Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-03-2014
Offentliggjort:07-05-2014
SKM-nr:SKM2014.323.SR
Journalnr.:13-0209315
Referencer.:Momsloven
Lønsumsafgiftsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Momsfritagelse for formueforvaltningsydelser, låneformidlingsydelser og beregningsmetoden for lønsumsafgift

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers aktiviteter samlet set er fritaget for moms efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at alle spørgers aktiviteter i form af formueforvaltning er fritaget for moms. Derimod bekræfter Skatterådet, at spørgers aktiviteter med lånformidling og rådgivning herom er fritaget for moms. Ligesom det bekræftes, at det ikke har betydning for besvarelsen af spørgsmålene om ydelserne leveres til juridiske eller fysiske personer. Endelig bekræfter Skatterådet, at selskabet ved beregning af lønsumsafgift skal anvende metode 2, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.


Spørgsmål

  1. Er selskabets aktiviteter samlet set fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f?
  2. Ændres svaret på spørgsmål 1 afhængigt af, om ydelserne leveres til privatpersoner eller selskaber?
  3. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes svar på, om selskabets aktiviteter med formueforvaltning er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f?
  4. Ændres svaret på spørgsmål 3 afhængigt af, om ydelserne leveres til privatpersoner eller selskaber?
  5. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes var på, om selskabets aktiviteter med låneformidling og rådgivning herom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.
  6. Skal selskabet ved beregning af lønsumsafgift anvendes lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2)

Svar

  1. Nej
  2. Nej
  3. Nej, se begrundelse
  4. Nej
  5. Ja
  6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger leverer en bred vifte af finansielle ydelser til fysiske og juridiske personer. Selskaberne er investeringsselskaber uden momspligtige aktiviteter.

De finansielle ydelser bliver i daglig tale omtalt formueforvaltning, herunder finansiel rådgivning (bl.a. inden for investering, lånerådgivning og- formidling), administration og diverse serviceydelser.

Spørger er uvildig og har ingen direkte kontraktsforhold med bestemte pengeinstitutter eller lignende. De enkelte aftaler om forskellige former for finansiel rådgivning, formidling, forvaltning og administrative serviceydelser leveres enkeltvis ud fra kundens individuelle behov og ønsker.

Spørger modtager udelukkende honorarer fra kunderne og ikke nogen former for provisioner eller honorarer fra banker, pengeinstitutter, investeringsforeninger eller andre finansielle udbydere. Spørger er således et uafhængigt mellemled mellem kunderne og de forskellige udbydere af finansielle produkter. Spørger udbyder ikke egne finansielle produkter.

Særligt vedrørende formueforvaltningen og spørgers beføjelser:

Spørgers opgave er primært at forvalte kundernes formuer gennem en langsigtet formueforvaltning og global investering via investeringsforeninger, i børsnoterede værdipapirer, ejendommen og i ikke-børsnoterede selskaber.

Investeringsstrategierne er så vidt muligt indgået med alle selskaber og fysiske personer. Strategien indeholder investeringsmæssige rammer, som den pågældende portefølje skal holde sig inden for. Periodiske afvigelser kan forekomme og vil blive omtalt/diskuteret med kunden på periodiske møder.

Uanset at strategien som udgangspunkt er indgået enkeltvis med hver enkelt kunde, idet der kan være individuelle præferencer, vil der ofte være fællesnævnere. Strategien er ikke skarp defineret på forhånd, men spørger kender gennem sit lange samarbejde med kunderne mange af disses individuelle ønsker og præferencer hvormed spørger derigennem kan undersøge markedet og rådgive om mulige investeringer inden for målrammen.

Danske obligationsinvesteringer vil ofte blive drøftet på møder, men kan udføres diskretionært uden specifik tilladelse fra kunden, så længe de overordnede rammer overholdes. Der vil her oftest være tale om genplaceringer af renter og udtrukne obligationer.

Øvrige investeringer gennemføres efter specifik aftale.

Således er der mellem spørger og hver enkelt kunde som udgangspunkt indgået en overordnet investeringsstrategi og derudover løbende aftaler om investeringer. Rammerne drøftes dog løbende. Der er typisk udstedt beføjelsesbreve, som ligger i kundernes bank(er), og som giver spørger beføjelse til at handle værdipapirerne/investeringsbeviser på kundens vegne.

De aftalte investeringer udføres i langt overvejende grad ved at spørger på vegne af kunden kontakter den pågældende depotbank for at få handlen gennemført. I enkeltstående tilfælde gennemføres investeringen ved, at spørger kontakter anden børsmægler, hvis dette er billigere eller på anden måde hensigtsmæssigt. Spørger følger forskellige procedurer for den efterfølgende nødvendige frigørelse af penge eller værdipapirer.

Udover rådgivningsdelen, hvor spørger udarbejder konkrete forslag til investeringer, består arbejdet i overvågning og i at sikre, at transaktionerne er gennemført/bogført korrekt, der sker afstemning af bank og depot, samt rapportering samt generel håndtering af porteføljer.

Særligt vedrørende låneformidling og beføjelser:

Spørger undersøger markedet og foreslår og rådgiver om mulige lånetyper. Såfremt kunderne ønsker, at der optages lån, foretager spørger den fornødne kontakt til banken/finansieringsselskabet, spørger fører forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af lånevilkårene og hjemtager lånet på vegne af en fuldmagt fra kunden.

Særligt vedrørende administration:

Flere af kunderne har valgt at have et privat indestående hos spørger, der således kan benytte disse til at betale kundernes regninger af enhver art. Derudover har spørger adgang til kundernes forskellige bankkonti. Efter individuel aftale med hver kunde kan spørgers opgaver således bestå i:

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Det er spørgers opfattelse, at spørgers samlede virksomhed skal anses som værende momsfritaget virksomhed i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Spørger henviser i den forbindelse til SKM2008.362.SR , hvor en uafhængig mellemmand blev anset for momsfri af sine finansielle ydelser. Mellemmanden undersøgte de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter og holdt sig løbende orienteret om sine kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På den baggrund kunne mellemmanden over for den enkelte kunde fremsætte konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst muligt kunne optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter. I mellemmandens ydelser indgik således også finansiel rådgivning.

Spørger anser ydelserne omtalt under "administration" som værende biydelser til spørgers hovedydelser i form af formueforvaltning og til dels også låneformidling. Den primære årsag til, at spørgers kunder benytter sig af spørgers ydelse skyldes således kundernes behov for at få forvaltet deres formue snarere end behovet for at få administrativ hjælp med at betale regninger.

Spørger anfører endvidere, at det er relevant at bemærke, at langt den overvejede del af spørgers ydelser kan karakteriseres på samme måde som ydelser leveret i forbindelse med forvaltning af investeringsforeninger, der specifikt er momsfritaget i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Spørger henviser til, at det i SKATs Juridiske Vejledning 2013, afsnit D.A.5.11.9.2 . nævnes, at medlemsstaterne skal foretage et skøn for at definere hvilke foreninger, der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforening." Skatterådet har i SKM2008.353.SR opridset de investeringsforeninger, som i henhold til dansk retspraksis kan anses for omfattet af momsfritagelsen. Heraf fremgår som punkt 7: Andre institutioner for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

Spørger henviser tillige til, at det i afsnit D.A.5.11.9.3 i Den juridiske vejledning 2013-1, nævnes, at begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" er et selvstændigt EU-retlig begreb, som medlemsstaterne ikke kan ændre indholdet af. Begrebet defineres som administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, der set under ét skal udgøre en særskilt enhed og være specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeningen. Forvaltningen af investeringsforeninger er omfattet af momsfritagelsen, uanset om denne forvaltning udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret. Endelige henviser spørger til, at Skatterådet i SKM2013.303.SR , har bekræftet, at den pågældende spørgers påtænkte leverancer af forvaltningsydelser, som en underleverandør til finansielle selskabers forvaltning og administration af investeringsforeninger, anses for momsfritagne.

Som eksempel på momsfritagne forvaltningsydelser nævnes rådgivning, beslutning om placering af midlerne, effektuering af køb og salg af værdipapirer for foreningen, markedsføring i form af prospekter, samt administrative ydelser i form af juridiske bistand i forbindelse med fondsforvaltning, regnskabstjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning, kundeforespørgsler, værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser), beregning af investeringsbevisernes indre værdi, kontrol med overholdelse af lovgivning, ajourføring af deltagerregister, udlodning af overskud, emission og indløsning af andel, kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser), registrering, daglig administration af porteføljen, herunder bogholderi, udstedelse og indløsning af investeringsbeviser. Såfremt aktiviteterne er udført af andre, hvortil kompetencen lovligt er delegeret, består ydelserne bl.a. i afstemning af positioner med korrespondenter, opbevaring af værdipapirer, salg og rådgivning.

I hold henhold til EU-domstolens praksis skal forvaltning af investeringsforeninger som omhandlet af momsfritagelsen defineres på grundlag af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag tjenesteyderen eller tjenestemodtageren. Det er spørgers vurdering, at de af spørger leverede ydelser ud fra arten og naturen af opgaveren kan karakteriseres på samme måde som ydelser leveret i forbindelse med forvaltning af investeringsforeninger, der er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

SKATs indstilling til bindende svar har været i høring. Spørgers repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til SKATs indstilling til svar på spørgsmål 1:

"Af udkastet fremgår, at det er Skatterådets foreløbige opfattelse, at hovedparten af spørgers ydelser ikke kan leveres som momsfrie biydelser. Der nævnes i den forbindelse specifikt ydelserne vedrørende bestilling af flybilletter, hotel, tilmelding til betalingsservice, udarbejdelse og opdatering af budgetter og indbetaling af restskat.

Disse ydelser er således efter Skatterådets opfattelse momspligtige, idet de udgør et mål i sig selv for kunderne.

Ud fra Skatterådets formulering, er det vores opfattelse, at netop disse ydelser ikke kan anses for biydelser til spørgers momsfrie formidlingsydelser, hvorfor ydelserne anses for momspligtige.

Vi er ikke interesserede i at rejse nye spørgsmål og dermed forlænge sagsbehandlingstiden yderligere, men såfremt Skatterådet har mulighed for at bekræfte vores opfattelse, imødeser vi det gerne".

Spørgsmål 2: Nej

Det er spørgers vurdering, at spørger er momsfri uanset, om ydelserne leveres til fysiske personer, selskaber.

