Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt app

Skatterådet fandt ikke, at arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online baseret motionsfællesskab, er generelt skattefrit eller omfattet af bundgrænsen for goder stillet til rådighed hovedsalig af erhvervsmæssige grunde, men medarbejderne skal kun beskattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder overstiger et beløb på 1.100 kr. i 2014. Det har ingen betydning om alle medarbejder tilbydes godet. Stilles godet til rådig af en personaleforening er det skattefrit for de ansatte, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Spørgsmål:

1. Er Skatterådet enig i, at den omtalte ydelse fri app ikke er skattepligtig for medarbejderne, som får stillet ydelsen til rådighed?
2. Såfremt Skatterådet mod forventning ikke kan svare ja til spørgsmål 1, ønskes oplyst om Skatterådet er enig i, at omkostningen er at anse som et personalegode, der er omfattet af bagatelgrænsen på kr. 5.600 kr.(2014) jf. LL § 16, stk. 3?
3. Såfremt Skatterådet mod forventning ikke kan svare ja til hverken spørgsmål 1 eller 2, er Skatterådet så enig i, at medarbejderen alene skal betale skat af goderne, såfremt ydelsen sammen med andre goder overstiger en værdi på DKK 1.100 (2014)?
4. Vil svaret på spørgsmål 1, 2 og 3 være anderledes, hvis ydelsen IKKE tilbydes alle virksomhedens medarbejdere?
5. Er Skatterådet enig i at værdien af ydelsen fri app maksimalt kan fastsættes til DKK 199 svarende til vores årlige pris over for private brugere?
6. Er Skatterådet enig i, at den omtalte ydelse fri app ikke er skattepligtig for medarbejderne såfremt ydelsen placeres i en personaleforening/motionsklub, hvortil medarbejderen via lønsedlen betaler et bidrag, som dækker størstedelen af udgiften.

Svar:

1. Nej
2. Nej
3. Ja
4. Nej
5. Ja
6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Xx ApS har udviklet en App til mobiltelefoner til registrering af motion samt etableret et online motionsfællesskab. Vores mission er at gøre motion sjovere og mere socialt, så flere finder motivationen til at blive (og forblive) fysisk aktive.

Med vores app til mobiltelefoner kan man registrere mange forskellige former for fysisk aktivitetet (personlig motionsdagbog), herunder måle hvor langt man har gået, cyklet eller løbet via telefonens GPS. Man kan gennemføre konditionstest, blive inspireret af kollegaers aktiviteter, man kan sende kollegaer opmuntrende beskeder under og efter motionens gennemførelse, man kan få/lave personlige løbeprogrammer tilpasses den enkeltes form og mål og man kan opsætte challenges hvor kollegaer kan konkurrere mod eller med hinanden.

Man kan som privatperson downloade og bruge vores gratis app, købe vores xx app med udvidede funktioner eller man kan tegne et xx-abonnement hvor man får fuld adgang til vores ydelser i app og på hjemmeside.

Vi er ved at udvikle et nyt koncept som vi kalder xx. Vores tanke med konceptet er at sælge en pakke til virksomheder, hvorefter virksomhedens medarbejdere får adgang til vores ydelser i app og på hjemmeside. Derudover får virksomheden et privat online forum kun for virksomhedens medarbejere, hvor de har muligheden for selv at oprette challenges/konkurrencer/udfordringer, anbefalede ruter mm. Der er tale om værktøjer som er inkluderende og motiverende for både inaktive og aktive medarbejdere - året rundt - uanset sportsgrene og sportslig formåen.

Det er vores opfattelse at vores ydelser vil medvirke til sundere medarbejdere, hvilket kan give direkte besparelser på sundhedsudgifterne og reduceret sygefravær. Samtidig mener vi at vi har en effektiv platform til at skabe et socialt fællesskab mellem kollegaer og et stærkere tilhørsforhold til virksomheden..

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad 1:

Efter statsskattelovens principper er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren.

Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen.

Det er vores opfattelse, at virksomhedens omkostninger til appen kan klassificeres som "sundhedsudgift" til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader. Det er således almindeligt accepteret at motion virker forebyggende på muskelinfiltrationer, nakke- og skulderspændinger, hovedpine/migræne der fremkaldes af gentagne, ensartede bevægelser under arbejdet, hvad enten det er eksempelvis arbejde med computer-mus eller ved samlebånd i en produktionshal. Samtidig er det almindeligt accepteret at forbedring af konditionen kan forebygge arbejdsrelateret stress mm.

Det bemærkes at værdien af ydelsen er forholdsvis lille og at udgangspunktet er at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

I lighed med massage, kaffe, te, vand, frugt og adgang til motionsrum mener vi derfor at vores ydelse bør være skattefri for medarbejderen.

Ad 2:

Vi anderkender at nogle af elementerne i vores app kan anvendes af medarbejderne privat.

