesteretsdom - være i tvivl om, at Skatteministeriet var af den opfattelse, at sagsøgeren leverede momspligtige skrotningsydelser.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten kan ikke tiltræde sagsøgerens opfattelse om, at meddelelsen fra 2006 skal forstås således, at der i alle tilfælde, hvor en bil som erhverves af sagsøgeren ved købekontrakt og som derefter affaldsbehandles, ikke skal betales moms af skrotningsgodtgørelsen, fordi der så er tale om, at det beror på sagsøgerens beslutning, om der er tale om affald, og at der bliver tale om en ydelse, som leveres til eget firma og er en momsfri intern ydelse. Meddelelsen præciserer, at det er sælgerens intention, der er afgørende.

Sagsøgeren kan herefter ikke få medhold i sin påstand om, at selskabet på grund af denne meddelelse, kunne anse sig i god tro med hensyn til, om der skulle svares moms eller ej. Sagsøgeren betalte ikke moms for skrotningsgodtgørelser i tiden fra januar 2006 og fremefter, og de senere meddelelser fra SKAT fik ikke sagsøgeren til at genoptage betalingen. Først efter at Vestre Landsret den 12. maj 2010 havde afsagt dom i den tidligere sag mellem samme parter med gengivelse af As forklaring om, at der ikke blev betalt moms af skrotningsgodtgørelsen, fremsatte SKAT den 18. maj 2010 en opfordring til sagsøgeren om betaling af de momsbeløb, som selskabet var forpligtet at betale.

Sagsøgte har været berettiget til at kræve efterbetaling for den periode, som denne sag drejer sig om, jf. reglerne i skatteforvaltningslovens § 31. Sagsøgte har ikke udvist passivitet eller en anden adfærd, der kan medføre, at sagsøgeren kan få medhold i sin påstand om tilbagebetaling af momsen. Det bemærkes herved særligt, at sagsøgeren på grund af den sag, der verserede mellem parterne vedrørende en tidligere periode, måtte være klar over, at det var sagsøgtes opfattelse, at der fortsat skulle betales moms, og det forhold, at der ikke blev foretaget kontrolbesøg hos sagsøgeren - uanset årsagen hertil - kunne ikke berettige sagsøgeren til at forvente, at sagsøgte ville være afskåret fra at gøre momskravet gældende.

Sagsøgerens påstand tages herefter ikke til følge.

Med hensyn til sagsomkostningerne bemærkes, at beløbet er til dækning af sagsøgtes udgift til advokat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, H1 ApS, nedlagte påstand.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 75.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.