Spørgsmål 3 Ja

Det er spørgers opfattelse, at spørgers aktiviteter nævnt under "formueforvaltning" er momsfritaget virksomhed i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Transaktioner, herunder forhandlinger vedrørende værdipapirer, er momsfritaget i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Som eksempler på momsfritagne transaktionstyper vedrørende værdipapirer nævnes i afsnit D.A.5.11.8.3 , transaktioner, der består i, at værdipapiret bliver udstedt, overdraget, ombyttet, udlånt, overført mod vederlag på nærmere fastsatte vilkår eller købt mod et vederlag. EU-domstolen har i sagen C-235/00 CSC Finansiel Services Ltd., udtalt at begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og pligter for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. På den måde er værdipapircentralens kundegebyrer i forbindelse med handel med værdipapirer momsfritaget.

Det er spørgers vurdering, at udstedelse og overdragelse af værdipapirer, som må anses for nogle af de primære transaktioner, der er momsfritaget som transaktioner i forbindelse med værdipapirer (momsfritagelsen i litra e) - kun omfatter banker og lignende pengeinstitutter m.m., som har værdipapiret liggende i depot.

I afsnit D.A.5.11.8.4 , er givet en række eksempler på momspligtige transaktioner vedrørende værdipapirer. Således er det nævnt, at forvaring (deponering) og forvaltning af værdipapirer ikke er omfattet af momsfritagelsen. Ved deponering og forvaltning forstås opbevaring og den løbende administration af værdipapiret, herunder bl.a. opgørelse af værdipapirtransaktioner, afstemning af kasse og depot, performance kontrol og beregninger, håndtering af porteføljer og systemforvaltning. Den del af Værdipapircentralens aktiviteter, der omfatter deponering og forvaltning af værdipapirer, er dermed ikke omfattet af momsfritagelsen. Det drejer sig fx om konto- og fondsgebyrer samt gebyrer vedrørende udtrækning og rentemeddelelser.

I forbindelse med EU-domstolens sag vedrørende Deutsche Bank, C-44/11, blev det fastslået, at individuel porteføljeforvaltning er momspligtig i sin helhed. Domstolen fandt at ydelsen i det væsentligste udgjorde en kombination af på den ene side en ydelse bestående af analyse og overvågning af investorkundens formue, der i sig selv er momspligtig, og på den anden side selve købet og salget af værdipapirerne, der i sig selv er momsfritaget. Disse elementer fandtes at være så nært forbundne, at de objektivt set udgjorde en enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstig at opdele. Dermed ansås den samlede ydelse for at være underlagt en og samme momsmæssige behandling, nemlig momspligt.

Det er spørgers vurdering, at dommen kun har betydning for de virksomheder, der foretager selve købet og salget af værdipapiret, altså virksomheder, der udfører transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtigelser for parterne i forbindelse med værdipapiret kan opstå, ændres eller ophøre. Da spørger ikke foretager sådanne transaktioner, anser spørger sig ikke for berørt af dommen. Spørger anmoder om, at SKAT i sin argumentation for afgivelse af bindende svar, enten af- eller bekræfter spørgers opfattelse.

Det er også spørgers vurdering, at uanset at spørger og dennes kunder i daglig tale - omtaler ydelserne som formueforvaltning, så er der i momsmæssig henseende ikke tale om forvaltning af værdipapirer.

I § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er tillige forhandlinger i forbindelse med værdpapirer momsfritaget.

Af afsnit D.A.11.8.7 fremgår, at udtrykket "forhandlinger" i bestemmelsen har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. Udtrykket tager sigte på den virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke i sig selv er part i en kontrakt om et finansielt produkt. Formidlingsvirksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Som eksempler på fritagne formidlingsydelser nævnes i Den juridiske vejledning en tjenesteyders assistance ved køb og salg af værdipapirer. Det er en betingelse for momsfritagelsen, at tjenesteyderen enten har bemyndigelse til på købers, sælgers eller evt. begges vegne til helt eller delvist at fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen eller har fuldmagt til på nærmere fastlagte vilkår at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion på købers eller sælgers vegne.

Også i denne forbindelse henviser SKATs juridiske vejledning til SKM2008.362.SR , hvor Skatterådet bekræftede, at en uafhængig mellemand, der dels undersøgte de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter, dels holdt sig løbende underrettet om egne kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt og på denne baggrund fremsatte konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde den enkelte kunden bedst kunne optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter, var momsfritaget herfor.

I kraft af at spørger individuelt med hver kunde på forhånd har aftalt en investeringsstrategi, og idet spørger aldrig uden forudgående godkendelse fra kunden foretager et køb/salg af værdipapirer, investeringsbeviser m.m. på kundens vegne, er det spørgers opfattelse, at spørger har den fornødne bemyndigelse/fuldmagt, som muliggør momsfritagelse efter bestemmelsen om formidling af værdipapirer.

SKATs indstilling til svar har været sendt i høring. Spørgers repræsentant har fremsat følgende bemærkninger:

Indledningsvis gør spørger opmærksom på, at spørger ikke udfører egentlige køb/salg af aktier, obligationer eller andre finansielle værdipapirer. Spørger er udelukkende formilder af sådanne transaktioner.

Spørgers repræsentant anbefaler, at formuleringerne rettes i det endelige bindende svar. Spørgers repræsentant henviser til følgende steder i udkastet:

Side 25:

"Spørgers ydelser i form af formueforvaltning består af 4 elementer:

1. Formidling af diskretionær obligationsinvestering

2. Formidling af investering i værdipapirer m.v. (...)

Side 27, øverst:

Spørger har oplyst, at spørgers formueforvaltning består i:

1. Undersøgelse af markedet (..)

2. Formidling af diskretionær obligationsinvestering

3. Formidling af investering i værdipapirer m.v. (...)

Side 27, 2. afsnit

"Efter det oplyste leverer spørger formidling af diskretionær obligationsinvestering. Ved diskretionær investering er spørger ud fra den valgte investeringsstrategi bemyndiget af investorkunderne til selvstændigt at træffe beslutning om, hvilke investeringer, der skal foretages og til at formidle gennemførelse af [ikke gennemføre] de enkelte handler i investorkundernes (...)

Side 28, 2. afsnit:

"I forhold til de (...). Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, at ydelsen består i, at spørger dels yder konkret finansiel rådgivning, dels formidler gennemførelse af [ikke udfører] den faktiske investering, men alene efter den (...)

Side 29, sidste afsnit:

"På baggrund af spørgers oplysninger (...) og herudover [ikke gennemfører] formidler gennemførelsen af de faktiske investeringer enten (...)

Såvel gennemførelse af handler vedrørende værdipapirer og formidling heraf er omfattet af momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra e). Spørger skal dog alligevel anmode Skatterådet om, at vurdere spørgers ydelser i dette lys.

Særligt vedrørende diskretionær obligationsinvestering

Som spørgers repræsentant har beskrevet spørgers aktiviteter, udføres disse finansielle aktiviteter (formidling af køb/salg af obligationer) i visse situationer uden, at spørgers kunder godkender de enkelte handler forud for handlernes indgåelse. Det gælder særligt ved genplaceringer af renter og udtrækninger.

Såvel selve gennemførelsen af handler med obligationer som formidling heraf er imidlertid omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Spørgers repræsentant forstår udkastet således, at eftersom spørger leverer disse finansielle ydelser uden forudgående accept fra kunderne, er det opfattelsen, at ydelserne inklusiv overvågning o.lign. samlet set udgør momspligtige aktiviteter.

Spørgers repræsentant skal dog anmode Skatterådet om at bekræfte, at dette er opfattelsen, uanset at spørger ikke gennemfører salg/køb af værdipapirer (som tilfældet var i fx Deutsche Bank-sagen), men udelukkende formidler værdipapirhandlens gennemførelse.

Særligt vedrørende formidling med værdipapirer:

Spørgers repræsentant bemærker her Skatterådets henvisning til SKM2013.563.SR , der er et bindende svar, som er et af de afgørende bindende svar, der er afsagt og offentliggjort efter vores anmodning om bindende svar er indsendt.

I den konkrete sag bekræftede Skatterådet, at spørgers ydelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer anses for en momsfri ydelse, eftersom formidlingen af investeringerne udelukkende foregår efter kundens beslutning. I spørgerens ydelser indgår biydelser i form af rådgivning om valg af investeringsstrategi, overvågning af markedet og periode oversiger og årsopgørelser, hvor depotbeholdningen og værdipapirkurser fremgår. Disse ydelser er ligeledes momsfrie, idet de anses for leverede biydelser ti den momsfrie hovedydelse, der består i transaktioner vedrørende værdipapirhandel.

Vi bemærker således, at de deri omtalte biydelser i stor udstrækning minder om de af spørger leverede biydelser.

Spørgsmål 4: Nej

-

Spørgsmål 5: Ja

Långivning og formidling af lån er momsfritaget i § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Begrebet "formidling" er ikke defineret i momsloven eller Momssystemdirektivet, men EU-domstolen har fastslået, at begrebet tager sigte på den virksomhed, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt, hvor formidleren ikke har en selvstændig interesse i lånekontraktens indhold.

For at formidlingsydelser kan anses som momsfrie efter bestemmelsen, er det ikke nødvendigt, at der foreligger et kontraktsforhold mellem leverandøren af formidlingsydelsen og en af parterne i låneaftalen. Anvendelsen af momsfritagelsen for formidlingsydelserne skal i stedet vurderes ud fra arten af og formålet med den leverede ydelse. Det følger af EU-domstolens dom i sag C-453/05 Volker Ludwig.

Af dommen fremgår også, at det i princippet ikke er udelukket, at formidlingsvirksomhed kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan være omfattet af begrebet "formidling af lån" i denne bestemmelses forstand, og således omfattet af den fritagelse, der er fastsat heri.

Skatterådet har i SKM2008.362.SR afgjort, at en virksomheds aktiviteter med formidling/forhandling vedrørende finansielle transaktioner kunne anses for momsfritagne. Virksomheden, der blev anset for en uafhængig mellemmand, undersøgte de relevante markeder generelt samt konkrete finansielle tjenesteyderes produkter og holdt sig løbende orienteret om egne kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På denne baggrund fremsatte virksomheden over for den enkelte kunde konkrete løsningsforslag, om hvordan kunden bedst kunne optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

Biydelser til långivning og formidling af lån er også momsfrie.

Spørger leverer også rådgivningsydelser i forbindelse med låneformidling. Det er spørgers opfattelse, at rådgivningen kan anses som en biydelse til låneformidling, idet der findes en så nær sammenhæng mellem rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, at det ville være kunstigt at anse både rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne for selvstændige hovedydelser.