Men vi understreger samtidig at et væsentligt element i lige netop vores motionsfællesskab og konceptet app er det sociale element via konkurrencer, peptalks mm. Dette styrker sammenhold, samarbejde og tilknytning til arbejdspladsen generelt - uanset fysisk formåen, foretrukne sportsgrene eller lignende.

Vi mener derfor at der er tale om et gode, der har direkte sammenhæng med medarbejdernes arbejde, hvorfor det kun skal beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger bagatelgrænsen på 5.600 kr. (2014), jf. LL § 16, stk. 3

Ad 3:

Såfremt SKAT ikke anerkender sammenhængen til arbejdet mener vi at medarbejderen alene skal beskattes såfremt den samlede værdi af mindre personalegoder, som medarbejderen modtager, overstiger bagatelgrænsen på 1.000 kr. om året.

Ad 4:

I enkelte ordninger er det væsentligt for den skattemæssige behandling hvorvidt godet stilles til rådighed for alle medarbejdere eller alene udvalgte eller særlige grupper af medarbejdere. Tanken bag vores koncept er at det er et tilbud til alle medarbejdere som led i arbejdsgiverens generelle medarbejderpolitik.

Der kan dog være virksomheder som af en eller anden årsag ønsker at begrænse ydelsen til udvalgte medarbejdergrupper, hvorfor vi allerede nu ønsker at få dette spørgsmål besvaret.

Ad 5:

Vores gratis app kan anvendes til registrering af motion lige som det er gratis at anvende vores hjemmeside. Der vil formentlig være brugere inden for ordningen som alene vil bruge de funktioner som er gratis som privat bruger.

Vores xx koster DKK xx i forskellige app stores og giver adgang til en række udvidede funktioner.

xx abonnementet giver adgang til alle funktioner i app og på hjemmeside. Samme adgang får man med vores nye appkoncept. Prisen for et årligt xx abonnement er DKK 199 inkl. Moms / DKK 159 ex. moms (1. november 2013), hvis man køber abonnementet i Apples eller Googles app stores.

Det er derfor vores opfattelse at værdien af ydelsen for medarbejderen højst kan fastsættes til DKK 199 pr. År for en medarbejder som udnytter alle faciliteter.

Ad 6

Der foreligger en række afgørelser hvor goder placeret i personaleforening eller lignende er skattefri for medarbejderne - forudsat at medarbejdere betaler væsentlig andel af udgifter og at tilskud fra arbejdsgiver ikke er væsentligt. I dette tilfælde mener vi derfor at ydelsen er skattefri for medarbejderen.

Høringssvar

Spørger har den 25. februar 2014 følgende bemærkninger til høringen: "At det er vores opfattelse at vores produkt mindst lige så godt som massage kan medvirke til at forebygge eller behandle muskelinfiltrationer, nakke- og skulderspændinger, hovedpine/migræne der fremkaldes af gentagne, ensartede bevægelser under arbejdet, hvad enten det er eksempelvis arbejde med computer-mus eller ved samlebånd i en produktionshal.

At det er vores opfattelse at vores produkt effektivt kan medvirke til at forebygge eller behandle arbejdsbetinget stress.

At det er vores opfattelse at vores produkt effektivt kan medvirke til at forebygge eller behandle overvægt (og følgesygdomme) medført af alt for meget stillesiddende arbejde."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den omtalte ydelse ikke er skattepligtig for medarbejderne, som får stillet ydelsen til rådighed.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1:

"§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.

"

Praksis

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15 fremgår følgende " Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren. Se SL § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende."

Af afsnit C.A.5.15.2 fremgår:" Efter statsskattelovens principper er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren.

Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Det er fordi, det kun er arbejdsrelaterede sundhedsudgifter, der er omfattet af undtagelsen.

"

Begrundelse

Der er ikke tale om konkret sygdomsforebyggelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skatterådet mod forventning ikke kan svare ja til spørgsmål 1, at omkostningen er at anse som et personalegode, der er omfattet af bagatelgrænsen på kr. 5.600 kr.(2014) jf. LL § 16, stk. 3.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1:Der henvises til lovgrundlaget under besvarelsen af spørgsmål 1.

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.4 beskriver reglen, og der refereres Skatterådets tidligere afgørelse SKM2010.794.SR på følgende måde:

"Medarbejderne hos selskabet A A/S var skattepligtige af motionspakken fra B Virksomhed, der bl.a. indeholdt trænings- og kostprogrammer, træningsdagbog og -vejledning samt elektroniske nyhedsbreve med kostråd, træningstips m.m. Udgifterne til disse goder kunne hverken anses for omfattet af statsskattelovens praksis om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader, bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, personaleplejefritagelsen eller LL § 30."

Begrundelse

Der er ikke tale om et gode, der konkret i overvejende grad er stillet til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til den ansattes arbejde, allerede fordi der spørges generelt, og der derfor ikke er konkrete oplysninger om, hvem der stiller godet til rådighed, og hvem der konkret modtager ydelsen, hvilket er en nødvendig oplysning for at hovedreglen om beskatning konkret kan fraviges efter ovennævnte undtagelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skatterådet mod forventning ikke kan svare ja til hverken spørgsmål 1 eller 2, at medarbejderen alene skal betale skat af goderne, såfremt ydelsen sammen med andre goder overstiger en værdi på DKK 1.100 (2014).