Spørgers kunder har i kraft af deres nære samarbejde med spørger ikke en selvstændig interesse i at købe rådgivningsydelserne, idet kunden altid - såfremt et lån skal optages - vil anvende spørgers formidlingsydelse i forbindelse med optagelse af lånet. Kunden vil således aldrig anvende en rådgivningsydelse omkring låneforhold og dernæst selv eller ved hjælp af andre formidlere optaget lånet. Således er rådgivningen blot et middel til bedre at kunne udnytte selve formidlingsydelserne.

Spørgsmål 6: Nej

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal virksomheder, der mod vederlag leverer ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, betale lønsumsafgift.

I henhold til § 4, stk. 1, er afgiftsgrundlaget virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret. Denne metode benævnes metode 4.

I henhold til § 4, stk. 2, nr. 1, udgør afgiftsgrundlaget for virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer og valuta, virksomhedens lønsum. Denne metode benævnes metode 2.

Cirkulære om afgift af lønsum m.v. (cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992) indeholder retningslinjer for afgræsningen af virksomheder inden for den finansielle sektor.

Heraf fremgår af punkt 3 bl.a. at den finansielle sektor, som udgangspunkt omfatter alle virksomheder, som leverer finansielle ydelser i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed her i landet. Finansielle ydelser er aktivitet vedrørende ind- og udlån, kreditformidling, investeringsforvaltning, forsikring, pensionsopsparing, betalingsformidling samt handel med valuta og/eller værdipapirer, herunder handel med finansielle kontrakter, fx futures og optioner.

Sektoren omfatter således forsikringsvirksomheder, banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, pensionskasser, børsmæglerselskaber, pantebrevsselskaber, vekselerere, finansieringsfonde, investeringsforeninger og -selskaber og andre virksomheder med finansielle aktiviteter.

Af cirkulærets punkt 4 fremgår, at afgiftsgrundlaget og - satsen for virksomheden inden for den finansielle sektor imidlertid kun omfatter virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning. Virksomheder med finansielle biaktiviteter anses ikke som virksomheder indenfor den finansielle sektor.

Af cirkulærets punkt 5 fremgår, at for virksomheder, der både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser, skal der foretages en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til loven. Ved den vurdering lægges der afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet.

I disse overvejelser indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger. Derudover indgår i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Hvis virksomhedens momspligtige salg udgøre mindre end halvdelen af den samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfri finansielle aktiviteter derfor er under 50 %, vil virksomheden almindeligvis være omfattet af begrebet finansiel virksomhed. Dette fremgår af punkt 6.

I SKM2006.671.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at selvom et selskabs momsfritagne omsætning med finansielle aktiviteter var på henholdsvis 54, 58 og 57 % tre på hinanden følgende år, så skulle selskabet ikke beregne lønsumsafgift efter metode 2, men derimod efter metode 4, idet selskabet over for offentligheden ikke fremtrådte som en finansiel virksomhed. Selskabet leverede diverse IT-ydelser til en bank.

SKAT skriver imidlertid i Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.B.4.4.5.2 , at der er Skatteministeriets opfattelse, at virksomheder, der markedsfører sig som finansiel virksomhed fx som bank, er omfattet af metode 2, uanset om dens momsfrie omsætning ikke overstiger 50 % af den samlede omsætning.

Det er spørgers opfattelse, at virksomheden ikke fremstår som en finansiel virksomhed i offentligheden. Dels skal der ved denne vurdering lægges vægt på, at spørger slet ikke ønsker offentlighedens interesse og således ikke reklamerer for eller med sin virksomhed. Spørger har således heller ikke en hjemmeside. Spørgers aktiviteter er, som tidligere nævnt, udelukkende rettet mod de personer, selskaber og fonde, der har familiemæssig relation til afdøde erhvervsmand.

Når spørger således ikke optræder i offentligheden, kan spørger heller ikke anses for at markedsføre sig som finansiel virksomhed.

Det er derfor spørgers vurdering, at kun såfremt spørgers momsfrie aktiviteter, som de er beskrevet i denne anmodning om bindende svar, overstiger 60 % af spørgers samlede omsætning, skal spørger anvende metode 2 ved beregningen af lønsumsafgift. Er andelen af den momsfrie omsætning 60 % eller derunder, skal spørger anvendes metode 4, idet spørger ikke fremstår i offentligheden som en finansiel virksomhed.

Spørger har på forespørgsel opgjort/beregnet selskabets delvise fradragsret i procent efter momslovens § 38, stk. 1 for de seneste 3 afsluttede regnskabsår. Den delvise fradragsprocent er af selskabet beregnet således:

2010: 38 %

2011: 39 %

2012: 38 %

Selskabet bemærker, at selskabets beregning af fradragsprocenten efter momslovens § 38, stk. 1 afspejler selskabets hidtidige opfattelse af, hvilke ydelser, der kan sælges uden opkrævning af moms og hvilke ydelser, der er momsfrie.

Selskabet oplyser tillige, at selskabet ikke har planlagt ændringer i sin forretnings levering af ydelser i de kommende år, og at selskabet derfor ikke forventer en væsentlig ændring i den beregnede opgørelse af fradragsretten, hvilket er under forudsætning af, at selskabets vurdering af momspligtige/momsfrie aktiviteter er uændret.

På forespørgsel har selskabet endvidere bekræftet, at alle selskabets aktiviteter er beskrevet i anmodningen om bindende svar og at selskabet derfor ikke har andre aktiviteter, der er momsfritaget efter andre bestemmelser i momslovens § 13.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1:

Stk. 1 Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelse heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c;

Følgende transaktioner er momspligtige:

a) Levering af varer, som mod vederlag foretages på en medlemssatsområde område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

[...]

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstatsområde af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b-g:

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner

a) [...]

b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene

c) formidling og indgåelse af forpligtigelser om sikkerhedsstillelse og andre former for sikkerhed og garantier samt forvaltning af kreditgarantier ved den person, der har ydet kreditten

d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er numismatisk interesse

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligation og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

g) Forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet) art. 1, stk. 2:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af lov og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investerings i værdipapirer (investeringsinstitutter), UCITS-direktivet, bestemmer i artikel 2:

Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved et investeringsinstitut et foretagende:

a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning; og

b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver [...]

Praksis

C-349/96, Card Protection Plan (CPP)

I sagen tog EF-domstolen stilling til betingelserne for at transaktion, der bestod af flere ydelser, skulle anses for en enkelt levering eller for to eller flere uafhængige leveringer, der skal vurderes hver for sig.

Sagen angik CPP, som leverede dels en momsfritaget forsikringstransaktion, dels en momspligtig kortregistreringsydelse. Spørgsmålet i sagen var om de to ydelser udgjorde en hovedydelse og en biydelse, hvor biydelsen momsmæssigt skulle stilles som hovedydelsen.

EF-domstolen traf ikke afgørelse om de konkrete ydelser, men bemærkede, at følgende kriterier er afgørende for, om en ydelse vil kunne anses for en biydelse til en hovedydelse:

C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

Sagen omhandlede momsfritagelsen i det daværende sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 5 [svarende til momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f] om transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaltning og forvaltning, i forbindelse med aktier, andel i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og adkomstbeviser.

Virksomheden CSC leverede call center tjenesteydelser over for finansielle institutioner bestående i, at CSC overtog hele den finansielle institutions kontakt med publikum i forbindelse med salg af bestemte finansielle produkter lige fra behandlingen af førstegangsanmodninger om oplysninger til - men ikke inklusive- gennemførelse af salget.

EU-domstolen bemærkede indledningsvis, at det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket "herunder forhandlinger" ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelsen, men har til formål at udvide bestemmelsens område til formidlingsvirksomhed, jf. præmis 38.

Domstolen bemærkede herefter, at udtrykket "forhandlinger" tager sigte på en virksomhed, der udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktspart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. præmis 39.

Domstolen konkluderede herefter, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 skal fortolkes således, at:

- Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtigelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre.

- Begrebet "forhandlinger i forbindelse med værdipapirer" ikke omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt, og i givet fald modtage og behandle bestillinger på tegning af værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirer.

C-363/05, JP Morgan Flemming Claverhouse Investment Trust plc.

I afgørelsen fastslog EU-domstolen bl.a. at artikel 13, punkt B, litra d, nr. 6 (svarende til § 135, stk. 1, litra g i det nuværende momssystemdirektiv) skal fortolkes således, at bestemmelsen giver medlemsstaterne et skøn til at definere hvilke foreninger, der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforening" ved anvendelsen af den i bestemmelsen omhandlede momsfritagelse.

C-453/05 Volker Ludwig

I afgørelsens tog EU-domstolen dels stilling til spørgsmålet om hovedydelser og biydelser, dels til begrebet "formidling af lån".

Sagen angik Volker Ludwig, som på baggrund af en agenturaftale drev virksomhed som selvstændig finansiel rådgiver. Aktiviteten bestod på den ene side i at rådgive kunderne med hensyn til deres finansielle situation og på den anden side i at bidrage til, at kunderne indgik en låneaftale.

Domstolene bemærkede indledningsvis, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og at levering af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for at ikke at ændre momssystemets sammenhæng, jf. præmis 17.

Domstolen konstaterede herefter, at: "Der foreligger i så henseende især en enkelt ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser," jf. præmis 18.

EU-domstolen udtalte ligeledes, at "den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, ikke er til hinder for anerkendelse af en lånformidlingsydelse, som er fritaget i medfør af sjette direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse," jf. præmis 20.

EU-domstolen anså herefter den konkrete økonomiske rådgivning for en biydelse til momsfritaget låneformidling. Ved afgørelsen lagde domstolen vægt på, at ydelserne kun blev honoreret af de långivende finansielle institutioner, såfremt de kunder, som den finansielle rådgiver havde opsøgt og rådgivet, rent faktisk indgik en låneaftale, hvorfor formidlingsydelsen måtte anses for hovedydelsen, mens rådgivningsydelsen blev anset for en sekundærydelse.

Endvidere lagde domstolen vægt på, at formidlingen af lån var den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt rådgivningsydelserne blot blev udøvet i den indledende fase og var begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der var bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

I forhold til begrebet "formidling" bemærkede EU-domstolen, at domstolen tidligere har fastslået, at begrebet tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Formidlingsydelser er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.", jf. præmis 23.

Domstolen bemærkede endvidere, at de transaktioner, der er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, nr. 1, er defineret på grundlag på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller tjenestemodtagerne, som netop ikke er omtalt i denne bestemmelse, jf. analogt for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d nr. 3 og 5, SDC-dommen præmis 32 og for så angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, sag C-169/04 Abbey National.

C-572/07, RLRE Tellmer Property

RLRE Tellmer Property opkrævede foruden husleje hos lejeren også betaling for den særskilt fakturerede rengøring af fællesarealerne, der blev foretaget af ejendommens viceværter.

EU-domstolens skulle i sagen tage stilling til om udlejning af fast ejendom og rengøring af ejendommens fællesarealer skulle anses for selvstændige og af hinanden uafhængige transaktioner.

I afgørelsen anførte domstolen indledningsvis, at hver enkelt transaktion sædvanligvis bør anses for en særskilt og uafhængig transaktion og bemærkede herefter, at en række ydelser, der formelt set er særskilte og kan leveres enkeltvis, og som dermed kan danne grundlag for særskilt afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, i visse tilfælde anses for at udgøre en enkelt transaktion, såfremt ydelserne ikke er uafhængige af hinanden. Dette vil f.eks. være tilfældet, når det er konstateret, at en eller flere ydelser udgør en hovedydelse, og den eller de øvrige ydelser udgør en eller flere sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen, jf. præmis 18.

EU-domstolen bemærkede herefter, at der ligeledes er tale om en enkelt transaktion, når to eller flere omstændigheder eller handlinger, som en afgiftspligtig personer leverer, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt, udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

I den konkrete sag konkluderede domstolen herefter i præmis 24, at eftersom udlejning af lejligheder og rengøring af ejendommens fællesarealer kan adskilles fra hinanden, kan den omhandlede udlejning og rengøring ikke anses for en samlet ydelse.

Generaladvokat Sharpstons forslag til afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank:

Sagen angik Deutsche Bank AG, som direkte og via datterselskaber, leverede ydelser i form af individuel porteføljeforvaltning til private investorkunder. Kunderne gav banken - inden for en valgt strategi - frie hænder til at købe og sælge værdipapirer i kundens navn og på dennes vegne.

I præmis 14 og 15 bemærkede Generaladvokaten følgende:

"Det er ubestridt, at de omhandlede ydelser ikke udgør "forvaltning af investeringsforeninger" som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g. Denne bestemmelse vedrører fællesfonde, i hvilke mange investeringer er samlet og fordelt på en række værdipapirer, som kan forvaltes effektivt med henblik på at optimere resultaterne, og i hvilke de enkelte investeringer kan være relativt beskedne. Sådanne fonde forvalter deres investeringer i eget navn og på egen vegne, mens hver investor ejer en andel af fonden, men ikke fondens investeringer som sådan.

C-44/11 Deutsche Bank AG

De i sagen relevante bestemmelser var momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f, hvorefter transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser er fritaget for afgift samt momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, hvorefter forvaltning af investeringsforeninger er fritaget for afgift.

Deutsche Bank leverede ydelser, hvorved investorer havde givet banken i opdrag, at forvalte værdipapirbeholdninger for dem efter eget skøn og uden at indhente forudgående instruktioner, men i overensstemmelse med en af investoren valgt strategi, samt at træffe alle relevante foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af disse beholdninger. Deutsche Bank kunne således disponere over værdipapirerne i investorens navn og på dennes vegne.

Deutsche Bank foretog herudover også konto- og depotføring.

EU-domstolens skulle bl.a. tage stilling til:

  1. om porteføljeforvaltning, der består i at en afgiftspligtig person træffer selvstændig beslutning vedrørende køb og salg af værdipapirer og udfører disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer, i momsmæssig henseende skal anses for én enkelt økonomisk ydelse.
  2. om porteføljeforvaltning, hvorunder en afgiftspligtig mod vederlag efter eget skøn træffer beslutning om køb og salg af værdipapirer og fuldbyrder denne beslutning ved køb og salg af værdipapirer, kun er afgiftsfrit

EU-domstolen bemærkede indledningsvis, at Deutsche Banks ydelser bestod af en flerhed af elementer i form af bl.a.:

  1. analyse og overvågning af kundens formue, hvilket isoleret set er en momspligtig ydelse
  2. Køb og salg af værdipapirer, hvilket isoleret set er en momsfri ydelse.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank endvidere konto- og depotføring.

Under behandlingen af spørgsmålet bemærkede domstolen, at i henhold til fast praksis skal der, når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, bl.a. om der foreligger to eller flere særkilte ydelser eller én enkelt ydelse[...]

Og at domstolen i den henseende har fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, bl.a. når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der afgiftsmæssig er stillet som hovedydelsen [..]

Ligesom domstolen anførte, at der også vil være tale om én enkelt ydelse, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele [...]"

Domstolen konkluderede herefter, at:

Ved den omhandlede porteføljeforvaltning er de to nævnte elementer i form af henholdsvis rådgivning og det faktiske køb/salg, ikke blot uadskillelige, men de må derudover sidestilles, idet de begge er nødvendige for leveringen af den samlede ydelse, således at det ikke er muligt at anse den ene for at være hovedydelsen og den anden for at være en sekundær ydelse. Som følge heraf var det EU-domstolens vurdering, at ydelserne var så nært forbundne at de objektivt set udgjorde en enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

Domstolen afgjorde herefter, at porteføljeforvaltning, dvs. en virksomhed, der udføres mod vederlag og består i, at en afgiftspligtig person træffer selvstændige beslutninger vedrørende køb og slag af værdipapirer og udfører disse beslutninger ved køb og slag af værdipapirer, består af to elementer, der er så nært forbundne, at de objektivt set udgør én enkelt økonomisk ydelse.

Med hensyn til fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger bemærkede domstolen, at begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" ikke er defineret i momssystemdirektivet, men at domstolen i sag C-169/04 Abbey National har præciseret, at kun de transaktioner, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver, er omfattet af fritagelsen.

SKM2008.353.SR

Skatterådet oplyste i det bindende svar, at skatterådet fandt, at investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) - under hensyn til det råderum for udøvelsen af medlemsstaternes skøn, som EF-domstolen har tilkendegivet i sag C-363/05, JP Morgan - kan anses for at omfatte:

  1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivet.
  2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontorførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.
  3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  4. Investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet
  5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet
  6. ITC'r, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.
  7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

SKM2008.362.SR

Sagen angik en uafhængig mellemmand, som dels undersøgte de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holdt mellemmanden sig løbende underrettet om egen kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På denne baggrund fremsatte mellemmanden overfor den enkelte kunde konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst kunne optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

Skatterådet udtalte i sagen, at rådgivning, herunder finansiel rådgivning, som udgangspunkt er momspligtig, men at finansiel rådgivning er momsfritaget, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfriydelse. Det kan fx være en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirerne. Dvs. at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser.

SKM2012.751.SKAT

Som konsekvens af afgørelsen vedrørende Deutsche Bank har SKAT den 19. december 2012 udsendt et styresignal.

Det fremgår af styresignalet at:

SKM2013.547.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at individuel porteføljeforvaltning var momsfri. Det kunne ikke føre et andet resultat, at ydelserne opdeles sådan, at der indgås en kontrakt om indledende rådgivning om investeringsstrategi mod et særskilt vederlag og at der indgås en anden kontrakt - mod et særskilt vederlag - om efterfølgende løbende overvågning af investeringerne, optimering af investeringerne gennem kvartalsvise beslutninger om at købe/sælge værdipapirer og gennemførelse af handlerne gennem instrukser til et pengeinstitut eller en anden værdipapirhandler i kundens navn og for dennes regning. Ydelserne kunne heller ikke anses for at være momsfri forvaltning af investeringsforeninger allerede fordi, at ydelserne skulle leveres til de enkelte investorer.

SKM2013.563.SR

Sagen angik et pengeinstitut, som ydede rådgivning om valg af investeringsstrategi og som efter forudgående accept fra investorkunden investerede i værdipapirer.

Skatterådet bekræftede, at spørgers ydelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer, sådan som de var beskrevet af spørger, måtte anses for en sammensat ydelse, hvor gennemførelse af handlerne udgjorde hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi, ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgjorde biydelser. Ydelserne var derfor momsfrie, som forhandling/formidling i forbindelse med værdpapirer. De handelsomkostninger, som spørger opkrævede fra sine investorkunder i forbindelses med disses handler med værdipapirer, var derfor ligeledes momsfrie.

SKM2013.564.SR

Skatterådet bekræftede, at modsat individuel porteføljeforvaltning, så er individuel porteføljerådgivning fortsat momsfri i sin helhed. Individuel porteføljerådgivning afskiller sig fra individuel porteføljeforvaltning, ved at den finansielle virksomhed ved individuel porteføljeforvaltning er bemyndiget til selvstændigt at træffe beslutning om at købe og sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Individuel porteføljerådgivning er derimod en sammensat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi, ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser.

Uddrag af Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.11.8.7 :

"Nedenfor er angivet en række eksempler på ydelser, der er omfattet af momsfritagelsen for forhandlinger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e:

[...]

Bemærk, at individuel porteføljeforvaltning er momspligtig i sin helhed. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013."

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers aktiviteter samlet set er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f.

Begrundelse

Som udgangspunkt skal der betales afgift af alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f er en række finansielle transaktioner dog fritaget for afgift.

Efter det oplyste består spørgers aktiviteter i at:

Den momsmæssige behandling af spørgers rådgivningsydelser i tilknytning til henholdsvis formueforvaltning og låneformidling er særskilt behandlet under SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 3 og 5, hvorfor der her alene tages stilling til den momsmæssige håndtering af de administrative ydelser, som spørger leverer til investorkunderne.

Administrative ydelser er ikke i sig selv omfattet af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, da administrative ydelser ikke i sig selv kan anses som en finansiel transaktion.

For at en administrativ ydelse kan være omfattet af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er det derfor nødvendigt, at den pågældende ydelse enten anses som en biydelse til en momsfritaget finansiel tranaktion eller at administrationsydelsen kategoriseres som forvaltning af en investeringsforening.

Efter det oplyste består spørgers administrative opgaver for investorkunderne konkret i:

I spørgers begrundelse for at spørgsmål 1 bør besvares med et "ja" argumenteres der derfor også for, at:

  1. de ydelser, som spørger omtaler som "administration," skal anses for biydelser til spørgers momsfritagne hovedydelser i form af formueforvaltning/låneformidling og derfor momsmæssigt skal behandles som hovedydelsen
  2. samtlige af spørgers ydelser ud fra arten og naturen af disse kan karakteriseres som ydelser leveret i forbindelse med momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger

Ad a: Biydelser til hovedydelsen?