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1:Der henvises til lovgrundlaget under besvarelsen af spørgsmål 1.

Forarbejder

Herudover fremgår der af bemærkningerne til punkt 4 i lovforslag nr. 196 af 27. april 2011 bl.a. følgende: "Som eksempel på goder, som kan være omfattet af den foreslåede skattefrie bagatelgrænse, kan nævnes mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til en zoologisk have, museum og fribillet til en sportsbegivenhed. For de to sidstnævnte goder - årskort og fribillet, er det en forudsætning, at de pågældende goder ikke er omfattet af den foreslåede skattefritagelse for fribilletter. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke er sponsor for det arrangement, årskortet eller fribilletten giver adgang til."

Praksis

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.6 fremgår: "Sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsforsikringer kan ikke være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Sundhedsydelser, som ikke gives i form af en forsikring og ikke er en decideret behandling, kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Dvs. at disse sundhedsydelser kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder og andre mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.100 kr. pr. år. (2014). Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.100 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt."

Begrundelse

Det konkrete gode anses for at falde ind under de goder, som skattefrit kan stilles til rådighed efter reglen om bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Der lægges vægt på, at ydelsen ikke adskiller sig væsentligt fra de eksempler der ifølge ovennævnte forarbejder er omfattet af reglen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja"

Spørgsmål 4

Det ønskes oplyst, om svaret på spørgsmål 1, 2 og 3 vil være anderledes, hvis ydelsen IKKE tilbydes alle virksomhedens medarbejdere.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1:Der henvises til lovgrundlaget under besvarelsen af spørgsmål 1.

Forarbejder

lovforslag nr. 196 af 27. april 2011

Praksis

Under besvarelsen af spørgsmål 3 citeres der fra Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.15.6 .

Begrundelse

Der fremgår heraf ikke af ovennævnt afsnit i Den juridiske vejledning, ligesom der ikke fremgår af ovennævnte lovforslag, at der skal stilles krav om, at alle modtager samme goder for at de kan være omfattet af reglen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "nej"

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at værdien af ydelsen maksimalt kan fastsættes til DKK 199 svarende til spørgers årlige pris over for private brugere.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1:Der henvises til lovgrundlaget under besvarelsen af spørgsmål 1.

Praksis

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.2 fremgør bl.a.: "Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3."

Begrundelse

Det er altid muligt at lade sig beskatte af markedsprisen, af det gode man som ansat har fået stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Det er hovedreglen i Ligningslovens § 16, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja"

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at den omtalte ydelse ikke er skattepligtig for medarbejderne såfremt ydelsen placeres i en personaleforening/motionsklub, hvortil medarbejderen via lønsedlen betaler et bidrag, som dækker størstedelen af udgiften.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 3 jf. stk. 1:Der henvises til lovgrundlaget under besvarelsen af spørgsmål 1.

Praksis

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A . 5.16.4 fremgår bl.a.. "Betaler en arbejdsgiver til aktiviteterne i en personaleforening, skal de medarbejdere som deltager i foreningens aktiviteter som udgangspunkt beskattes heraf som et personalegode. Se LL § 16, stk. 1.

Medarbejderen skal dog ikke beskattes, hvis

• godet er uden væsentlig værdi og ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje
• godet ikke reelt er stillet til rådighed af arbejdsgiveren"

Begrundelse

Det forudsættes, at den konkrete situation vil opfylde kravene i ovennævnte afsnit C.A.5.16.4 i Den juridiske vejledning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja"

Spørgers ovennævnte høringssvar giver ikke SKAT grundlag for at ændre indstilling, da udgangspunktet skattemæssigt er, at det er en privat sag set i forhold til arbejdsgiveren, hvordan den enkeltes helbred er.

Der er nogle undtagelser fra dette udgangspunkt, fx hvis der er tale om forebyggelse af arbejdsskader, men der skal være tale om konkret forebyggende tiltag. Der er efter praksis godkendt, at arbejdsgiveren betaler for massage, vedrørende grupper af personer, der udfører arbejde, som er egnet til at give arbejdsskader. Derimod er generelt sundhedsfremmende foranstaltninger, som fx løbe- eller styrketræning, ikke forebyggelse af arbejdsskader, selvom en sådan generel træning kan minimere det samlede antal af arbejdsskader.

Der er også lovgivningsmæssigt lavet undtagelser vedrørende ryge- og alkoholafvænning, med arbejdsgiveren kan ikke betale for at modvirke andre livsstilssygdomme end dem der specifikt er lovgivet om.

Reglerne herom er uddybende beskrevet på SKATs hjemmeside i Den juridiske vejledning punkt C.A.5.15 med de dertilhørende underpunkter.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.