Det momsmæssige udgangspunkt er, at hver levering af en tjenesteydelse skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, jf. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a.

Samtidig må levering af varer eller ydelser, der i økonomisk henseende udgør en enkelt levering, ikke opdeles kunstigt for at ændre momssystemets sammenhæng. Og tilsvarende må en transaktion, der vitterlig består af to eller flere selvstændige leverancer ikke kunstigt samles, jf. herfor EU-domstolens afgørelse i sag C-349/96, Card Protection Plan.

Når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der i henhold til EU-domstolens praksis tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller en enkelt ydelse., jf. sag C-44/11, Deutsche Bank AG præmis 18.

EU-domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der momsmæssigt skal stilles som hovedydelsen, jf. herfor sag C-44/11, Deutsche Bank A/G.

Afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse, kan få ét af tre mulige resultater

Af EU-domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank fremgår, at der ved vurderingen af, om en ydelse skal anses for en biydelse eller en uafhængig hovedydelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen for den gennemsnitlige forbruger udgør et mål i sig selv, eller blot er et middel til at udnytte leverandørens hovedydelse, idet der ved den gennemsnitlige forbruger - i denne sammenhæng - forstås den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder m.v. eller begge dele.

Endelig kan det af afgørelsen i sag C-572/07, RLRE Tellmer Property udledes, at hvis en leverandør tilbyder to ydelser, men det er muligt at fravæge den ene, så er der tale om to selvstændige ydelser.

I den konkrete sag består spørgers hovedydelse i formueforvaltning/ låneformidling. Herudover leverer spørger en række administrative ydelser til sine investorkunder. De administrative ydelser består bl.a. i, at spørger arrangerer både forretningsrejser og private rejser for investorkunderne, herunder bestilling af billetter og hotel, ligesom spørger bistår sine kunder med at få tilmeldt kundernes regninger til betalingsservice, udarbejder og opdaterer budgetskemaer og indbetaler af restskat.

Det er SKATs vurdering, at hovedparten de ydelser, som spørger betegner som administrative ydelser, ikke kan anses som biydelser til de finansielle ydelser, som spørger leverer til sine investorkunder.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at en række af de administrative ydelser eksempelvis bestilling af flybilletter og hoteller samt tilmelding af regninger til betalingsservice, for den gennemsnitlige forbruger ikke kan anses for at være et middel til at udnytte spørgers hovedydelse i form af formueforvaltning/låneformidling. Der er efter SKATs opfattelse således ingen sammenhæng mellem ydelserne. Det er derfor SKATs vurdering, at de administrative ydelser for den gennemsnitlige forbruger må anses for et udgøre et mål i sig selv og det uanset investorkundens økonomiske status.

Det er endvidere tillagt vægt, at en række af de administrative ydelser kan og rent faktisk også leveres uafhængigt af de finansielle ydelser. Det er således muligt at fravælge den ene af ydelserne, hvilke visse af investorkunderne rent faktisk også har gjort, jf. at spørger under de faktiske forhold har oplyst, at der er indgået individuelle aftaler med de enkelte investorkunder om, hvilke de administrative ydelser, som den pågældende ønsker.

SKATs udkast til indstilling til svar har været sendt i høring og spørgeres repræsentant har fastsat bemærkninger hertil. I høringssvaret bemærker spørgers repræsentant, at SKAT i indstillingen til spørgsmål 1 specifikt nævner "..bestilling af flybilletter og hotel og tilmelding til betalingsservice, udarbejdelse og opdatering af budgetter og indbetaling af restskat". Spørger ønsker i den forbindelse oplyst, om dette er udtryk for at de øvrige administrative ydelser samlet set kan anses som en biydelse til formueforvaltning/låneformidling.

SKAT skal hertil bemærke, at SKAT i indstillingen til svar på spørgsmål 1 alene anfører, at "eksempelvis bestilling af flybilletter og hoteller samt tilmelding af regninger til betalingsservice" efter SKATs vurdering ikke kan anses som et middel til at udnytte en momsfritaget hovedydelse. Derimod har SKAT i indstillingen til svar ikke taget stilling til, hvorvidt "udarbejdelse og opdatering af budgettet samt indbetaling af restskat" kan anses som en biydelse.

Spørgers administrationsydelser, består af en lang række meget forskellige artede ydelser. Spørger har i anmodningen om det bindende svar ønsket at få oplyst, hvorvidt "administrationsydelserne samlet set" kunne anses for at være en biydelse til spørgers hovedydelser i form af formueforvaltning/låneformidling.

I udkast til bindende svar, har SKAT derfor alene taget stilling til, hvorvidt de pågældende administrationsydelser "samlet set" kan anses for en biydelse til en momsfritaget hovedydelse.

Mens der ikke er taget stilling til, hvorvidt de enkelte administrative ydelser konkret kan anses som en biydelse til en momsfritaget hovedydelse. Som anført ovenfor har SKATs ved indstillingen til svar derfor også alene anført eksempler på ydelser, som efter SKATs vurdering ikke kan anses for en biydelse til en momsfritagne formueforvaltningsydelse, jf. "..eksempelvis bestilling af flybilletter og hoteller samt tilmelding af regninger til betalingsservice."

SKAT kan derfor ikke bekræfte, at det af formuleringen "...eksempelvis bestilling af flybilletter og hoteller samt tilmelding af regninger til betalingsservice" kan udledes, at de øvrige administrative ydelser kan anses for biydelser. Som anført i indstillingen til svar er der netop tale om eksempler.

Ud fra de i anmodningen om bindende svar anførte begrænsede oplysninger om de enkelte administrative ydelser, er det heller ikke i alle tilfælde muligt for SKAT at foretage en vurdering af, hvorvidt en konkret administrativ ydelse kan anses en biydelse til de momsfritagne hovedydelser.

Ad. b: Kan spørgers ydelser anses som forvaltning af investeringsforeninger?

Som udgangspunkt skal der betales afgift af alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er forvaltning af investeringsforeninger dog fritaget for afgift. Dette gælder uanset om denne forvaltning udføres af foreningen selv, af et administrationsselskab eller andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret.

For at fritagelsesbestemmelsen for forvaltning af investeringsforeninger overhovedet kan finde anvendelse, er der to betingelser, der skal være opfyldt:

  1. ydelsen skal leveres til en investeringsforening
  2. de præsterede ydelser skal anses for porteføljeforvaltningsydelser

Begrebet "investeringsforening" er ikke nærmere defineret i momssystemdirektivet. EU-lovgiver har således overladt kompetencen til at definere hvilke foreninger, der på deres område er omfattet af begrebet "investeringsforening," til medlemsstaterne, jf. herfor også EU-domstolens konklusion i sag, C-363-05 JP Morgan Flemming Claverhouse Investment Trust plc.

Under hensyn til det råderum for udøvelsen af medlemsstaternes skøn har Skatterådet i afgørelsen offentliggjort som SKM2008.353.SR vejledende udtalt, at udtrykket investeringsforening i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, kan anses for at omfatte:

  1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivet.
  2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontorførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.
  3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
  4. Investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet
  5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet
  6. ITC'r, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.
  7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

For at de konkrete forvaltningsydelser kan anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, er det således et krav, at modtageren af ydelsen kan anses som en investeringsforening. Konkret indebærer det, at en af investorkunderne skal opfylder betingelserne for momsmæssigt at kunne anses som en investeringsforening.

I afgørelsen C-44/11, Deutsche Bank konkluderede EU-domstolen, at en bank som direkte og via datterselskaber, leverede ydelser i form af individuel porteføljeforvaltning til private investorkunder ikke kunne være omfattet af begrebet investeringsforening. Ved afgørelsen lagde domstolen vægt på, at investeringsfonde er enheder i hvilke mange investeringer er samlet og hvor fonden forvalter investeringerne i eget navn og på egne vegne, mens hver investor ejer en andel i fonden, men ikke fondens investeringer som sådan.

Afgørelsen offentliggjort som SKM2013.547.SR angik et selskab, hvis primære aktivitet bestod i at levere uvildig formuepleje til investorkunder. Skatterådet konkluderede i sagen, at spørgers ydelser ikke var specifikke og væsentlige for forvaltninger af investeringsforeninger, idet ydelserne blev leveret til investorkunderne og ikke til investeringsforeninger eller et selskab, der forvalter investeringsforeninger.

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold, er der ikke grundlag for at antage af et eller flere af selskaberne opfylder de af Skatterådet opridsede betingelser for at kunne anses som investeringsforeninger. Fysiske personer kan i ingen tilfælde anses som investeringsforeninger.

Det er derfor SKATs vurdering, at administrationsydelserne leveres til investorkunderne og ikke til en investeringsforening eller et selskab, der forvalter investeringsforeninger. Allerede derfor er spørger administrative ydelser ikke opfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.

Der er herved ikke er taget stilling til, hvorvidt de omhandlede administrative ydelser konkret opfylder betingelsen om at kunne anses for porteføljeforvaltningsydelser.

Konklusion:

Det er SKATs opfattelse, at spørgers administrative ydelser, hverken kan anses for omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger eller anses som en biydelse til spørgers hovedydelser i form formueforvaltning/låneformidling.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes oplyst, om svaret på spørgsmål 1 er afhængig af, om ydelserne leveres til privatpersoner eller selskaber?

Begrundelse

Det, som skal vurderes er, om modtagerne af ydelsen har betydning for om:

  1. den pågældende ydelse kan anses for en biydelse eller en selvstændig ydelse
  2. den pågældende ydelse leveres til en investeringsforening

Det kan hertil oplyses, at det er SKATs opfattelse, at der hverken i momsloven, momssystemdirektivet, forarbejderne til disse eller praksis er grundlag for tillægge, hverken antallet af ydelsesmodtagere eller disses familie- eller forretningsmæssige forbindelse vægt ved vurderingen af, hvorvidt konkrete leverede ydelser skal anses for én samlet ydelse, en hovedydelse med en eller flere biydelser eller om ydelserne skal anses for flere selvstændige ydelser.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der hverken i loven, direktivet eller i praksis er grundlag for at udlede, at det ved vurderingen af, om en sammensat ydelse i momsmæssig henseende skal anses for én enkelt ydelse eller flere ydelser kan tillægges vægt, om ydelsen leveres til en privat person eller et selskab.

SKAT skal endvidere henvise til EU-domstolens afgørelse i sag C-453/05, Volker Ludwig, hvor domstolen i præmis 25 udtalte, at:

"..de transaktioner, der er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 er defineret på grundlag af arten af de leverende tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, som netop ikke er omtalt i denne bestemmelse, jf. analogt for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, SDC-dommen, præmis 321 og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d, nr. 6, sag C-169/04, Abbey National, præmis 66. "

De bestemmelser i sjette direktiv, som domstolen henviser til, er de bestemmelser, som fritager

Bestemmelserne i det daværende sjette direktiv svarer altså til fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, c, e og f.

Med henvisning til EU-domstolens bemærkning og anførsel af de øvrige domstolsafgørelser kan således konkluderes, at det for momsfritagelsen efter de for spørgers aktivitet relevante fritagelser ikke er afgørende om ydelserne leveres til en fysisk person eller en juridisk person, men derimod arten af de leverede ydelser, med den undtagelse at det for fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger i sagen natur er afgørende, at ydelsen rent faktisk leveres til en investeringsforening.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at selskabets aktiviteter med formueforvaltning er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-f.

Begrundelse

Spørgers ydelser i form af formueforvaltning består af 4 elementer:

  1. Diskretionær obligationsinvestering
  2. Formidling af investering i værdipapirer m.v., bortset fra obligationer, efter den enkelte investorkundes forudgående godkendelse af den enkelte handel
  3. Undersøgelse af markedet og rådgivning om mulige investeringer inden for den valgte investeringsstrategi.
  4. Administrative opgaver forbundet med besiddelse af værdipapirer.

Ved vurderingen af, hvorvidt spørgers ydelser er fritaget for moms efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, skal der tages stilling til:

  1. Om ovennævnte 4 elementer skal anses som flere særskilte ydelser, en hovedydelse med en eller flere biydelser eller én enkelt ydelse bestående af flere elementer.
  2. Om ydelserne er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e

Ad. a Flere ydelser, en hovedydelse med en eller flere biydelse eller én enkelt ydelse:

Det momsmæssige udgangspunkt er, at hver levering af en tjenesteydelse skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, jf. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a.

Samtidig må en levering af varer eller ydelser, der i økonomisk henseende udgør en enkelt levering, ikke kunstigt opdeles for at ændre momssystemets sammenhæng, jf. jævnfør bl.a. EF-domstolen afgørelse i sag C-453/05, Volker Ludwig præmis 17.

Som det også konstateres af EU-domstolens i sag C-44/11, Deutsche Bank kan en investorkunde:

Når en ydelse af sammensat af flere elementer skal det derfor vurderes, hvorvidt, der er tale om:

I C-44/11, Deutsche Bank, bestod bankens ydelser i, at banken:

EU-domstolen fastslog indledningsvis, at ydelserne i det væsentlige udgjorde en kombination af dels et element bestående i analyse og overvågning af markedet (en ydelse, der isoleret set var momspligtigt), dels et element bestående i selve købet og salget af værdipapirerne (der isoleret set var momsfritaget).

EU-domstolen fandt, at ydelserne udgjorde én enkelt ydelse, hvor elementerne skulle sidestilles, idet det ikke var muligt at anse det ene element for hovedydelse og det andet element for en sekundærydelse.

EU-domstolen fastslog herefter, at porteføljeforvaltningsydelsen var momspligtig fordi ydelsen momsmæssigt skal bedømmes i sin helhed, hvor elementerne sidestilles og fordi momsfritagelsesbestemmelserne skal fortolkes strengt.

EU-domstolen har med afgørelsen i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, som er afsat den 19. juli 2012 underkendt hidtidig dansk praksis. SKAT har som konsekvens heraf udsendt et styresignal offentliggjort som SKM2012.751.SKAT . Styresignalet ændrer dansk praksis med virkning pr. 1. juli 2013.

Af SKATs styresignal fremgår det derfor, at det med virkning pr. 1. juli 2013 er dansk praksis, at diskretionær porteføljeforvaltning bestående i, at tjenesteyderen dels selvstændigt træffer beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kunden navn og for kundens regning (eller undlade sådanne køb og slag) uden at indhente instruks fra kunderne, dels gennemfører handlerne, skal anses som én sammensat ydelse, som er momspligtig.

I tre efterfølgende afgørelser fra Skatterådet, offentliggjort som SKM2013.547.SR , SKM2013.563.SR og SKM2013.564.SR , er det med henvisning til EU-domstolens afgørelse ligeledes slået fast, at:

Spørger har oplyst, at spørgers formueforvaltningsydelser består i:

  1. Undersøgelse af markedet og rådgivning om mulige investeringer inden for den valgte investeringsstrategi.
  2. Diskretionær obligationsinvestering
  3. Formidling af investering i værdipapirer m.v., bortset fra obligationer, efter forudgående aftale.
  4. Administrative opgaver forbundet med værdipapirer

I de tilfælde, hvor spørger enten kun leverer enten rådgivning eller kun fungerer som en uafhængig mellemmand, der på vegne af investorkunden forestår køb og salg af værdipapirer, er der i sagen natur tale om selvstændige ydelser, som i forhold til den momsmæssige håndtering skal vurderes selvstændigt.

Efter det oplyste leverer spørger diskretionær obligationsinvestering. Ved diskretionær investering er spørger ud fra den valgte investeringsstrategi bemyndiget af investorkunderne til selvstændigt at træffe beslutning om, hvilke investeringer, der skal foretages og til at gennemføre de enkelte handler i investorkundernes navn og for deres regning uden forudgående accept fra investorkunden.

På baggrund af EU-domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank og Skatterådets afgørelser gengivet ovenfor, er det SKATs vurdering, at spørgers ydelser i tilknytning til obligationsinvestering i form af dels analyse af obligationsmarkedet og beslutning om køb/salg, dels i udførsel af det faktiske køb/salg uden investorkundens forudgående godkendelse af de enkelte handler, er to elementer, som ikke blot er uadskillelige, men som også begge er nødvendige for leveringen af den samlede porteføljeforvaltningsydelse, således at det ikke er muligt at anse den ene for at være hovedydelsen og den anden for at være en biydelse.

I lighed med EU-domstolens afgørelse i sag C-44/11 er det derfor SKATs vurdering, at disse ydelser er så nært forbundne, at de objektivt set udgør en enkelt økonomisk ydelse, som det vil være kunstigt at opdele.

Konsekvensen af, at der er tale om én enkelt ydelse er, at hvis blot et af elementerne er momspligtigt, vil ydelsen være momspligtigt også selvom et af elementerne isoleret set er momsfritaget, jf. kravet om at momsfritagelserne skal fortolkes strengt.

Sag C-453/05, Volker Ludwig angik en virksomhed, hvis aktivitet på den ene side bestod i, at rådgive kunderne med hensyn til deres finansielle situation og på den anden side bestod i at bidrage til, at kunderne indgik en lånaftale, såfremt der var behov herfor.

EU-domstolen konstaterede indledningsvis, at hver levering af en tjenesteydelse sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, jf. præmis 17.

EU-domstolen konkluderede herefter følgende i præmis 19 og 20:

"I hovedsagen må den omstændighed, at de ydelser, som DVAG og dettes underagent, leverer, kun honoreres af de långivende finansielle institutter, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver har opsøgt og rådgivet, indgår en låneaftale, på den ene side indebære, at formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekommer på den anden side at være den afgørende ydelse for lånetagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter. Det første spørgsmål skal derfor bevares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, ikke er til hindrer for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget [...], hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse."

I forhold til de øvrige investeringer, dvs. alle andre investeringer end obligationsinvesteringer, er det SKATs vurdering, jf. herfor afgørelsen i sag C-453/05, Volker Ludwig, at der er tale om henholdsvis en hoved- og en biydelse. Ved vurderingen har SKAT lagt vægt på, at ydelsen består i, at spørger dels yder konkret finansiel rådgivning, dels udfører den faktiske investering, men alene efter den enkelte investorkundes forudgående accept af den pågældende handel. Det er således SKATs vurdering, at spørgers ydelse ikke berøres af den danske praksisændring som følge af EU-domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Konsekvensen af, at der er tale om en hovedydelse og en biydelse er, at biydelsen momsmæssigt skal behandles på samme måde som hovedydelsen.

Ad. b: Momsfritagne finansielle aktiviteter:

Som udgangspunkt, skal der betales afgift af alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdpapirer dog fritaget for afgift.

I henhold til fast retspraksis skal begreberne i momsfritagelsesbestemmelserne fortolkes strengt, eftersom fritagelserne er undtagelser til hovedreglen om, at moms pålægges alle ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person.

I sag C-235/00, CSC Finansiel Services Ltd. bemærkede EU-domstolen indledningsvis, at udtrykket "forhandlinger" i momsfritagelsesbestemmelsen vedrørende transaktioner i forbindelse med værdipapirer ikke skal definere hovedindholdet i den i bestemmelsen fastsatte fritagelsen, men har til formål, at udvidede bestemmelsens område til formidlingsvirksomhed, jf. præmis 38.

EU-domstolen bemærkede herefter, at udtrykket "forhandlinger" tager sigte på en virksomhed, der udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt [...] Mellemmandsvirksomheden er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktspart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i investorkundens navn og for dennes regning føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for at de to parter indgår en kontrakt uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. dommens præmis 39. Samme definition af udtrykket "forhandling/formidling" fremgå af præmis 23 i sag C-453/05, Volker Ludwig.

EU-domstolen konkluderede, at fritagelsesbestemmelsen skal fortolkes således, at begrebet:

På baggrund af EU-domstolens afgørelser i sag C-235/00, CSC Finansiel Services og sag C-453/05, Volker Ludwig konkluderede Skatterådet i det bindende svar offentliggjort som SKM 2008.362.SR, at ydelser omfattet af fritagelsen for formidling/forhandling i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, bl.a. kan bestå i:

Skatterådet udtalte herefter, at virksomhed med formidling/forhandling således er en mellemmandsvirksomhed, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for at to parter indgår en aftale, uden at formidleren har en selvstændig interesse i aftalen indhold.

Afslutningsvis præciserede Skatterådet tillige, at rådgivning, herunder finansiel rådgivning, som udgangspunkt, er en momspligtig ydelse, med den ene undtagelse, at finansiel rådgivning, som udgør en biydelse til en momsfritaget hovedydelse er momsfri.

Hvornår finansiel rådgivning kan anses for at være en biydelse til en hovedydelse, har EF-domstolen bl.a. taget stilling til i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd. EF-domstolen udtalte, at når rådgivningsydelsen ikke udgør et mål i sig selv, men blot er et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser anses denne for en biydelse til en hovedydelse, jf. præmis 30.

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold lægger SKAT til grund, at spørger er en uafhængig mellemmand, der undersøger de relevante markeder generelt, rådgiver investorkunderne om konkrete investerings- og finansieringsmuligheder og herudover gennemfører de faktiske investeringer enten diskretionært eller efter den enkelte investorkundes forudgående godkendelse af den konkrete handel.

I Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.8.7 angives, som eksempel på momsfritagne forhandlinger vedrørende værdipapirer, en tjenesteyders assistance ved køb eller salg af værdipapirer, idet det dog er en betingelse, at tjenesteyderen enten har bemyndigelse til helt eller delvist at fastlægge aftalevilkårene i forbindelse med transaktionen eller har fuldmagt til på nærmere aftalte vilkår, at indgå aftale om en fritaget finansiel transaktion på købers eller sælgers vegne.

I Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.8.7 præciseres tillige at individuel porteføljeforvaltning (dvs. hvor en virksomhed på vegne af en kunde selvstændigt træffer beslutning om køb og salg af værdipapirer og gennemfører disse beslutninger i kundens navn og for kundens regning), med virkning fra 1. juli 2013 er momspligtig i sin helhed.

På baggrund af gældende praksis kan derfor konkluderes, at:

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold har SKAT lagt til grund, at spørger i ingen tilfælde alene yder generel finansiel rådgivning, men at rådgivningen til investorkunderne altid vil vedrøre konkrete finansielle produkter. Isoleret set er finansiel rådgivning vedrørende konkrete finansielle produkter i form af købs- og salgsanbefalinger fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, litra e, som formidling. Har spørger derfor investorkunder, hvor der alene ydes denne type af ydelser, vil ydelserne til disse kunder derfor være fritaget for moms.

I sag C-44/11,Deutsche Bank fastslog EU-domstolen, at når en ydelse består af kombination af analyse og overvågning af investorkundens formue, beslutning om køb og salg samt gennemførelse af selve købet og salget af værdipapirerne, så er der tale om en så er tale om en samlet ydelse, som skal anses som momspligtig. På baggrund af EU-domstolens afgørelse i sag C-44/11, Deutsche Bank er det SKATs vurdering, at spørgers ydelse i form af i diskretionær obligationsinvestering skal anses som momspligtige ydelse.

I forhold til spørgers ydelser til investorkunderne i form af "øvrige investeringer" er det SKATs vurdering, jf. ovenfor, at ydelse består i en hovedydelse og en biydelse, hvor biydelsen momsmæssigt skal behandles som hovedydelsen. Det er SKATs vurdering, ydelsen samlet set skal anses for momsfritaget formidlingsydelse.

Henset til at ikke alle ydelser, som af spørger betegnes som formueforvaltningsydelser, efter SKATs vurdering, er fritaget for moms, er det SKATs vurdering, at spørgsmålet skal besvares med et "nej". Dette udelukker dog ikke at konkrete ydelser kan anses som fritaget for moms, jf. SKATs begrundelse ovenfor.

SKATs udkast til indstilling til svar har været sendt i høring og spørgeres repræsentant har fastsat bemærkninger hertil. Spørgers repræsentant har følgende bemærkninger:

1. SKATs begrundelse for afgørelsen, ønskes tilrettet således, at

2. ønsker af få bekræftet, at ydelser bestående i at spørger på vegne af kunden træffer selvstændig beslutning vedrørende køb/salg af værdipapirer og påser, at købet/salget sker, samlet set er en momspligtig ydelse

3. at de ydelser som spørger leverer i forhold til formidling af handel med andre værdipapirer end obligationer er identisk med de ydelser, som blev leveret i afgørelsen offentliggjort som SKM2013.563.SR .

SKAT har nedenstående kommentar til bemærkningerne i høringsvaret:

Ad. 1:

Begrebet "diskretionær" betyder "overladt til éns skøn." Ved diskretionær porteføljeforvaltning, er det selve forvaltningen, forstået som beslutningen om, hvornår der skal købes/sælges værdipapirer og hvilke værdipapirer, der skal købes/sælges, som er overladt til formueforvalterens skøn. Ordet diskretionær knytter sig således op på selve forvaltningen. Efter SKATs opfattelse giver det derfor ikke mening, at tale om formidling i forhold til spørgeres faktiske udøvelse af forvaltningsvirksomhed. SKAT kan derfor ikke imødekomme ønsket om, at ordene "diskretionær obligationsinvestering" ændres til "formidling af diskretionær obligationsinvestering," da betydningen af ordet medfører, at der ikke kan være tale om formidling.

SKAT er enig i, at spørgers assistance ved køb eller salg af værdipapirer (bortset fra obligationer) kan anses som formidling/forhandling vedrørende værdipapirer. Ved vurderingen har SKAT lagt grund, at spørger har fuldmagt til på nærmere aftalte vilkår, at indgå aftale om en finansiel transaktion på investorkundens vegne.

SKAT har derfor i overensstemmelse med spørgers/repræsentantens ønske præciseret de faktuelle oplysninger i SKATs begrundelse, således at ordene investering i værdipapirer" ændres til "formidling af investering i værdipapirer m.v." på side 25 og på side 27 øverst.

SKAT skal hertil bemærke, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, både omfatter transaktioner i forbindelse med værdipapirer, herunder forhandlinger (formidling) med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer. Efter SKATs vurdering har det således momsmæssigt ingen betydning om, der er tale om transaktioner i forbindelse med værdipapirer eller formidling/forhandling i forbindelse med værdipapirer.

Spørgers repræsentant har herudover anmodet om, at SKAT i sin begrundelse for indstillingen ændrer ordene "udfører" og "gennemfører" til formidler gennemførelsen.

SKAT finder ikke, at der er grundlag for at foretage de ønskede ændringer i SKATs begrundelse, da ordene "udfører" og "gennemfører" efter SKATs vurdering omfatter både transaktioner vedrørende værdipapirer og formidling af transaktioner vedrørende papirer. Samme sprogbrug er i øvrigt anvendt i SKATs styresignal, SKM2012.751.SKAT og af EU-domstolen i sag C-44/11, Deutsche Bank.

Ad. 2:

EU-domstolen har i sag C-44/11, Deutsche Bank fastslået, at ydelser, som består i at en virksomhed træffer selvstændig beslutning vedrørende køb og salg af værdipapirer og udfører disse beslutninger i kundens navn og for kundens regning, momsmæssigt udgør en enkelt samlet ydelse.

I henhold til oplysningerne i anmodningen om bindende svar kan spørger træffe selvstændig beslutning om køb af obligationer og gennemfører disse beslutninger i kundens navn og for kundens navn ved at tage kontakt til banker/børsmæglere.

På baggrund af EU-domstolens dom vedrørende Deutsche Bank er det derfor SKATs opfattelse, at de ovennævnte ydelser samlet set skal anses for en enkelt momspligtig ydelse.

Ad. 3

SKM2013.563.SR omhandlede et pengeinstituts ydelser i forbindelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer, hvor investeringerne blev foretaget af pengeinstituttet på vegne af investorkunden efter dennes forudgående mundtlig eller skriftlig accept af den enkelte handel. Skatterådet bekræftede, at ydelser bestående i gennemførelsen af handlerne udgjorde en hovedydelse, mens rådgivning om valg af investeringsstrategi, ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgjorde en biydelse til hovedydelsen. Da hovedydelsen var momsfri, som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer, var også biydelserne momsfrie.

SKAT er enig med repræsentanten i, at de ydelser i form af "øvrige investeringer", forstået som alle andre investeringer end diskretionær obligationsinvestering, som spørger leverer til sine investorkunder i stor udstrækning minder om de ydelser som Skatterådet tog stilling til i afgørelsen SKM2013.563.SR .

I fuld overensstemmelse med svaret i SKM2013.563.SR har SKAT derfor også i nærværende sag indstillet, at spørgers ydelser i form af investeringer i andet end obligationer, består i en momsfritaget hovedydelse, og en biydelse, hvor biydelsen momsmæssigt skal behandles som hovedydelsen.

Da spørgers formueforvaltningsydelser både består i momspligtig diskretionær obligationsinvestering og i momsfritaget formidling af investering i "andre værdipapirer end obligationer", har SKAT derfor indstillet, at der svares "nej" på spørgsmålet 3, idet ikke alle de ydelser, som spørger betegner "formueforvaltning" er fritaget for moms. SKAT har samtidig gjort opmærksom på, at visse af ydelserne reelt er fritaget for moms.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej, se begrundelse"

Spørgsmål 4

Det ønskes oplyst om svaret på spørgsmål 3 er afhængigt af om ydelserne leveres til privatpersoner, eller selskaber?

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen under SKATs indstilling til svar på spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at spørgers aktiviteter i form af låneformidling og rådgivning herom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, litra a.

Begrundelse

Efter det oplyste består spørgers virksomhed i, at spørger:

Ved vurderingen af, hvorvidt spørgers ydelser er fritaget for moms efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, skal der tages stilling til:

  1. om ovennævnte 2 elementer skal anses som flere særskilte ydelser, en hovedydelse med en eller flere biydelser eller én enkelt ydelse bestående af flere elementer.
  2. om ydelserne er fritaget for moms i med af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Ad. a: Flere ydelser, en hovedydelse med en eller flere biydelser eller én enkelt ydelse?

Det momsmæssige udgangspunkt er, at hver levering af en tjenesteydelse skal anses for en uafhængig selvstændig levering, jf. momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a.

Samtidig må levering af varer og ydelser, der i økonomisk henseende udgør en enkelt levering, ikke kunstigt opdeles for at ændre momssystemets sammenhæng, jf. bl.a. EF-domstolens afgørelse i sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 17.

I det konkrete tilfælde kan afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse få et af tre mulige resultater:

Spørger har oplyst, at spørger i visse tilfælde bistår kunderne dels med rådgivning om mulighederne for finansiering, dels med den faktiske låneoptagelse hos trediemand, herunder forhandlinger om vilkårene.

Spørger har endvidere oplyst, at spørgers kunder ikke har en selvstændig interesse i at købe rådgivningsydelserne vedrørende lånefinansieringen alene, idet kunden altid - såfremt lån skal optages - vil anvende spørgers formidlingsydelse i forbindelse med optagelse af lån. Og at kunden således aldrig vil anvende en rådgivningsydelse omkring låneforhold for dernæst at optage lånet selv eller ved hjælp af andre formidlere.

Under henvisning til det ovenfor under spørgsmål 3 anførte vedrørende sammensatte ydelser, er det SKATs vurdering, at låneformidling i den form, som er beskrevet af spøger under de faktiske forhold, må anses som en hovedydelse og en biydelse.

Henset til at spørgers kunder efter det oplyste ikke nogen selvstændig interesse i rådgivningsydelsen og at kunderne efter det oplyste aldrig vil optage lånet selv eller via andre formidlere, er det SKATs vurdering, at låneforhandlingerne og selve hjemtagelsen af lånet udgør hovedydelsen, mens rådgivningen omkring mulighederne og fordelene ved konkret at optage et lån må anses som en biydelse hertil.

Ad. 2: Er der tale om momsfritaget formidling af lån:

Som udgangspunkt skal der betales afgift af alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, er långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne lån dog fritaget for afgift.

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a skal i lighed med de øvrige momsfritagelser fortolkes indskrænkende, da der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

I henhold til sag C-235/00, CSC Finansiel Services Ldt, er formidlingsvirksomhed en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. [...] Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold, jf. præmis 39.

Sag C-453/05, Volker Ludwig angik en aktivitet som på den ene side bestod i, at rådgive kunderne med hensyn til deres finansielle situation og på den anden side bestod i at bidrage til at kunderne indgik en lånaftale såfremt der var behov herfor. EU-domstolen konstaterede indledningsvis, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, jf. præmis 17.

I sag C-453/05, Volker Ludwig konkluderede domstolen herefter i præmis 19 og 20 følgende:

"I hovedsagen må den omstændighed, at de ydelser som DVAG og dettes underagent, leverer, kun honoreres af de långivende finansielle institutter, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver har opsøgt og rådgivet, indgår en låneaftale, på den ene side indebære, at formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekommer på den anden side at være den afgørende ydelse for lånetagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed, som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter. Det første spørgsmål skal derfor bevares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, ikke er til hindrer for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget [...], hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse.

Skatterådet har i SKM.2008.362.SR udtalt, at rådgivning, herunder finansiel rådgivning, som udgangspunkt er momspligtig.

Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. Dvs. at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, jf. bl.a. EF-domstolens afgørelse i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd, præmis 30.

Med henvisning til EU-domstolens afgørelser i sag C-235/00, CSC Finansiel Services Ldt. og sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd, er det SKATs vurdering, at spørgers ydelser betegnet som låneformidling, i deres helhed er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bevares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes oplyst om selskabet ved beregningen af lønsumsafgift skal anvende lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2).

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftslovens § 1:

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Lønsumsafgiftslovens §§ 4, stk. 1 og 4, stk. 2, nr. 1:

Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum for følgende virksomheder:

1)Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

Praksis

SKM2006.671.LSR :

Et selskab var omfattet af metode 4, selvom det i startåret havde en delvis fradragsprocent for moms på 44 %. Startåret omfattede 4½ måned og de efterfølgende to år havde selskabet en delvis fradragsprocent på 54 % og 58 %. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at selskabet ikke overfor offentligheden fremtrådte som en finansiel virksomhed og bemærkede, at der var tale om en samlet vurdering. Selskabet var IT-leverandør til bl.a. en bank.

SKM2007.421.LSR

Et selskab med strategisk og finansiel rådgivning (corporate finance) var omfattet af metode 2. Der blev ud fra en samlet vurdering, lagt afgørende vægt på, at momsfradraget for fællesudgifter efter ML § 38, stk. 1 i de påklagede år udgjorde 35 % og 46 %. Det kunne ikke tillægges betydning af selskabet havde ladet sig registrere for metode 4 ud fra budgetterede tal, når den faktiske fordeling efterfølgende viste sig at være anderledes.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.B.4.4.5.1

Afgrænsning af finansiel virksomhed:

Afgrænsningen er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v., der beskriver afgrænsningen af finansiel virksomhed for:

  1. virksomheder med momspligtige aktiviteter og momsfri finansielle aktiviteter, samt
  2. virksomheder med momsfrie aktiviteter udover salg af finansielle ydelser.

Virksomheder med momspligtige aktiviteter og momsfri finansielle aktiviteter:

Virksomheder, der har både momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af finansielle ydelser, skal foretage en konkret vurdering af, om virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i forhold til hvilken metode, som den skal anvende ved opgørelse af lønsumsafgiften.

I vurderingen skal størrelsen af virksomhedens momsmæssige fradragsret for fællesomkostninger indgå. Virksomheder, der udover det momsfri salg, også har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for købsmoms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede omsætning. Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for offentligheden fremtræder som finansiel. Se afsnit D.B.4.4.5.2 om hvordan virksomheden fremtræder for offentligheden.

Hvis virksomhedens momspligtige salg udgør mindre end halvdelen af den samlede omsætning, og den delvise fradragsprocent for moms som følge af virksomhedens momsfri finansielle aktiviteter derfor er under 50 %, vil virksomheden normalt være omfattet af metode 2.

Hvis der ved beregning af den delvise fradragsprocent for moms fremkommer decimaler, skal fradragsprocenten oprundes til nærmeste hele tal, jf. momslovens almindelige regler.

Eksempel

Et leasingselskab har foruden leasingindtægter også renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter, der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet (passiv kapitalanbringelse).

De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en begrænsning af den delvise fradragsret for moms.

Hvis den delvise fradragsprocent for moms som følge af finansieringsvirksomheden er under 50 %, så betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed omfattet af metode 2. I dette tilfælde er beregningsgrundlaget (lønsumsafgiftsgrundlaget) den del af lønsummen, der kan henføres til den finansielle virksomhed.

Hvis den delvise fradragsprocent er over 50 %, så betragtes virksomheden ikke som finansiel virksomhed. I dette tilfælde skal virksomheden beregne lønsumsafgift efter metode 4 af den del af lønsummen og over/underskuddet ved metode 4, som kan henføres til den finansielle aktivitet. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering og afsnit D.B.4.7 om virksomheder med blandede aktiviteter.

Leasingindtægter (momspligtige)

5.000.000 kr.

Renteindtægter fra salg af finansielle ydelser

3.000.000 kr.

Renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet

(passiv kapital anbringelse)

300.000 kr.

Samlede indtægter

8.300.000 kr.

Virksomhedens delvise fradragsprocent for moms bliver:

(5.000.000 kr./8.000.000 kr.)*100 = 62,5 %.

I dette eksempel vil virksomhedens delvise fradragsret for moms altså være 63 %. Virksomheden er derfor ikke omfattet af metode 2. Da virksomheden er organiseret som et selskab, er den i stedet omfattet af metode 4. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering.

Når virksomheden har aktiviteter, der ikke er lønsumsafgiftspligtige, skal den ved opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget foretage en sektoropdeling. Se LAL § 4, stk. 4 og afsnit D.B.4.7 om virksomheder med blandede aktiviteter."

Den juridiske vejledning - 2013-1 afsnit D.B.4.4.5.2

Finansiel fremtræden

Ved vurderingen af, om virksomheden skal anses for finansiel i forhold til at være omfattet af metode 2, kan det indgå, hvorvidt den over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Se cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum mv.

Landsskatteretten har flere gange haft mulighed for at tage stilling til betydningen af, hvordan virksomheden fremtræder over for offentligheden.

Landsskatteretten har dog kun i et enkelt tilfælde truffet afgørelse med delvis henvisning til, hvordan virksomheden fremtrådte over for offentligheden. Landskatteretten gav dog ingen begrundelse for, hvorfor den pågældende virksomhed ikke blev anset for at fremtræde som finansiel. Se SKM2006.671.LSR .

Det er Skatteministeriets opfattelse, at virksomheder der markedsfører sig som finansiel virksomhed fx som bank er omfattet af metode 2 uanset om deres momsmæssige fradragsret for fællesomkostninger overstiger 50 %."

Begrundelse

Det ønskes oplyst om selskabet ved beregningen af lønsumsafgift skal anvende lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2).

Virksomheder med lønsumsafgiftspligtige aktiviteter skal som udgangspunkt opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4). Virksomheder indenfor den finansielle sektor, skal dog opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget for de finansielle aktiviteter, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10-11, efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2).

Det er en betingelse for, at virksomheden er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, at de finansielle aktiviteter udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning. Virksomheder med finansielle biaktiviteter anses ikke som virksomheder indenfor den finansielle sektor.

Ved vurderingen af om salget af finansielle ydelser har en sådan karakter og omfang, at virksomheden skal betragtes som finansiel, må der lægges afgørende vægt på, om den finansielle aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet eller biaktivitet.

I de tilfælde, hvor virksomheden kun har momsfritaget finansielle transaktioner og momspligtige transaktioner, indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for indgående moms af fællesomkostninger i overvejelserne.

Er den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 på under 50 pct., betragtes virksomheden som en virksomhed indenfor den finansielle sektor, der skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden overfor offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.67.LSR omhandlede en virksomhed, som havde en delvis fradragsprocent efter momsloven på henholdsvis 44 pct., 54 pct. og 58 pct. for årene 2002-2004. Landsskatteretten traf afgørelse om, at virksomheden skulle opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4) for 2002 og lagde i den forbindelse vægt på, at den delvise fradragsret efter momsloven for årene 2003 og 2004 udgjorde henholdsvis 54 og 58 pct. og at den delvise fradragsprocent på 44 pct. i 2002 alene omfattede en opstartsperiode på 4,5 måned. Landsskatteretten lagde yderligere vægt på, at virksomheden ikke overfor offentligheden fremstod som finansiel.

Det er efter en konkret vurdering SKATs opfattelse, at spørgers virksomhed skal betragtes som en virksomhed indenfor den finansielle sektor og derfor skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.

SKAT lægger vægt på, at spørgers momsfrie aktiviteter er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, at den delvise fradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1 er under 50 pct., idet den udgjorde henholdsvis 38 pct. i 2012, 39 pct. i 2011 og 38 pct. i 2010, at selskabet ikke har planlagt ændringer i sin forretnings levering af ydelser i de kommende år og at der derfor heller ikke forventes en væsentlig ændring i den viste opgørelse af den delvise momsfradragsret. Selskabet anses derfor som en virksomhed indenfor den finansielle sektor, da selskabets finansielle aktivitet er virksomhedens hovedaktivitet.

At selskabet ikke markedsfører sig overfor offentligheden som en finansiel virksomhed, ændrer ikke på, at selskabet skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, når selskabets hovedaktivitet er finansiel virksomhed.

Det bindende svar på spørgsmålet gives i øvrigt på betingelse af, at den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1-5, fortsat er under 50 pct.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 bevares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.